[Niels Chr. Friis] Illustration over Bispe-Visitatserne i Norge. Tilskrevet hans Kongelige Majestet.

ILLUSTRATION

over

Bispe-Visitatseme

i Norge.

Tilskrevet

Hans Kongelige Majestet. Kiøbenhavn, 1771.

2

        

3

Blandt mange andre Ting i Norge, som behøver Reformation, bliver vist ikke de brugelige Bispe-Visitatzer at excluderes derfra, da de samme vist kunde have nogen Forandring eller Ind- skrænkelse nødig. Er ikke at nægte det jo Bispe-Visitatzer, der har været i Brug fra den Christne Kirkes første Begyndelse, fører stor Nytte, og en Slags Necesfitè med sig, naar det skeer paa den rette Maade, og naar deres Hensigters Opfyldelse, nemlig Præsters, Meenigheders og Kirkers Opbyggelse, at handhæve god Kirke-Skik, Orden og Politie in Ecclefiatsicis, samt at paasee de Fattiges Væsen, Skole-Mæster-

4

4

nes Forhold, Ungdommens saavel Undervisning som Opdragelse; naar disse Pligter iagttages, saa har Landet noget for den giorde Bekostning paa slige Bispe-Reiser med Skyts og Underholdning for ham og hans Følgeskab, men naar samme blir tilsidesat, var Landet bedre tient med at Bi- skoppen sad hiemme, og lod i den Stæd enhver Provst i sit Distrikt reise, og forrette hans Vices tillige med sine egne; men dertil udfordres den Præcaution at tage med gode og dygtige Provster at vælge, der med Ære kan forvalte Embedet, og som Præ- steskabet kan have nogen Ære for, saa- dan Val bør efter Norske Lov skee af Biskoppen efter fleste Vota fra Præsterne, hvilket og vist iagttages i Norge overalt; men naar det nærmer sig til Nord-Polen, procul à Jove, saa handler man proprio lubitu, lader gaae Præsternes Votering forbi, der dog strider directe mod Lovens Lydende, og ind- sætter lige saasnart den yngste som ældste Præst i Provstiet dertil, ligesom man kan være affectioneret, uden at see enten paa Ancien-

5

5 neté eller Habilité som dog er HovedPosten at iagttage ved Vallet. Naar for Exempel en Bisp paa sine Visitats-Reiser vi- ser sig mere som Naturalist end Ecclefiafliqve, og lader sin fornemste Ergon vare Natural-Historien i stæden for Theologien at excolere, ved at spørge efter Urter, ud- stoppede Fugler, Fiske, Steen-Arter og Mi- niralier lige til Medalier, ja paa sine Vi- sitatser kan selv udlade sig med, han aldrig giorde slige Reiser, dersom det ikke var, for at fornøie sin Curiofité og samle Naturalier, hvad Nytte har Publikum af slige Visitatser, og hvad har Landet for sin Be- møielse med Skyts og videre Besværing ved slige Reiser, hvilket visselig ikke for saa lidt er at regne? Jeg sætter, naar i et af de vitløftigste Stifter som Tronhiems, Biskoppen reiser selv 6te og 7de omkring et Distrikt i Visitats med 2 Famuli, en Tie- ner, to Styrmand og en Søster tillige undertiden, og en stakkels Præst skal tage mod slig Svite, og beholde dem nogle Dage, flere og færre, ligesom Veirliget og Aa- rets

