↩

Greve Johan Friderich Struensee,

forrige

Kongelige Danske Geheime-Cabinets Minister og Maitre des Requettes,

Levnets-Beskrivelse

og

Skiebne

udi

de sidste Aaringer i Dannemark;

hvorudi findes

det Vigtigste af det i Regieringen og ved Hoffet Passerede,

i hvilket

denne Mand har havt saa stor en Indflydelses samt

en kort Efterretning om hans Fald,

Arrest, Forhører og Beskyldninger, som hidindtil ere lagte for Dagen imod ham.

Kiøbenhavn 1772, trykt hos Morten Hallager, boende i store Fiolstrædet.

2
3

Forerindring.

De mange uefterretlige Beretninger, som man har seet komme for Lyset om Grev Struensee, har i sær foranlediget denne hans Levnets Beskrivelse

og Skiebne. Han har giort sig Uforglemmelig i Dannemark, ligesaavel ved de Forslage, der vare Kongen behagelige, og hvorved han vandt denne Monarchs Tillid, som ved hans paafølgende tilsidesatte Ærbødighed for Kongen og hans Huus, Mange af hans Forslage har dog vel virkelig sigtet til de Kongelige Danske Staters Lyksalighed; lad være mange paa den anden Side syntes at opmuntre Ryggesløshed og Sædernes Fordervelse. Det som i sær legges ham til

Last, er, at han imodtog den store Myndighed som Geheime-Cabinets-Minister,

hvilken Kongen behagede at give ham, samt at han afsatte Kiøbenhavns Magistrat og indførte et nyt Raad i Hovedstaden.

den. Der kunde maaskee dog være noget at sige til hans Undskyldning for begge Dele; men man er her langt fra den Tanke, at skrive noget Forsvar for ham. Han indkaldede sine Brødre, for at hielpe dem. Deri havde intet stort Ondt været, naar for Resten Redelighed havde fulgt Handlingerne. Hans yngste Broder havde opfort sig saaledes, at der paa ham var intet at klage. Kun en Lieutnants Post havde han ved sin korte Herværelse beklædet, hvorfra han fik Afsked ved Brødrenes Arrestering, blev givet Reyse-Penge , og drog bort fra Kiøbenhavn som Student. Hvorledes Greven for det Øvrige har levet i Dannemark, og hvad man bør see paa , for at kunne med nogen Grund dømme om ham, vil Læseren finde i denne Samling, saa vidt man har offentlige Bekiendtgiørelser, hvoraf hans Tænkemaade og Handlinger kan udledes. De, som ihenseende til hans hemmelige Handlinger vare endog i lang Tid vantroende, bleve omsider nødte til at troe meer, end de havde vildet. Men, det er ikke nogen Beskrivelse over disse, man her maae vente. Læseren maae under Læsningen ellers ikke glemme at see paa Struensee.

Greve

Struensees

Levnets-Beskrivelse

Skiebne

i de sidste Aar.

Omendskiønt man ikkun vil meddele Læseren

Efterretning om Greve Struensees Levnet og Skiebne i de sidste Aaringer, da han har været her i Dannemark, og paa eet Sted her samle alt det, man har derom, og som man ikke vilde savne derudi: Saa maae man dog tilstaae i Forveyen, at denne Efterretning kan meget forøges og forbedres; og altfaa udgiver man den slet ikke for fuldstændig.

For en god Opdragelse og Anførsel til Videnskaberne, havde han sin endnu levende Fader at takke. Saa mange, som kiender hans Fader, General-Superintendenten i begge Kongens af Dannemarks Hertugdømmer, Hr. Adam Struensee, S. S.

Theol. Doctor og Ober-Consistorial-Raad, kan altid forsikkre, at den faderlige Omhue har intet sparet, som kunde tiene til denne hans Søns timelige og ævige Velfærds Befordring. Af Naturen var han og vel skikket til at giøre sin Lykke ved de boglige Kunster. Nemmet, Dømmekraften og Hukommelsen understøttede ham. Hans Anleg lykkedes ham og, saa at han allerede i en Deel Aar havde været Doctor Medicinæ eg Stads-Physicus i Altona, da vor allernaadigste Konge tiltraadde sin Udenlands Reyse i Junii Maaned 1768. Ved denne hans Forfremmelse kunde ikke allene han selv men endog hans Fader have været veltilfreds. Det første var vel og skeet, om ikke saa beqvem Leylighed havde tilbudet sig for ham, at blive befordret ved det Kongelige Hof; og det sidste hindrede intet, uden dette, som man vil sige, at Faderen saae sin paa denne Søns ævige Velfærds Befordring anvendte Omsorg at have været mindre frugtbringende, end den paa hans timelige Vel. Rygtet har vildet beskylde vor Struensee for at have havt liden Agt for Religionen; og de, som have kiendt ham nærmere, kan best bevidne Sandheden deraf, til Stadfæstelse paa hans Faders Misfornøyelfe med ham desangaaende. Saa meget er vist, at han ikke, siden han er kommen til det Danske Hof, har i den Deel givet nogle lysende Beviser fra sig, som kunde overtyde os om, at fatte Mistanke til fornævnte udspredte Sagn. Og, naar vi herefter tager Leylighed til at berømme hans gode Egenskaber, saa vil man dog stedse deriblandt savne den Roes, der følger, pryder og udmerker saadanne Egenskaber,

3 hvor findes hos Mænd af Retskaffenhed i Religion og Gudsfrygt. Det blev os ligesaa stor Synd at berømme ham for Dyder, som han hverken har besiddet eller øvet, som det var ubilligt, at beskylde ham for Laster, af hvilke han ikke behærskedes. Der var i Sandhed noget Statsgot hos Struensee. Det bevidner alle de nyttige Forandringer, Foranstaltninger og Forbedringer, som man holder for at være iverksatte ved hans Raad og Tilskyndelse, og som vi neppe havde faaet at see, uden han var kommen. Dette vil vel ingen nægte, som vil give sig Tid at giøre en Sammenligning imellem visse vore offentlige Forfatninger, saadanne som de nu ere, og som de forhen vare. Jeg taler ikkun om de øyensynlige gode og nyttige, hvilke Læseren i det Følgende lettelig vil kiende. Dersom alt dette Gode havde været grundet paa Religion og Gudsfrygt, saa havde Struensee virkelig været ligesaa stor en Minister, som han nu vilde synes; ingen havde misundt ham Ge heime-Cabinets-Ministerens Autoritet; ja denne havde da staaet paa en fastere Grundvold, end den nu stod; thi intet skulde da have indløbet af alt det, som kunde styrte og styrtede ham. Forstand havde han.

Kongen elskede Struensee. Det er klart deraf, at han ikke allene fattede Naade og Godhed for ham ved den Udenlandske Reyses Tiltrædelse i Altona, tog ham med sig som sin Liv-Medicus paa samme Reyse, beholdt ham hos sig efter Hiemkomsten, og ophøyede ham et Æres-Trin efter et andet, indtil den Høyde, hvorfra han for sin egen Opførsels og Forholds Skyld maatte falde. At Dronning Caroline Mathilde ligeledes og havde Naade for

og elskede Struensee, derom tvivler vel heller ingen. Thi, uden at have været yndet af baade Kongen og Dronningen, vilde Deres Majesteter aldrig havt ham saa bestandig om sig. Det var ham altsaa desto lettere, da han blev elsket af begge Deres regierende Majesteter, at blive alt det han blev; men saa meget desto farligere for ham, at være bleven hvad han var, og conservere sig paa denne Post, naar ey Religion og Gudsfrygt ledsagede og signede hans Handlinger.

Man kan af dette Lidet, som er sagt, og det Noget, der paa den gode Side er udrettet ved ham, nogenledes dømme om hans Siels og Sinds Egenskaber. At give hans Caracter nøyere, er ikke vel mueligt uden for dem, som har havt nærmere Omgang med ham. Hvad hans Person angaaer, da bør den og her beskrives, meest for deres Skyld som ey har faaet Leylighed at see ham , men baade har Hørt og nu faaer desmeer at hore om ham. Haneren robust og føer bredskuldret Karle, af næsten gardermæssig Høyde, seer ikke ilde ud, har en temmelig lang Nase, muntert Aasyn, spillende og giennemtrængende Øyne, frie Gang, og fører sig god op til Hest. Den Friehed, der fulgte hans Væsen, om Kongen og iblandt Hof-Cavaliererne, kunde ikke have været større, om han havde været en født Adelsmand og opdragen ved Hoffet. Kort sagt, baade for hans Persons og Siels Egenskabers Skyld kunde han have været en elskelig Hofmand og dygtig Statsmand, naar Hiertet havde været bedre hos ham, end man nu har Føye til at slutte det er eller har været.

Vi ville nu gaae med ham Skridt for Skridt, saa got vi kan , fra den Tid han tiltraadde Udenlandsreysen med Kongen, som var den 6 Junii 1768. indtil hans Autoritet som; Geheime - Cabinets-Minister ophørte, som var den 17 Januarii indeværende Aar 1772. Læseren seer altsaa, at denne Struensees Levnets og Skiebnes Beskrivelse ikkun indbefatter et Tidsrum af halvfierde Aar, som er hans gandske Alder ved Kongens Hof.

Det er ikke vort Forsæt, her at give on fuldstændig Beretning om denne udenlandske Reyse med Kongen af Dannemark, som, saasnart han den 5 Junii 1768 var uddraget fra Altona, reyste incognito, som Printz af Travendahl; men vi ville ikkun i det høyeste anføre de vigtigste Stæder, hvor Kongen kom, og altsaa Struensee med: efterdi det ellers snarere maatte ligne Kongens Reyse-Beskrivelse end Struensees Levnets-Historie: Han fik imidlertid paa denne Reyse baade Leylighed at see adskilligt Merkværdigt, og at giøre sig bekiendt med lærde og andre Mænd af Vigtighed. En Lykke, som meget vilde have forhøyet hans Værd, naar han ikke ved Overmod og Umaadelighed i hans Begieringer havde siden saa meget vanæret sin Art og Stand, og giort Skiebnen opbragt imod sig: Saa den ved et ligesaa hastigt Fald styrtede ham, som den forhen smilende og snart ophøyede ham.

Paa Reysen opførte han sig allevegne med den Frihed og Dristighed, som stedse fulgte ham. Han

indfandt sig alle Steder, hvor det var ham tilladt at komme med den reysende Hof-Stat. I Herrenhausen saae han den der værende Vandkunst og store

6 Fontaine, som ikke har sin Lige i Skiønhed i hele Europa. I Hanau bivaanede han alle de Høytideligheder, hvor Kongens Suite kom; og ligesaa i Franckfurt, Maynz og Cøln , samt alle andre Stæder

paa Reysen. I Amsterdam besøgte han iblandt andre Steder i sær den Botaniske Hauge og Anatomie-Kammeret. Harlem, Leiden, Haag og flere

Hollandske Stæder, hvor Kongen kom, giorde han sig bekiendt med, faa vidt Tid og Leyligbed tillod ham. Medicinske Hauger, Narural-Cabinetter, Academier, offentlige Bibliotheker, Anatomie-Kammere , og alle de Stiftelser og Indretninger, som enten havde Indflydelse i hans Videnskab eller kunde tiene til hans Indsigters Forøgelse i andre Dele , forsømte han ikke at besøge. Den Fornøyelse at see den Danske Monarch sidde til Taffels, som allevegne opvakte mange Tilskuere , havde han daglig tilfælleds med de andre , som fulgte Kongen; men han har ventelig ført sig alle saadanne Leyligheder til Nytte paa en langt anden Maade, end de øvriqe Tilskuere, for endog langt borte fra at legge nogen Grund til den paafølgende Omgang med Kongen. Nu var han med Hans Majestet kommen til Engelland, og var et seende Vidne til den almindelige Glæde og Frydeskrig, hvormed det Engelske Folk imodtog den Danske Konge i London, som overalt blev beviist ret høykongelige Æresbeviisninger, da det nu var tredie gang i et Par Hundrede Aar at Storbrittannien havde havt Besøgelse af kronede Hoveder, nemlig Første Gang af Kong Christian den Fierde af Dannemark Aar 1606, som opholdt sig der i en Maaneds Tid, og i samme Tid fik Ridder-Ordenen

af Hosebaandet; Anden Gang, da den Russiske Czar Peter Den Store var der i Kong Vilhelm den Tredies Tid; og nu Tredie Gang, da Kong Christian den Syvende kom der. Vor Struensee saae her, at ingen fremmed Regent kan nogensinde finde større Tegn paa Ærbødighed af noget Folk, end Hans Kongel. Danske Majestet har befundet paa sin Udenlands Reyse, hvor han kom, men i sær iblandt Engellænderne; thi hvorsomhelst hans Majestet kom frem, blev han imodtagetmed Illuminationer, Kimen og Ringen med Klokkerne, samt et almindeligt Frydeskrig af en utallig Mængde Folk og Tilskuere; dette, siger vi, saae vor Struensee: dog lod han det ikke siden tiene sig til Erindring, da han i sin Høyhed og Herlighed gandske forglemte sig selv og den Ærbødighed, han var sin og vor Danske Monarch skyldig.

Der blev ved alle Leyligheder giort saa meget af vor Struensee, fom hans Ærgierrighed kunde forlange. Et stort Beviis derpaa er dette, at da Hans Majestet den 14 September 1768 blev ved Universitetet i Oxford confereret Æres-Graden af Doctor i den borgerlige Ret, tilligemed nogle Herrer af Hans Majestets Følge: Saa blev og Struensee, som Kongel. Liv-Medicus, ved samme Leylighed creeret og antaget til Æresmedlem i det Medicinske Fakultet. En Ære, som han neppe ellers og i det mindste ikke saa hastigt skulde have vundet. Det er anmerket, som noget besynderligt ved forbemeldte Doctoral-Promotion til Oxford, at benævnte Hans Majestets Livmedicus Doctor Struensee er allene den anden Udlænding, som det Medicinske Facultet ved

dette Academie har meddeelt denne Værdighed; da ingen for ham, uden den Kongelige Sardiniske Liv-Medicus, Greven af Carbury , var blevet denne Academiske Æres-Grad meddeelt sammesteds, og det blev da udtrykkelig nævnet, at han i hele 14 Aar havde fortsat hans Studeringer der ved Universitetet

Den 14. October s. A. reyste Struensee med Hans Majestet fra Dower i Engelland, kom samme Dags Eftermiddag Kl. 6 til Calais og var i Paris den 21 October. Her var han ligeledes et Vidne til de betydeligste Glædes-Kiendetegn, som imodtoge og ledsagede Kongen af Dannemark allevegne hen, saavel til det Franske Hof i Fontainebleau, som i Paris og andre Stader, i sær det prægtige Versailles. Da nu vigtige Aarsager kaldte Hans Majestet tilbage til sine Stater, i sær Kierlighed til hans Undersaatter, og hans Reyse var besluttet at skulle gaae for sig fra Paris den 8 Dec. som og skede; saa kom Skruen-, see med Kongen tilbage til Altona fra denne udenlandske Reyse den 6 Januarii Anno 1769.

Det vides ikke, at han ellers paa hele Reysen indlagde sig nogen udmerket Ære som Liv-Medicus; thi den Ære, som vederfores ham ved Academiet i Oxford, nød han for Kongens Skyld fornemmelig. Det var og en stor Lykke, at den Danske Monarch paa hele Reysen befandt sig saa vel, at hans Livmedicus Dr. Struensee ikke havde Leylighed til at udmerke sine Fortienester som Læge. Kongen holdt vel Kammeret i en Uges Tid, imedens han opholdt sig i Paris; men Sygdommen var allene en tilslagen Forkølelse, saa Hans Majestet snart og let kom sig igien af hans Upasselighed. Man

9 vil dog hermed langt fra ikke sige, at jo Struensee var en gandske duelig dg velskikket Læge; ja, han har uden al Tvivl været bedre Læge, end han viiste sig at være Statsmand.

Nu kom Kongens Majestet d. 14 Januarii 1769 i et høytideligt Indtog til sin Residentzstad Kiøbenhavn. Struensee, som nu og kom herind, saae den udmerkede Glæde og kierligste Modtagelse, hvormed Undersaatterne gik deres Monarch i Møde; og naar han havde været viis nok til at bruge den Naade, som Majesteten derefter overhyllede ham med: Saa havde han ladet dette store og glædelige Syn stedse være sig en Paamindelse om den Underdanighed, han skyldte saa naadig en Konges Majestet og hellige Person.

Rang og Æretitler vare paa denne Tid i stor Mængde blevne uddeelte af Kongen; og den Naade, hvorudi Liv-Medicus Struensee stod hos Hans Majestet, blev og inden stakket Tid efter hans Ankomst til Kiøbenhavn, ved Kongens Hiemkomst til Dannemark, lagt offentlig for Dagen, formedelst en høyere Rang og Æres-Navn, Det varede ikke længer, end til den 12 Maii 1769, da han af Hans Kongelige Majestet blev allernaadigst beskikket at være virkelig Etats-Raad. Denne Rang gav ham nu Frihed til, efter Hof-Ceremoniellet, at være tilstæde og nærværende ved alle store Høytideligheder paa Slottet og hos det Kongel. Herskab. Han benyttede sig og af den Adgang, han havde til Deres Kongelige Majester, dagligen at befæste sin Lykke mere og mere ved Hoffet. Ja mange begyndte nu allerede, deels at ansee ham med skeele Øyne, og

deels at giøre Opvartninger hos ham, for at vinde hans Recommendation til Forfremmelse.

At han virkelig var allerede paa denne Tid i Stand til at recommendere med Fynd og udvirke Kongel. Naade for andre, er heller ikke at tvivle paa; omendskiønt man intet offentligt Beviis har derpaa, førend fem Maaneder efter at han var bleven Etats-Raad: Da hans Broder, Carl August Struensee, som var Professor Matheseos til Liegnitz, blev den 13 October 1769 allernaadigst udnævnt til Kongelig Justitz Raad. Det er soleklart, at intet uden den Naade, hvori vor Struensee stod hos Deres Majesteter, har forskaffet hans Broder saadan Æretitel; og man har Aarsag til at slutte heraf, at han allerede nu har begyndt at pønse paa og udkaste den Plan, som han siden søgte at udføre. Han kunde med langt mindre Skin af Partiskhed trekke sin Broder ind i et offentligt Embede her i Landet, naar han saaledes i Forveyen havde banet Veyen for ham ved et Navn og Rang, som gav ham Dansk Anseelse. Man seer og heraf, at han havde den samme meget naturlige Svaghed, som de fleste store Herrers Yndlinger, at befordre sine Paarørende.

