P. F. Suhm Om Oeconomien, særdeles Norges. Af Peter Friderich Suhm.

Om

Oeconomien,

særdeles

Norges.

Af

Peter Friderich Suhm.

Kiøbenhavn, 1771.

Trykt hos Brødrene Berling.

2

        

3

Fortale.

Udi de Tronhiemske Samlinger, som jeg udgav

under Navn af Philaletho, haver jeg i det tredie Stykke af den anden Tome, som udkom 1763 og udi det andet Stykke af den tredie Tome

4

af samme Aar indført en Afhandling om Oeconomien, fornemmeligen om Norges, hvilken jeg nu paa nye giver uforandret ud, førende alene nogle faae Anmærkninger til, da mig synes at den for nærvæ-rende Tid kunde maaskee ei vare gandske unyttig.

5

Om Oeconomien Denn Videnskab kan tages, som alle andre, baade i en meget indskrænket Mening, og i en meget vid. I den første har den kun at bestille med de almindelige Regler, som tiene til at leere den Kunst at erhverve, og at beholde det erhvervede , og denne Videnstab bor i en stræng Mening alene kaldes Oeconomie. I en vid Mening befatter Oeconomien mange andre Videnskaber i sig, som gaee den til haande, og uden hvis Kundskab ingen Kan være en retskaf-fen Oeconomus. I begge Henseender er Oeconomien enten publique eller private. Den private Oeconomie, som har alene med de almindelige Regler at bestille, er den mest indskrænkede. Om den alene og ingen anden handler Xenophon i sit fortreflige Værk om Oeconomien, hvilket Cicero agtede saa høyt, at han selv oversatte det af Grædsken paa

6

6

Latin. Aristoteles handler og herom l sit Skrift om Oeconomien, hvoraf vi dog ei have meer tilovers end 6 Capitler af den 1 Bog, thi De øvrige, som gaae under Aristotelis Navn, og den hele anden Bog, tillæg- ges ham falskeligen. Det er ei at tvile paa, at jo dette Værk har været ypperligt, ligesom alle andre Ariftotelis.

Den publique Oeconomie, som har alene med Ve almindelige Regler at bestille, hører i visse Maader til Politiquen, og bør ansees som en af Staternes fornemste Støtter. Men Ven er langt i fra endnu ei saa ud- arbeydet og bragt til den Vished, som det var at ønske; hvorover man ei maa undre sig; saasom saadanne Regler, Marimer eller Aphorismi, der grunde sig paa Erfarenhed, ei kan fastsættes, førend de adskillige Videnskaber, af hvilke de skal uddrages, først ere bragte til al muelig Vished. De Gamle have ei afhandlet denne Videnstab for sig; dog findes fortreflige Ting hid Henhorende i Ariftotelis Politicis, og synes mig at de nyere ei have fastsat flere Marimer end han, saa at de i Grunden ei ere komne læn-gere end han i denne Videnskab, og den hele Forskiæl bestaaer deri at de bruge en anden Orden, og længere Omsvøb, end han, for ar komme til Maalet. Det er ei ar tvile

7

7

paa at jo Cicero haver herom handlet i sin Republique, hvoraf vi ikkun have nogle faae Levninger tilovers. Hans andre Skrifter, og den gandske Antiquitæts eenstemmige Vidnesbyrd kan ei andet end bringe os til høyligen at beklage dette Tab. Pltro i sine herlige Værker om Republiquen, og om Lovene, haver vel og noget hid henhørende, men dog hverken saa meget, ei heller saa ordentlig som Aristoteles.

Den private Oeconomie i en vid Mening har at bestille med Commercen, Manufacturer, Jord-Dyrkningen, Fiskerier, Bergværker & c. Jo flere Videnskaber, som Physique Natural-Historien, Geographien, Metallurgien, Mineralogien, Chymien & c. en besidder, jo bedre er han i Stand til at drive ovenmældte Ting.

Den publique Oeconomie har i en vid Mening med de samme Ting at giøre, dog med den Forskiæl, at da den private seer kun paa sin egen Fordeel, saa maa den i den publique læmpes til det almindeliges For- deel, hvoraf udspirer en Videnstab om Fi- nancer eller Cameral-Sager. Heraf er det klart, at det Collegium, thi een Mand kan umuelig forestaae alt dette, som har med

8

8

Financerne at bestille, maa være vel erfaren alle disse Ting (a).

De Gamle satte stor Pris paa Jorddyrkningen. Vi have herudi endnu fortref-lige Skrifter tilovers af dem. Virgilius har i herlige Vers beskrevet Agerdyrkningen, Fædriften, Viin-og Olie-Plantning, og Bi-Avl. Cato, saa anseelig en Mands Herre i Rom, har og skrevet herom; men han er kort og en pur Practicus. Varro skriver bedre; dog han var en lærd Mand, som vel Havde læst fast alle Grædske Skrifter i denne Materie, men selv synes han ei at have praktiseret meget. Palladius er endnu bedre; han har baade Theorie og Praxin. Columella er den beste, og fortjente hans Skrift at oversættes paa vort Maal, han er grundig og udforlig. I Stilen giver han Cicero intet efter. Det vil vel synes over- flødigt for nogle; men naar Tingen er grundig afhandlet, hvad skader det, at den og er zirlig. Mange afskrækkes fra Videnskaberne, fordi de ere iførte saa slette Klæder.

