✂
Hvor Vidjen svajer i Nattens Sus,
der river Stormen i lyngtakt Hus,
mens Ræven skriger paa Heden.
✂
Den Kvinde lytter i Hytten arm:
,,Jeg hørte Raab og forvirret Larm,
og Ræven skriger paa Heden!
✂
Nu vaagner i Vuggen Drengen spæd;
hans Fa'r er borte, - og jeg saa ræd,
naar Ræven skriger paa Heden.
✂
. . . Han tog til Marked; Gud naade mig,
hans onde Nabo drog samme Vej - -
Hør Ræven, Ræven paa Heden!"
✂
- Bag lyngtakt Hytte ved Bakkens Fod
udøser Skurken sin Uvens Blod,
mens Barnet græder paa Heden.
✂
Hvor Vidjen kranser en sumpet Sig,
der sænkes i Nattens Mulm et Lig,
mens Ræven skriger paa Heden.