Uddrag fra Den rette Betalning for Guds ubetalelige Velgierninger. Forestillet til Høimesse paa den allernaadigst anordnede Takke- og Bede-Fest den 1 December 1773, for Søndre-Sogns eller Sorte-Brødre Kirkes Menighed i Viborg,

een saa gængse, som lastværdig, Mundkaadhed, stod Mængden, som Athenienserne fordum, ikkun efter at høre noget Nyt, og higede uophørligen efter Forandring, men fandt dog noget at udsette paa alle Forandringer. Gierningr. 17, 21. Det gamle opvakte Kiedsommelighed, det ny Misfornøielse. Regieringen blev næsten i alt saa ubilligen, som formasteligen, dadlet og kunde aldrig giøre os til Maade. Skiønt intet Folk maaskee kan rose sig af bedre Love, opnaaedes dog sielden Hensigten deraf, efterdi deres Efterlevelse ikke nøie nok blev paaseet, og de beste Foranstaltninger ikkun slet iværksatte. Vor allernaadigste Konges landsfaderlige Bestræbelser, fra sin første høipriselige Regierings Begyndelse, for den vigtige Bondestands Opkomst fandt derover lige saavel Modsigelser og Hindringer, som Hans Høilovlige Forfædres til Handelens; og det finere Tyrannie, om ikke det grove, blev paa sine Steder ligefuldt under Haanden befodret, ligesom den udtærende Snig-Handel tilligemed den fordervelige Land-og For-Prang paa andre; skiønt