6

6 Tid kan tillade, hvad Incommodation fører ikke dette med sig? I al den Tid skal alle disse holdes vel i ædende og drikkende Varer, og ved Afskeden skal enhver tillige efter gammel Skik aflegges med Douceur, hvilken falder gierne størst hos de Præster, som enten er saa slette, at deres Opførsel fortiener Superieurs Opmærksomhed, eller og har Børn, der skal holdes til Studeringer, og skal præpares Vei for til Emploje, paa slige Stæder kan Udgif- terne til Hoved-Personen især løbe til noget anseeligt, mange Præster, hvis Omstændigheder ere slette, maae sette sig i Gield, og borttage sin Mundportion for at opfylde sin Pligt efter gammel Sædvane; vil gaae forbie at nævne dette som en Baggatelle, naar der er en Præst, som er bekiendt for at have et got Bibliotheqve, maae det paa Embedets Vegne oversees ved denne Leilighed, og blir gierne een af de vigtigste Bøger følgagtig, dette har i forrige Tider dog været mere i Brug end nu, og er noget som sielden kan gives An- ledning til, da Leiligheden i disse sidste Tider ikke tillader Præsterne, at lægge sig saa store

7

7

Bibliotheqver til, men maa takke Gud, de kan have Mund-Portion. Slige Gavers Modtagelse lægges kun lettelig dette Skin paa, deels at det har været en gammel vedtagen Skik, hvilket er gandske sandt; men er dog Forskiæl paa at reise med dobbelt Svite mod tilforne, saavel som paa Tiderne før og nu, deels at paaskylde de paa slige Reiser forefaldende Udgifter, hvis sande Rigtighed ingen kan modsige, men naar Embedet er saa vel forsynet med Indkomster af deres Majestets tillagde Tiender i den sildigere Tid, og sammes Forpagninger har stiget saa høit, at Embedets Intrader kan nu regnes dobbelt mod hvad det tilforn har været, nemlig henimod 3000 Rix- Daler aarlig, saa synes man at burde komme ud dermed til slige Udgifter uden Tilskud af saadanne Sportler, der graverer Publicum, saa at baade Præster og Almuen gruer sig til der Aar, naar Bispe-Visitatsen indfalder. Almuen har og Aarsag dertil af den store Skyts de ere bebyrdede med paa beste Aarets Tid, da deres Fiskerie ved Søe-

8

8

Kanten, særlig i Nordlanden indfalder At en Biskop, som boer i Tronhiem hver 3de eller 4de Aar reiser giennem Nordlandene og Findmarken paa en Sommer, saa kort de falder deri Landet, under Navn af Visitats, tiener vist ikke til andet end betynge Landet, Veien er saa lang og Districtet saa vidtløftig, at der er ei Tid at udrette noget ret grundig; han maa reise som et Mitheoron, paa visse Stæder lade sig see, og andre Stæder, hvor det kunde være mest nødig og aldrig Bisp har været, ikke kan komme; saa- dan Mand reiser med Skyts af 24 Mand, hvilke ofte en heel Uges Tid maa hefte sig fra sit Nærings Brug, naar der indfalder Mislighed ved Reise- Terminen; de forrige har ikke brugt saa stor Skyts, ligesom Folk af lige Qvalitet i Landet rei- ser med langt mindre Skyts. Naar nu Aaret indfalder til den Nordlandske Visitats-Reise, saa lader man en Reise-Route sende lige Nord efter til de yderste Stæder Vardøehuus eller Vasøen, og berammer Tid til Visitats og Skyts at møde alle Stæder, skiønt man har neppe tænkt, at komme længere end den halve Vei omtrent, da det er skeet 2de gange efter

9

9

hinanden, at man har vendt tilbage synderst i Tromsen, midlertid har Præster og Menig- heder Norden for saavel i Nordlandene som Findmarkens Amt ventet paa den foranstaltede Visitats, og Skytsen ligget og biet 8 til 14 Dager paa Skifterne forgiæves med liden eller ingen Mad paa de Stæder, og forsømt deres Nærings Brug til stor Skade for Publico. Dersom Reise-Routen ei var gaaet længere end Reisen, saa havde Publicum intet at klage, men ved Reise-Routens Frembringelse sættes de Nordlige Stæder i samme Bekostning og Anstalter som de sydlige. Veien er saa lang og Reisen saa vidtløftig, at naar det hele Distrikts af Nordlandene og Findmarken Giennem- Omkringreise lige fra Tronhiem og tilbage blev udregnet til Danske Mile, vilde det vist udgiøre et Tal af 3 til 400, og slig Reise skal expederes i en Tid af 3 til 4 Maaneder, som det høieste af Aaret det haarde Clima tillader at reise, hvoraf flyder, saavel at der i saa kort Tid lidt eller intet, kan bestilles, saa og at saa- dan Mand, naar han ikke har desmeere Appli- cation til saadanne Reiser, maa kiedes deraf,

