↩

Bergens Byes

Klage-Brev

over

sidste Ildebrand

til

Hans Majest. Kongen.

1771.

2
3

Deres jeres Kongelige Majestet vilde i Naade optage disse faa Stropher, der har sin Udspring af en reen Patriotisme; Skriftets Author ønsker intet heller, end det maa nyde et lykkelig Øyekast, og dets Giennemlæsning maa indtreffe i et lykkelig Øyeblik, og bevæge Deres Majestet til Medlidenhed over en ulykkelig Bye og dens forarmede Indbyggere. — Bergen er den vigtigste Handelsstæd, Deres Majestet eyer i alle sine Stater, og fast som et lille Amsterdam at regne, i sær florerer Fiske-Handelen, som der frem for andre Stæder i Norge har sit Sæde, hvilken Product i denne Tid, da Prisen paa vores Fiske-Vahre er saa høy, er vist den anseeligste, Deres Majestet eyer, og kan ingen af Norges andre Producter

i nærværende Forfatning veye op derimod; følgelig er der intet Amt i heele Norge, der kan tilveyebringe saa anseelig Export, som Nordlandene, hvor de fornemste Fiskerier haves. Det var derfor høyt nødig, saavel at Fiskerierne opelskes, i Stæden for de coujoneres, ved det Folkene gaaer ud af Landet, saa Bonden maa savne Folk til sit Næringsbrug baade til Land og Vand, hvilke begge Deele kunde mægtig forbedres, naar ikke Folkemangelen hindrede Fremgangen deri, som og vore Fiske-Vahrers Virkning blev sadt paa en anden Fod, saa de kunde komme i Egalitet og Priis med dem, som bringes tilveye af Franske, Engelske og Hollænderne, hvilke tilhobe tager Høyden i Prisen fra os allene for Virkningens, ingenlunde Bonitetens, Skyld, da vor Fisk altid baade er feedere og fiinere i Kiødet, end deres; og Aarsagen, hvorfor samme Slags Virkning hos os ikke bringes i Execution, er fornemmelig vore gamle Sædvaner, vi gierne ere alt for nidkær at holde paa. Men saa vigtig en Handels-Stad Bergen er, og stræbsom at hielpe sig op derved, saa ulykkelig har den Bye været, ved at

blive ruineret en Gang efter anden af den ulyksalige Ildebrand. I dette Seculo, vi nu er udi, er Bergens Bye 4 store Ildebrande overgaaet; den har ikke saa snart respireret fra den ene Ulykke, førend den strax er bleven antastet af den anden; saa er nu skeet ved den sidste Ulykke, som indtraf. Her er faa Aar siden den store Ildebrand overgik Byen, da nogle hundrede Huuse blev fortæret, og en Capital af 12 Tdr, Guld blev opofret Vulcano; de Huuse, som da blev bygget i Stæden, og var nyelig kommet i beboelig Stand, blev nu igien ved sidste Ildebrand lagt i Aske, og Indbyggerne, som havde begyndt noget at oprette sin forrige Skade, blev nu paa nye ruinered. Vel brændte nu ikke saa stor en Deel af Byen, som forrige Gang; men ved det der brændte det vigtigste Qvarteer af Byen, hvor de største Kiøbmænd og Groshandlere boede, ved det og deres Søe-Boder og Pakhuuse brændte, hvor de havde sine Oplager af ind- og udgaaende Vahre, ja ved det og den Ulykke indtraf tillige, at deres muurede brandfrie Kieldere sprang hvori ved Ildens Begyndelse var bierget alle

deres beste Eyendomme, i Mangel af Leylighed til at faae dem andenstæds henbragt, saa blir Skaden noget nær ved den forrige, og taxeres til 8 Tdr. Guld. Denne Skade strækker sig til den hele Bye, baade hvor det brændte og ikke; thi ved det Branden overgik de meest formuende Mænd, saa er andre ey allene skilt ved den Assistence, de kunde vente af dem i Nødsfald til deres Brugs Fortsættelse, men hvad saadanne Mænd havde crediteret ud i Publico, trænger de nu selv til at inddrive; og naar ingen Assistence til Løsning er fra andre at faae, saa maa de lade sine pantsatte Eyendeele gaae bort for fast ingen Værdie; da ingen Kiøber findes, og ingen Penge at kiøbe for, følgelig er dette en Ulykke, som strækker sig til heele Byens Indvaanere. Dersom denne Skade ved Vaade-Ild var skeet, var det endnu en Soulagement i ald den Ulykke; men efter ald Formodning er den, desværre, skeet ved Mordbrænderie af onde Mennesker; thi den heele Vinter har været arbeydet derpaa ved Ild paa adskillige skiulte Stæder at legge, saa der stedse har været holdt Patrouille af Borgerskabet; ja i Ugen, efterat

