§ 976.

Tiltale rejses i Politisager i Almindelighed ved et af Politimesteren udfærdiget Anklageskrift, hvori Sigtedes Navn og hvad der ellers udkræves til hans nøjagtige Be- tegnelse anføres, og den formentlige Forseelse betegnes med saadan Angivelse af Tid, Sted og andre nærmere Omstændigheder, som maatte udkræves til Forholdets til- strækkelige og tydelige Betegnelse, og med Anførelse af de Bestemmelser i Lov, An- ordning eller Vedtægt, som antages at være overtraadte, og i Henhold til hvilke Straf antages ifalden.

Naar Sigtede er til Stede i Betten, og Politimesteren eller nogen paa hans Vegne der giver Møde, kan Tiltale med Dommerens Tilladelse rejses mundtlig til Retsbogen, og Sagen derefter straks foretages til Domsforhandling.

§ 977.

Antager Politimesteren, at Forseelsen ikke egner sig til højere Straf end en Bøde af ikke over 40 Kroner, kan han, i Stedet for straks i Overensstemmelse med § 978 at indlevere Anklageskriftet til Berammelse af Sagens Foretagelse i Retten, lade det forkynde for Sigtede med en af ham given Paategning om, at Sigtede, saafremt han vedgaar at have gjort sig skyldig i den Forseelse, hvorfor han sigtes, og ønsker saadan Afgørelse, kan erklære sig rede til, uden retslig Forfølgning, inden' for en nærmere angiven Frist, der efter Omstændighederne af Politimesteren efter Begæring kan forlænges, at erlægge den af Politimesteren for dette Tilfælde angivne Bøde. Saadan Erklæring afgives enten ved Anklageskriftets Forkyndelse til den, som iværk- sætter denne, i hvilket Fald derom gøres Bemærkning paa Anklageskriftet, eller inden en Uge ved Meddelelse paa Politikontoret, Paa dette føres en særegen Protokol, hvori de i Medfør af det ovenanførte udfærdigede Anklageskrifter og de i Anledning af dem afgivne Erklæringer indføres.

Erlægges den vedtagne Bøde i rette Tid, eller afsones den, bortfalder videre Forfølgning, og saadan Afgørelse har da i Tilfælde af Forseelsens Gentagelse lige Virkning med en Dom.

Gaar Sigtedes Erklæring ud paa, at han ikke vil afgøre Sagen paa den an- førte Maade, eller hvis han overhovedet ikke afgiver nogen Erklæring, bliver Anklage- skriftet med paategnet Bemærkning herom at indgive til Dommeren ligesom Anklage- skrifterne i Sager, hvori Politimesteren ikke finder Grund til Anvendelse af denne Paragraf.

§ 978.

Naar Anklageskrift er indleveret, berammer Dommeren, for saa vidt han ikke finder, at Sagen straks maa afvises (§ 896), snarest muligt Tid og Sted for Sagens Foretagelse og lader Tiltalte tilsige med mindst Aftens Varsel; Forkyndelse af selve Anklageskriftet er ufornøden. Tilsigelsen affattes i Overensstemmelse med Bestem- melserne i § 819, 2det Stykke, og skal særlig indeholde Bemærkning om, at Udeblivelse uden oplyst lovligt Forfald kan bevirke, at Tiltalte anses at vedgaa Forseelsen, eller efter Omstændighederne, at han vil blive anholdt.

Hvor vidt Vidner ogsaa straks skulle tilsiges eller andre Foranstaltninger til Bevisførelse træffes, beror paa Dommerens Bestemmelse. Meddelelse af Bevisforteg- nelse finder ikke Steel. Under Tiltaltes Møde i Betten gives der ham fornøden Lejlig- hed til at opgive de Beviser, han paa sin Side maatte ønske førte.

§ 979.

Det er ikke til Hinder for Sagens Fremme, at ingen giver Møde paa Politi- mesterens Vegne; Dommeren afhører i dette Tilfælde dennes Vidner.

