Uddrag fra De Retsindiges Kritik over Hr. Conferentsraad Peter Friderich Suhms Moraler til Kongen. Opsat, efter manges Begiering af en Veldømmende. [med Suhms brev genoptrykt som appendix]

Ord, som udmærke sig blant de øvrige, ved den Ydmyghed og ved den Ærefrygt, som en ædel Siæl, der kiender sine Pligter, skylder sin Konge; Ord, som i den Forbindelse de staae med hele Indholden selv, passe sig der saa got, at ingen kunne værre beqvemmere; Ord, som bevise Styrken af de skiønne Videnskabers Regler! —