Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

Per gled om bag en gammel Elm foran Smedien. Forvalteren blev staaende og glane ved Hjørnet af Østerhuset. Han saa ud til at være en Mand paa en 25-30 Aar; han gik i en kort Jakke med Spændetamp; hans blanke Støvlekraver glimted i Maaneskinnet. Skjønt han var en stor Laps, der altid gik og trilled sit gjenstridige Overskjæg mellem Pege- og Tommelfinger, havde Per dog 624 endnu aldrig set ham uden med Hundehaar paa Bukselaarene.