(a) Derfore er Mangel paa Kundskab i disse Viden- skaber, sammenføyet med Mangel paa Efterretning om de Lande hvor de skulle iværksættes, en af Hoved-Aarsagerne til en slet Regiering i saa mange Riger.

9

9

Naar noget skal tabes, da er det vel best at Zirligheden tabes. Men størst er den Skribent, som foreener Zirlighed og Grundighed sammen. Af Gargilio Martiali have vi en Afhandling om Oxernes Røgt og Pleye. Alle Grækernes Skrifter herudi ere bortkomne; der rester os alene en liden Samling, som er uddraget af dem, omtrent i det i 10 Sæculo, men uden Orden, og opfyldt med overtroiske Indfald, og hvor det Beste synes med Flid at være udeladt. Om Hestes Sygdomme og Lægedomme derimod haves dog endnu en Grædsk Samling, ligesom Vegetius paa Latin om Mulernes Lægedomme. Men da alle disse Skrifter ere forfattede i Italien og Grækenland, saa kan de vel endnu der vare til stor Nytte, men hos os ikke uden med en fornuftig Forandring, læmpet efter Climatens og Landets Beskaffenhed og Indretning. Om Commerce, Manufacterer, Fiskerier, Berg- værker (b) er intet Skrift af de Gamle kommet til os, dog findes i deres andre Skrifter saa meget herom, at man gierne om hver af disse Deele kunde skrive en særdeles

(b) Om de Gamles Bergværker haver den lærde Italiener, Caryophylus, for ei meget længe siden skrevet en lærd Afhandling, saa ligedan en om deres Marmor-Arter.

10

10

Afhandling fuld af mærkværdige Efterretninger, hvilket hidindtil ei er Skeet af nogen, undtagen at nogle have skrevet om de Gam« les Handel, men dog langt i fra ei saa udførlig, som de kunde have værer i Stand til.

I Middel-Alderen maae man ei søge Skrifter om disse Ting; de laae da i Dvale, ligesom alt andet.

Da Videnskaberne igien begyndte at komme i Flor var Arbeydet saa stort og vidtløftigt, og saa mange Ting at forrette, at man i lang Tid ei fik Stunder at tænke paa Oeconomien. Physiquen, Mathematiquen begyndte vel at drives med stor Iver, men de bleve ei sønderlig anvendte paa Oecono-mien. I det mindste skrives der ei meget i Oeconomien, og følgelig bleve ei dens Grundfatninger undersøgte og fastsatte. En Ære som fornemmelig var forbeholdet vort Sæculo. I hvilket ogsaa først Professorater i Oeconomien ere blevne stiftede, saa at der nu er vel intet Christent Land i Europa, hvor jo denne Videnskab dyrkes, skiønt med meer og mindre Fremgang. I Frankerige er det nylig oprettede Agerdyrknings-Sælskab en fortreflig Indretning (c). Men paa

(c) Hos os er o. et Agerdyrknings-Sælskab, stiftet ??üders i Glücksborg; vi have og nu

11

11

intet Sted ere bedre Anstalter giorde til at undervise Ungdommen i Oeconomien og derhen hørende Videnskaber end i endeel Tydske Provincer, og fornemmelig de Preussiske Lande ved de herlige Real-Skolers Anleggelse, som det er forunderligt endnu ei at være blevne efterfulgte i flere Miger. Nyttige

et Landhusholdnings-Sælskab, hvortil egentlig Capitaine Hirfchnarch er forste Begynder. Saa- danne Sælskaber have udrettet meget Got i andre Lande i den private Oeconomie, og har man Iderfore ingen Aarsag at tvile paa, at de jo og- saa ville giøre det hos os. Men jeg veed ei hvor det kommer sig, at da der allevegne tales og skrives om Oeconomie, saa er den offentlige allevegne undtagen i Preussen og i nogle Sshweit- zerske Cantons ved en sær Skiæbne i yderste For- virrelse saa at alle Riger ere gioeldbundne, en Tilstand , som man endog har villet indbilde Verden at være god. Men Sagen er, at de Nyeres Politique er alt for fiin, da dog de Regler, hvorefter en Stat bestyres, ere og bør vare meget simple, saa at Rigerne derfore besidde meere indbildt, end virkelig Rigdom, meere indbildt, end virkelig Styrke, hvorover de alle gribe sig an over deres Kræfter , og ofte fortære deres Indkomster to ti! tre Aar forud. Paa Papir ere de derfor rige, men i Gierningen fattige.