Btanden havde været, er der funden fuld Kiendetegn til anlagt Mordbrænderie for den øvrige Deel af Byen; saa ingen Mand er sikker paa sit Liv og Velfærd fra Aften til Morgen. Dette siges for vist at være passeret: En gemeen Kone kom i Vinter til en Muurmester, og begierte, han vilde tage hendes Søn i Tieneste til Haandværket; hvortil han svarede: det han havde nok med sine egne Børn at underholde, og der var ved Muur-Arbeyde kun lit at fortiene; derpaa gik hun bort, udladende sig med disse Ord: Inden Paaske fik baade han og Byens Muurmestere Arbeyde nok. Der arbeydes daglig paa at undersøge, hvem disse Mordbrændere har været, hvoraf en heel Deel som suspecte Personer ere tagne fast i Vinter, men endnu er intet kommet ud deraf, uden store Formodninger. Der har vel været de, som har villet imputere de fremmede gevorbne Soldater den Beskyldning, allerhelst siden Ilden kom just op i et Huus, hvor de havde stedse sin rendes-vout, nemlig hos en Sveisersk Muurmester; man har endog villet lægge til, at det med Vertens Vidende skulde været skeet, som

man har sluttet sig til deraf, at alt hvad i Huuset var, blev conserveret, saa han mistede kun det simple Huns; det øvrige var taget paa en synderlig Maade Præcaution for i Forveyen; men efter den gode Orden og Justice, som holdes over disse Folk af Chefen og de andre Officiers, vil man nok frietage dem for factum i sig selv; men hvor vidt de kunde alle frietages for Overlæg med anden Pøbel, maa man sætte derhen. Dette bliver at legge Mærke til: I Bergen er en Pøbel sammenmænget af ligesaa mange Fremmede fra Tydskland, som Indfødde, der har sit Udspring fra den Tid, Handsestæderne bestyrede Norges Fiske-Handel, og var Eyere af det Bergenske Tydske Contoir, hvilket Regimente nu er Ende paa i Henseende til Handelens Bestyrelse, der nu skeer af de Indfødde; men hvad Arbeyds-Folkene paa Contoiret og Haandværks-Folk angaaer, da continuerer det endnu, at Fremmede aarlig kommer ind, og de fleeste ere Tydske, hvoraf reyser sig et Slags Schisma blandt Pøbelen. Ved Samling af sine gevorbne Landsmænd er den fremmede Pøbel bleven oprørt til slig

Ubændighed, at de har fattet det ugudelige Forsæt, at ødelægge i Grund dm heele Bye, der visselig vil gaae for sig, dersom det ikke paa nogen Slags Maade forekommes baade ved Guds og Menneskens Hielp. Ald den Vigilance og Bestræbelse af Stiftamtmanden og Magistrat kan ikke dog forslaae til at holde denne rasende Pøbel i Tømme; deels formedelst det daglige Masquepie imellem dem og deres gevorbne Landsmænd, hvilke nok holdes under god Discipline, men kan dog ikke forekommes alle Insolencer, helst de har Pøbelen paa sin Side; deels og formedelst det almindelige Medhold, som den heele Pøbel og den gemeene Mand fik mod Øvrigheds Personer ved den opsendte Commission, som derved heller stiftede end stillede Oprør; thi at give den gemeene Mand for meget Tøyelen mod Øvrighed, blir en stor Feyltagelse mod Politien, og gir slette Sviter af sig for et Land, som haves Erfarenhed af baade blandt vores og andre Nationer. Vel kan man paastaae, der kunde den Tid været Feyltagelse i Omgangsmaaden af en og anden Øvrigheds Person, men der blev vist

nok giort meere af, end det var i sig selv, og Frugterne deraf føles endnu for Fogderne, der er færdig at frasige sig sine Embeder, af Mangel paa Extra-Skatten at faae inddrevet, som visselig er meget den Omgangs-Maade ved Commissionen at takke, der styrkede Almuen i Opsætsighed mod foresat Øvrighed. Man kom herned med en Beskrivelse for Deres Majestet af udrettede Merveiler deroppe, ved at stille heele Norges Oprør mod Extra-Skatten, tilbringende sig derved Deres Majestets Grace og Gratialia, og de saae aldrig en vreed Mand, men levede hver Dag med den rige Mand i Flor og Vellyst; og jeg er vis paa, Commissairerne med sit heele Sælskab havde ønsket ey saa hastig at være rappellered, da de befandt sig saa gandske vel der, og blev af Indbyggerne adoreret, baade tracterede selv for Deres Majestets Regning, og lod sig igien tractere af andre for Byens Regning, hvor Spise-Kamrene og Viin-Kielderne fandtes best forsynet, hvoraf Sviten blev, at denne Bye, som frem for andre Norske Kiøbstæder har været bekiendt for Tarvelighed, excellerer nu snarere i der man

