Uddrag fra Den rette Betalning for Guds ubetalelige Velgierninger. Forestillet til Høimesse paa den allernaadigst anordnede Takke- og Bede-Fest den 1 December 1773, for Søndre-Sogns eller Sorte-Brødre Kirkes Menighed i Viborg,

109 I dette gudelige Forset gaae vi da ind ad Herrens Porte med Taksigelse, ad hans Forgaarde med Lov, takke ham, og velsigne hans Navn. Ps. 100, 4.— Mange falske Brødre vilde vel uden saadant Forset giøre det samme. Men vi ville stræbe at overtyde dem om deres Uret, og forfærde dem med en alseende Guds Nærværelse allevegne. Farer dog, Ulyksalige, ikke længere vild, GUd lader sig ikke spotte. Gal. 6, 7.— Vil de da ikke lade sig vinde, skal det vist nok smerte os inderlig, men enhver alligevel blive uryggelig ved Josvæ Beslutning i lige Tilfælde: Jeg, nemlig, og mit Huus vi ville tiene Herren, c. 24, 15. — Han, han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, at de skal ikke omvendes