12

12

Bøgger skrives aldrig saa mange, at jo Ungdommens Opdragelse er og bliver en vigtig Post, som aldrig ret kan besørges uden Ra gieringen tager sig den an (d). Naar Ungdommen i saadanne Skoler oplæres i Oeconomien, og de derhen hørende beste Bøgger gives den i Hænderne, da kan man først vente engang i Tiden at see en god Oeconomie udbredt, men saa længe dette ikke skeer, vil Oeconomien for den største Deel kun findes i Bøggerne og aldrig komme til Øvelse.

At denne Videnskab er herlig og nyttig, og at en Stat florerer jo mere den er sat paa faste Fødder, det er en unægtelig Sandhed. Men det er ogsaa vidst, at en Deel som legge sig efter den foragte alle andre Videnskaber.

(d) Dog holder jeg ei for, at privat Undervisning burde afskaffes, thi det er billigt at lade Forældre, som have ævne dertil, selv sørge for deres Børns Opdragelse, hvilken dog Regieringen altid kan tvinge dem til at giøre god ved fornuftige Examina ved Academiet, og ved ey at befordre andre til betydelige Æmbeder, end studerte Folk, og dem der have faaet sig got udi slige Examina. Hvad den publique Undervisning angaaer, da bør man fornemmeligen see paa, at udi saavel Latinste som Danste, saa og Real-Skoler beskikkes beqvæme og dygtige Lærere.

13

Dog de som giøre dette ere gemeenligen kun Practici, der ei indsee, og heller aldrig ville indsee, hvor meget Oeconomien trænger til de fleste andre Videnskaber. De samme ere og ubetænksomme i at dadle alt hvad vore Forfædre have giort, og overveye ikke at de, om de end ikke have skrevet saa meget som vi, dog virkelig i Gierningen have udretter meget, og at den største Feyl, som hidindtil er begaaet i Oeconomien, ei bestaaer deri at intet er bleven giort, men deri at enhver haver giort for sig efter egen beste Indsigt, og Regieringerne lidet eller intet taget sig an at læmpe den private Huusholdning efter den almindelige, og ligeledes at indrette den almindelige saaledes, ar den private derved best kunde befordres. Vore Forfædre, jeg taler ei nu alene om Norges, men om Verdens i Almindelighed, have vi jo at takke for Agerdyrkningen, Skibsfart, Konster, Haandværker og alting; om vi nu forbedre noget lider herudi, have vi derfor Ret til at foragte dem, som have giort der meste. Nogles Reformations-Syge gaaer saa vidt at alting skal forandres alene fordi det er gammelt. Det duer intet fordi der er nu saa og ei anderledes. Og disse Fusentasters nye Indretninger ville inden kort Tid paa lige Grunde kuldkastes af andre Fusentaster. Dersom disse fik raade, da vilde Staten

14

14 være i en bestandig uvis Bevægelse, og liig Havets Ebbe og Flod, hvilket tilsidst nød- vendig maatte foraarsage dens Sygdom og Død. Hvis Visse gode Herrer havde lidt meer Indsigt i den af dem saa ringe agtede Philosophie, da vilde de gaae meer varsom frem, da vilde de lære at oversee det Hele, og ei betragte Tingene Stykkeviis, da vilde de agte sig meget vel for at ryste Statens Grund -Pillere, hvilket altid skeer naar en Forandring gaaer for sig meget hastig, i hvor nyttig og nødvendig den end ellers er. Disse Regler staae i de fleste Ting ævig fast:

MODERATA DURANT og FESTINA LENTE. Naar

disse fulgtes da vilde hverken Projectmagere fare saa diærveligen frem, ei heller deres Projecter saa, begiærligen imodtages (e). Jeg erinder, at saadan Projectmager kom engang til mig, og vilde have mig til at paatage mig Directionen over en vis af ham foreslaaet Indretning, som vel i sig selv var ønskelig, men som blev taget af ham paa en alt for stor og vidtløftig Fod, da det altid er sikkerst, at begynde med der Smaae,

(e) Dersom nogen tænker, at dette er skrevet i sil« dige Tider, da kan han let blive anderledes herom overbeviist ved at læse fra p. 168 til 170 i den anden Tome tredie Stykke af de Tronhiemste Samlinger, som er udkommet 1763.

15

15

hvortil kom, at Projektmagerens Indsigt kom mig heel tvilsom for, og hans Løfter vare alt for store og prægtige. Nu ligger og hans Indretning i der sidste Aandedræt, efter at den haver kosted mange tusinde Rixdaler, og ei bragt noget ind (f). Paa saa- Dan Maade fordrives Oeconomien ved at drive den, Folk skrækkes fra at sætte Deres Penge i nye Indretninger, Frøgt og Mis» tillid opvækkes, Manufacturers og Commercens Død foraarsages, og Oeconomien, som skulde berige Landene, forarme dem.

