Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

↩ Per var bleven bleg som et Spøgelse. Hans Hænder skjalv efter at faa fat i noget, som han kunde slænge mod det Hul i Væggen, hvorigjennem hans jordiske Lykke var rømmet fra ham. Hvad om han greb Forken der og gik ind og gjennembored dem begge i et Stød! De laa formodentlig godt bekvemt for Stødet nu. Aah! Hans Hænder greb allerede fast om Skaftet; han rysted Forken vildt i Luften og skured Tænder, men kasted den atter fra sig i en stor Bue, saa den kom til at staa paa sine Flæner langt inde paa Grønagrene.