Det er os umueligt at beskrive de Canaler, igiennem hvilke han har vovet sig af gaae, for at faae udført den Plan, han maa have havt i Hovedet: At udmerke sig saaledes ved det Danske Hof, at hele Europa skulde vide at tale om ham. Han indsaae meget vel selv, at han var endnu ikkun af de smaa Hof-Kreature. De maatte altsaa først af Veyen, som vare ham til Hinder, at opnaae sine Hensigter. Men dette, begreb han

nok, maatte bie, til en beqvem Leylighed dertil viste sig. Imidlertid vilde han ikke være ørkesløs. Han vilde jo før jo hellere giøre sig bekiendt og skaffe sig Navn af Dansk Patriot. Dertil fandt han i sin nærværende Cirkel, som Kongelig Liv-Medicus, ingen giennere Vey, end at anprise Monarchen Koppe-Inoculationens Fornødenhed og Nytte, (hvorom faa meget baade her og anden Steds er tvistet,) og selv at blive en af Directeurerne for en Kongelig Stiftelse til Børnekoppers frie Indpodning. Det var den 1ste December 1769 at Hans Kongelige Majestet allernaadigst befalede, at Etatsraaderne von Berger, Struensee og Linde, samt Justitsraad Jensenius, skulde, efter en af dem forfattet Plan, besørge en Stiftelse indrettet og anlagt uden for Staden Kiøbenhavn, hvor Børnekoppernes Indpodning skulde være frie for fattige Børn, men for Betalning for de Formuende, og staae under forbemeldte Mænds Direction og Opsigt. Sagen var bleven Kongen saaledes forestillet, at Hans Kongelige Majestet resolverede, at skienke aarlig 4200 Rigsdaler til Stiftelsen i 5 Aar , og tillige ar forbyde al Inoculation i Hovedstaden efter den Dag. Denne Stiftelse er i Flor uden Nørre-Port, paa det saa kaldte Solitude, og Nytten deraf for Publicum er adskillige gange bekiendtgiort i de offentlige Tidender.

Ham var og blevet betroet et vigtigere Embede ved Hoffet, nemlig : At være: Lecteur du Roi, Kongens Forelæser ; men fra hvad Tid han begyndte at beklæde denne Post, vides ikke. Den gav ham imidlertid nærmere og oftere Adgang til

12 Hans Kongelige Majestet. Han var derved kommen et anseeligt Skridt længere frem, for at giøre de Spring han siden giorde. Det varede heller ikke meget længe, førend man med Forundring læste offentlig Bekiendtgiørelse om hans videre Ophøyelse. Et Aar og to Dage, efter at han var bleven Etatsraad, behagede det Hans Kongelige Majestet allernaadigst at beskikke ham til at være Conferentsraad; nemlig den 14 Maji 1770. Vi erindre os her, hvad den Danske Mercurius skrev i Anledning af denne Struensees Befordring:

Hr. Struenfee fik og syv Klassers Rang vad Bagen ;

Til Conferentsraads Rang han naadigst sees

optagen.

Det er det første Trin, som anden Rang hør til;

Fra det han stige vil saa høyt, som Kongen vil.

Hvilken stor og udmerket Lykke! det var endnu ikke fuldt et Aar siden at han var Stads-Physicus i Altona, og nu var han Kongelig Dansk Conferentsraad. En Rang, som er saa anseelig, at den Forundring, som udbreedte sig derover, var meget undskyldelig, omendskiønt vi den gang allerede vare vante til at see dem overhylles med Naade og Ære, som Kong Christian den Svvende kunde lide. Denne hans Ophøyelse gav imidlertid Anledning til, at alles Øyne henvendte sig desto stivere paa ham. Hans Rygte undersøgtes; hans Egenskaber maaltes; hans Passioner veyedes ; og man syntes at blive en Mand vaer, om hvilken Mercurius ikke allene havde spaaet ret, ligesom

han fra Grunden af havde kiendt hans Ære- og Herske-Syge, men kunde endog have lagt til, at befrygtelig vilde han blive en farlig Mand for Kongens Huus og Staten.

Deres regierende Majesteter havde til denne Tid bestuttet, at giøre en Reyse tilsammen i denne Sommer til Hans Majestets Tydske Lande. Dagen til Deres Majesteters Afreyse var og allerede bestemt nemlig den 6 Junii fra Kiøbenhavn til Corsøer, og Reyse-Routen saaledes fastsat, at de den 9 Junii om Aftenen kunde vare vaa Gottorf; men Hendes Majestets Enkedronning Sophie Magdalenes Dødsfald, den 27 Maji Klokken 3 og en halv Slet om Morgenen, efter 9 Dages Sygdom i hendes 70de Aar, giorde Hinder derudi. Der blev da saaledes hastet med Ceremoniellet ved Dette høye Liig, at Liig-Conducten gik for sig d. 13 Junii hen paa Aftenen til de Kongelige Begravelser i Roeskilde Domkirke. Søndagen den 17 Junii gik Orgelverkerne igien i Stadens Kirker; og Mandagen den 18 dito tiltraadde Deres regierende Majesteter Kongen og Dronningen den forhen besluttede Reyse til deres Tydske Stater, og Conferents-Raad Struensee med i den høye Suite.

Det er for det Følgende fornødent, at vi her anføre den hele Suite, som fulgte Deres Majesteter paa denne Reyse til Holsten. Med Kongen vare: Hans Excellence, Geheime Raad i Conseilet, Greve Bernstorff; Hans Excellence, Hr. Geheime-Conferentsraad og Oberkammerjunker von der Lühe; Hans Excellence Hr. Oberhofmarschall Greve Moltke; Hans Excellence, Hr. Geheime

14 Conferentsraad cg Grandmaitre de la Garde robe, Greve Holch; Hans Excellence, Hr. Geheimeraad, Greve Holch; Hr. Kammerherre og Staldmester von Bülow; Hr. Kammerherre von Lüttichau; Hr. Kammerherre og Staldmester von Warnstedt; de Herrer Conferentsraader Schumacher og Struensee; Hr. General Adjutant von Warnstedt; de Herrer Kammerjunkere Köppern og Schieden; Hr. Capelmester Sarti; Hr. Secretair Wilster; Kammertienerne Brighel og Schlet; Livtiener Bruun; Hofskriver Hiorthöy; Proviant - Inspecteur Becher; Kammer-Foureer Reutzer og Secretair Zoega.

I Hendes Majestets Dronningens Følge befandt sig: Frue Oberhofmesterinde von der Lübe; Kammerfrøken von Eyben; Frue Generalinde von Gähler, tvende Hof-Damer; Hans Excellence og Oberhofmester, Greve Holstein; Hr. Kammerjunker von Raben; en Kammerfrue og tre Kammerjomfruer.

Af Collegierne fulgte følgende Herrer med; Hr. Conferentsraad Carstens; Hr. Etatsraad Ehlers; de Herrer Legations-Raader Temler og Sturtz; de Herrer Secretairer Eccard og Berner, og Fuldmægtig Leutzou.

Den 23 Junii ankom Deres Majesteter til Gottorff, hvor de dog ikke opholdt sig længe, men afgik videre derfra til Travendahl. Fra denne Tid tilstrev man i Almindeligbed den Indflydelse, som Struensees Raad og Tilskyndelse kunde have i Hof - Aﬀairerne, alle de Forandringer, som siden paafulgte, lad være han umuelig kan have bidraget til dem alle. Her var det ellers, paa Travendahl,

15 at en Deel af de forbemeldte Herrer og Damer deels bleve afskedigede og deels fik Ordre at forføye sig tilbage til Kiøbenhavn, hvor Hans Excellence Geheime Conference-Raad von der Lühe, Hans Excellence Geh. Conf. Raad Greve af Holch, med deres Damer, Hans Excellence Hr. Geheime-Raad og Oberhofmester Greve Holstein, Kammerherre Lüttichau, Kammerfrøken von Eyben, Frsken Trolle og Froken Wedel, allesammen ankom sidst i Julii Maaned, tilligemed flere af den Kongelige Suite. Den egentlige Aarsag hertil var vel denne, at da Deres Majesteter bleve til Sinds, at giøre en Vending incognito over Hamborg til Lüneborg, for der at samles et Øyeblik med Dronningens Moder, Hendes Kongelige Høyhed Prindsessen af Wallis , saa var saa stor en Suite ikkun til Uleylighed, og det blev holdt ufornødent at føre den længer med. Den 13 August ankom Deres Majesteter fra Travendahl til Altona; og den 17 August om Formiddagen reyste de incognito igiennem Hamborg til Lüneborg. Dog var den gang allerede Reyse-Routen tilbage saaledes fastsat, at De Mandagen den 27de August vilde igien være paa Friderichsberg, hvor de og i høyeste Velgaaende ankom Klokken 4 samme Dags Eftermiddag.

Fra Friderichsberg flyttede det Kongelige Herskab strax efter Hjemkomsten Deres Residents til Hirschholm; og Hoffet begyndte nu at faae, en gandske anden Anseelse end førhen. Publicum begyndte og at ansce Struensee for en Hof-Yndling af det farlige Slags. Kammerherre Envold von

Brandt var kommen til Hoffet igien. Dette tildrog sig Publicums Opmerksomhed, som kiendte Ham af et Brev til Kongen 1768, da Hans Majestet vilde tiltræde sin Udenlands Reyse , hvilket han havde selv ladet udstrøe. Derudi saae man hans Tænkemaade og Sindelag under den Maske, som nu er ham aftagen. Kongen havde ophøyet ham, efter Afskedigelsen den gang fra Hoffet, fra Kammerjunker til Kammerherre. Saadan Naade og DEN nye Antagelse iblandt Kongens Favoriter burde have lært ham Maadelighed, Varsomhed og Troeskab, som han med den øvrige Dyd gandske manglede. Den forhen fra Commandoen i Norge afskedigede Herre, Schack Carl, Greve af Rantzau Ascheberg, Ridder, General Lieutenant af Infanteriet og Oberst over Hendes Majestets Dronningens Liv-Regiment, var den 16 August og blevet befalet tillige at være Deputered i det Kongelige Generalitets- og Commissariats - Collegio; ja han stod nu i saadan Naade, at han strax derefter, nemlig den 29de August blev endnu bestilt tilligemed at være Commandant over Glückstads Fæstning. Han er hidindtil igiennem alle disse Forandringer forblevet bestandig ved Hoffet, og har vidst saaledes at bevare sig fra at tage Deel i de øvriges Anslag, at han endnu er der med høyere Ære.

Vi kommer nu til Begyndelsen af de vigtige Tildragelser, som vi har oplevet, og som man immer har tænkt, at Struensees Raad har havt saa stor Deel udi. Hvad enten man nu giør ham Uret i denne Tanke eller ikke: saa tilskrives dog hans Anpriisning det vigtige Kongelige Rescript as

14de. September 1770, hvorefter Bogtrykkerne i Hans Majestets Riger og Lande bleve i Almindelighed forundte en uindskrænket Friehed. Res scriptet lyder saaledes:

" Da Vi fuldkommelig holde for, at det er

saavel Skadeligt for Sandheds upartiske Undersøgning, som hinderligt i at oplyse de ældre Tiders Vildfarelser og Fordomme, naar redelig sindede, og for det almindelige Vel, samt deres Medborgeres sande Beste, nidkiere Patrioter skulle formedelst Persons Anseelse, Befalninger eller forudfattede Meninger, skrækkes fra eller hindres at skrive frit, efter deres Indsigt, Samvittighed og Overbeviisning, samt at angribe Misbruge og legge Fordomme for Dagen.

Saa have Vi i saadan Betragtning, efter nøye Overleg, allernaadigst besluttet, udi Vore Riger og Lande i Almindelighed, at tillade en uindskrænket Friehed for Bogtrykkerierne, saaledes: At fra nu af skal ingen være pligtig eller forbunden til, at lade sine Bøger og Skrifter, som han vil give til Trykken, Underkaste den hidtil anordnede Censur og Approbation, eller til den Ende at indlevere samme til at igiennemsees af dem, som slig Forretning hidtil har været overdraget."

Denne Friehed, som i Førstningen blev meget Misbrugt, blev næste Aar indskrænket, hvorom skal videre meldes, naar vi kommer saa langt hen med Struensee. Her ville vi allene anmerke, at de fleste Skrifter, som i Begyndelsen af Trykfrieheden kom for Lyset, gik idelig ud paa Forslag til

Reformationer og Forandringer i Staten og dens Stænder. Alle skreve frit, ligesom Rescriptet tillod, efter den Indsigt de havde, og den Samvittighed de følede, men ikkun nogle faa skreve efter Overbeviisning. I Stedet for at angribe Misbruge, bleve Personer ja hele Stænder angrebne; og i Stedet for ar legge Fordomme for Dagen, fremlagde de fleste en heel Forraad af Hjertets onde Liggendefæe. Disse ubudne Jagt-Skribentere bleve imidlertid ved at skrive saa lange nogen vilde kiøbe deres Kram, og de vare ret ublue i at lade sig samme betale. Fire Skilling for Arket, hvorpaa var endda lidet og adspredet trykt, de giorde til en Taxt, som siden er vedblevet.

I alle Collegierne skede efter denne Dag jevnlige Forandringer, indtil en Deel bleve reent ophævede og andre omstøbte. Saaledes maatte Kongen raades , om Raadgiverne skulde naae deres Hensigter. Fra Kammeret blev Hr. Geheimeraad Joachim Otto Schack afskediget, som hidtil havde været 1ste Deputered for de Kongelige Financer. Der blev i hans Sted ingen Første Deputered udnævnt igien; men Stiftamtmand Hr. Jørgen Erich Scheel, som havde til den Tid været tredie Deputered, blev bestilt til anden Deputered; thi Geheimeraad Hr. Greve Holck, som havde været anden Deputered, var afskediget fra Kammeret, saavelsom hans Broder fra Hoffet. Den i Kammeret ældste Committerede, Hr. Conferentsraad Otto Georg Pauli, blev udnævnt til tredie Depurered. Ved denne Forandring forblev det for det første.

Det var paa denne Tid, at Kiøbenhavn opfyldtes med et Rygte, som var ikke aldeles ugrundet, og som gav Andledning til allehaande Omtale. Der sagdes, at der var fundet Ild anlagt adskillige Steder paa Christiansborg Slot, for at stikke det i Brand. Der blev og et Menneste paagrebet, som virkelig to gange skulde have forsøgt at sette Ild pag dette Kongelige Residentz-Slot. Han tilstod Gierningen strax, Men man merkede tillige, at han var urigtig i Hovedet, ligesom han og forhen var bekiendt for et afsindigt Menneske: saa han blev bragt ind i det saa kaldede Pesthuus, og dermed ophørte Byesnakken derom.

Iblandt de Afskedigede reyste hans Excellence, Hr. Geheimeraad Johan Hartvig Ernst, Greve af Bernstorff, herfra den 3 Oktober, til hans Landgods Wodersen i det Sachsisk - Lauenborgske. Ligeledes Hr. Kammerherre Andreas Petrus, Greve af Bernstorff, til sit Gods i Hanover, strax derefter.

Den Forestilling, hvorved den Kongelige Ordre udvirkedes til Geheimeraad Greve Bernstorffs Afskedigelse, og som virkede hans Bortreyse, er vist af Raadgiverne blevet anseet for et af deres Mesterstykker, som det og visse Maader var; thi derved fik de ligesom Luft, til at skaffe de andre desto lettere bort, som vare i Veyen for deres Hensigter. Kan man nu end ikke sige, at nogen Minister er umistelig for en Konge: faa kan man dog heller ikke nægte, at jo Bernstorff var en Minister, som i meer end en Henseende blev savnet ved Hoffet, lad være hans Post for de udenlandske Affairer blev nok saa værdig beklædt igien.

20 Konge-Hoffet og Hof-Holdningen var nu atter flyttet til Friderichs; og det blev bekiendtgiort, at efter hans Kongelige Majestets Ordre skulde der indtil videre hver Mandag Eftermiddag vare Cour paa Christiansborg-Slot Klokken 5, og om Torsdagen Concert paa Friderichsberg-Slot. Ved en Forordning af 26 October var blevet anordnet og befalet, at en Deel Helligdage skulde afskaffes. Forbemeldte Kammerherre Brandt udmerkede sig nu som Directeur des Spectacles. Ober-Capelmester Sarti var bleven eene Directeur for den Danske Skueplads. Man begyndte at opføre Comoedier om Løverdag-Aften; og der blev ligeledes udvirket og bekiendtgiort en Kongelig Befaling, at opføre Opera om Sondag-Aften; hvormed blev giort en-Begyndelse Søndagen den 4 November.

De Tanker, som den Danske Mercurius i den Anledning har havt, ere saa smukke og vist nok saa sande, at vi maae afskrive og underskrive dem her, forsikkrede om, at vore Læsere ey ville fortryde, ar læse dem to gange:

Vi see, det er Hans Sag, Selv Alt at ordinere; Endog Forlystelser Han synes at reglere ?

Hvor smaa Ting det end er for Ham at tænke

paa,

Hvis Tid, til større Ting knap synes at forslaae

Imellem Friderichsberg og Christiansborg han

deler

Det Liv, den muntre Lyst, som Hoffet nu besieler;

Hver Mandag her blev Cour, hver Torsdag

der Concert;

End nærmere det blir for hver Dag regulert: Skal ey Comoedier, nu Dansk, nu Fransk opføres? Bør ikke Sangere og Sangerinder høres?

Vil Maskeraderne og Bals ey for sig gaae? Mon da ey bliver nok hver Dag at vaere paa?

Dog for sin egen Skyld ey nogen Siel maa tænke, At Kongen dannet hart den Eftertankes-Lænke,

Den Lysters Kiæde! Ney, Hans tankerige

Siel

Taer deri, som man troer, den allermindste

Deel;

Han Selv sig Ulyst giør, for deres Lyst at fremme, Hvis Eftertanke ey dem kan forlyste hjemme; Hvor Mange ach, hvor Faa tør vel begynde

paa,

At samles med sig selv? Som de dog ey undgaae!

Men Kongen veed ey Selv, hvordan Han alt skal føye,

Saa Han enhver i sær kan, efter Smag, fornøye!

Fem Dage slog ey til, de Ugen Fandt for

kort,

Hvis dem ey Løverdag med Søndag gives bort!

Nu! de da begge fik og vil ey have flere, Fordi de ikke kan af Kongen fleer begiere.

Han level! Han engang med Tiden

yttre sig

Og sige: Den gang var jeg alt for føyelig!

22 Imidlertid, enhver, som gaaer i Vilderede Og ønsker Penge, Tid og Tanker at adsprede,

Paa Maaderne dertil skal aldrig have Savn, Naar han saa hældig er at boe i Kiøbenhavn. Ved Forestilling lod Monarchen sig behage.

At skaffe af en Deel af Fest- og Helligdage. Man veed det er kun faa, som Protestanterne Med Grund kan skaffe af, som overflødige ? Til Arbeyds - Dage de ey stort vel skal udgiøre?

Ja, vi vil Kongens Grund til slig Afskafning

høre:

" Hans Overveyelse har intet derimod,

At jo den første Grund kan have været god

Paa hvilken Fædrene anordned disse Dage,

Et gudligt Øyemeed Han dem ey vil betage;

Men saadant Øyemeed Han nu ey længer seer At haves udi Agt. Og Han seer ret,

desværr'!

Til sand Guds - Dyrkelse Han seer dem ey anvendte;

Men meer til Lediggang og Laster, som bekiendte; Ved grundigt Overleg Han saadant hæmme vil:

De skal, for Misbrugs Skyld, da meer

ey være til!

Han nu, forseer sig til, at Zions Helligdage Søndagene og de, Han lod os end tilbage

Med meer Alvorlighed , meer gudelig Andagt.

Her helligholdes skal. See Grunden forebragt!