Det er ei nok at almindelige Regler ere en Oeconomo bekiendte, han maa og vide Specialia om det Land, hvorpaa disse Regler skal anvendes, og hvor fornødent der er ar de første undertiden indskrænkes, som for Exempel: I den offentlige Oeconomie er ingen større Hoved-Regel end Folkets Formerelse. Naar nu en Oeconomus ei vilde giøre andet, end opmuntre til Giftermaal, afskaffe de Paalegger som ere lagde paa Gifter-

(f) Dette Project var om Salpeter-Værkers Oprettelse i Norge ved Havkanten, hvor dog neppe retskaffen Salpeter kan tilveyrbringes, men vel got ordinaire Salt, hvis Tilvirkning er dog enten for kostbar, eller og for sdeleggende for de faae paa de Kanter værende Skove.

16

16

maal, sætte Præmier ud for dem, der gifte sig tilig, der avle fleest Børn, tage frem- mede Colonister ind i Landet, og aldeles ei sørge for eller bekymre sig om, hvorfra disse@mange nye Borgere engang i Tiden skulde faae deres Naring, saa vilde han vel for det første skaffe mange Folk til veye, men de fleste af dem vilde blive Løsgiængere, Tyve og Skiælmer, og mange nødes til at gaae ud af Landet, som følgelig ei vilde blive rigere og mægtigere, med mindre nogle hundrede Berlere, Tyve og Skiøger flere end tilforn bør ansees for en stor Herlighed, da det dog er klart at mange onde og unyttige Borgere giøre ei et Lands Styrke, men mange gode og nyttige. Og siden jeg paa nærværende Tid opholder mig i Norge, og jeg har Aarsag til at ansee dette Land paa en vis Maade for mit andet Fæderneland, saa agter jeg i det øvrige af denne Afhandling, al læmpe fornemmelig mine oeconomiske Betragtninger paa bemældte Rige.

Da dette Land ligger saa langt imod Norden, saa lærer Fornuften at Climaten der maa være temmelig haard; hertil kommer at Landet ligger meget høyt og er fuldt af Fiælde. Erfarenhed lærer, at saadan høy Beliggende, giør endda Luften langt umildere end et Lands nær Lægd ved Polerne.

17

17

Pyreneerne og Alperne tiene herpaa til Beviis, og end meer Andes i Peru, hvilke, endskiønt de ligge i meget varme Lande, dog ere rakte med en ævig Sne. Heraf flyder at Agerdyrkningen er meget besværlig i Nor- ge, thi Sneen ligger paa mange Stæder saa langt ud paa Foraaret, at Indvaanerne maa for at komme til at pløye, mulde den, som de kalde det, der er komme Jord eller Muld paa den, hvilken tærer Sneen. Ved det Landet er fuldt af Steen, saa ere paa mange Stæder Agrene opfyldte med saadan Mængde af temmelig store Steene, thi de smaae vil jeg ei tale om, saasom de snarere gavne end stade, hvilker fornemmelig kan sees paa Hedemarken, at Pløyningen derved giø- res temmelig besværlig, thi de maa enten ved Mande-Magt røddes af Veyen, eller og, om de ere alt for store, sprænges med Krud.

Disse Besværligheder møde mest naar nye Land skal optages, ey at det jo haver været ligesaa tilforn i de lange dyrkede Agre, men vore Forfædre have reddet Vanskelighederne der af Veyen. Hertil kommer,, at naar den øverste Jord er breven ved Plougen omvendt, saa møder ofte Bierg, hvilken naar det er Skalle-Bierg, som det her kaldes, kan med Ører og Kiler lade sig flække, ligesom en Art af Skiæver, og føres bort. Men i dens

18

18

Sted maa man være betænkt paa at kiøre Sand, Jord eller Myr did, paa det at Ageren kan faae sin behørige Dybde, saa at Plougen kan gaae igiennem uden at støde an paa Field. Imidlertid er dog Jorden paa de fleste Stæder ei ret dyb, hvilket, tilligemed de høye Bierge og trange Dale, foraarsager, at dersom Heden her vedvarer i 14 Dage efter hinanden, staaer Agermanden Fare for at see sit Haab beskiæmmet, og Kornet at svie af, eller skinne bort, som det her kaldes. Ofte falder saadant misligt Veir ind med Kulde, heldst om Høsten i Augusti Maaned, naar Kornet skal modnes, at det, fornemmelig i Marke-Bøygderne (g), reent bortfryser. De stakkels Folk maa da bruge Brød af Furre-Bark, malet til Meel. Indvaanerne af endeel Bøygder, som ere meest Kulde og Frost underkastede, blive derfor ved, endog i de beste Aar, at spise Brød, som er tillavet af halv Korn, og hald Furre-Meel, paa det de ei skulle være gandske uvante til det sidste, naar Nøden tvang dem til at bruge det.

Naar hertil legges vor korte Sommer, saa at man ei kan begynde at pløye før midt

(g) Marke-Bøygder ere de beboede og dyrkede Egne, som ligge til Fiælds, men dog ei alt for høyt oppe, thi der vil slet intet Korn vore.

