Uddrag fra Den rette Betalning for Guds ubetalelige Velgierninger. Forestillet til Høimesse paa den allernaadigst anordnede Takke- og Bede-Fest den 1 December 1773, for Søndre-Sogns eller Sorte-Brødre Kirkes Menighed i Viborg,

Dets Fornuft er ikke skarpsindig nok til at sette dem ret ud af hinanden, dets Tanker ikke dybe nok til at trænge derigennem, og dets Hukommelse for svag til at beholde dem alle, følgelig overstiger deres fuldkomne Paaskiønnelse endog Menneskets naturlige Kræfter. GUd kan ikke aleene giøre, men giør virkeligen ogsaa i denne Henseende, over alle Ting, langt overflødigere, end de Ting, som vi bede eller forstaae. Ephes. 3, 20. Hve kan udsige, maae det her vel hede, Herrens Velgierninger, eller lade sig høre med al hans Los. Ps. 106, 2. Men saavidt Naturen herudi ikke ved Faldet er svækket, kan den Slags Uformuenhed ikke tilregnes af det billigste Væsen, eller komme i Betragtning. —Deels sette Menneskets enten Ondskab eller Skrøbelighed, formedelst den medfødte og her i Livet stedse vedhængende Fordervelse, Grændser derfor. Man forsømmer uforsvarligen, nu at agte paa den Høiestes Førelser, nu at overtænke de mærkelige Omstændigheder, hvorunder deres Spor kunde blive desto kiendeligere, nu at bruge de Leiligheder, hvorved Erindrin-