§ 980.

Udebliver Tiltalte uden oplyst lovligt Forfald, eller nægter han at afgive For- klaring, kan Retten, naar der ikke under Sagen er Spørgsmaal om højere Straf end Bøder, og Omstændighederne ikke findes at tale herimod, anse ham som vedgaaende Forseelsen og paakende Sagen uden videre Bevisførelse.

Naar der i en Sag, hvorunder der ikke er Spørgsmaal om højere Straf end Bøder, i Tiltaltes Sted møder en Person, der er forsynet med skriftlig Fuldmagt fra Tiltalte og er beredt paa at meddele de fornødne Oplysninger, kan Betten modtage den saaledes mødtes Forklaringer og Erklæringer og lægge dem til Grund, som om de vare afgivne af Tiltalte selv.

Skal der i et Tilfælde, hvor hverken Tiltalte eller en Forsvarer er mødt, af- høres Vidner, som ere indkaldte efter hans Begæring, foretages Afhørelsen af Dommeren.

§ 981.

Angaar Sagen en Lovovertrædelse, for hvilken der i Loven er hjemlet Straf af Bøde eller Konfiskation, kan Dommeren, naar han ikke finder Grund til at be- tvivle Tiltaltes Skyld, give Tiltalte Adgang til at se Sagen afgjort ved, at han vedtager at erlægge en nærmere bestemt Bøde eller at underkaste sig Konfiskation; Lovens Fastsættelse af Bødens Størrelse er herved ikke bindende. Vedtager Tiltalte den til- budte Afgørelse, tilføres det fornødne herom Retsbogen. Saadan Afgørelse har i Hen- seende til Fuldbyrdelse og Gentagelsesvirkning samme Virkning som en Dom.

Er Politimesteren eller nogen paa hans Vegne mødt, skal der, inden der gives Tiltalte Adgang til at vedtage Straf, gives den saaledes mødte Lejlighed til at udtale sig om Straffens Størrelse.

§ 982.

Findes et Barn under 15 Aar skyldigt, men Forældrene eller de, som træde Barnet i deres Sted, erklære sig villige til at tildele Barnet en legemlig Revselse i

Hjemmet, kan Dommeren, naar han fincler, at Omstændighederne tale derfor, afgøre Sagen i Henhold hertil uden at afsige Dom. Dommeren kan betinge Sagens Afgørelse paa denne Maade af, at Revselsen tildeles under Tilsyn af en ved Politiet ansat.

Er Politimestéren eller nogen paa hans Vegne nærværende, maa der forinden være givet ham Lejlighed til at udtale sig om Sagens Afgørelse paa denne Maade.

Om den stedfundne Afgørelse tilføres det fornødne Retsbogen.

§ 983.

Naar Dommeren fincler, at Tiltalte er skyldig, men at Sagen efter Brødens Beskaffenhed, saasom navnlig i Tilfælde af første Gang begaaet ringe Forseelse, egner sig til Afgørelse ved en Advarsel, er han berettiget til i Stedet for at afsige Dom at tildele Tiltalte en saadan Advarsel. Denne Afgørelsesmaade kan dog ikke finde Sted, saafremt Sigtede erklærer sig derimod og forlanger Dom i Sagen, og Dommen kan da ikke gaa ud paa Advarsel.

Om den trufne Afgørelse tilføres det fornødne Retsbogen.

§ 984.

Bøder paa 20 Kr. og derunder, som idømmes eller vedtages i de Sager, der omhandles i dette Kapitel, tilfalde uden for Kjøbenhavn Retskredsens Politikasse, og i Kjøbenhavn Fattigkassen for Stadsrettens Afdelinger for Straffesager.

For saa vidt ikke andet foran er bestemt eller følger af Forholdets Natur, skulle de Regler, der ifølge foregaaende Kapitel, særlig §§ 974 og 975, gælde for andre Underretssager, ogsaa komme til Anvendelse i de Sager, der omhandles i nærværende Kapitel.