Uddrag fra Et kort men fuldstændigt Udtog af de henrettede Grevers sidste Omvendelses-Historie. Forfattet og beskrevet over Johan Friderich Struensee af Hr. Dr. Münther, og over Enewold Brandt af Hr. Provst Hee.

ere lige forhadte blant det Almindelige. Deres Lykke beroer paa dette Raad, hvilket jeg giver Dem, som en Ven og Kongens troe Undersaat, og dersom De ei følger samme, men tilsidesetter den Troskab, De er Kongen og Deres Velgiørere skyldig, da kan De være fuldkommen forsikret, at det vil koste Deres Liv, Ære og alt hvad et ærekiert Menneske elsker, uden at man nogensinde vil beklage Dem; da De derimod, naar De handler efter Deres Pligter, og rædder Hs. M. af de Røveres Hænder, i hvilke Han er falden, De kan være forvisset om, at der hverken er Høihed, Ære eller Lyksalighed, hvori jo enhver Undersaat vil ønske Dem deelagtig. Maaskee De kan overtale Dem til at vise dette Brev til Deres kiære Struensee, for at overbevise ham om en Troeskab, som De maaskee har svoret ham, til Skade for den, som De skylde Deres Konge, samt for at bringe ham til at bevise nye Velgjerninger imod