19

19

eller sidst i Aprili, ja mange ej før hen i Majo, og alt det nødvendige Arbeyd som maa forrettes til Septembers Udgang, saa seer enhver hvor liden Tid Bonden i der mindste har til at optage nyt Land; ei at tale om at mange Bønder derhos drive Fiskerie, giøre Brug til Berg-Værkerne, hugge i Skoven, brænde Kul, Tiæere & c., hvilket altsammen udfordrer Arbeyd, saa at de synes ligesom at have en Ret til iblant at paastaae nogen Hvile.

Hertil kommer at de fleste Stykker ej kan optages, uden med overmaade stort Arbeyde og Vanskelighed. Mange Høyer og Skarper ere meget ufrugtbare, betakte med Mosse, hvorunder strax findes Fiæld. Naar man nu med Møye haver pløyet Mossen op, og væltet den om, kiørt bort af Stenen, og ført Jord, Myr og Møg op igien, som ei allevegne kan faaes, saa maa maa inden en kort Tid have samme Arbeyd igien, thi Regnen skyller bestandig Jorden bort, og fører den ned i Dalene hvor Bække og Elve fast altid findes, der drage af med den til Haver. I Dalene er vel Jorden noget bedre, dog findes det utallige Myrer, som enten have afløbe eller ikke. Have de ikke Afløb, da kan de neppe blive anderledes end de ere, og da falder intet ander paa dem, end lidet og grovt Græs. Have de Afløb, da kommer

20

20

det an paa, om Myren er rød eller sort. Den første er uduelig, og kan i det mindste ei uden alt for stor Vanskelighed og Møye blive god. Den anden derimod lader sig, behandle, skiønt ei uden Besværing.

Dersom de som beboe Gaardene, ej ere Bønder, og derhos besidde Midler, da ere de best i Stand til at forbedre deres Gaarder. Imidlertid koster det dem dog meget, og langt meer end i Dannemark, thi da alle Folk ere her fuldkommen frie, saa kan intet Arbeyd her faaes giort uden for Betaling, og ingen Mand bekommes ringere end for 20 til 24 Skilling om Dagen. Jeg siger dette ikke for at ophøye Dannemarks Tilstand for vores, Da jeg anseer denne Frihed for Norges fornemste Lyksalighed, men kun for at vise, hvor bekosteligt det er her (h) at forbedre Jorden. En Fordel have de Jorddrotter, hvis Gaarder ligge tæt ved Byerne, i det de kan faae mere Møg, da de som ligge langt borte maa lade sig nøye med hvad de kan samle paa deres egne Gaarder. Heraf, og ved der Høe er i saadan høy Priis i Byerne, kan man begribe, hvi saadan Avls- Gaard betales gemeenligen 4 til 5 gange saa dyrt som en Bonde-Gaard. Paa mange

(h) Forstaae for Folk der ei ere Bønder.

21

21

Avls-Gaarder holdes bestandig Huusholdning, og boe desuden 3, 4, 5 ja flere Huusmænd, som Eyerne nødes til af have, for at have nogle Arbeyds-Folk de kan være vis paa. — Heraf sees at Avls-Gaardene (dog taler jeg ei om dem Bønderne have, som ere til stor Skade) saa langt fra hindre Folkets Formerelse og Jordens Dyrkning, at de snarere befordre begge Deele; thi naar gemeenligen kun een Famille fødes paa en Bonde-Gaard, saa fødes derimod, som jeg forhen sagde, 4 til 5 Familier paa en AvlsGaard, og hver af visse Huusmænd har sit Stykke Jord, som visselig bedre dyrkes end om der ingen Huusmand sad. Om derfor Eyeren af en Avls-Gaard end var en Mand Uden Principier, ingen Patriot, og ei havde mindste Indsigt i det almindelige Beste, saa vilde han dog uformærkt befordre der sidste, ved at befordre sit eget. Thi da der er hans Fordeel, at have de fornødne ArbeydsFolk, sætter han følgelig Huusmænd, og befordrer derved baade sit eget og Landets Gavn. Det er altsaa langt fra at Avls-Gaarder burde betynges med flere og nye Paalæg, at man tvertimod burde søge at opmuntre deres Eye- re, ligesaavel som alle andre Opsiddere i Landet, snarere ved Belønninger end nedtrykke dem ved Udgifter. Enhver seer ogsaa lettelig, med hvad Føye slige Avls-Gaarder

22

22

kaldes øde Gaarder, et Prædicat som op- vækker en slet Tanke, og Formodning at det maa see ud paa dem, som i Grønland. Det var at ønske, at heele Landet var fuldt af saadanne øde Gaarder. Det er langt i fra at jeg skriver dette, fordi jeg selv haver Avls-Gaarder, da jeg gierne, siden Gud har sat mig i gode Omstændigheder, er bered til at betale alle saadanne og end flere Afgifter, naar mine Medborgere, som ei taale det, kun derved kunde befries, og ei Landets Flor, Velstand og Forbedring hindres.