kalder Contrarium deraf, kostbare Vine, som man før ikke vidste der ikke saa synderlig af at sige, skienkes nu temmelig yppig, ey allene af Stands-Personer, men og Borgerfolk, hvoriblandt kan være mange, som overskrider dermed Grændserne af sin Formue; ligesaa god Anførsel Byen fik i Bachiske, saa og i Veneriske Sager, hvorvidt Vedkommendes Bestræbelser gik i den Fald, er heele Publico bekiendt; og i Henseende til begge disse Poster, kiender man fra den Tid af nu ikke meere den gamle Bergen-igien; ja det var ikke nok, man lod sig der saa vel pleye, men en Deel fik sine Viin-Kieldere og andre Magaziner vel forsynede derfra tillige, saa man havde vist ingen Skade af den Reyse, og dog har man autrered denne Sag saaledes, at store Ting var ved deres Nærværelse udrettet; Den Sag, de reyste for, var vist ikke af større Betydenhed, end den jo til mindre Bekostning kunde været afgiort. Sagen reyste sig af en forløben Garder, der fabriquerede et falsk Rescript, og lod udspreede blandt Almuen, at Øvrigheden giorde dem Uret, og stak selv i sin Lomme, hvad Extra-Skat de indkrævede. Her-

af kom den heele Allarm, der lettelig kunde været afgiort der, som andre Stæder i Norge, hvor lige casus har existered, og med Prudence af Stædernes Øvrighed paa facil Maade stillet. Nu kommer man til Slutningen af den Bergenske Ildebrands Beskrivelse, og da er Spørsmaal: hvorledes denne arme Bye kan ophielpes? Ingen af Deres Majestets Undersaatter tvivler om Deres Majestets Ømhed og Medlidenhed i slige Nøds Tilfælde at soulagere Deres beskadigede Undersaatter i alle mulige Maader. Dersom Deres Majestets Cassa taalede slig Udgift, da var den nærmeste Vey at laane et Par Tønder Guld rentefrie paa visse Aar til Byens Opbyggelse; men da hele Publico er bekiendt, at Deres Majestets Cassa ikke taaler det, kunde og befrygtes for i sin Tid ved Betalingen at tage Skade; man kunde og derved være lige nær at frelse den øvrige Deel af Byen for de ugudelige Menneskers videre Anslag til større Ulykke; Saa indstilles allerunderdanigst, om ikke Deres Majestet ville finde den Udvey til Byens Opkomst og Frelse, og eftergive Extra-Skatten paa visse

Aar, indtil Byen maatte komme sig noget igien; Vil man indvende, at der er saa mange flere end de Skadelidende, som tage Deel deri, da er foran tydelig viiset, at Ulykken strækker sig til den heele Bye, følgelig og Skadens Oprettelse. Efter ald Formodning var dette den faciliste Maade for Deres Majestets Cassa at soulagere Byen paa, thi Extra-Skatten vil dog des Aarsage ophæve sig selv ved Betalingens Udeblivelse. De anseelige Kiøbmænd, som nu mistede sin Velfærd, havde 100 a 120 Fattige at betale for, nu er de fleeste, som er brændt for, ikke i Stand at betale for sig selv, hvem skal da den Byrde i deres Stæd paalægges? De andre Byens Indbyggere ere i saa Fald tilforn trykker mere end de kan taale, hvor skal da dette komme fra i denne Tid, førend Byen kunde komme sig igien? Embedsmænd af geistlig og verdslig Stand, som har sine visse Levebrød i Byen, kunde lige fuldt betale, hvad dem tilkommer i Extra-Skat at svare af deres Indkomster og Characterer, at ikke Deres Majestets Cassa for meget afgaae, saa at denne Kongelige Maade strakte sig allene til den almindelige Ex-

tra-Skat, som først blev paabuden, nemlig den 8 Skillings Skat af hver Person, hvis Eftergivelse blev den Kongelige Maade, som den hele Bye panticiperede udi. Ville saa Deres Majestet legge den Maade paa Byen til, at befrie den fra den utaalelige Udgift til den fremmede Milice, der beløber sig aarlig til en overflødig Sum; saa blev denne Bye vel soulagered; derved blev vunden ey allene stor Hielp for Byen at komme sig op igien, men Byen blev og frelst fra den overhængende Fare af Mordbrænderie; thi blir Extra-Skatten staaende som den er, og de gevorbne fremmede Folk blir der blandt den ubændige Pøbel, da blir vist nok heele Byens Undergang at befrygte.