Uddrag fra Den rette Betalning for Guds ubetalelige Velgierninger. Forestillet til Høimesse paa den allernaadigst anordnede Takke- og Bede-Fest den 1 December 1773, for Søndre-Sogns eller Sorte-Brødre Kirkes Menighed i Viborg,

108 os nær til ham med vor Mund, og ære ham med vore Læber, men Hierterne, og alle vore Evner, skal tillige med os selv ham ganske hengives. Es. 29, 13. Rom. 8, 13. Som de, der ere dyre kiøbte, og baade til Liv og Siel i mange Maader velsignede, ville vi derfor ære GUd i vort Legeme og i vor Aand, hvilke høre GUd til. 1 Cor. 6, 20.—— Have vi tilforn, desto værre, alt for ofte misbrugt den Høiestes Gaver til hans Vanære, have vi lidet agtet paa hans Godheder mod Kongen og Fædrenelandet, have vi ikke tilbørligen skiønnet paa de beste Kongers faderlige Bestræbelser til Landets Vel; saa ville vi legge desto større Flid paa at rette vore Feil, og bedre at benytte os herefter af de gunstige Leiligheder, Forsynet giver os under saa viis, mild og naadig en Regiering— Alle vore Gierninger skulle fra nu af være en Guds Lov, og vor eneste Attraae at tækkes ham i vort Forhold, som har omvendt vor Sorrig til Glæde, vor Mangel til Overflod, vor Frygt til Haab, og giort de store Ting imod os, hvorover vi i Dag holde Høitid. Ps. 126, 3. f.