Aakjær, Jeppe Uddrag fra VREDENS BØRN

Paa een Gang samled Mandfolkene sig i en tæt Klump midt i Hulen. Der var bleven indgaaet et spændende Væddemaal. Graa Lusse, et halvgammelt, førladent Fruentimmer med en Nakke som en Yorkshire-Orne og et Lungeslag over højre Kind, skulde i dybeste Negligé gaa til Tops paa Stigen med en fyldt Brændevinsflaske mellem Tænderne, det vil sige: Flasken skulde holdes i Tolden med Tænderne alene. Lykkedes Forsøget, skulde Flasken være Lusses; ellers skulde hun bøde efter Evne.