EN ROSE
✂
Rose, min Glæde og Lyst, Foraarets yndige Datter!
Kjærligheds rødmende Tolk, Taushedens stille Symbol!
✂
Nys blufærdig udfoldet, svang Dig usynlige Hænder,
Fast som en Virak til Gud, frem og tilbage med Fryd;
Dernæst med Dug i dit Blik, saae Du forundret mod Himlen,
✂
Hørte Fuglenes Sang, som bevinget fløj Dig forbi:
Mest Du forbausedes dog ved Sommerfuglenes Flagren,
✂
Brogede Blomster saa lig, løsnede frit fra sin Stilk, -
Og Du kruste dit Blad og stræbte at gjøre det Samme,
✂
Ak! men Du følte Dig svag fremfor den Haand, som Dig bandt:
✂
"Altsaa" udsukked Du dybt, "her skal jeg ende min
Bane,
✂
Her skal udduftes mit Liv, fængslet, mens Andre er frie!"
✂
Da skjød sig pludselig frem imellem dit Bæger og Himlen
✂
Noget Du hidtil ej saae: Pigens det funklende Blik,
Og Du følte dit Blomster lempeligt hævet fra Jorden,
Skjalv da af Glæde hvert Blad: "Nu først begynder mit
Liv!
✂
Hendes det blændende Bryst bliver mit Lilliesæde,
Hvorfra jeg skuer omkring, ført af bevingede Fjed!"
✂
Ak, Du min yndige Blomst! Ingen kan raade sin Skjæbne:
✂
Hun, som Dig tog i sin Haand, gik kun med lang - somme Skridt,
✂
Hovedet bøjet og taus, bar hun Dig hjem i sin Bolig! -
✂
Her, og alene med Dig, gav hun Dig længe et Kys,
Derpaa hun greb med et Suk Silkens de snærende Traade,
✂
Bandt Dig i Kredsen, hvor alt Flere nedkuede sad,
Og, som forfriskende Dug, fik Du de hedeste Taarer,
Hentede dybt fra en Qval, ukjendt med Lindring af Tid; -
✂
Atter hengik en Stund, da laa Du paa sortmalte Fjæle,
✂
Sorte som Jorden, men ak! uden dens kjærlige Kraft,
Og, istedetfor Sang af Skovens de lystige Fugle,
Hørte dit bævende Blad Orgelets mægtige Klang: -
Atter henrandt en Stund, og de sænked dybt Dig i Graven,
✂
Dig med din Rigdom af Duft, da Livet vinked Dig sødt -
✂
Ja - og Du ramtes af Muld, haardeligt kastet fraoven,
✂
Indtil din Lue var slukt, og Mørket tog Dig i Favn!
Et dog maa bringe Dig Trøst: Kjærlighed
skjænkte Dig Livet,
✂
Kjærlighed atter det var, som Dig indvied til Død,
Og hvad Dig times paany - ganske forgaae kan Du ikke -
✂
Glæd Dig, min Rose, min Blomst, det raader Kjærlighed for!