*) Forfatteren hav giort Undskyldning, for Andagt mangler her det rette Tonehold.

Vor Alders Christenhed vist vare maa uægte, Naar den sin Frelses Gud hans Dyrkelse vil nægte, Ja, nægte den saa grovt: At Nordens Herskere,

Selv Christne, som man seer de allermildeste

Ey mildre Middel veed, end samme at betage Uskyldigst Leylighed til Himlen ar mishage?

Tænk: "Man for Misbrugs Skyld selv Brugen skaffer af!

Det vist vor Kirketugt ey megen Ære gav; Hvad Frygt, hvad hellig Frygt bor os ey overfalde?

Kan man ey Resten med paa samme Grund hiemkalde?

Ja, selv Sabatterne? Thi, skiøndt

vi veed forud,

De aldrig hævet blir ved noget Mennesk' Bud, Saa har dog Kirkens Gud som er Sabbatens

Herre,

Naar han paa samme Grund, saa nidkier vilde

være

Jo meer end Aarsag nok, at kalde dennem ind Og overlade os til vores eget Sind?

Forlystelser og Anledning for de Lysthavende at mætte sig deraf, gaves efterhaanden mere og mere Friehed. Men der er vist ingen, som jo underskriver den foranførte Tanke: At Kongen slet ikke for sin egen Skyld gav Friehed og Tilladelse til Eftertankens Lænke, og de hyppige og yppige Forlystelser men allene for ar fornøye

24 andre, og det endda ikke uden efter andres Forestilling og Tilskyndelse. De , som vare om Hans Majestet og havde Leylighed til at giøre ham-Forestillinger, vare nu af den Tænkemaade, som yttrede sig frie og næsten ubændig. Der kom Kongelig Ordre til Politiemesteren, at han skulde giøre offentlig bekiendt, at Hans Majestet havde allernaadigst fundet for got at tillade alle og enhver uden Forskiel, saavel Kiørende som Gaaende, herefter om Aftenen at Betiene sig af Fakler. Dette benyttede strax en Deel af Kiebenhavns Smaadrenge sig af næsten til' Udskeyelser; men de giorde det ikke oftere end eengang, ved det Forholdet blev nøye undersøgt paa Politie-Kammeret. Man saae heller ikke siden saa mange at betiene sig af denne Tilladelse , som man havde formodet; og ligesaa gik det med den uindskrænkede Friehed at bære Guld og Sølv.

Kongens Raadgivere, som vist havde deres egne Hensigter med alle deres Forslag til nye Forandringer, udvirkede nu en Kongelig Befalning at alle Breve til og fra Collegierne skulde herefter skrives i Form af Promemorier, og følgelig blev Titulaturen afskaffet. Den gienneske Vey er altid den beste; og denne Forandring og Lettelse i Brevskrivningen e priselig. General-Landvæsenets Collegium blev forandret til en Commission , under Navn af General-Landvæsens - Commission, den 7 December. Foruden andre nye Lemmer, som denne Commission blev besat med, var og Hr. Conferents - Raad og Geheime-Cabinets-Secretair Andreas Schuma- cher. Det var denne Post, som vor Struensee for det første havde Sigte paa.

Den ulykkelige Philopatreia udgav og og i disse Dage sit Jagtskrift om de dyre Tider og Handelens Svaghed, om Rettergang, og om Geistlighedens, Indkomster; og satte derved utallige Gemytter i saadan Brusen, som naar man kommer sal volatile i Rinsk Vin, eller blander Alcali og Acidum sammen. Alle dømte, hver paa sin Maade, om Skriftet og Øyemedet dermed. Nogle holdt endog Forfatteren for at vare en leyet og bestilt Skribent. Men det er vist, at Skriftet skulde giort mindre Opsigt og væve blevet læst med mere Koldsindighed, dersom den almindelige Opmerksomhed hayde ikke allerede den gang i Forveyen været saa stærkt opvakt.

En nye Stiftelse, var Kongen nu ogsaa bleven opmuntret til at oprette. Samme skulde være en Opfostrings-Anstalt for Børn af begge Kiøn, som Forældrene havde forladt enten formedelst Skam eller Armod. Den fik Navn af Kongelig Opfostrings - Stiftelse. Der aabnedes adskillige Kilder, hvoraf dens Underholdning skulde flyde; iblandt andre en Heste-Skat i Kiøbenhavn. Forordningen, som stadfæster denne Stiftelse, er underskreven den 7de December; og Anstalten er bekiendt. Liv-Medreus Christian Berger, blev beskikket til første Directeur for samme.

Undersaatterne kiender deres Konges Kierlighed, og saa mange, som ere retsindige, skiønner paa den ved en oprigtig Gienkierlighed. Ikke en eneste har nogensinde tvivler om, at jo Kongen har det beste Sindelav til sit Folk. Kongen har aldrig, førend i Struensees og Brandts Hof-Tid, været

forebragt, at han trængte til Midler, som ikkun fortryller Hoben, for at vedligeholde Kierligheden imellem Folket og ham. Der blev paa et Aars Tid grebet til adskillige saadanne Midler; og man undskyldte altid Kongen, men en Hine. Den 18 Decb. blev givet frie Maskerade paa det Kongelige Danske Theatre, hvor alle Masker passerede uden Billets. Dette skede ikke saaledes oftere; og havde ey heller været det rette Middel.

Her maae vi anmerke, det nogle meente at see, og hvori de ikke saae feyl, som den nærværende Tid nu lærer, at Kongens Omgang med Dronning Juliana Maria og Prinds Friderik syntes mere og mere at kølnes og afskieres hver Dag. Der blev og lagt Merke til, at da de Kongelige Svenske Prindser opholdt sig her ved Hoffet, saa fik de en egen Loge paa Det Danske Comoedie-Huus, og samme blev siden anviist Arveprinds Friderik, som dog altid tilforn havde taget Plads paa den Kongelige Loge, ligesom og nu skeer. De Slutninger, som det tænkende Danske Publicum uddrog heraf, vare ikke til Fordeel for de Herrer Struensees og Brandts Agt og Ære.

Det lod imidlertid, som de, der vare om Kongen, ikke raadede ham til andet, end det der var til al Ære for Hans Majestet og sand Nytte for det almindelige Beste. Af det Slags er Raadet til de Cabinets-Ordre, som udstædtes til Cancelliet og Generalitets- og Admiralitets-Collegiet; hvorefter der fra Cancelliet afgik en Skrivelse, “at Provsterne skulde aarligen til Biskopen i deres “ Stift indlevere Vidnesbyrd om Præsternes,

Degnenes, Studenternes og Skoleholdernes Forhold, Flid og Iver i deres Embeder, samt hvem som derudi befandtes efterladen og forsømmelig; hvilket altsammen skulde skee paalideligt og efter beste Indsigt, og derefter hvert Aar indberettes til Hans Kongelige Majestet." Fra Generalitets- og Admiralitets-Collegiet blev ligeledes tilkiendegivet Indholdet af saadan en Cabinets-Ordre for alle Regiments» og Divisions - Chefer, "At enhver Chef skulde staae til Ansvar for de Personers Duelighed, som han foreslog til Befordringer , samt indberette, naar der under hans Commando fandtes faadanne, som ikke vare i Stand til at forestaae deres Poster; iligemaade at enhver Chef skulde giøre Regnskab for de Feyl og Uordener, som maatte blive begangne af hans underhavende Officierer og Gemene."

Nu begyndte og det Navn Cabinets-Ordreat blive mere bekiendt. Man vidste, førend Struensee kom, ikke saa almindelig af dette Slags Kongelige Ordre at sige; og ingen kan nægte, at jo derved er virket meget got. Deres Strænghed imod en Deel Embedsmænd opvakte en Aarvaagenhed og Paapaffenhed hos lige øvrige, som forhen deels gandske manglede, og deels var meget lunken. En af de første og merkeligste Cabinets - Ordre, som giorde stor Opsigt iblant dem, hvor den roullerede i Afskrifter, var den, der blev udstædt til det forrige Kongelige Geheime-Conseil. Den var, ligesom alle Cabinets-Ordre efter den Dag, skrevet paa Tydsk; og just dette bestyrkede den Tanke, at

28 enhver i disse Cabinets-Ordre kunde see Struensees Hierte og Sindelav imod Dannemark, og ikke miskiende den Reformation han agtede at giøre og de Loves Systeme, han vilde have indført.

Man var ellers allerede I Forveyen blevet temmelig vant til at agte paa dette Slags Ordre; og ved alle Leyligheder vilde man, som sagt, see Struensees Aand derudi, hvad enten det nu var saa eller ikke. Der var i September Maaned 1770, da der den 24 i samme blev udstædt en Ordre fra Cabinettet til alle de Kongelige Collegier, at Hans Majestet efterdags vilde indskrænke Caracterers Uddelelse. Kongen erklærede derudi: "At da Tallet paa dem, som deels ved de paa nogle Aars Tid forefaldne Høytideligheder, deels ellers paa Forestillinger vare blevne benaadede med Rang og Titler, var saaledes voxet til, at Caracterer ophørte at være Belønning for Fortienester og et Kiendetegn paa Kongelig Naade og særdeles Velbehag: saa havde Hans Majestet fattet det Forset, efterdags at uddele samme desto sparsommeligere, og allene efter deres sande Hensigt, samt derhos ikkun ar see paa Troskab, Flid og Nidkierhed i Tienesten, og paa særdeles Indsigter, Dueligheder og personlige Fortrin, men ikke paa Tienestes Aar og Anciennetet, og ikkun at belønne dem med Æres Fortrin, som paa en værdig Maade havde giort sig fortiente til samme. Derfor befalede Hans Majestet, at fra den Tid af maatte ikke for nogen søges en Caracter eller høyere Rang, som ey for det Collegio eller Departement, hvorunder han stod,

var saa nøye bekiendt i henseende til hans roesværdige Nidkierhcd i Tienesten, samt gode Opførsel og besynderlige Fortienester, saa at Collegiet tiltroede sig, med fuldkommen Overbeviisning og Tilforladelighed, at recommendere samme til en besynderlig Naade, og altid at staae Hans Majestet til Orde og Ansvar derfor." Dette blev, som ovenmeldt er under samme Dags Dato tilkiendegivet alle de Kongelige Collegier og Departements.

Vist er det, at denne Ordre behagede alle, undtagen dem, som endnu ikke havde tilfredsstillet deres Ærgierrighed og Rangsyge. Det var blevet til en ret smitsom Syge iblandt de Borgerlige, at føge Rang og Gang oven for deres Medborgere; og de Caracterer, som i Friderik den Fierdes og Christian den Siettes Tid først gaves velfortiente Mænd, der havde siddet længe og giort sig berømmelige i Embeder, foragtedes endog nu af unge Ansøgere og mindre fortiente Personer, Det var derfor priseligt, ar der blev raadet Bod paa denne Nationens Sygdom; og det vil være ønskeligt, om Curen bliver bestandig.

Foruden denne Indskrænkelse, skede endnu' en anden, som var ligesaa nyttig, nemlig Expectancers Indskrænkelse. Den Kongelige Ordre derom var af følgende Indhold: “ Da jeg ugierne bemerker, hvorledes en stor Deel af de mange hidindtil givne Exspectancer foraarsager en strafværdig Efterladenhed i Tienesten, og i Stedet for at de skulde opmuntre dem til Flid og Iver, som ere dermed blevne forlenede, saa har

de hos de fleste ikkun havt en modstridende Virkning. Derimod kan vel min Hensigt ved at uddele saadanne besynderlige Naades Beviisninger aldrig have været, at besette de ledigblivende Tienester med uduelige Subjecter: Altsaa er min alvorlige Villie, ihenseende til de under mine Collegier sorterende Betieninger, at naar herefter de Tienester skal bortgives, som ere bebyrdede med Exspectancer, saa skal der vel fornemmelig reflecteres paa dem, som har erholdet Successions-Bestalling paa samme, men at Candidatens Duelighed og Opførsel til samme Tid tillige nøye undersøges, og at alle de skal gandske miste dette Beneficium, hos hvilke den udfordrende Duelighed og Kundskaber ey maatte findes, eller og de, som ved en slet Opførsel kunde have giort sig uværdige dertil. Hvorefter mine Collegier, naar saadant forefalder, sig nøye haver at rette, og denne min Forskrift til Punkt og Prikke at opfylde." Var underskrevet af Kongen paa Hirscholm den 26 Oktober 1770.

Mange havde ved saadanne og flere andre nyttige Forandringer i Regierings-Systemet fattet høye Tanker om de Kongelige Raadgivere: men da den forrige ommeldte Ordre til Geheime-Conseilet udkom, opvaktes en Tvivl, om og alle deres Hensigter med Forandringerne vare redelige. Tiden llærte siden, at denne Tvivl ikke havde været Ugrundet. Vi ville her anføre bemeldte merkelige Ordre: Forspillet til Conseilets Ophævelse.

“ Som Vi gierne ønsker, at see Vores Geheime-Conseil sat paa den beste mueligste Fod, saa

31 har dets Medlemmer først at træde tilsammen paa deres sædvanlige fastsatte Dage, for med hinanden tilstrekkelig at overlegge og derefter Vort Gorbefindende at underkaste.

Paa hvad Maade et Geheim - Conseil i en Monarchisk Stat skal være indrettet,

for at skaffe samme al den Fordeel, som mueligt er.

Men for desmindre at tage feyl af denne vigtige Sags foresatte Hensigt, og for saa meget snarere at opnaae Vort Øyemeed, ville Vi i Naade meddele dem efterstaaende Puncter, af hvilke Vor Villie og Mening tydeligere kan sees, som en Gienstand for deres Betænkning og Formaal for deres Raadstagninger.

1.) Da enhver Regiering strax bliver feylagtig, saasnart den ikkun i det allermindste afviger fra dens egentlige Forfatning, saa maa Vort Geheim-Conseil ikke heller forglemme, men bestandig have det for Øyen, at i en Monarchisk Stat, som Vores er, maa settes saa snævre og anviiste Skranker for den intermediaire udøvende Magt, at den paa ingen Art og Maade kan eller maa giøre Afbræk i den souveraine Pouvoir, som gandske og allene er hos Kongens Person og blot allene beroer paa ham.

2.) Et Collegium, som ved de det anbetroede Sagers Vigtighed og ved dets Medlemmers Anseelse meget let kunde strekke den det anbetroede Magt for vidt, maa være høyligst betænkt derpaa, at det jo ikke begaaer saadan en Feyl, og endogsaa paa det omhyggeligste aldeles vogte sig for det blotte Skin og Anseelse deraf.

32 3.) I Følge deraf skal Vort Geheime-Conseil stedse erindre sig, og ikke forglemme det, at Vi hverken har forlenet det Affairernes endelige Afgiørelse, og endnu meget mindre den lovgi-, vende og udøvende Magt, men at denne Stiftelses Øyemerke er blot allene dette, at sette de dem anbetroede Sager i sit rette Lys, og at give Os deres skyldige Betænkning om samme.

4.) Conseilet skal følgelig efterdags slet ingen Expeditioner have. De Sager, som bliver sendte til det, skal enten skikkes lige til Os Selv, eller og til de Departements, hvor til de henhører, efterat de først, ifald saadanne Sager er af Vigtighed, har holdt Raad derover, og lagt deres Mening derom for Dagen, hvilket sidste dog ingenlunde skal ansees som nogen endelig Kendelse eller Afgiørelse.

5.) Der skal alting ikke mere esterdags appellere til Geheim-Confeils-Lemmerne i Justits-Sager; og begge Vores Cancellier skal heller ikke mere herefter give deres Rapssort til Conseilet, men til Os Selv; hvilket og ligeledes skal gielde om det Departement for de Udenlandske Affairer.

6.) Alt hvad der angaaer Statens Vel,

Landets indvortes Forfatning, saavelsom de udenlandske Affairer, er og bliver en Gienstand for Vort Geheime-Conseils Beraadslagninger. Alle og enhver af Conseilets Medlemmer kan derfor ogsaa, foruden de Sager, som Vi ville overdrage til dem i Særdeleshed, i deres Sammenkomster fremsette Spørsmaale, og i Conseilet endog prøve og undersøge particuliere Projecter og Forslage, naar Vi ikkun tilforn dertil har givet Vort Samtykke.

7.) Da Langsomhed i Affairernes Drift og Afgiørelse er altid skadelig, saa maae og udtænfes Midler, hvorledes samme i Fremtiden best og hastigst kan blive expederede. Intet skal herefter afgiøres i Conseilet ved de fleste Stemmer; og enhver Medlem i samme skal give Os sit Votum skriftligt, forsynet med sit Navns Underskrift.

8.) Efter Vor Mening torde det være bedre, at der herefter ingen Secretair skal være i Conseilet, men at enhver Medlem i samme selv udkaster den allerunderdanigst afleggende Rapport, alt eftersom samme maatte staae i Forbindelse med det Departement, ved hvilket saadant skulde

være udgivet.

9.) Conseilet skal ugentlig forsamles een eller to gange, og Vi selv ville beramme de extraordinaire Beraadslagninger, som skal holdes over Sager af Vigtighed. Men ifald Vi skulle være fraværende: Saa ville Vi, at Conseilet skal aflegge skriftlig Beretning til Os om det, som er forefaldet og afhandlet.

10.) Medlemmerne i Vort Geheime-Conseil skal, som saadanne betragtede, ingen særdeles Rang have, men beholde den Rang, som var bleven dem tillagt, førend deres Indtrærdelse i Conseilet.

11.) Og da de blot allene dependerer af Os Selv og af ingen anden: Saa skal dem og, for at kunne bivaane Conseilet, ingen besynderlia Bestalling fra noget Departement meddeles;

34 da Vores Cabinets-Ordre efterdags skal tilstrekkelig autorisere dem dertil.

"Dette er altsaa de Punkter , som efter Vor Mening og Tanke maae legges til Grundvold til en for Vort Geheime - Conseil udkastende Instruction. Og da Vi nu i Naade har medeelt Dem samme til Deres Efterretning og Videnskab: Saa igientager Vi endnu den derom i Begyndelsen givne Tilladelse, at De maae holde Raadslagninger med hinanden derom,d og, for Desto

snarere at faae Deres Resultat, vi Vi, at

denne vor Befalning skal circulere fra den ene til den anden, og skal ansees og efterleves, lige som den var givet til enhver i Særdeleshed."

Var underskrevet af Kongen paa Hirschholm d. 24 September 1772.

Det er af det Paafulgte ikke vanskeligt at see de Raadgiveres Øyemeed, som maae have raadet Kongen til at udstede denne Ordre ; thi denne Cabinets-Ordre til Conseils-Lemmerne var vel ikke sigtet saa meget paa at indhente deres- Betænkning og Raad, som at faae Leylighed til at forestille Kongen, hvilket Skaar dette Geheime-Conseil giorde i hans Eenevolds Herredømme, og des vissere at formaae ham til, gandske at ophæve det, som og inden stakket Tid derefter skede.

