Uddrag fra Hvad et Folk skylder Gud, til hvis Velstand han har viist en besynderlig Løst, forestilled i En Froe-Prædiken for Holmens Meenighed i Kiøbenhavn Paa dcn anordnede Almindelige Takke- og Bede-Fæst den 1. December 1773. […]

for i Ydmyghed at erkiende os selv ringere end alle disse Velgierninger og tillige udbede os din vedvarende Naade, Miskundhed og Barmhiertighed. Hellig, Hellig, Hellig er du Herre Gud Zebaoth! all Jorden, alle Lande ere fulde af din Ære, men i særdeleshed de Lande vi boe udi. Vi veed endnu at tælle fleere af dine Velgierninger end andre, skulde da ikke og vore Munde frem for andre være fulde af din Ære og Lov. Men saa pligtige, saa villige, som vi ere til at synge dit Navn Lov du allerhøyeste; saa udygtige erkiende vi os dog at være til en saa hellig og vigtig Gierning. Hellige du os da vor Gud, og berred os selv fuldkommeligen til denne gode Gierning. Lad os møde her i Troen til din Søn og ofre dig saavel vor Lovsom Bøn-Offer formedelst ham. vor Andagt være en Ild optændt i vore Hierter: ved din Hellig Aand! Hellige vore Tanker, vore Taler vore Gierninger saaledes paa denne Dag, at du o! Gud kand høste den Ære du saa vel har fortient af os, og vi den Fordeel vi saa høylig trænger til: at du ikke forlader os, men bliver ved at giøre vel imod os i Tiden og endnu det beste imod os i Eviheden. Bønhør os i Jesu Navn.