10

10

som ikke saa meget var at undre over, naar man kun ikke satte Terminerne videre end man tænkte og formaaede at gaae, Ex. Gr. Paa en saadan Visitats-Reise, der Nord har tildraget sig, at Visitatserne var determinerede overalt, da man kom paa Retouren Norden fra til Stædet Hassel, hvor der fandtes Leilighed til Recolation, som man maa tilstaae saa- dan Mand kunde have nødig, forblev han der en heel Uge, da Visitatserne vare berammede for 4 Præste-Kald, Verøen, Flagstad, Bupnæs og Borg i Distriktet Lofoden, hvorved skeede at Visitatserne efter Berammelserne gik over Styr, som ikke kunde være saa meget at sige paa, dersom ikke det tillige derved havde passeret, at der gik Bud til Præsterne i samme Kald, at de skulde paa en dertil bestemt Dag møde og samle sine Meenigheder til Vaagens Kald, hvor Visitats skulde holdes for dem tilhobe, som var baade urimelig og ugiørlig, da Præst og Menighed fra det længst bortliggende Kald havde 10 Mile at reise derhen lige over det blotte Hav, midlertid var der dog en Deel fra de nærmeste Kald, som reiste der-

11

11

hen 4 Mile over Havet til bestemte Tid, og samme Dag Visitatsen var berammet, reiste Bispen der forbie, saa at der heller ikke blev nogen Forretning, som ei kunde andet end stø- de, og ei vil sættes nogen Sminke paa. Naar Bispe-Visitatsen skulde skee i Nordlandene og Findmarken, med den rette Nytte til Opmærk- somhed over Præster, Missionairer, Klokkere, Skolemestere og Menigheder, saa maatte Separation skee fra Tronhiem og en Bisp boe der midt i Distriktet, som til en overtagelig Di- stance at reise paa, kunde deele sine Visitatser, et Aar i Findmarken, og et andet i Nordlandene, saa havde han, den hele Sommer til hvert Stæd, og Tid at bestille noget til For- deel; thi saa længe de Ecclefiaftiqve Anstalter paa disse langtfraliggende Stæder blir in Statu qvo, er det kun at ansee som et Opus Operatum; naar man exciperer den Incommo-

dation, som de Nordsendte Reise-Router har foraarsaget Findmarkens Indbyggere, særlig ved den bestemmede Skyts, saa har dette Amt været lykkeligere end det Nordlandske, i Henseende til Penge-Udgiften, da der i 12 Aar

12

12 med indeværende indberegnet, ingen Bisp har været og i Henseende til den Civile Øvrighedhar de i de sildigere Aar været meget lykkelige ved deres brave Amtmand, der giør sin Konges Tieneste med Modeftie og uden Interesse, saa at Indbyggerne glæder sig ved at see og tale med ham, i den Stæd har man haft een i Nordlandene, der i kort Betienings Tid har skaffet sig en Trældoms Frygt hos Indvaanerne, saa de har gruet sig for at tale med ham for Bizarrerie og haarde Svar at afvises med, ja de som havde kun Simplemcnt at tale og andrage noget for ham, maatte ansee det for en stor Lykke, at værdiges Audience, lige med den brugelige Maade paa anseeligere Stæder af Folk, som Kongen har betroet nogen vigtig Charge. Hoved-Passionen var Kierlighed til Guld-Minen, og al Bestræbelse gik ud paa at formere sit Skat-Kammer, saa at dersom hans Betiening der en Deel Aar havde con- tinueret, vilde han have blevet en anseelig Ca- pitalist, de civile Betientere, Proprietairer og Jægte-Skippere maatte holde frem med anseelige Douceurer for ham som Chef for Amtet,