Jeg sagde tilforn, at man ei kunde pløye hos os førend in Aprili. Min Avls-Gaard ligger omtrent een halv Miil fra Tronhiem og tæt ved Søen, hvor Sneen i det mindste 14 Dage gaaer af før op i Markene. Der blev 1757 først begyndt med at pløye den 7 May; 1758 den 28 April; 1759 den 7 May; 1760 den 6 May; 1761 den 27 April; 1762 den 10 May. Pløyningen og Saaningen varede 1757 tilden 21 May; 1758 til den 18 May, da man fra den 29 April til den 5 May maatte holde op, formedelst en Mængde Snee som faldt; 1759 til den 19 May; 1760 til den 23 May; 1761 til den 9 May. Naar dette er færdig har man nok at bestille med at sætte Giær-

23

23

der, og andet saadant, som hvert Aar falder for. Vel kunde Steen-Giærder paa sine Stærder sættes, men det er baade bekosteligt og besværligt, og paa mange Stæder, hvor der ere Myrer, kan de umuelig staae. Siden skal Høet indsamles. Dermed begyndres paa min Gaard 1757 den 21 Julii, og blev til Ende bragt den 18 Augusti; 1758 den 19 Julii, og til Ende den 9 Augusti; 1759 den 23de Julii, og til Ende den 17 Augusti; 1760 den 21 Julii, og til Ende den 20 Augusti; 1761 den 14 Julii, og til Ende den 7 Augusti. Neppe har man Høet inde førend man maa tage fat paa Kornet, som her ei afmeyes med Lee, men afskiæres med Segl, formedelst de mange Ujævnheder som her forekomme, og paa det intet skal spildes, men hvorved Indhøstningen gaaer langsommere end i Dannemark. Hermed begyndtes paa min Gaard 1757 den 18 Augusti, og blev til Ende bragt den 26 September; 1758 den 21 Augusti, og til Ende den 12 September; 1759 den 1 September, og til Ende den 25; 1760 den 21 Augusti, og til Ende den 12 September; 1761 den 11 Augusti, og til Ende den 31. Imidlertid og siden holdes paa naar Leylighed gives at løve Træerne, der er at plukke Løven af visse Træer, nemlig Silje, Røn og Older eller Elle, hvis Blade Crearurene

24

24

gierne æde, og som man maa giøre paa det Høet kan strække til i fald Baaren imod Formodning skulde blive meget lang, da andre som ei have Høe nok, og et løvet, eller maaskee ei have Løv-Træer, nødes til at skafve, det er pille Barken af Træerne og give Creaturene. Smaa Crearure faae Fur- re-Barken, og Heste samme Bark malet til Meel, men Kiøer og Oxer Aspe-Bark. Naar Kornet er inde, da har man egentlig først nogen Tid til at rydde op nye Land omtrent i der halve af September og i October.

Da Jordskorpen her er saa tynd, og ge- meenligen under den findes Steen, blaa Leer, Grus og sielden Sand, guul Leer eller Mergel, saa kan man ei her pløye dybt, langt mindre mange Gange efter den nye fortref- lige Maade, fom Tull og Du Hamel have i Engelland og Frankerige opfundet, hvilket vel vor store Folke-Mangel desuden ogsaa forbyder os. Giødning bliver altsaa er af de fornemste Midler hvorved vore Agre kan forbedres. Er der altsaa overalt sandt, saa er der fornemmelig sandt hos os at Engen er Agerens Moder. Men for at faae megen Gioüning maa man holde mange Creature, og for at holde dem maa man lade et tilstrækkeligt Stykke ligge i Græs, paa det man der kan avle saa meget Høe, at man

25

25

er i Stand til at føde sine Creature Vinteren over, som hos os er baade stræng og lang, thi Creaturene kan umuelig her omkring Tronhiem komme ud førend i Aprili i det tiligste, og ej heller gaae længer ude end til sidst i October i det sildigste. Altsaa maae De i Det mindste staae uophørlig inde i 6 Maaneder. Og de som lave Creaturene gaae ude i Aprili giøre det af Nød, og ere gemeenligen flette Huusholdere, thi de maae da gaae i deres Eng, hvorved Græsset af- bides imedens det er smaat, og dets Væxt følgelig hindres. Thi Udmarkene ere siælden saaledes beskafne, at Creaturene der førend i Mayo kan finde mindste Føde, ved Der Jorden er der almindelig slet, og med Gran bevoxet, samt fuld af Myrer og store Stene. Nogen kunde vel herimod indvende, hvorfor man ej legger Vind paa at forbedre Udmarkene. Jeg svarer herpaa, at hertil udfordres store Kræfter og megen Tid, at Rom ei blev bygt paa een Dag, og at, da De fleste ei have Giødning og Arbeyds-Folk samt Tid nok for rettelig at dyrke Gaardernes egne Marker, saa er der ubilligt at fordre af dem, at de skal forbedre Udmarkerne. Desuden ere de fleste Udmarker tilfælles (i).

(i) Hvorfore det var at ønske, at de kunde alle ef- terhaanden blive adskilte, og hver faae sin Udmark for sig.