Den 27 December blev en meget merkværdig Dag, saavel formedelst den Kongelige Act om Geheime-Conseilets Ophævelse, som de Cabinets-Ordre og Forordninger, der paa den Dag bleve underskrevne. Ægteskab blev tilladt frie uden at ansøge Kongelig Dispensation i visse for-

hen i Loven forbudne Leed. Det hedder blandt andet i denne Forordning af forbemeldte 27 December: "Hans Majestet har allernaadigst fundet for got i Almindelighed, at tillade Sydskende-Børn og Nestsydskende - Børn at indlade sig i Ægteskab med hinanden , uden dertil at behøve nogen særdeles Bevilgning; ligeledes og paa samme Maade, nemlig uden dertil at have nogen Bevilgning, vil Hans Majestet allernaadigst tillade, at en Enkemand maae ægte sin afdøde Hustrues Syster eller Systerdatter, og saa fremdeles nedad i samme Linie. " Det maae merkes, at de første Slags Ægteskabe bleve altid forhen bevilgede for Penge ; men de sidste har ikke været tilladte i Dannemark. I Holsteen og Kongens Tydske Provintser tillodes de vel indtil for nogle Aar siden; men da bleve de ved en Forordning Under forrige Regiering ogsaa gandske afskaffede og forbudne der, saa det ikke engang var tilladt ar giøre Ansøgning derom. At Kongen nu ikke saae paa alle de Intrader, som ved saadanne Bevilgninger kunde indskyde i Cancelliet, giorde ham større i Berømmelser, i sær hos alle de Familier, hvor enten saadanne Ægteskabe vare indgangne eller bleve attraaede at indgaaes, og det feylede ikke, at de jo lode Struensee dele Æren for samme med Kongen.

Til denne Dags Merkværdighed henhører ogsaa i Særdeleshed, som vi her Ord til andet ville anføre.

Den Kongelige Act

Geheime-Stats-Conseilets Ophævelse.

"Vi Christian den Syvendene. erklære og bekræfte hermed, at eftersom de, Staten angaaende, Foranstaltninger i en Souverain Regieringsform ved Mængde af de derudi Deel tagende Personer af høy Rang, og den af dennem i Tidens Længde erhvervede Anseelse, ikkun giøres mere besværlige og forvirrede , og deres Udførsel derved forsinkes; og da intet ligger Os mere paa Hiertet, end at det almindelige Beste med Iver befordres, til hvilken Ende Vi ikke ville være enten opholdte eller forhindrede i at følge de Regler og føye de Foranstaltninger, som føre til dette Maal: Saa have Vi desformedelst fundet for got, det forhen værende Geheime-Stats-Consil aldeles at ophæve og lade indgaae, hvorved Vores Øyemerke er, at give Vores Regieringsform sin naturlige og væsentlige Reenhed, og samme derudi at vedligeholde. Og skal bemeldte Regieringsform i alle Stykker saaledes være og forblive, som den vore Kongelige Forfædre, høylovlig Ihukommelse, af Folket er overdragen: saa at der end ikke bør eller stal være noget Skin tilovers, at Vi vilde fravige den Mening og Hensigt, udi hvilken Undersaatterne sig til Vore Forfædre have overgivet. Til Bekræftelfe paa foranførte have Vi derover ladet forfatte tvende ligelydende Acter, den ene i der Danske,

37 og den anden i det Tydske Sprog, som skal henlegges til Giemme og Bevaring, den ene i det Danske og den anden i det Tydske Cancellie - Archiv. Givet paa Vort Slot Friderichsberg den 27 December Ao. 1770."

Under vor Kongelige Haand og Segl.

Christian. (L.S)

Luxdorph. Hielmstierne.

Denne merkværdige Act, som i sig selv er en Ærestøtte for Kong Christian den Syvendes Enewoldsmagt, afgiver ellers et Vidnesbyrd om deres umættelige Herskesyge og Hevngierrighed, som vidste at formaae Kongen til at høre og følge deres Raad. Collegierne vare nu og blevne skilte ved deres Ober-Secretairer ; hvilken Indretning syntes Baade fordeelagtig for Kongens Casse og for Sollicitanterne: Thi det er vitterligt nok, hvorledes det saae ud og gik til i de høyadelige Ober-Secretairers Forgemakker, hvor det var en stor Lykke at faae overleveret et Blad Papir, og at faae det naadige Svar: Det skal blive forestillet. Man ansaae Cheferne af Adelen i Collegierne som smaa Konger; og der havde i mange Aar været en almindelig Skrigen over Adelens Magt og souveraine Ministre. Der giordes derfor nu Begyndelse paa at svække Adelens Magt og afskaffe disse mange smaa Konger i alle Collegierne, og det saae ud til, at der skulde ingen souveraine Mini-

fire mere blive nccvnre. Men just de samme, som styrtede de Afskedigede, ssgte derved ak fane Raaderum til at erhverve sig en langt stsrre Magt og Myndighed, end hine nogen Tid havde tordet vove, at tiltage sig. Kongen blev for det altsammen ophsyet og roest. Der blev. foreskrevet nye Regler for de Aontzelige Departements og Lollegier. En Labmecs- Ordre af samme 27 December bestemte kortelig disse Regler for dem alle. Kongen havde tzerudi underdrevet: " At «hans Billie ‘var; ‘at hans Departementer og « Collegier maatte ikke drage der hele ;De" tail as Sager'ti! sig. Ddt Mulde allene'ril<• komme dem, at have den- almindelige Opsigt derover. At udfore og afgiece de Sager , som ved “ Love og Forordninger vare bestemte, var deres ce Forretning, som Overopsigten i de adskillige Di» " siricter var betroet, og til dem Fulde Cvllegierne ^ og Departementerne overlade samme, samt tø* " tyde og underrette dem om, at det var Kongens " alvorlige Billie og deres Pligt, none at holde " over, at Forordningerne bleve efterlevede; de ^ skulde i Den Henseende giere Regnskab, og " maatte ester ak Stranghed og uden Efterladem " hed bringe samme i Udevelse. De Kongeligs " Collegier skulde erindre dem, som faadant angik, “ og med hvilke de ihenseende til Sagerne staaer " Forbindelse, at de ingen Sager lade blive'lig" gcnde hos sig, men i tilborlig Orden og uden «forneden Ophold bringe Alt til Ende og fuldfo" reddet. » Denne Cabinets-Ordre til alle Collez

39 gier og Departements sluttedes ligesom nogle foregaaende: "At ved Aarets Slutning skulde Collegierne til Kongen indberette , hvem af deres Under-Forordnede der havde viist en besynderlig Flid og Iver i den Kongelige Tieneste, og hvem som maatte have giort sig skyldig i nogen Efter ladenhed."

Idel Nidkierhed for Majestetens Ære og den beste Ordens Vedligeholdelse til det almindelige Landets Vel skulde altsaa synes at være Kongens Raadgiveres Øyemeed. Men deres Egennytte og egne Hensigter kunde i alt dette dog ey saaledes skiules at samme jo merkedes og opdagedes af de Skarpsigtige. Der var forhen ofte foraarsaget Uleylighed, naar en Mand af høyere Caracter og Rang blev sat i et Collegium, hvor de ældre Lemmer vare af en ringere Rang. Dette blev nu ved en Cabinets-Ordre af 31 December 1770 lykkelig for Eftertiden forebygget; og derved blev tillige banet Vey, til at kunne forandre og omstyrte efter Raadgivernes Hensigt. Denne Cabinets-Ordre, hvorved Rangen imellem Collegiernes Lemmer bestemmes, lyder saaledes: "Hans Majestet har fundet for got og vil: At de, som for Fremtiden indtræder i et eller andet Collegium,

Departement eller Dicasterium, skal udi samme tage og have deres Sæde, ikke efter den Caracter, hvormed de af Hans Majestet ere benaadede, men efter deres Indtrædelses Anciennetet og deres Charges Rang; og at, ligesom alle Caracterer og Ordenstegn herefter ikke giver nogen Rang eller Fortrin udi Collegierne og

Departementerne selv, saa skal og overhovedet ikke sees paa samme, uden ved Hoffet og i Tilfælde af Ceremonier. "

Æretitler og Rang vare ved denne Cabinets Ordre nu saaledes blevne nedsatte, at den borgerlige Æresyge, som ikke længe forhen var allerede blevet temmelig got cureret, fandt atter her et tilstrekkeligere Helbredende Lægemiddel; ja om der var Overmod hos nogle Adelige, da var det nu herved saaledes blevet ydmyget, som de vel ikke havde ventet sig. Der skulde overhovedet ikke sees pan Caracterer og Ordenstegn. Der blev fra den Dag Heller ikke giort meget af dem.

Ved Slutningen af Aaret 1770, saae man altsaa vor Struensee, som en betydelig Mand ved Hoffet og en vigtig Mand iblandt Kongens Raadgivere. Han havde, saaledes som meldt er, seet alting forberedet for det tilkommende Aars mange paafølgende Forandringer. Ja, han selv levede nu i en Herlighed, som overgik manges Formodning, og manglede ikke sine Misundere. Skade for ham selv! al den Ære og Anseelse, hvorudi han nu stod, dog endnu ikke tilfredsstillede hans Ærgerrighed. Aaret 1771 blev begyndt. Det blev er af de merkværdigste Aar i den Danske Stats-Historie. Forud havde Rygtet udspredet, at naar vi oplevede dette Nye - Aar: saa skulde vi og faae uhørt Nyt at vide. Man vidste , og det var bekiendt nok, ar Kongen ønskede, at sette sin Regiering paa den for Undersaatterne lykkeligste Fod; men for at naae den Hensigt, maatte stor Reformation være fornøden. Conseilet var afskaffet. Dog maatte Kongen have Raadgivere. Han an-

41 ordnede en Geheime-Conferents-Commission. Den blev holden første gang den 7 Januarii, og de i samme udnævnte Lemmer vare: Hr. Skatmester Geheimeraad Baron von Schimmelmann; de Herrer Generallieutenanter Gähler og Greve Rantzau Ascheberg; Ministeren for de udenlandske Affairer Greve von der Osten; Geheimeraad Greve Haxthausen, og Stiftamtmand Scheel. Det er ikke vitterligt, at den blev holdet oftere, end denne ene gang, og altsaa maae igien være bleven ophævet. Hvad Struensee vandt herved, er let at see; thi jo flere og jo ypperligere Raadgivere der kom nær til Kongen, giorde altid, naar de ikke vare af Struenseeso Tænkemaade, des større Afbræk i de Hensigter, som denne Mand havde for.

Det er uvist at sige, om han i Førstningen har meent det saa ilde for Landet , som Udgangen viiste. Han har vist nok indseet, at de mange overalt iblandt os indsnegne Misbruge vare en Sygdom, som maatte snart cureres. Maaske han, som Læge var vant til at bruge skarpe Midler og. ey at gaae langsomt til verks i ECrer; som Statslæge viiste han sig i det mindste saaledes. Det var en virkelig Statsfeyl.

Paa denne Tid var det, at Professor Oeder blev udnævnt til Finantsraad. Et Æresnavn, som hidindtil her var ubekiendt, og derfor opvakte des flere Gisninger om det, der siden traf ind. Man mistænkte ellers ikke hans virkelige Fortienester som Cameralist, formedelst et af ham forfattet Skrift, nær saa meget for dette hans nye Æresnavns Adkomst, som Struensees Raad og Fortale. De vare begge af Læger blevne det, de nu

vare. Struensee havde ikke saaledes forglemt sig selv paa den Post han stod, at han jo endnu bestandig viste sig meget gunstig imod Lægerne. Ja dette var saa kiendeligt, at Rygtet fandt sin Fornøyelse i at kalde denne Tidspunkt Lægernes lykkelige Periode i nærværende Aarhundrede i Dannemark.

Det var og paa denne Tid, at vi fik et Dansk Tal-Lotterie, for hvilket flere end Entrepreneuren eller Stifteren takker maaskee Struensees Anpriisning for meget. Saa meget veed man, at Kong Friderich den Femtes Raad fandt ikke Staten tienligt, at raade Kongen til at bevilge Darbes saadant et Lotto, da han giorde Ansøgning derom. Ingen anden kunde heller faae det udvirket end en Roes, som de Danske først skal Lære at kiende. Han fik den kongelige Oetroy underskreven den 12 Januarii for 6 Aar, paa saadant tillokkende Lotterie. Kongen skal i den Tid vinde halvanden Tønde Guld derved. Interessenternes formodentlige Vinding bliver ikkun bekiendt for dem selv; men det hele indsettende Publicums Tab er ikke kommet under Betragtning.

General - Forstaktets Ophævelse i Norge den 14 Januarii 1771 kan vel ikke tilskrives Struensees Raad, endskiønt Nordmanden nok blev føyet. Ligesaa er han vel og uskyldig i at have raadet til den Forordning, som under samme Dato udkom angaaende Odelsretten i Norge, og dens nøyere Bestemmelse. Men om han kan frietages fra Tilraadelse til Gouverneurens hans Excellence Hr. General Greve af Ahlefeldts Afskedigelse fra sin her havte Post og Forflyttelse til Oldenborg, vide vi ikke. Det var først i denne

43 første Maaned af Aaret, og forinden Kongens Geburtsdag , at denne saa meget og almindelig elskede Herre maatte i en uventet Hast forlade Kiøbenhavn. Ja der var nu næsten ingen flere tilbage af de gamle og store Ministre og Herrer, som ved sin Nærværelse giorde Hoffet desmere Brillant, naar Fødselsdage der celebreredes. Ikke desto mindre var der foranstaltet, som alle troede efter Struensees Raad, at Kongens Fødselsdag dette Aar blev celebreret med en Pragt, som udmerkede sig paa en besynderlig Maade! Der blev paa Slottets store Ride- eller Kiøre-Bane givet en steegt Oxe til Priis, som var udspekket med mange smaa stegte Kreature, saasom Lam, Gies, Ænder og Høns; paa Banen var og opført en kunstig og ziirlig Bygning, der forestillede en offentlig Fontaine, som var udziret i en gammeldags Smag; den stod paa en Socle af orintalsl rød Marmor, kronet med et sterkt Gesims, som blev baaret af Krogstene, der paa architechtorisk Maneer vare uddeelte. Oven paa denne Socle stod Fontainen selv af grøn Marmor, deelt i to store Partier paa begge Sider; imellem dem var en stor fiirkantet Nische, hvorudi saaes en siddende Figur, som holdt et Frugthorn i den ene Haand og Krandse i den anden Haand; denne Figur forestillede Kongelig Gavmildhed, som sad paa en udpyntet Socle, hvorudaf Vandet sprang fra alle Kanter paa Klippen, og derfra faldt i en rund Basin.

Paa begge Sider af Figuren vare anbragte to Ægyptiske Løver af Bronze, som kastede Vandstraaler udi samme Kum, og grouperede sig med Figuren. De to ommeldte Partier vare udzirede med

Bronze - Medaillonsj hvorudi vare Børn Med musicalske Instrumenter udi bas relief; ellers var denne Opsats udziret med Congelationes en bas relief, og med en Gesims af guult orientalsk Marmor, udi hvis Midte var anbragt denne Inskription: DEN XXIX JANVARII, og paa Siderne vare gammeldags

Løvehoveder med Gevanter af Bronze. Oven paa Opsatsen var en Balustrade af grøn Marmor; og oven paa var anbragt en Antique af grøn Marmor med behørig Corniche og Fronton, hvorudi saaes en Søe-Muskel; der oven paa var en gammeldags Vase. Begge Sider af denne publique Fontaine vare flanquerede med tvende mindre Fontainer, hvoraf sprang rød Viin paa den ene og hvid Viin paa den den anden Side; disse to mindre Fontainer vare af rød Marmor, udzirede med Mafquerons af Bronze med Viinblade, hvorudi Vinen sprang ; Opsatsen var en tronqueret Colonne, Hvoromkring Bas relief en Bronze forestillede Bacchanter med Festoner af Viinblade udi Hænderne. Oven paa disse Colonner var en Opsats, som terminerede udi en Spids, ligeledes ziret med Bronze gammeldags Ornamenter. Saledes saae den Bygning ud, hvorfra ved en af de Kongelige Herolder blev blandt Folket udkastet Guld- og Sølv-Penge,, som vare blevne myndtede egentlig til denne Fest; paa den ene Side var at læse: Den 29 Januarii 1771, hvoromkring

stod Hans Majestets Symbolum; Gloria ex amore patriæ meæ. Portalet over Slotsporten under Taarnet var beklædt med rødt Fløyel; og derfra behagede det Deres regierende Majesteter Kon-

gen og Dronningen , samt Hendes Majestet Enkedronningen Juliane Marie og Hans Kongl. Høyhed Prinds Friderich at ansee disse Skuespil. Rundt omkring fra Altanerne blev opført Feldt - Musik; og der var saadan Vrimmel og Trængsel af Mennesker, at nogle endog ved den Leylighed kom til Skade.

I Anledning af denne udmerkede Kongens Fødsels - Fest behagede det og Dronning Caroline Mathilde, at stifte en egen Orden, under Navn af Caroline Mathilde Orden. Denne er ikke bleven uddeelt uden allene denne gang. Ordensbaandet som bæres om Halsen, er et rosenrødt og hvidt sølvstribet flammet Baand, hvorudi hænger Dronningens Navn CM i en Laurbærkrands med Kongel. Krone over og besat med Brillanter. Iblandt dem, som af Dronningen med denne Orden bleve gratificerede ved denne Høytidellghed, var og Conferentsraad Struensee, hvorved han fik en nye og større Glands ved Hoffet.

Førend denne høytidelige Fødselsdag blev holdet ved Hoffet, vare Renterne atter ved en Forordning under 23 Januarii forhøyede fra 4 til 5 pro Cent, efter at de fra den 13 Febr. 1767 havde været nedsatte; og Hans Majestet blev nu tilraadet, med eet at afskaffe de værende Directeurer ved General-Postamtet , og overdrage det til tre nye Directeurer, hvoriblandt var Hr. Legations-Raad Sturtz , som siden blev Justitsraad. Ligeledes blev det Hans Majestet anpriset, at indskrænke og giøre en nye Indretning i hans Hofholdnings- Oeconomie; og til at giøre disse

Forandringer udnævntes Hr. Oberst Lieutenant Wegener med Titel af Intendant de la Cour, Derefter bleve Pagerne afskaffede, men flere Laqvayer antagne; og i det Kongelige Kiøkken afskedigedes, foruden andre, en heel Deel af de der forhen værende Kokke og Folk. Det skulde alt sigte til Besparelse for Kongens Cassa paa een Kant. Hvad Indflydelse Struensees Raad har havt i alt dette, er ikke gandske ubekiendt. Dog bliver ham for meget paabyrdet om man vil beskylde ham for det altsammen.

