Bødtcher, Ludvig Uddrag fra MUNDUS OG PAULINA

↩ Forgjæves venter Mundus paa en Haand,
Usynlig, sendt fra Amor i det Høje,
At løse hendes Tankers strenge Baand,
Og løfte hendes Hoved, hendes Øje;
Selv strammer han af alle Kræfter Buen,
Med Pilen brændende mod Maalet vendt,
- Forgjæves! - hendes stille Gang er endt,
Hun gaaer til Templet kold igjennem Luen.