Uddrag fra Den rette Betalning for Guds ubetalelige Velgierninger. Forestillet til Høimesse paa den allernaadigst anordnede Takke- og Bede-Fest den 1 December 1773, for Søndre-Sogns eller Sorte-Brødre Kirkes Menighed i Viborg,

Agerdyrkningen først, og siden Handelen, i et Land af Beliggenhed og Beskaffenhed, som vores, ere Hoved-Kilderne, hvoraf dets Rigdommes og almindelige Velstands Formerelse skal udledes, ved vise Indretninger og Forskrifter om Brugen deraf. Hvilket Ansvar paadrage da mange sig, som endog med Flid oplære Ungdommen listigen at undgaae Lovenes Bydende, og at blive veløvede Handtlangere til deres Overtrædelse? Synde vi ikke derved ofte mod Fædernelandet, endog længe efter vor Død? Og hvor store ere dog vore Forbrydelser af dette Slags i mange Maader, endskiønt en fordømmelig Lunkenhed i alt, hvad der angaaer det Almindelige, giør, at de intet agtes og fast ikke kiendes? Ei at tale paa denne Tid vidtløftig om de værste og største Forbrydelser, at Hierterne, nemlig, der vi vare mætte, ophøiede sig, og derover forglemte Herren. Hos. 13, 6.— Din Fordervelse er af Dig selv, har den Høieste da Aarsag at sige til os, som hisset til sit Folk, men i mig er Din Hielpv. 9.— Saa ofte det kom til Yderlighed med