Men Struensee vidste, at der var Monar-, kens Lyst, at danne sig et Udkast til den lykkelig- , ste Regiering, han vidste , at Undersaatterne ventede dette af deres Konge; han saae der maatte Mod til, at vige fra de Stores almindelige Bane; ham fattedes heller ikke dette Mod, endskiønt han. blev ikke lykkelig nok at vinde Folkets Hierter, eller eftertænksom nok at ødelægge Lasterne, at de ey skulde besmitte de Tienester han giorde Kongen og Landet; ja han har været alt for ivrig i at raade og skynde til de Forandringer, der ligesaa meget ødelagde som de glindsede. Der var derfor vel nok, at de ey alle bleve iverksatte; eller, om de end bleve det, at man betimelig nok kom til at indsee, hvorvidt Forandringerne selv trængte til Forandring. Mon det ikke gik igiennem Struensees Raad, at der blev nu giort et Forslag til Kongens Hoved-Øyemeeds Opnaaelse, som var at skaffe Affairerne en hastigere Expedition, der nødvendig, maatte befordre Landets Beste. Det blev beslut-

tet, at der skulde oprettes Provincial-Kammere, som skulde staae under det her værende Rentekammer; og udi disse Provincial-Kammere skulde alle de Expeditioner skee, som ey behøvede umiddelbar at foredrages til Kongen; men førend dette Forslag skulde settes i Verk, skulde først Rentekammeret indgive sin Betænkning til Hans Majestet til Bedømelse, om disse Provincialkammeres egentlige Indretning. Man slutter sig til, at Betænkningen maae ikke have været til Fordeel for denne foreslagne Indretning, siden den gik ind igien.

Denne Vinter var meget haard, og Trangen til Brød og Fødevahre for menig Mand i Kiøbenhavn ligesaa. De gamle Beskyldninger oprippedes ved denne Leylighed, at Tilførsel aarligen var bleven nægtet (ey af Kongen, men af de Herrer som skulde forestille samme) indtil saa længe Vinteren giorde den umuelig. Disse rakte og til Magistraten, som var brav nok, og maaskee udvirkede, at Kongen lod bage Brød, som Fattige kunde faae for billig Pris, naar de kunde slaae og trænge sig igiennem. Denne Vinters dyre Tid foranledigede og, at Kongen v ed en Forordning under 11 Febr. h. a. forbød at brænde Brandeviin af Rug udi Dannemark indtil videre. Forskiellen imellem Nytten af Brød og af Brændeviin er saa stor, at de bør ikke agtes for Patrioter, der nogen Tid skulde raade Kongen til igien at ophæve dette Forbud. Om Struensee havde nogen Deel i dette ommeldte, er os ikke mueligt at sige ; men faa meget geraader han dog derved til Ære,

tit han ved Fraraadelse ikke hindrede saa nyttige Foranstaltninger, da man veed, hvor meget han formanede hos Kongen paa denne Tid, og hvad han var i Stand til at udvirke.

Den 12 Febr. 1771 blev fra Kongen, som den gang var paa Hirschholm, udstædt en Cabinets-Ordre om alle Domestiqvers Udelukkelse fra offentlige Embeder. Der blev derudi Collegierne tilkiende givet, "At ingen Domestiqve eller Betient, som med personlig Opvartning havde gaaet sin Herre til Haande, maatte for Fremtiden til noget offentligt Embede blive foreslaget og brugt. " Det var meget haardt for Tienerne. Vist nok var det høy Tid at hæve Misbrugen med Domestikers Forestilling til Embeder; men enten det nu har været Struensee eller nogen anden, som raadede Kongen til at udgive denne Ordre, saa har de ikke vildet giøre Forskiel paa Tienere, men skiere dem alle over een Kam. De kan trøste sig ved, at Tiderne forandres.

Den 13 Februari bør ey heller glemmes her, da den bekiendte da værende General-Adjutant Seneca Otto von Falchenschiold blev af Kongen bestilt til Oberst og Chef for det Danske Liv-Regiment til Fods. Det var han, som mistænktes meest for at have været Aarsag til den Kongelige Livvagts Afskaffelse dette Aars Jule-Aften ; hvorved Struensee forgik sig saaledes i den ham anbetroede Magt, at der var ikke længer end en stakket Tid Redning for ham derefter.

Paa denne Tid havde de Reformerede af den her værende Engelske Kirke og øvrige, ligesom

49 og den herværende Catholske Menighed faaet fuldkommen frie Religions øvelse. Det ikke ugrundede Rygte, at Struensee desværre giorde ikkun lidet af den Religion, hvorudi han var opdragen, lod al Mistanken falde paa hans Tilraadelse , hvorved saadan fuldkommen Religions-Friehed blev dem tilstaaet og udvirket. Men Struensee fik Skyld for meget, hvorudi dog han allene ikke var skyldig.

Man sluttede sig til, og maaskee ikke uden Grund, at det var efter Struensees Raad, Hs. Majestet Kongen gav den Ordre, at der fra denne Tid indtil videre ingen Cour mere skulde giøres hos Hans Kongelige Høyhed Kronprinsen, hvis Opdragelse var saa udmerket besynderlig indrettet. Ligeledes at den Cabinet-Ordres var et Raad af Struensee, som blev udstædet til Kiøbenhavns Magistrat, at Veyen fra Vesterport indtil den store Allee, som, fører til Fridrichsbergs Slot, og er en lille Fierdingvey lang, skulde gandske nye og jevn anlegges, og paa begge Sider besettes med Træer, og forsynes med Side-Gange for Fodgængere. Hvor ziirligt og nyttigt bliver ellers ey dette? om det engang kommer i Stand.

Struensees Raad har vel heller ikke manglet til den Kongelige Befalning igiennem Rentekammeret , at alle og enhver skulde bruge Stemplet-Papier (efter Stemplet-Papiers Forordningens Tilhold) til deres Suppliquer og Memorialer; og at Tiden, som efter den første Ordre derom, var til sammes Brug overalt udsat til den i Julii, blev derefter ved en anden Ordre af 19 Febr. 1771 befa-

50 let, " at skulle strax settes i Activitet, med Tilleg, at fra samme Dato af bliver aldeles intet reflecteret eller givet noget Svar paa de Suppliquer og Memorialer, som indkommer til Kongen Selv og det Kongelige Cabinet eller til de anordnede Collegier og Departementer, naar samme ey ere skrevne paa det anordnede stemplede Papier. “

Saadan en Opvekkelse til at efterleve Kongelige Forordninger burde Vedkommende for længe siden have besørget; men det skede nu først i denne Tid, da alle begyndte ar opvaagne. Ingen kan nægte, at der jo i mange Henseender viste sig en strafværdig Efterladenhed hos en Deel Embedsmænd. Deraf foranledigedes nu den Kongelige Befalning, " at der skulde forfærdiges og indleveres en nøyagtig Fortegnelse over alle Criminel - Fanger, deres Forbrydelser, og hvor lang Tid de havde været udi Inquisitionen, tilligemed Rettens Betienteres Navne, hvorved alle de i sær skulde anmerkes, som havde været efterladne i deres Pligters Opfyldelse. " Det gik paa mange Steder meget langtsomt og selsomt til med Skifte-Behandlinger. Derover udkom ligeledes Kongelig Ordre: "At der skulde forfattes og indleveres en Optegnelse paa alle uafgiorte Sterb-og Fallit-Boder, med de Personers Navne, til hvis Behandling samme vare anbetroede og overdragne, og tillige skulde nøye anmerkes, hvor lange det var siden, at sammes Overdragelse til dem var skeet." Ved alt dette opvaktes en Virksomhed, som var nødvendig til Sagernes hastigere Afgiørelse.

At forflytte Embedsmand, foraarsager vel en Slags Uleylighed for Mændene selv, men kan aldrig være skadeligt for Embedernes Oppasning. Dette meente man at være blevet Kongen raadet af Struensee eller andre, da man fik at vide, at Hans Majestet den 18 Febr. havde behaget at omflytte fire Amtmand i Norge, Paa saadan Maade kan ikke Embedsmand saa let slaae sig til saadan Roelighed, at de derved falder i Søvn paa deres Poster. Alle Amtmandene i Norge bleve ellers paa den Tid i henseende til deres Løn satte paa een Fod, og enhver af dem aflagt med 800 Rdlr, undtagen de udi Finmarken, Nordland og Nordre Bergen: huus Lehn, som hver faaer 600 Rdlr. Hver Amtmand er og blevet tilforpligtet at boe i sit Amt.

At ophielpe Bonden, havde fra Kongens Regierings Tiltrædelse været hans Majestets alvorlige Hensigt. Nu udkom under 20 Febr. en nærmere Anordning om Bestemmelsen af Hoveriet eller Bondens Arbeyde for Husbonden i Dannemark. Æren for dens Udkast blev af Rygter tilkiendt Finantz-Raad Oeder, og for Raadet til dens Udstædelse Conferentzraad Struensee. Nogle skreve Taksigelser for denne Forordning, og andre gave deres frie Tanker tilkiende om den i Magazinet for Patriotiske Skribentere.

Der udgik nu efter Struensees og de øvriges Raad, som vare om Kongen, Cabinets-Ordre og Kongelige særdeles Befalninger til adskillige, som alt sigtede til nye og nyttige Forandringer. Saadan en Ordre fik Interims-Commandanten i Kiøbenhavn, Hr. Oberste Sames, som efter Gouver-

neurens Grev Ahlefelds Afskedigelse og Bortreyse havde faaet den øverste Commando i denne Fæstning, og samme angik de Kiøbenhavnske Gaders Reenholdelse, med mere. Til Vedkommende udgik og saadan en Kongelig særdeles Befalning, at forestaae adskillige nye Indretninger ved Søe-Etaten, og at sette Oeconomien overalt paa en fastere Fod. Det Kongelige Friderichs Hospital havde først i Februarii Maaned faaet en nye Ober-Direction, og Lemmerne i samme faaet Ordre at giøre Forslag, om Indretningen i et og andet Stykke derved kunde forbedres. Der blev sat en Commission angaaende de frie Kunsters Academie, for at besørge samme sat paa en ret god Fod. Ligeledes blev udstædet et Commissorium til Etatsraad Ryberg, Pastor Resevitz og Raadmand Lunding, hvorefter de skulde træde sammen, og udarbeyde en Plan til det Fattiges Væsens« Forbedring. General-Postamtets Directeurer fik Befalning, at være betænkte paa Middel, hvorledes Hans Majestets Post-Intrader kunde formeres. Det Kongelige Kiøbenhavnske Videnskabers Selskab , hvortil Hans Majestet aarlig giver en vis Summa Penge, fik ligesaa Befalning , at indberette dette Selskabs nærværende Tilstand og Beskaffenhed. Finants-Raad Oeder fik Befalning, at giøre Udkast ti! en almindelig Enkeog Pensions-Cassa, indrettet efter den Calenbergskes Maade. Magistraten i Kiøbenhavn fik Ordre, at indberette, hvormeget enhver af dem havde udi Indkomster om Aaret. Cancelliet fik Befalning, at giøre Forslag, hvorviidt Grevers, Friherrers og andres Privilegier og Benaadninger kunde indskræn-

55 kes eller forandres, og om samme i Gields-Sager kunde fornærme Creditorers Ret. Biskop Gunnerus i Trundhiem fik Ordre, at komme ned til Kiøbenhavn, som en Mand, de havde Fortrolighed til, ihenseende til de tilsigtende Forandringer med Universitetet og Geistligheden. Der arbeydedes altsaa bestandig paa nye Forandringer og Forbedringer; og det var vel ikke uden al Grund, at man tiltroede Struensee at have en stor Indflydelse i dem allesammen. Dersom de og ikke alle faldt ud til det beste, er Struensee dog i visse Mader meer at undskylde, end de Personer, som giorde Udkastene og Forslagene. Kongen maae i det altsammen gandske undskyldes.

Commandanten, Oberste Sames, blev snart færdig med et Reglement for Passagen igiennem Portene, efterat Klokkestæange og Klokker der vare anbragte at ringe paa. Det blev under hans Navn offentlig bekiendtgiort d. 7 Martii 1771. med dette undertegnede Nota: Eet Træk paa Klokken betyder: Holdt! To Træk er Svaret, og betyder for den, som er anholdt: Kiør! Tre Træk betyder: De Kongelige Herskabers Ankomst.

Paa denne Tid løb et almindeligt Rygte, at alle Lauge skulde ophæves, og alle og enhver, som forstode at arbeyde, skulde have fuldkommen Friehed dertil. Dette bevægede en Deel af Laugene i Kiøbenhavn, at giøre Ansøgning directe til Kongen imod Friemestere og Friearbeydere, efterat de forgieves havde giort Ansøgning om Laugenes Frieheders Forsvar og Handthævelse hos den forrige Magistrat. Der blev da givet følgende Erklæring

paa samtige Laugsmesternes allerunderdanigste Ansøgning imod Friearbeydere: " Naar enhver udi disse her klagende Lauge i Almindelighed beflitter sig paa, at giøre sit Arbeyde got, saa kan Frieheden at arbeyde ey skade nogen i Særdeleshed; Desforuden vil Hans Majestet Kongen, at for Haandværkerne skal skee alt, hvad som kan geraade til deres Fordeel, for saa viidt sligt en ey imod det almindelige Beste.".

Christiansborg, den 13 Martii 1771.

Struensee.

Under 15 Martii udkom for Kongens Tydske Lande en Forordning af samme Indhold, som den for Dannemark og Norge af 27 Dec 1770, angaaende Ægteskabs Tilladelse i visse i Lovene forhen forbudne Leed, samt at en Enkemand maatte ægte sin afdøde Hustrues Syster og Syster-Datter, og saa fremdeles ned ad i samme Linie.

Nu var og Forslaget færdigt til den første Forandring ved Søe-Etaten, da dens Collegium under 28 Martii fik Navn af Admiralitets - og Com missariats-Collegium og til Deputerede derudi bleve udnævnte: Hr. Geheimeraad Greve Chr. af Haxthausen, Hr Schoutbynacht Ole Hansen, Hr Schoutbynacht Henrich Fischer, og Hr Etatsraad Willebrandt.

Den Casse, Anstalten, hvor over blev sat paa en hvid Marmorsteen med forgyldte Bogstaver: Ulykkelige Børns Frelse, bør for ingen Del udelades af vor Struensees Levnets Beskrivelse; thi ingen uden han har udvirket en Kongelig Befalning til Directeurerne for den Kongelige Opfostrings Stif-

telse, at de skulde foranstalte saadan Indretning paa det frie Jordemoder - Huus i nye Friderichsstad, i det næste Fag ved Porten, hvor dr Mødre, som ville skilles ved Børnene, kan i den dertil giorte og med Matrasser velforsynede Casse, naar den er udtrakt, henlegge Barnet , og naar Cassen da skydes lidt tilbage, saa gaaer den ved Hielp af den derved værende mechaniske Indretning tilbage af sig selv, og, ved at sette en derved anbragt Klokke i Bevægelse at ringe, tilkiendegiver vedkommende Gangkoner, som alle Tider ere ved Haanden, at et Barn er der henlagt, da Barnet strax fra inden af optages og gives Die der paa Stedet as Barsel - Qvinderne, indtil der nærmere kan sørges for dets Opdragelse. Denne Anstalt blev forestillet som nyttig til at forekomme saa vel Mord paa de spæde Børn , som deres Henkasten paa Gaderne og i Husene , hvorved disse undertiden maatte sette Livet til. Misbrugen deraf ved des friere Udøvelse af en længe forhen alt for meget i Svang gaaende Last , vil dog derved neppe være uundgaaelig. Siden det frie Jordemoderies Stiftelse i Kiøbenhavn, endog efter at samme blev forflyttet til Friderichs Hospital, hørte man ikke til saa mange smaa Børns Henleggelse og Mord, som efter at den Forandring var bleven giort, at hver Moder, som ey betalte 20 Rdlr til Stiftelsen, skulde tage sit Barn med sig; thi tilforn kunde enhver fattig eller skamfuld Moder lade Barnet blive der, De 20 Rdlrs Ophævelse skulde maaskee havt samme Virkning som Cassen, og giort miindre Opsigt ; men det havde ikke været saadan Nyehed at forestille Kongen. De fattige og skamfulde Mødre,

som nu føder deres Børn der, og maae tage dem med sig, naar de ey betaler de paalagte 20 Rdlr, kan jo, naar de udgaaer med Børnene , strax legge dem i Cassen samme Aften; og alltsaa taber Stiftelsen ligefuldt de 20 Rdlr, og belæsses endnu med flere Børn end forhen.

Til alle disse Børns Opfostring var Kongen rilraadet at paabyde en anseelig Deel Penges Udtælling af sin egen Cassa, og bevilget Directeurerne, at indrette en Subscriptions-Protokol, (som ligger Hos Syndicus Lunding i Raadhuusstrædet) hvorudi deres Kongelige Majesteter, Kronprintzen, samt adskillige høye Damer og Herrer ved Hoffet Har indtegnet sig for noget vist at give aarlig til denne Opfostrings-Stiftelse, ja befalet at indbyde alle i Almindelighed og enhver i Særdeleshed til at efterfølge det Exempel, og i bemeldte Protocol antegne sig for en frievillig Gave, til at fylde den Summa, som aarlig behøves til Opforstrings Hensigten. Dette er vitterligt af Directionens egen Bekiendtgiørelse; men om Summen er bleven fyldt, veed man ikke.

Det Danske og Tydske Cancellies Forandring og nye Indretning blev allerede den 20 Martii bekiendtgiort, at skulle tage Begyndelse den 1ste May, og bestaae, det Danske af fire Deputerede og ligesaa mange Departements, og det Tydske af tre Deputerede og tre Departements, foruden et Depescheog et Archiv-Contoir i hvert. Man ventede nu og Hver Dag at høre Kammer-Collegiernes Forandring og nye Indretning; men de Allernysgierrigste maatte dog have nogen Taalmodighed, efterdi saadant

57 i en Hast ikke kunde reguleres.

Det var ved denne Tid blevet afgiort, upaatvivlelig ved Struensees Forestilling og Raad, som erindrede sig, at have været Stads-Physicus i Altona, og, som forhen er sagt, ikke var Lægerne ugunstig, at Professor og Doctor Medicinæ samt Stads-Physicus i Kiøbenhavn, Hr Peter Rudolph Wandeler, skulde have Sæde i denne Stads Magistratur som virkelig Raadmand; og dette Sæde tog han første gang den 25 Martii, dog uden at tiltræde Løn. Men han beholdt det Sæde, fik det forhøyet og Løn til, da hele Magistraten ni Dage derefter maatte vige deres Sæder for et nyt Stadsraad.

Man havde vel tilforn undertiden hørt tale om en eller anden Embedsmands Afsettelse, og for nylig, at Borgemester Dantert Petersen Fasmer i Bergen var afsat fra hans Borgemester-Embede formedelst hans Overhørighed og Opsetsighed; men ikke førend nu, at en heel Magistrat, som Kiøbenbavns, uden nogen Aarsags Tilkiendegivelse, paa engang blev ophævet og afsat med en tredie Deel af deres havte Løn. Dette skede med eet den 3die April, da den nye beskikkede Ober-Præsident, Greve U. A.v. Holstein bekiendtgiorde for Kiøbenhavns hidtil værende Magistrat, at Hans Kongel. Majestet havde allernaadigst resolveret at forandre samme, saavelsom Politimesteren og Raadstueskriveren, samt afskediget Stadens 32 Mænd, og derimod fundet for got, at udnavne et nyt Stadsraad, bestaaende, foruden af Ober-Præsidenten, af to Borgemestere, en Syndicus, og Stadens Physicus, som ere faste, og desuden af fire Raadmand

og to Borgerskabets Repræsentantere, hvilke sex sidste aarligen ved frit Valg skal udvælges thi allene den første gang udnævntes de af Kongen. Det blev tillige bekiendtgiort, at alle Sportler skulde herefter, saavelfom Indkomsterne af Stadens Gods og Jorder, henlegges til at formindske de borgerlige Udgivter; item at alle Byens Sager og Processer, som ikke i Mindelighed kunde afgiøres, skulde herefter udføres til Endelighed ved Hofretten: saa at Magistraten beholdt ingen Jurisdiction længer. Men det Merkværdigste, som ved denne Forandring blev bekiendtgiort, var, "at enhver skulde nyde i sit Huus fuldkommen Friehed , uden at blive forhindrede af Politiet Dag eller Nat i deres particulaire Forretninger. “ Ved det sidste syntes ligesom Ævret at være opgivet, for en utemmet Ungdoms og alle ryggesløse Menneskers Natte-Udskeyelser i Husene. Det lod ikke heller , som de, der havde giort dette Forslag og udkastet Planen, havde været betænkte paa, at der behøvedes noget Politie til at vedligeholde god Orden i saa stor en Stad som denne; thi først nogle Dage efter, blev det bekieudt, at General -Auditeur Bornemann var bleven Politiemester. Da blev og kundgjort , at der vare visse Skifte-Commissarier udnævnte, som man ligeledes syntes at have glemt i det første Udkast, med mere.