26

26

Dog ere der og mange som have gode Udmarker, og for dem gaaer det endda an, at lade Creaturene komme ud sidst i Aprili.@De som have Sætere kan gemeenligen ei lade deres Creature komme der før i Mayo. Jeg lader aldrig mine Creature gaae ud før i Mayo, og aldrig sildigere ude end til sidst i October, undtagen 1761, da de ei bleve tagne ind førend noget hen i November, men bemeldte Aar var i alle Henseender et rart og usædvanligt Aar. Men hvor nød- vendigt det end er, at holde mange Creature, saa mage man dog tage sig vel vare for ei at holde flere end man vel kan føde, og for at føde dem vel baade Sommer og Vinter, maae man foruden Marken ved Gaarden, hvorfra Vinter-Foret skal tages; have en god Udmark eller Sæter, hvilke sidste, saasom de altid ligge høyt til Fiælds og til Marken, ei ere tienlige til andet, helst hvor de ligge meget høyt, som i GuldbrandsDalen.

Paa Røraas, som ligger meget høyt, saae vel endeel velhavende Folk aarligen Korn, men aldrig for at faae det moden, da det siælden bliver halv moden og faaer Kierne, men alene for Halmens skyld; og maae de endda saae i smaae Dale, hvor der er Lye, og paa Bakker der vende imod

27

27

Morgen- og Middag-Solen. Jeg, som har en meget slet Udmark, kunde ei føde 13 store Creature, 3 Heste og 7 Faar, som er alt det Boeskab jeg for nærværende Tid holder, dersom jeg ei havde en anden Gaard,

i hvis Udmark Creaturene en Tid af Sommeren gaae, og dog ligger min Gaard for

2 Spand og 12 Marklaug. Intet Indfald kan derfor være skadeligere og tilligemed unyttigere for vort Land end det at borttage Sæterne, allerheldst der paa endeel Stæder er kun liden duelig Jord til Ager, saa at Bonden der maae leve af Fæe-Drift, hvilken, om den ham betages, maae han enten svælte ihiel, eller og forlade sin Bopæl.

Hvor seent Væxterne her fremkomme, og følgelig ogsaa Græsset, kan sees af følgende smaa Iagttagelser, som jeg i Aaret 1758 giorde paa min Gaard Den 9 May saae jeg Blomsterne paa Tussilago, Viola Tricolor i Flor, Bokke-Blade fremspirede, Caltha palustris stod i Knop, Blomsterne paa Poppel-Piil og Silje vare udbrækkede, i Haugen begyndte Abrotanum og Tanacetum Crispum at vise sig, det var og saa meget at Narcisser og Martagon viste sig over Jorden. Den 11te var Caltha palustris udbrækket; Rønne- og Birke-Blade begyndte at vise sig, og Heggen-Træ, Silje, Vi-

28

28

dier, Ribs, Solbær, Stikkelsbær, Ro- sen-Torne vare og nær ved at udbrede deres Blade; de gule enkelte Auricler vare i Flor, Blomsteret paa Acorus var synlig skabt. Den 18de saae jeg i Flor Senecio og Ranunculus, og et Kirsebær- Træ fuldt af Blomster. Den 31te vare Acorus, Lilium Comvallium, Acetosa, Nat-Violer, Carum i fuld Flor. Men det tiligste Blomster som jeg saae var Anemonoides paa Gaarden Stavne den 8 May. Vel vil jeg ikke nægte, at der jo paa et og andet Sked kan før have været Blomster i Flor, paa Stæder nemlig, hvor Sneen for sine Aarsager gaaer tilig af, og hvor Solen staaer stærk paa. Saaledes haver jeg siden fundet et fugtigt Sted paa Kalvskindet tæt ved Byen, hvor Tussilago i Soelbakken ved Elven kommer meget tilig frem. Jeg fandt den der i Blomster 1759 den 2 May, 1760 den 23 April, 1761 den 15 April, og 1762 den 3die May. Ja 1757 den 12 April fandt jeg paa Steenbierget i en Sprække en Art af Saxifraga i fuld Blomster (k).

(k) Forskiællen imellem Kiøbenhavns og Tronhiems@Clima kan sees af følgende Optegnelse: 1766 den 10de Martii, begyndte Græsset her i Kiøbenhavn at spire op; den 20de var Crocus i Flor; den

29

29

Men nu at komme til Ageren igien, som jeg har forladt, da er det, som jeg tilforn

