Uddrag fra Et kort men fuldstændigt Udtog af de henrettede Grevers sidste Omvendelses-Historie. Forfattet og beskrevet over Johan Friderich Struensee af Hr. Dr. Münther, og over Enewold Brandt af Hr. Provst Hee.

Da Hr. Hee havde efter som Omstændighederne udfordrede talet med ham, gav han tilkiende, at den Medynk han Dagen tilforne havde yttret over hans for Verden elendige Omstændigheder, havde draget hans Hierte til ham og giort Hr. Hee ham ret kier, Hr. Hee svarede at da han var et Menneske, en Christen og en Præst, saa kunde han være vis paa, at omendskiønt han for sin Forseelses Skyld var sadt i saadan Tilstand, saa ansaae han ham dog som sin Næste, hvis Nød han ei kunde ansee uden Rørelse, helst naar han fant Rørelse hos ham, ved det Sandheds Ord og Saligheds Evangelium, som Han forkyndte ham, med flere deslige Forestillinger som gjorde Indtryk paa Ham, det Hr. Hee kunde see af hans Øiens Taarer, dem han fældede hver Gang Hr. Hee var hos ham lige indtil den sidste Dag.