Ved det nye Stads-Raads Foranstaltning og Forestilling fik man dog derefter temmelig rene Gader at see, sa,mt Numere paa alle Husene, paa hvis forhen foreslagne Nytte ikke var blevet reflecterer. Politiet, som endelig maatte vedblive, fik dog en

forandret Skikkelse. Politie-Tegnet blev forandret fra en Politik - Haand til en forgyldt Medaille, som bæres i et rødt Baand om Halsen inden paa Vesten : derpaa staaer Kiøbenhavns Vaaben med Aars-Tallet 1771, deelt paa begge Sider, med Omskrift; Kiøbenhavns Politie-Tegn. Siden blev Pofitie-Anstalten udvidet med femten Qvarteer-Commissarier og ligesaa mange Qvarteer - Betientere. Dette blev bekiendtgiort i April og skeede i Junii Maaned. For at kiende dem desbedre, blev det befalet, at de første skulde bære Guldtresser og de sidste Sølvkresser paa Hattene. De forrige Politie-Betientere bleve nu kaldte Polite-Controlleurer, fik deres Løn forhøyet, siden Sportler ikke mere skulde have Sted, og skulde alle bære Guldtressede Hatte. Politie-Adjutanten fik og et nyt Navn af Politie-Inspecteur, ligeledes med Guldtresset Hat. Saadant saae nu det nye Stads - Raad og Politiet ud.

Selvsamme Dag, som den forrige Magistrat blev afskediget, og det nye Stadsraad indtog Raadstuen, nemlig den 3 April, blev Forordningen om Suppliqver og Supplikanrere underskreven. Derved er givet en fast Form og Regel at følge.

Det forommeldre Forslag, som Cancelliet var befalet at giøre, maae og snart være indkommet; thi allerede under 8 April blev den Kongelige Befalning bekiendtgiort: "At Hans Majestet havde fundet for got, at ingen Debitors Stand eller personlige Anseelse skulde herefter hindre nogen Creditor fra at faae sine Fordringer inddrevne ved Rettens Middel; og paa det at sligt ikke

60 skulde giøres vanskeligt, saa befalede Hans Majestet, at der i alle Gieldssager med alle og enhver udi Hans Majestets Riger og Lande paa en og samme Maade skal forholdes, og efter Lovens Bydende mod enhver af Undersaatterne, fra den Fornemste indtil den Ringeste iblandt dem, uden Forskiel med al Strænghed forfares, saaledes, at i dette ligesom i alle øvrige Tilfælde, hverken Gunst eller Persons Anseelse skal Have Sted, til hvilken Ende samtlige Rettens Middel og Betientere skulle være pligtige til, uden Hensigt til nogen Debitors Stand eller personlige Anseelse, ikke allene uden Ophold, paa Forlangende, at meddele enhver, som maatte have noget at fordre hos ham, Stævning til Sags Anlæg og paafølgende Dom, men endog ellers, efter Sagens Beskaffenhed og Lovens Forskrift og Orden, være ham med Rettens Pleye, Beslag, Arrest, Immission, og andre anordnede Tvangsmidler behielpelig, og i alle Henseender prompte administrere Justitien. " Saaledes kunde nu alle faae deres Tilgodehavende hos enhver inddrevet, uden Hensigt til Debitors Stand, hvormed mangen en Haandverksmand var veltilfreds, og takkede Struensee, eller hvem der havde raadet Kongen til denne Befalning. Men de Store, som vare vante til at afvise deres Creditorer saa længe de lystede, vare vel ikke saa aldeles fornøyede dermed.

Der var den 9 Januarii 1741 udgivet en Placat, hvorved det var blevet Forældre tilladt, uden Lov og Dom at sette deres Born i Tugthuset til Forbedring. Denne blev nu ved en anden

Placat under næst foranførte Dato, den 8 April 1771 aldeles ophævet, hvortil Misbrug af den givne Tilladelse vist har givet den vigtigste Anledning, omendskiøndt man nu i Almindelighed havde Struensees Raad mistænkt for alt hvad der blev befalet.

Rygtet havde aldrig meer end paa denne Tid varet sat i Bevægelse med at udstrøe nye Fortællinger. Ja det bragte dem endog herind fra andre Verdens Parter. De, som ofte syntes, at stride imod al Formodning og Rimelighed, havde man Tid efter anden seet opfyldte. Det kan altsaa ikke legges os til Last, at vi nu troede en Beretning saa løselig, som spaaede os Guld nok til gyldene Tider; thi Struensees tilraadede Foranstaltninger havde lært os, at vi aldrig havde trængt mere til dem, end just nu. Man saae, offentlig bekiendtgiort, at man af en sikker Skrivelse fra Sct. Croix i Vestindien under 12 Febr. 1771 havde faaet den behagelige Efterretning, at der var paa bemeldte Eyland opdaget en meget rig Guldmine, som maaskee blev den rigeste, der nogen Tid var seet i Indierne. Der meldtes, at den var blevet opdaget i det man gravede en Brønd paa Baron de Brettons Plantage, som tilforn tilhørte John Willet; at der blev strax sendt tyve Soldater hen at holde Vagt ved den; at Raadet havde ladet Minen prøve den 11 Febr., da 16 Punds Vegt udgiordc 80 Rigsdaler, og 1 Punds Vegt 5 Rigsdaler; at Brøndgraverne havde sagt, at Aaren var 10 Fod tyk; at Guldet skulde være to Green bedre end de hollandste Ducater; og at denne Mine vilde over-

gaa den af Potosi, da det vilde ikkun være en liden Bekostning at faae det om Bord, efterdi det laae ey dybere end 10 Fod under Jordens Overflade, ja saa yderlig, at Guldet blev opveltet med Roden af et Træe, som Vinden blæste om. Men den hele Beretning var og blev Vind; saa den lignede Nytten af de fleste Struenseeske vindiske Anstalter til Forandringer.

Det var med de Dødes Begravelser i Kiøbenhavn kommet til saadan Høyde af Forfængelighed, at mange satte til paa Begravelsen alt hvad en Afdød efterlod sig, ja nogle endog mere, og komme derover i Gield. Dette kunde vel aldrig beqvemmere hemmes, end ved saadan Kongelig Ordre, som blev udstædet den 29 April, og ved Magistratens Placat bekiendtgiort samme Dag, " At for Eftertiden maatte ingen Liig begraves paa anden Tid, end om Natten imellem Klokken Et og Sex Slet om Morgenen. " De Mageliges Morgen-Søvn fandt sig vel afbrudt derved; men i Almindelighed kunde alles Omstændigheder finde sig vel derved. Dog er Begravelses-Tiden forlanget tre Timer længer op paa Dagen. Om Struensee har raadet til denne Skiks Indførsel: saa har han dog af mange fortient Tak derfor.

Sidst i April blev det først offentlig bekiendtgiort, at Stadens Vester-Port skulde herefter om Natten ikke gandske tillukkes, men ikkun tilsperres, paa det at der ey skulde skee Ophold i de overordentlige Posters Gang. Dette blev siden ved en Cabinets-Ordre af 6 Maji udvidet til alle Stadens Porte, saa at alle og enhver, saavel til Fods som til

Vogns og Hest, maatte om Natten passere ind igiennem Portene, imod at betale de sædvanlige Port- og Passage-Penge. Dog maatte ingen Vogne med Kiøbmandsgods, Brænde, Fourage, Fødevare og deslige indpassere om Natten. Det var og tilladt at passere ud om Natten, naar man havde forsynet sig med et Tegn fra Commandanten. I forbemeldte Cabinets-Ordre blev og befalet, at Passagen igiennnem Stadens Porte om Søn- og Hellig-Dage skulde være gandske frie og ingen Passage-Penge betales af nogen.

Allerede den 20 Martii 1771, som meldt, havde Hans Majestet anordnet Forandringen ved det Danske Cancellie, at det skulde bestaae af 4 Deputerede og ligesaa mange Departements. Nu tog ogsaa Forandringen ved det Tydske Cancellie sin Begyndelse den 22 April, hvilket kom til at bestaae af tre Deputerede og tre Departements. Cancellie-Collegiet forsamlede sig fra den Tid af tre gange om Ugen, nemlig Tirsdag, Torsdag og Løverdag. Ingen kan nægte, at jo Cancellie-Forandringen er god, ja endog til stor Besparelse for den Kongelige Kasse, da derved allene i det første Qvartals Udgifter skal være sparet 7000 Rigsdaler.

Man hørte nu næsten hver Dag ellers at blive talt om nve Forandringer, snart i et og snart i et andet. Struensee fik Skyld for dem alle, omendskiønt det lettelig indsees, at den maae falde paa flere. Gemytterne sattes ellers i stor Bevægelse, deels over adskillige udstædte Befalninger, deels over Rygtets og undertiden de offentlige Tidenders Beretninger. Man saae og hørte, at

der var udstædt en Kongelig Befalning, at til de Under-Betientere som her holdtes, skulde antages Under-Officierer, som havde tient længe og forholdet sig vel, naar de til saadanne Tienester besadde den udfordrende Duelighed. Derudi var jo stor Billighed.

Til dem, som havde Pension af den Kongelige Particulier-Casse, gik Spørsmaale, angaaende deres Alder, deres Lykkes Omstændigheder, og de Fortienester, formedelst hvilke de maatte være komne til saadan Pension. Rente-Kammeret og General-Postamtet forsamledes og hver for sig, for at beraadslaae om de Pensioner, som udbetaltes af disse to Collegiers Casser. Ordet gik, at alle Pensioner skulde trækkes ind. Mange mistede dem og, som kunde taale det. Men i alt dette var jo megen Billighed.

Hofsorgen blev nu og forandret, og paa nye anordnet saaledes, at den længste Sorg, for hvem det end var, skulde ikkun vare 4 Uger, og en ringere Sorg kun 14 eller 8 Dage; og dette blev efter Kongelig Befalning bekiendtgiort fra Christiansborg, under 2den Maji ved Hofmarschall Bielke.

Magistraten i Kiobenhavn lod og ved en Placat den 8 Mai bekiendtgiøre, al det var Kongens Villie, at alle Gaarde og Huse her i Staden skulde numeres, hvert Sted med sit nye Matriculs-Numer. Dette blev strax hørsommeligst efterlevet, og er til lige saa stor Nytte, som Ziir for en god Orden.

Nu begyndtes med en Escadres Udrustning af 4 Krigsskibe og 2 Fregatter, som skulde være

klar at gaae i Søen i September Maaned. Der arbeydedes og daglig paa Bombardeer-Galioter. Denne Expedition, sagde man, skulde gielde Algier. Men i saadanne Foranstaltninger havde Struensees Raad vel intet at bestille? Maaske ikke heller med den billige Kongelige Forordning for Hans Majestets Tydske Stater af 22 Martii? at naar nogen var dømt til Fængsel paa Livstid, saa maatte hans uskyldige Hustrue indlade sig i andet Ægteskab. Man tvivler ellers ikke om, at Struensee jo har havt stor Medlidenhed med Kiønnet. Kan være, man og uden Grund tilskriver hans Foranstaltning, at der blev anlagt agende Poster imellem Kiøbenhavn og Hirschholm, saa længe det Kongelige Herskab opholdt sig der. Denne Indretning synes ellers at have været mere bekostelig end Nyttig.

Alting skulde dog synes at sigte til Besparelse for Kongen. Derfor, sagde man, behagede det Hans Kongelige Majestet, at afskedige sin hele Liv-Garde til Hest, som bestod af to Escadroner; thi Kongen vilde ingen saadan Stabs føre, saa længe han var i Gield. Dette skede den 25 Maji efter en Kongelig Cabinets-Ordre af 19 Dito.

Ti Dage forhen, nemlig den Maji havde Kongen resolveret, at giøre en ham foreslagen forandret Anstalt ved Friderichs-Hospital, hvorefter ingen maatte indtages derudi uden Betaling, undtagen de, der stode i Kongens Tieneste, samt derer Koner, Enker, og Børn under 16 Aar, af hvilke alle de dog skulde betale 3 Mark 8 Skilling ugentlig, som havde over 150 Rigsdaler i aarlig Løn

E ak

68 af de de Civile Betientere. Andre maatte, saa vidt Rummet tillod, antages der for fuld Betalning. Der skulde nu og ved denne Indretning drages Omsorg for Veneriske Sygdommes Cuur og Undersøgning, hvorover den der ved Hospitalet værende Kirke blev afskaffet. Samme Dag resolverede Kongen at igienkalde den dette Hospital forundte egen og Territorial-Ret, og overdrage samme uden Undtagelse til Byens ordentlige Jurisdiktioner.

Dronning Caroline Mathildes Frugtsommelighed var paa denne Tid allerede offentlig bekiendtgiort. Bøn for Hendes Majestets lykkelige Nedkomst var og begyndt at skee af Prædikestolene. Og da Hendes Majestet endnu giorde sig en Motion til Hest: saa meente man, at det var Aarsagen til den Kongelige Ordre, som da værende Commandant, Hr. Oberst Sames, allerede nogen Tid tilforn havde faaet, at ingen Vagter mere skulde træde under Gevær ved de regierende Majesteters Kongens og Dronningens eller ved Kronprindsens Ankomst.

Førend Majimaaneds Udgang bleve de i Rosenborgs Hauge tillukte Qvarterer oplukte til Publici frie Fornøyelfe, og sammesteds tilladt en Lyst-Commerce, hvor de Lysthavende kunde blive opvartede efter Behag med Drikke- og Spise - Vahre til Forfriskning, hvilken Anstalt, tog sin Begyndelse Søndagen den 16 Junii, og blev forestaaet af Tracteuren Gabel, som siden kiøbte Grev Schulins Gaard paa Østergade. Der blev og i Konsens Hauge tilladt en Pharao-Banqve, som tog

67 sin Begyndelse den 27 Junii, og skulde efter Kongel. Tilladelse være for Opfostrings Stiftelsen for nyefødte Børn. Der blev og fra den Tid efter Kongelig Befaling, ventelig udstedt efter Struensees-Raad, begyndt med at opføre Musik alle Søndags Aftener paa Stadens Torve og i Kongens Hauge, som alt skulde være til Publici Fornøyelse.

Sidst i Maji Maaned begyndte man allerede at tale om Rentekammerets Forandring. Men en Cabinets-Ordre af 6 Junii 1771 bestemte først Indretningen af et Finants-Collegium og tre Kammere, et Danskt, et Norskt, og et Tydskt. Dermed blev det hidtil værende Rente- og General-Toldkammer ophævet, og der skeede en general Omstøbning. De trende Deputerede vare: Finatzraad-Oeder, Justitzraad Rothe og Justitzraad Struensee; under hver af dem kom visse Contoirer til at sortere, og hvert Contoir skulde dirigeres af en Committered, samt have sin Secretair, Renteskriven og øvrige Betientere. Den udvortes Indretning ved denne Forandring blev glimrende; men om den indvortes fortiener Berømmelse, skal vi ikke kunne sige. Der bleve mange Secretairer ved den Leylighev skabte; og adskillige baade hiulpne fra og til Brød.

Rangen for Officererne ved Land-Cadetterne, Garden, Artillerie-Corpset og Livregimeniet, blev nu og fastsat ved en Cabinets-Ordre, saaledes, at de nu værende vel skulde beholde deres Rang, men de tilkommende ikke have noget Fortrin eller Rang over andre Officerer.

Ligeledes blev ved en Cabinets-Ordre befalet, at alle Soldater-Børn maatte bringes til Stiftelsen for Hittebørn, samt at det skulde være all-

68 Soldater tilladt at gifte dem, naar de vilde overlade deres Børn til bemeldte Stiftelse. Det syntes heraf, at det var Directeurene for denne Stiftelse meget om at giøre, at faae ret mange Recruter til den. De ville vel heller ikke fattes dem.

Nu Havde det Kongelige Herskab flyttet sin Hofholdning for denne Sommer ud paa Hirschholm; og det var ikkun stakket derefter, at der blev en Kongelig Ordre bekiendt, ar der skulde oprettes et Corps flyvende Liv-Garde, hvortil Mandskabet blev udtaget af Cavallerie-Regimenterne; og de maatte Sommeren igiennem campere ved Hirschholm og afgive Vagt. Hvor meget Struensees Raad og Frygt maae have bidraget til dette, kan man af det Paafølgende mere slutte sig til, end giøre omstændelig Rede for. Rygtet havde fra den Tid nok om ham at sige; og man kan nu see, at meget deraf stemte overeens med Sandhed.

Etats-Raad Clasen og Legationsraad Sturtz vare i Junii Maaned ved et Commissorium blevne beordrede at indsende deres Betænkning om Commers-Væsenets Indretning; thi General-Commerce-Collegiet skulde og ophæves.

Der var og skrevet fra Kongen til Banco-Commissarierne, at forbinde en Specie-eller Giro-Bangue med Banquen i Kiøbenhavn, hvorom den 15 Junii blev holdt General-Forsamling. Men efterat fornøden Forestilling derom var skeet til Kongen, blev samme udsat indtil videre. Junii Maaned i dette Aar var ellers en af de frugtbareste paa saadanne Forordninger og Forandringer, alt, som man nu mener, efter Struensees Raad, der havde saa vel sin ud-

merkede store Nytte, som og gave Anledning til adskilliges Misfornøyelse, ja endog Forargelser. Iblandt de virkelig nyttige Forandringer og Indretninger var Kiøibenhavns Hof- og Stads-Rets Oprettelse en med de største og vigtigste. Den Kongelige Forordning derom udkom under 15 Junii, og giør denne ene Ret til en almindelig Jurisdiction for alle i Kiøbenhavn, saavel Borgere som Kongelige Betientere, i eller Uden Rangen, Geistlige og Verdslige, Civiles og Militaires, Professorer, Studentere og Universitets Betiente, og det i alle saa vel civile som criminelle Sager, undtagen i visse privilegerede Sager som i Forordningen ere meldte. Rettens Pleye fik herved en gandske anden Anseelse end forhen; og en værdig Medlem af den afskedigede Magistrat, forrige Politiemester Etatsraad Horn, blev beskikket til Justitiarius i denne Ret.