13

13

naar Reiser indfaldt i Distriktet, de gemeene Folk af Bønder maatte giøre det samme for ham, som Chef for Inrouillerin- gen og Udskrivningen til Frideriksværn, af deres unge Folk, Sønner og Drænger; hvil- ken Udskrivning bruges som en Svøbe over den gemeene Mand, at giøre dem til Slaver, og udpresse af dem hvad man vilde; saaledes maatte en heel Bøygd Saltdalen forbinde sig til at skaffe ham frit Brænde aarlig transporteret til hans Huus, for at blive fri for Udskrivningen. Ja disse Folk bleve tvungne i høyeste Vinterdage, da der ikkun er 4 Timer Lys, at bringe ham nogle og 20 smaa Baader med Brænde 4 Søe-Mile fra, hvorved 60 á 70 Mænd lættelig kunde have sat Livet til. Saaledes maatte en gammel Jægte-Skipper i Saltens Fogderie holde frem, der selv var affældig 70 Aar gammel, og havde 2 Mandvoxen Sønner, der kunne forestaae hans Brug, hvoraf en først blev udskreven, og da han tog det paa den Fod, at han heller vilde gaae ud end løse

14

14

sig, som Hensigten var, blev den anden tillige skrevet, nu blev Faderen forlægen med Bruget, den Almue ligesaa, Jægte-Bruget blev ført for, derpaa maatte de begge løse sig med temmelig anseelig Løse-Penge baade til ham og Fuldmægtigen, 2de Alen af et Stykke Klæde. Flere Exempler kunde findes nok af, men behøves ikke videre Recit. Jægte-Brugs Rettighed og Kongens Skov til Hugst for slige Jægters Bygning, blev ligesom sat paa Auction og tilfalden den Høist- bydende, saa at der kunde tilfalde ham for slig Bevilgning en Præmium 10 gange saa stor, som den Skov-Tiende Kongen tilfalder for Skov-Hugst til slig Jægte-Bygning, der kan beløbe sig i det høieste 5 Rixdaler; men der- for var og det heele Land ham saa bevaagen, at de glæder sig ved Fraskillelsen, og ønsker aldrig mere at faae nogen Hader af det Menneskelige Kiøn til Betient i Landet. For at komme igien til Bispe-Visitatserne, som Øie- merket af disse Stropher, da blir Conclufum imo at faae over heele Norge indskrænket Bi-

15

15

skoppernes Svite, de fører med sig paa Visitatser, at samme kan sættes i Egalite med de Danske; thi naar en Bisp i Norge der reiser til Lands, har en Tiener og Kudsk, og en Bi- skop der reiser til Søes, har en Tiener og en Styrmand, seer man ikke, de kan behøve flere Domestiqver, Famulus at føre med sig, sees ingen Fornødenhed af, da Bispen selv bør holde sin Visitas-Protokol, og videre Skriv- ning kan ikke forefalde af Betydenhed, saa en Famulus reiser ikke med paa Visitas, uden for at beriges, som der findes en Famulus i Norge, der er bekiendt for en temmelig Capitalist, paa hvad Maade han er kommen dertil, er saa bekiendt i Publiko, at Principalen hører ilde deraf, 2do det maatte strængelig være forbuden at udøve den gamle Praxin med Gaver at tage paa Visitatser, og det under stræng Straf baade for den, som tager og giver, tillige med Trudsler af Eeds Paalæggelse for dem begge til Befrielse, om Angivelse skeede, og kiendelig Mistanke maatte haves, paa anden Maade kunde ingen Overbeviisning skee, da

16

16

man i slige Tilfælde ei lader noget uden under 4re Øine passere. Disse Momenta har en Student Norden fra i Norge skriftlig efterladt sig, og for sit Frafald forbundet sin Ven, at lade dem til Trykken befordre, hvilket og er efterkommet af en for heele Norge oprigtig sindet Patriot.