↩ Han var som sagt en Snes Aar, da han som Student kom hjem i Sommerferien. Han var vokset sent og var endnu aldeles skægløs med et uskyldigt pigeagtigt Udseende. Men hans Studentereksamen med første Karakter blev et Spring, der elastisk hævede ham op i Byens højeste Sfære. Honoratiores fandt, at det var al Ære værd, at Sadelmageren havde bragt sin Søn saa vidt, at Sønnen havde faaet en saa god Eksamen, at han kun manglede fire Points i Udmærkelse. Han blev inviteret til Skovtur af Etatsraadens. Paa Høstvogn kørte de unge i Skoven, Danebrogsflag vajede fra Vognen ud i Solskinnet; lystig Tale og kvidrende ungdommelig Latter lød ud over Markerne, hvor Høstfolkene mejede Rug, og hvor Strygespaanen klang mod Lebladet paa Mejegreben. Paa den bløde Grønsværsbund i en af Skovens Lyspletter fór de hvide Piger og de sommerklædte unge Mennesker om, kastede og fangede de rød- og hvidstribede Ringe, indtil de med glubende Appetit samledes langs det lange, smalle Træbord med ypperlig kold Opdækning og gode Drikkevarer. Den eneste studerede Person, Thorvald Petersen, udbragte Skaalen for Kvinden, Provisoren paa Apoteket den for Etatsraadinden, Fuldmægtigen paa Byfogedkontoret den for sin Principal Etatsraaden, hvem desværre vigtige Embedsforretninger hindrede i at deltage i denne ungdommelige Fest, men, "da han var ung i Aanden", var Fuldmægtigen vis paa, "at Etatsraaden var til Stede i Aanden."