I denne Maaned d. 17 Junii blev Porto-Frieheden indskrænket med Post-Breve, hvilken havde været en Deel forundt, men deels havde strakt sig for viidt, og deels var bleven misbrugt. Derved vandt Post-Cassen ufeylbarlig. Der blev og i denne Maaned begyndt med Anlegget af den agende Post imellem Kiøbenhavn og Helsingøer; af hvilket Anleg Fordelen neppe menes at blive af Betydenhed: saa det vil være got, om Bekostningerne og Udgivterne derpaa kan igien stoppes.

Et nyt Reglement for Maler-Bildthugger- og Bygnings-Academiet blev d. 21 Junii underskrevet paa Hirschholm, hvorved dette Academies forrige Indretning blev tildeels forandret og forbedret. Men det fik ingen Præses; thi det var alle-

rede i den anlagte nye Regierings Plan eengang besluttet, at der skulde ingen Præses være i noget Collegium. Maler-Lauget i Kiøbenhavn fandt ikke sin Regning ved dette Academies nye Reglement; men Forandringen var nu foreslaget og skeet.

Struensee giorde sig ved ingen Ting mere forhadt og ilde omtalt, end ved de af ham tilraadede og udvirkede Forordninger om Leyermaale, Ægteskabe og Børne-Avling. Ved en Forordning af 13 Junii 1771 blev ikke allene Leyermaals Bøder og al anden for Leyermaal fastsat Straf gandske ophævet; men det blev endog forbudet, at paatale Horerie, som bedreves af Ægtefolk, naar den forurettede Ægtefælle ey selv vilde klage derover. Ved disse to Poster syntes Utugten at være favoriseret alt for meget; thi den tredie Post, som indeholdtes i samme Forordning, endskiønt noget indviklet, var dog ikke ubillig, at uægte Berns Fødsel ey skulde ansees som en Plet. Børneavlingen uden for Ægteskab blev af mange anseet, fom høytidelig indført i Kongens Riger og Hertugdømmer ved forbemeldte Forordning, og en senere af 21 Junii; og det er ikke at undres over, at det sagdes, Præsterne kunde ikke læse reent og forstaaeligt den Danste Prent, naar de efter Ordre af Prædikestolene skulde oplæse deslige Forordninger. Ægteskabes Tilladelse i de hidindtil forbudne Leed var endnu ikke, ved de for benævnte Forordninger af 27 Dec. 1770 og 15 Martii 1771, udvidet saa vidt, som ved en nyere Forordning af samme Slags under 28 Junii 1771, hvorved det endog blev erklæret og fastsat, at en efterlevende Broder maatte uden Kongelig Dispensation ægte en afdød Broders Enke; og

at de, som med hinanden havde brudt Ægteskab, maatte ægte hinanden, enten efter den anden Ægtefælles Død, eller efter erholdt Ægteskabs Skilsmisse, alt uden Kongelig Dispensation: saa det syntes, nu at skulle gaae til ligesom det gik til i Noas Dage, at en almindelig Syndflod vilde have oversvømmet Norden. Frekheden synkes selv at blues ved saadan Ærbarhedens og Anstændighedens Fornærmelse; og alle Retskafne sukkede imod denne Dydens Forurettelse. Da begyndte man at spaae Struensees visse Undergang, og talte med Længsel endog Timerne, som den almægtige Retfærdigheds Langmodighed skulde vaere.

Julii Maaned blev iblandt andet merkværdig af en Printzesses Fødsel paa Hirschholm. Da man nu engang har taget den Plan, at anføre alt det Merkeligste, som er forefaldet i Dannemark i den Tid Struensee var ved det Kongelige Hof, for derudi at faae hans Levnet og Skiebne i de sidste Aaringer at see: faa vilde det vare en stor Feyl, om man af denne Struensees Levnets-Beskrivelse udelod denne Printzesses Fødsel, som skede den 7 Julii , og hvis Daabs-Act gik for sig paa Dronning Caroline Mathildes Geburtsdag den 23 Julii i hendes Majestets Cabinet paa Hirschholm, da Printzessen blev kaldet Lovisa Augusta. Pragten paa Hirschholm var ved den Leylighed meget stor, og Døbe-Acten blev i Kiøbenhavn tilkiendegivet ved Kimen med Stadens Klokker i en heel Time fra 5 til 6 om Eftermiddagen ; ligesom og Dronningens lykkelige Forløsning blev halvtredie Time efter Hendes Majestets Nedkomst ved en Land-og en Soe-Officier som Courie-

rer forkyndet Hovedstaden og høytidelig tilkiendegivet

ved Kanonernes Løsning tre gange omkring Staden

og ved Tøyhuset , samt ved blæsende Instrumenter fra Altanerne paa Christiansborg Slot, Raadhuset, Frue- Nicolai- og Helliggeistes-Kirketaarne. Tracteuren Gabel lod, i Anledning af Dronningens Nedkomst og denne Printzesses Fødsel, opføre sterk Musik og afbrænde Fyrverkerie i Rosenborg Slots-Hauge, som han den hele Sommer benyttede sig af efter Behag. Han beklagede sig kun over, at der samme Aften indfaldt sterk Regnveyr, saa at der ikke blev dandset hele Natten i Haugen, som hans Anleg var; men han skaffede de Lysthavende Forlystelser nok i denne Hauge de øvrige Nætter i denne Sommer. Søndagen efter Dronningens Nedkomst blev der ellers takket i alle Stadens Kirker for Hendes Majestets lykkelige Forløsning med en Prinhesse og Arving. Det blev og af Rygtet bekiendtgiort at Dronningen vilde selv opamme hende.

Forinden denne Printzesse blev døbt, giorde Struensee det store og mageløse Spring paa Ærens Trappe, som opvakte baade Forundring og Forbavselse, i det han som Conferentzraad og Maitre des Requettes lod hans Kongelige Majestet den 15 Julii tillige udnævne sig til Geheime-Cabinets-Minister. Dette Skridt var et af de aller farligste, som Struensee kunde giøre, og nu troede enhver, at hans Fald nærmede sig; i sær da den Magt og Myndighed, som denne Geheime-Cabinets-Minister havde ladet sig give, var uhørt, og sterre end nogen Undersaat kunde imodtage og udøve. Man gyste ved at læse

73 den Kongelige Ordre, som blev udstædet til Finantz-Collegiet om denne Sag:

Geheime - Cabinets - Ministerens Autoritet:

“ Da jeg har udnævnet Maitre des Requettes Struensee tillige til min Geheime Cabinets-Minister, og ved en egenhændig Ordre har overdraget ham følgende Puncter at iagttage ihenseende til Cabinets-Ordres Udfærdigelse:

1.) "Alle Ordre, som jeg giver ham mundtlig, maae han forfatte saaledes som min Meening

er, og forelegge mig samme til Underskrift, naar han i Forveyen har parapheret dem, eller og i mit Navn udstæde dem under Cabinets-Seiglet.

2.) Alle de Ordre, som efter et Collegii Forestilling ere fornødne at gives til et andet, skal udstædes af ham, og ikke meere skee ved en Befalnings Udfærdigelse i det Collegio; eller ved Communication.

3.) Der skal ugentlig forelegges mig til Approbation en Extract af de udstædte Cabinets-Ordre.

4.) De paa denne Maade udfærdigede Cabinets-Ordre skal have den samme Gyldighed , som de af mig egenhændig skrevne, og skal strax efterleves saavel af Collegierne som Underbetienterne, saafremt der ikke er nogen Forordning eller af mig subsisterende Resolution derimod, i hvilken Fald saadant strax maae meldes ved Cabinettet. I anden Fald jkaskall Ordrens Efterlevelse og Ind-

hold tilkiendegives mig af Collegio, og af Under-Betienten tilkiendegives det Collegium, hvorunder han sorterer. "

"Saa bliver saadant herved bekiendtgiort for Finantz-Collegiet, og befalet, nøyagtig at efterleve de Puncter herudi, som angaaer Collegierne, og i lige Hensigt at bekiendtgiøe den fierde Punct for de Betientere, som sorterer under dem. "

Saaledes havde nu Struensee faaet en Magt i Hænderne, som giorde ham til en Skrek for alle; men han paadrog sig derved desmeer Bedømmelse og Misundelse. Man saae, det var hans Sigte, at inddrage under Finantz-Collegict alt, hvad mueligt var, at derunder kunde inddrages. Han havde sin Broder derudi; og det var let at see, at det var fra denne Kant han især vilde bestyrke sig. Told-Intraderne af Sundet og af det hele Kongerige Norge, som hidindtil havde løbet ind i den Kongelige Particulair-Casse, fik han maget saa, at de efterdags skulde legges under Finantz-Collegiets Direction; hvorimod Hans Majestet af dette Collegio aarlig vilde lade sig udbetale en bestemt Sum. Herved faldt det Struensee desto lettere at faae Penge-Summer trakte til sig selv, som han nu efter denne Dag behøvede, for at vise sig som Excellence og saa betydelig en Minister.

Endnu førend Printzessens Daab skede, blev baade Struensee og Kammerherre Brandt af Kongen optagne i den Grevelige Stand. Dette var det sidste Æres Trin, som vor Struensee giorde i Dannemark. Han havde nu Titel af Høygrevelig Exellence; og naar hans Hierte ey havde været faa hovmodigt og opblæst, som det var, naar han med meere Mo-

75 deration havde gaaet frem i alle Landets gamle Forfatningers Omstøbning og Forandring, samt ikke saaledes, som skeet var, havde aabnet Porte og Døre for Utugten, Vellysten og Ryggesløshed: saa havde han vist nok længer, og maaske indtil Enden, kundet begaaet sig paa den Post og i den Anseelse han nu stod. Men hans Hierte duede ikke; der var ingen Gudsfrygt for hans Øyne; og hans nu snart paafølgende Fald er et Beviis paa, at Herren staaer de Hoffærdige imod.

Det hidtil værende General - Commerce - Collegium blev nu og ved en Forordning under 18 Julii ophævet, og alt hvad Commerce og Fabrikvæsener var angaaende, skulde umiddelbar henhøre under Finantz-Collegiet og dets Kammere, der og skulde have Opsigt over og revidere alle Brand-Cassernes Regnskaber. Noget derefter blev anordnet en egen Commerce-Deputation.

Søndagen den 28 Julii holdt Dronning Caroline Mathilde sin Kirkegang, og begyndte allerede Dagen efter tilligemed Kongen at bivaane Fransk Comoedie paa Hoftheatret paa Christiansborg Slot. Det Kongelige Herskab reyste derefter ugentlig i det mindste to Gange ind til Kiøbenhavn for at bivaane Spektaklerne, og begave sig hver gang ud til Hirschholm igien. Ved alle saadanne Leyligheder kiørte Grev Struensee og Grev Brandt i Vognen hos dem, og de bleve som oftest, i sær imod Slutningen ledsagede af en Escorte Dragoner, hvoraf endog et Par maatte ride ved Siderne af Vognen; hvilket gav Anledning til allehaande Bedømmelser over

Struensee, hvis onde Samvittighed, man nu troede, begyndte at plage ham.

Der gik og et Rygte, ar Struensee i denne Sommer søgte Leylighed at trekke sig bort fra Hoffet, under Forevending, at han trængte til at bruge Brøndcuur, og til den Ende vilde reyse ud til et Bad; men enten det Rygte har været falskt, eller han nu ikke har kundet faae Tilladelse dertil: saa blev han tilstæde, fortsatte sine Forretninger, ved Hoffet, og udøvede sin Magt, lige indtil altsammen for ham med eet ophørte.

Den 27 Julii underskrev Kongen en Forordning, angaaende Børns Hiemmedaab, hvoref- "ter det blev overladt til Forældrene selv, at lade deres Børn hiemmedøbe, og siden, naar Barnets Helbred kunde taale det, at lade bringe dem til Kirken; hvilket sidste dog Forældre ikke skal være forbundne til, inden nogen vis Tid efter Loven at lade skee."

En Cabinets-Ordre af 7 August, sendt til Generalitets-Collegiet, befalede, " at til Underbetiente, saasom Visiteurer og Budde ved Collegierne, skulde herefter duelige Militair-Personer foreslaaes. " Denne Anordning manglede ey Grund af Villighed; dog skal den ikkun i Førstningen være holdet over.

Der blev paa denne Tid ogsaa oprettet en nye Bygnings-Commission, hvorudi Grev Struensees Broder, Justitzraad Struensee, fik Forsædet. Denne Commission fik tillige Ordre, at skulle desangaaende udfærdige en nye Plan. Den fik siden Navn as Ober-Bygnings-Direction.

Ligeledes var det paa denne Tid i August Maaned, at Directionen over Øresunds-Toldkammer blev

trakt ind under Finanh-Collegiet, og lagt under det Danske Kammer. Men paa det at denne Forandring ey alt for haardt skulde treffe den indtil samme Tid derover værende Directeur, Greve von der Osten, saa blev ham aarlig tillagt 4000 Rdlr.

Længe var der allerede talet om, at der skulde skee en Forandring ved Kiøbenhavns Toldkammer; og en Kongelig Resolution af 23 August bestemte samme. Den blev ikke nær saa stor, som man havde ventet og frygtet for. Det leed mindst af alle de forandrede Collegier; og den nye Indretning skal her have et virkeligt Fortrin for den gamle.

Herforuden udkom endnu i denne Maaned en Cabinets-Ordre under 19 August, hvorefter adskillige Forretninger, som indtil denne Tid havde henhørt til Cancelliet, blev herefter overdraget til Finantz-Collegiet. Grændserne bleve nærmere bestemte imellem disse Collegier; og det, som Cancelliet beholdt, var allene "Expeditionen af alt det, som angaaer det Kongelige Huus og dets Rettigheder,

Lovenes Bekiendtgiørelse og Forklaring, som angaaer Undersaatters Personlige Rettigheder og Fortrin, følgelig alle Diplomata, Patenter og Bestallinger, som herover udfærdigedes; samt alle Geistlige-Kirke-og Skole-Sager: item Justitiens Forvaltning in civilibus, ecclesiasticis og criminalibus."

Alle de øvrige Expeditioner, som Cancelliet hidindtil havde havt, skulde herefter besørges af Finatz-Collegiet, som ved dette nye Reglement fik en langt større Anseelse, og langt videre udstrakt Magt, end Rentekammeret førhen havde havt.

78 Da alle Forandringer skulde sigte til Besparelse for Kongens Casse: saa blev det nu og Kongen forestillet, at hans Casse kunde spare anseeligt, naar den paa Friderichs-Kirke paa Amalienborg hidindtil fortsatte Bygning blev standset. Det blev da strax allernaadigst resolveret, at der ikke meere skulde arbeydes derpaa; Tømmerfolkene bleve beordrede at nedrive de der staaende Jern- og Træ-Maskiner, og de til Opsetning ferdig værende Stykker til Marmor-Pillerne og Capitælerne bleve liggende der for Vind og Vove utildekkede.

Først i September Maaned kom Hr Etatsraad Reverdil her ind til Dannemark og til Hoffet igien. Da blev det og bekiendtgiort, at der hver Onsdag skulde være Cour paa Hirschholm hos de regierende Majesteter, og naar Couren var til Ende, skulde der hver Gang opføres en liden Italiensk Operette. Det blev nu og fastsat, at der ordentlig to Gange hver Uge, nemlig Tirsdag og Fredag Aften , skulde opføres Fransk Comoedie paa det Kongel. Danske Hof-Theater. Nu begyndte og det flyvende Corps, som camperede ved Hirschholm, at giøre Manoeuvres for det Kongelige Herskab. Parforce-Jagten fik og sine ordentlige Dage, nemlig Mandag, Torsdag og Fredag. Hver Dags Forretninger og Forlystelser ved Hoffet vare altsaa reglerede; og for det første vare de paasigtede Forandringer nu ligeledes bragte i Stand. Kun fornemmelig Universitet stod endnu tilbage; men dets Forandring kunde ikke vel skee i saadan Hast. Biskop Gunnerus havde vel allerede for nogen Tid siden begivet sig fra Trundhiem paa Reysen til Kiøbenhavn; men han

var endnu ikke ankommen; og førend han kom, vilde eller kunde man intet desangaaende foretage sig.

Der blev imidlertid dog endnu giorte adskillige Foranstaltninger; ligesom og en Deel af det forhen ordinerede blev igien forandret. Der blev under 17 September udstædt en Cabinets-Ordre til Generalitets- og Admiralitets-Collegium: “ at alle Regiments- og Divisions-Chefer skulde staae til Ansvar for deres Duelighed, som maatte foreslaaes til Befordringer, og tillige indberette, om der fandtes nogen under deres Commando, som ikke var dygtig til at forestaae sin Post; samt at enhver Chef skulde aflegge Regnskab for de Uordener, som maatte begaaes af deres Underhavende oz Gemeene. "

Hans Majestet resolverede paa denne Tid, at lade oprette en Veterinair-Skole, ved hvilken der skulde gives frie Underviisning og holdes Forelæsninger over Huusholdnings Dyrenes Anatomie og Sygdomme; og Hr Doctor Abildgaard, en Discipel af den berømte Burgelot, blev udnævnt at være Lærer ved denne Skole.

Iblandt de nye Indretningers Forandringer paa nye igien, var Skrive-Friehedens Indskrænkelse, og en Forlængelse af den til Ligenes Begravelse af Kongen bestemte Tid. Den Kongelige Ordre, hvorved Skrive-Frieheden blev indskrænket, var af 7 October 1771, hvorved blev befalet: 1.) “At den d. 14 September 1770 bevilgede Skrive- og Trykke-Friehed ikke maatte misbruges, til derved at overtræde andre borgerlige Love; Hvorfor og alle

80 Injurie-Pasqviller og oprøriske Skrifter fremdeles, ligesom forhen, skal være underkastede den derfor satte Straf.

2.) Omendskiønt al Censur er ophævet, saa skal dog enhver Autor, som skriver noget, være ansvarlig for, at saadane ikke strider imod de nuværende Love og Forordninger.

3.) Det maae ikke være Bogtrykkerne tilladt, at trykke nogen Bog eller Skrift, hvortil han ikke veed Autor, da han dertil skal staae til Ansvar, naar han ikke kan angive Autor, til hvilken Ende og ingen Bog maae trykkes, hvorpaa ikke staaer Autors eller Bogtrykkerens Navn. "

Ved denne Skrive-Friehedens Indskrænkelse skulde man tænkt, at den almindelige Oversvømmelse af elendigt Rips-Raps havde blevet standset; men det er desuagtet ikke blevet stort bedre, end det var.

Hvad Ligenes Begravelses-Tid angaaer, da blev det indseet, at det om Vinter-Dage vilde være alt for stor en Besværlighed og Uleylighed for Folk, at begrave Ligene imellem Kl. 1 og 6 Slet om Morgenen, og altsaa behagede hans Majestet, ved en Resolution af 10 October at tillade: " at den ved Placaten af 29 April sidstafvigte bekiendtgiorte Tid til Liigs Begravelse, maatte forlænges fra Kl. 6 til 9 om Formiddagen; " hvilket samme Dag blev bekiendtgiort af Magistraten. Der løb ellers paa denne Tid adskillige Rygter om andre paasigtede Forandringer ved Ligenes Begravelse. Philocosmus havde fortalt i sit Stats-Skrift, at for at spare paa Linnet og Bræder, kunde Liig begraves

indpakkede i Kurve. Strax var Rygtet færdigt at sige denne Forandring skulde her indføres, uden at betænke Urimeligheden; ja det lagde endnu til, at Struensee havde den Foranstaltning i verk, at Ligene ey mere skulde begraves i Jorden, men bringes ud paa Strømmen og der nedsenkes i Dybet; til hvilken Ende derved Toldboden om Natten skulde ligge visse Liig-Pramme, o.s.v. Saa meget er vist, at det var paa Forslag, at Kirkegaardene i Kiøbenhavn, og Begravelserne i Kirkerne skulde reent afskaffes og Pladserne omkring Kirkerne giøres ryddelige. Professorerne, sagde man, erklærede og i Faveur af dette Forslag, men Magistraten ikke. Det synes imidlertid ikke at mangle sin Grund, at der i store Stader jo om Vaaren og Sommeren kan foraarsages Sygdomme af den giftige Stank, som opstiger af Gravene.

De Anordninger, som fremdeles bleve giorte i October Maaned vare: Et under 2den October igiennem Finantz-Collegiet forudskikket Kongeligt Behag, "at al Handel med fremmed Glas i Anledning af Forbudet under 25 Martii 1760, skulde fra Maiimaaneds Udgang 1772 aldeles ophøre: " Videre: “ at der skulde anlegges Forraads-Magaziner af Brødkorn i Dannemark, " hvilket blev befalet i en Kornskats-Forordning af 5 October 1771, som ikke klingede got i Proprietairernes Ører, endskiønt Nytten deraf lyser enhver i Øynene. Kun Skade, at saadan Forfatning ikke tænktes paa for en Deel Aar siden, da vi havde mere frugtbare Aaringer, men skulde blive forbeholden til Struensees Tid. Fremdeles: "at

82 naar Hans Majestet Kongen herefter med en Escorte passerede forbi Vagterne, saa skulde samme træde ud med skuldrede Gevær, men i øvrigt ingen Honeurs vise, med mindre dertil blev givet en besynderlig Ordre. " Man havde ikke seet det Kongelige Herskab fare med saadan stærk Escorte igiennem Staden, som da Høystsamme den 17 October foer fra fransk Comoedie til Rosenborg-Slot, for at tage det for Hans Kongelige Majestets Regning i Rosenborgs Slots - Hauge anrettede prægtitige Fyrverkerie i Øyefyn, der bestod af 3 Acter, og var af en Indretning, som satte alle Tilskuere i Forundring. Strax derefter rykkede to Esquadroner af det Siellandske Dragoner Regiment ind i Kiøbenhavn, for at giøre Tieneste i Stedet for den afgangne Garde til Hest; og hele Regimentet skulde siden her indqvarteres, hvoraf et Compagnie allerede havde afløst det denne Sommer ved Hirschholm liggende saa kaldede Flyvende - Corps, der havde begivet sig efter Ordre til deres Regimenter.

Ved en Forordning under 16 November blev Fattig-Væsenet i Kiøbenhavn gandske omstøbt, og en almindelig Pleye-Anstalt indrettet, under hvis Direktion alle Kiøbenhavns Hospitaler og Opfostrings Huset sorterer, undtagen Friderichs Hospital. Directeurerne over denne Anstalt, de Herrer Etats-Raad Ryberg, Liv-Medicus Berger, Pastor Resewitz og Syndicus Lunding, har havt et got Sigte nok ved denne Plans Udkastning, om den ikkun i Længden kan holde Stik. Veysenhusets Afskaffelse fik de ved den Leylighed udvirket, hvorudi igien skulde anlegges en Real-Skole. Aar-

83 sagen til Veysenhusets Afskaffelse skulde vel være, at denne Stiftelses nærværende Indretning var meget forfalden og aldeles ikke overeensstemmende med Fundatzen. Børnene giorde nu ikke andet, end læste og sang, endskiønt Fundatzen tilholder, at de skulde læse den halve Dag og arbeyde den halve, hvilket de og giorde i Begyndelsen. Men det var nu ikke Sagen at reformere og borttage Misbrugen ved de gode Stiftelser; de skulde gandske ophæves og omstøbes. Lab nu være, at en Real-Skoles Anlegning kunde være gandske umistelig i saa stor en Stad som Kiøbenhavn: saa burde den dog hverken opføres paa Ruinerne af et saavel funderet Veysenhuus, ikke heller burde man have glemt, at Kiøbenhavn er Hovedstaden i Dannemark og at Hoved-Indbyggerne i Kiøbenhavn ere og bor blive Danske, som Forfatterne af den Kritiske Journal har anmerket, hvilket man dog syntes enten ikke at have erindret, eller ey vildet tage i Betragtning, da den for Realskolen bestemte Rector Hr Joachim Michael Geuss, Informator i Mathematiken ved Landcadetterne og den udvalgte Inspector Hr Bernhard Dragun, ere Begge Tydskere, og forstaaer vel lidet eller intet Dansk. Det var ellers ikke at undre over, da Direcreuren over Realskolen , Hr Pastor Resewitz, er Tydsk, og dens da værende Patron og Befordrer Grev Struensee ligesaa.

Endnu maae for November - Maaned her anmerkes tvende Cabinets-Ordre: den første af 4de November, hvorefter " ingen af de Kongelige Collegier eller Departements maatte udstæde nogen Efterlevelses-Ordre til et andet Collegium eller

84 nogen Person, som ey derunder sorterede, men samme skulde directe indberettes i Cabinettet, hvorfra Den fornødne Ordre til Vedkommende skulde udfærdiges. “ Den anden af 30 November angik Officerer, " at ingen, som stod i Gase, maatte afgaae fra sit Regiment , førend han et heelt Aar derved havde giort Tieneste; samt at ingen, som stod paa Vartpenge, Pension eller a la Suite, maatte uden speciel Tilladelse opholde sig i Kiøbenhavn. " Alt dette var Foranstaltninger af Struensee og hans Tilhængere.

Det lakkede nu imod Vinteren. Hofholdningen var besluttet at skulle forflyttes til Friderichsberg. Dertil var allerede fornøden Anstalt og usædvanlig Anstalt blevet føyet. Det Kongelige Herskab kom dertil den 30 November, og Struensee Havde vel ønsket og tænkt, at Residentzen skulde blevet der den hele Vinter. Et Compagnie Dragoner bleve indqvarterede i Friderichsberg Bye, og maatte giøre Vagt og afløse hinanden ikke allene paa Slottet og der uden for, men endog i Alleen, som løber dertil. Det Besøg, som de enroullerede Matroser giorde paa Hirschholm i denne Sommer, maae have sat Struensee i en ugemeen Skrek, som han ikke kunde glemme,, og maaskee det var Aarsagen, at han ikke, som man ventede, kom til Friderichsberg, da den stegte Oxe der blev givet dem af Holmens Folk, der havde arbeydet paa Bombardeer-Galeotherne. Rygtet vovede i det mindste at udsprede det. Ja det var dristigt nok til at sige, at Kongen ey engang vidste af denne Tractering. Men det maae nu være som det vil: saa saaes det klart

af Anstalterne baade paa Hirschholm og nu paa Fridrichsberg, at Struensee var frygtsom, og han havde Aarsag ar være det. Der var nu intet Skiul meer at finde for hans onde Hierte; og han har vist nok neppe med noget roligt Sind bivaanet Hoffers Forlystelser.

Saasnart det Kongelige Herskab var ankommet til Fridrichsberg, blev det fastsat, at der skulde være Cour hver Mandag, Fransk Comoedie pan Hof-Theatret hver Tirsdag, Fredag og Søndag Aften, og Opera Onsdag og Løverdag paa det Danske Theater. Ved alle disse Leyligheder var Grev Struensee med. Han bivaanede og Falkejagten paa Stadens Fælled, og fulgte Dronningen, hvor Hendes Majestet behagede at promenere til Hest. I hvor frie hans Øyekast nu end vare, saae man dog en Frygt i dem paa alle Sider.

Der kom paa denne Tid Cabinets-Ordre til Søe-Etaten, at Schoutbynachter skulde nævnes Contre-Admiraler: Ober-Archeliernestere, Ober-Kanonerer: Under-Archeliemestere, Kanonerer: Constabler, Under-Kanonerer: og Bøsseskyttere, Constabler. Ligesaa blev ved denne Tid General-Major Gude virkelig Commandant i Kiøbenhavn i Steder for Oberst Sames. Der kom Kongelig Befalning, at Stadens Uhrverker skulde stilles efter et Signal fra Rundetaarn. Der blev udstedt en Cabinets Ordre til Magistraten under 17 December, hvorved al Collection til fremmede Lotterier blev strængere og under større Straf forbudet, end forhen. Ved en anden Cabinets-Ordre blev befalet, at der i Stadens Qvarterer skulde antages sterke

Karle, til at opbringe Betlere. Til alle saadanne Foranstaltninger maatte Cabinets-Ordre udstædes; thi det var engang befalet, at alle Efterlevelses-Ordre skulde skee fra Cabinettet.

Den 23 December underskrev Kongen visse Privilegier for de Måhriske Brødre, og gav dem Tilladelse, at etablere sig i Hadersleb Amt. Disse Folk ere langt over det Begreb, som den almindelige Ukyndighed giør sig om dem.

Hidindtil havde Struensee begaaet sig, ihvor sterk han end undertiden havde forgaaet sig; men Den Kongelige Cabinets-Ordre, hvorefter Livvagten til Fods blev afskediget Juule-Aften, lagde den visse Grund til hans hastigt derpaa folgende Undergang, og der var nu ikkun en stakket Tid Redning for ham. Dersom han har havt nogen Andeel i Raad til den Inquisitions Forordning under 30 December, hvorefter Inquisitions-Commissionen blev lagt under Hof- og Stads-Retten: saa har han dog vel neppe forestillet sig eller ventet at nyde Got engang deraf, “ at der er Hans Majestets allernaadigste Villie, heller at en Skyldig gaaer frie, end at en Uskyldig skal lide". Den Omgang med Livvagten var alt for modbydelig, saavel for enhver Tilskuer, som for alle dem, der har hørt derom. Han var sværtet længe forhen af hans Gierninger; men nu blev han gandske sort. Hvorledes denne Juule-Aften saae udi Kiøbenhavn, kan med Fornøyelse sees i de hos Bogtrykker Hallager udkomne Tanker om Jule-Aftens Feyde, som han sælger for 4 Skilling.

Aaret 1771 var nu forbi, og det lakkede ad Enden med Struensees Herlighed. Ikke førend nogle Dage efter det nye Aars, det indeværende 1772 Aars Begyndelse, flyttede det Kongelige Herskab sin Residentz til Christiansborg; og saasnart det var skeet, bleve der strax et Par Dragoner posterede til Hest uden for Slotsporten, og ligesaa ved Hovedvagten. Nu tænkte Struensee, at han var vel forvaret. De Grenaderer, som giorde Vagt paa Slottet, bleve daglig der bevertede med Erter og Flesk. Paa den Maade, tænkte man, skal de vindes. Men alle hans Kunster kunde nu ey hielpe ham. Da han tænkte, at være allertryggest, var Faren over Hovedet paa ham, og hans Fordervelse til rede. Hans Høyhed, og Herlighed, og Anseelse og Magt fik Ende den 17 Januarii 1772, om Morgenen Kl. 6; da han tillige med flere, blev arresteret og bragt ud i Kastellet efter Kongelig Ordre. Alle ere enige om at troe, at han og hans Partie havde et Forræderie i Sigte; og der var en almindelig Glæde over denne Forandring ved Hoffet. Hele Byen var illumineret om Aftenen; men om Natten skede den bekiendte heslige Forstyrrelse, da flere end 60 af de berygtede Huse bleve ruinerede af den imod løse Qvinder opbragte Pøbel. Kongen anordnede strax en Commission, for at undersøge de fængslede Personers Opførsel og at dømme dem. Saasnart Commissarierne havde undersøgt Struensees Papirer og Brevskaber, blev han første Gang forhørt Torsdagen den 20 Februarii, da Inquisitions-Commissionen forsamledes i Kastellet i Commandantens Hr. Generallieutenant von Hobens Væ-

88 relser, hvor Grev Struensee blev bragt hen i Commandantens Vogn med de Officierer, som havde Vagt hos Ham. Siden har Forhørene kontinueret, og man har endelig faaet den tilforladelige Efterretning, at Grev Struensee baade er overbeviist, og i de over ham holdte Forhører skal selv have tilstaaet, at han har begaaet adskillige Misgierninger, som involvere Crimen læsæ Majestatis i en høy Grad, og at han, uden Hans Majestets Forevidende og Approbation har udstædet adskillige Cabinets-Ordre, hvormed han har føyet endeel skadelige ja endog farlige Anstalter. Ligeledes skal der iblandt hans Papirer være funden en af ham selv skreven Regning, som er høyst suspect, og giver den allerstørste Formodning om, at han for en anseelig Summa, og meer end hundrede Tusinde Rigsdaler, har til sin egen og andres Fordeel fornærmet den Kongelige Cassa allene i denne Post.

Han kom altsaa ikke til at celebrere Kongens Fødselsdag i Aar i den prægtige Equipage, som han havde foranstaltet sig; men maatte derimod tage til Takke med Tractement som en Statsfange, 1 Rdlr. daglig, i sit Fængsel. Hr. Pastor Münther er beordret at besøge ham, og handle med ham om det, der hører Guds Rigs til. Han har faaet et Brev fra sin Fader og. Moder, hvoraf dog Indholden ikke er bekiendt; thi de under disse Titler trykte Breve ere falske. Han skal nu være overbeviist om den Kristelige Religions Sandhed, og med Graad be kiende og angre sine Forseelser, som enhver Veltænkende maae glæde sig over, der føler sig selv nnder Menneskelighedens Vilkaar. Og, naar han

baade ønsker og beder om at beholde Livet, som han giør, saa maae Medlidenhed opvekkes over vor elendige Natur. Den samme Magt, som har tilladt hans Ophøyelse, bestyret hans Fald, og seet saa længge igiennem Fingre med hans frie Levnet, raader eene for at tage den Hævn over ham, at overlade ham til en bestandig Anger og Fortrydelse til en naturlig Dødsdag i Fangegiemmet, som vilde vvære ham langt haardere Straf, end den smerteligste snart overstandne Skamdød. Frygtsom seer han vist selv, medlidende seer de Fromme, men begierlige seer de Nysgierrige efter hans Dom. Hvorledes denne end bliver: saa har man dog allerede her seet Enden paa hans frie Levnet og Skiebne.

90 IN DOCTOREM MEDICINÆ

de Struense.

SaLVUs ReX, Ingens æger jaCet InDe MaChaon». Deftruitur meritis ille struens scelera.

Phanmca nulla juvant, opium non, balfama, succ: Et Medicus nefcit jam medicare fibi.

Contra vim mortis non est medicamen in hortis* Protector vitæ non tegat ipse fuam.

Vincula morborum perdoctus rumpers fæva,

Solvere non potis eft qvæ sua membra premuM. Intus & in cute qvi voluit cognofcere multog,

Lippus & exunclus per videt ipfe fua*

Qvi fuit asfvetus miferis fuccurrere qvondam*

Non fibi fuppetias ferre valet misero.

Sic non in Medico lemper relevetur ut æger,

Omnibus exempluin nempe, Struenfe, dabis* Qvi tentare foles falientem pollice venam,

Qvidtentas? Solium non medicina feret.

Hei 1 tibi, qvod morbus non fit medicabilis herbis! Eule, Struenfe, tibi væl medicanda lues*

Principiis obfla , fero medicina paratur.

Hoc didicit sero, qvi modo Dottor erat,

Oversat paa Dansk saaledes:

Til Doctor

Struense.

MonarChen Han er frIsk og Vel, Vor Læge LIgger sVag DeroVer.

Saa straffes den med Ret og Skiel, Som slemme Skalke-Stykker vover! Al Lægedom har ingen Kraft,

Ey Balsam, Opium og Saft.

91 Hvad Raad, nu Lægens Liv staaer Fare? Ey Urt er skabt mod Dødens Bold: Han, som for andres Liv var Skiold Kan nu sit eget ey bevare.

Han som var klog og udlært paa,

At brække Sygdoms haarde Lænker,

Kan selv de Baand ey opløst faae, Som hannem holder, trykker, krænker; Han som saa flittig lagde Vind,

At kiende Folk i Been og Skind,

Saae egne Sager løst igiennem.

Han, som i Trang og Trængseler Var vant at hielpe paa enhver,

Kan sig ey hielpe selv af dennem.

Saa staaer det ey til Lægerne,

At hielpe altid op den Svage:

Al Verden kan, o! Struense! Herpaa af dig Exempel tage.

Men, kiere da det var din Sag,

At forske Puls og Aare-Slag,

Hvordan den gaaer og slaaer og pikker; Hvi gik du da ud af din Vey?

Du veed jo dog, at Throner ey Sig til Barbeer og Doctor skikker.

Ulykke for dig, Struense!

At du er syg paa saadan Maade,

At man til Brug af Urterne Dig kun forgieves vilde raade,

Dit Onde eene læges kan

Ved Staal-Kuur fra en Mestermand.

Hver lade sig herved bevæge,

At staae det Onde strax imod;

Seen Lægedom var sielden god:

Det klærtem aft for seent vor Læge.

Følgende Boger

tillige med

en stor Deel andre findes tilkiøbs hos

Forlæggeren C. L. Buch

boende paa Nørregaden No. 245. for hosfatte Priser

Professor Gottscheds tydske Grammatika eller kort men tilstrækkelig og tydelig Underviisning at lære ret at skrive og tale det tydske Sprog, oversat efter det femte forbedrede Tydske Oplag og udgivet til Nytte for de Danske, som ville lægge sig efter og grundig lære der tydske. Sprog. 2 Mk. 8 ß.

Den lykkelige Hverver. Et lystigt Syngestykke med 5 Arier og 2 Duetter til den Kongel. Danske Skuepladses Brug skrevet af B. H. Beck, 8 ß.

Den dydige Kierligheds Triumph eller den over Verdens Domme og Fordomme høyt ophøyede, ædelmodige Frøken Mathildes rørende Tildragelser 8 ß Tre mærkværdige Breve skrevne af den Svenske Assessor Emanuel Svedenhorg, som i 28 Aar har havt Omgang og talet med Englerne og Aanderne og omgaae nogle Efterretninger om hans Levnet og Skrifter.

Fremmedes Tanker eller Forsøg til Udbredelse af læseværdige og nyttige Overstættelser samlede og udgivne for at bidrage til den Danske Stats og Oeconomies Forbedring samt Smagens Opkomst 1 Mk.

Den unge Adelsmand Morosof eller det sære Menneske. En ypperlig moralsk Afhandling skreven af den berømte Græv Lünar 1 Mk.

Betraatninger over Jesu Lidelser, hvorudi den ganske Lidelses Historie findes baade i Hoveddele og mindre Parter udførlig afdelet & c. af A. Trojel 4 Mk. Tanker over Jule-Aftens Feyde (skrevne af samme berømte Forfatter som ny, Prøve af Skrivefr. 4 ß.