3die April var Volden temmelig grøn; den 10de blaae Violer i Flor; den 16de Hyld udslaget; den 28de Torne, Firsken, Castanie-Træer ud- slagne den 5te May Linde-Træer udslagne. 1767 den 4de April var Crocus i Flor; den 11te April Mark og Vold temmelig grønne, og Hepatica nobilis i Flor; den 25de Tussilago; den 26de blaae Violer, Firsken i Blomster; den 12te May Auricler i Flor; den 16de Bøgen udslaget; den 22de Kirsebær-Træer fulde af Blomster; den 25de Linden grøn; den 2den Junii Eegen. 1768 den 16de April Crocus i Flor; 23de Firsken i Blomster, blaae Violer; 4de May Castanie-Træer grønne; 9de KirsebærTræer udslagne; 10de Auricler; 18de havde Kirsebær Blomster; 23de Linden grøn; 31te Eegen grøn. 1769 den 4de April var Volden brav grøn; 5te Crocus i Flor; 8de blaae Violer; 29de Abricos-Blomster i Flor; 1ste May Castanie-Træer udslagne. 1770 den 22de April Crocus og Hepatica i Flor; 27de blaae Violer; 10de May Volden gandske grøn; 16de Firsken og Abricoser i Flor; 17de Kirsebær ligeledes, Bøgen udslaget; 19be Auricler i Flor; 25de Linden grøn. Heraf kan sees at Forskiællen er om Foraaret ei nær saa stor, som man kunde og burde vente.

30

30

har sagt, en stor Fordeel, naar Gaarder ligge nær ved Byen for Giødningens skyld, som da om Vinteren paa Slæde kan føres did ud. 1757 kiørte jeg fra Byen til min Gaard 301 Læs; 1758, 221 Læs; 1759, 220 Læs; 1760, 300 Læs; 1761, 200 Læs, og 1762, 237 Læs. Desuden har og mange Gaarder ved Søen beliggende den Fordeel at kunne, naar Veiret driver Tanget paa Landet, betiene sig deraf. Saaledes fik jeg 1757, 96 Læs Tang; 1758, 200 Læs; 1759, 231 Læs; 1760, 396 Læs; 1761, 330 Læs, hvilken naar den bliver sammen- brændt med Møg, er meget god til Ageren. Men hvor megen Flid der end er anvendt paa denne Gaard, nu næsten i 50 Aar, saa kan man dog ei mærke, at den forbedrer sig sønderlig, ja man har Møye ved at hindre, at den ei skal aftage, thi baade er Jorden slet, og desuden flyder den liden gode Jord, som er der aarligen, bort med Regnen, ved det at Gaardens Beliggende er hængende ned ad til Søen og til Bækken. Følgende Liste viser, ar Gaarden (1) uagtet al Flid ei har forbedret sig, og uagtet al jeg og hist og her har ladet bortrødde Stene, Busker og unyttige Træer.

(1) Hvis Navn er Grilstad.

31

31

I Aaret 1757 fik jeg der 124 Las Høe, hvert Læs beregnet omtrent til 14 Voger, og da een Bog er 36 Pund, saa kan hvert Læs ansees for at have veyet 504 Pund; 1758 fik jeg 127 Læs; 1759, 131 Læs; 1760; 115 Læs, og 1761, 106 Læs. Det Aar 1761 havde vi den hedeste og beste Sommer, som jeg har fornummet til her oppe, men derved, og formedelst Mangel paa Regn, skinnede just Græsset af. Hvad Korner an- gaaer, da lod jeg 1757 saae 3 Tønder, 1 Qvarter, 1 Skiæppe Byg, og fik igien 13 Tønder god Byg tienlig til Sæd, 4 Tønder 2 Qvarter middel Slag , og 2 Tønder 2 Qvarter let Byg, tilsammen 20 Tønder, følgelig omtrent 6 Fold; Himmel-Byg 2 Qvarter 1 Skiæppe, som bragte ud igien 4 Tønder god Himmel-Byg, og 1 Tønde,

1 Skiæppe læt, følgelig noget over 8 Fold; Vinter-Rug z Qvarter, hvoraf man fik igien

2 Qvarter god Rug, og 1 Skiæppe let Rug, følgelig mindre end der var udsaaed. Overalt er denne Sæd hel mislig paa fugtige Stæder, thi falder en stræng Vinter ind, da kan den læt enten gandske eller tildeels fryse bort; Havre 15 Tønder 2 Qvarter 1 Skiæppe, og Producten var 32 Tønder 2 Qvarter god Havre, 17 Tønder 1 Qvarter middel Slag, og 9 Tønder 2 Qvarter 1 Skiæppe let Havre, tilsammen 59 Tøn-

32

32 der 3 Skiæpper, altsaa ikke fuldt 4re Fold; Polsk Havre 1 Tønde 2 Qvarter, som formerede sig til 7 Tønder 3 Qvarter god Havre, og 3 Tønder 1 Qvarter læt Havre, tilsammen 11 Tønder, følgelig noget over 7 Fold. I det Aar 1758 var Udfaldet saaledes; saaed 2 Tønder 5 Skiæpper Byg; bekommet 15 Tønder, 1 Skiæppe god Byg,

6 Tønder 3de Skiæpper middel Slag, 3 Tønder 1 Skiæppe læt tilsammen 24 Tøn- der 5 Skiæpper, noget over 9 Fold: 4 Skiæpper Himmel-Byg, bekommet 4 Tønder 1 Skiæppe god, 1 Tønde læt, tilsammen 5 Tønder 1 Skiæppe, lidt over 10 Fold: Vinter Rug 2 Skiæpper, bekommet 2 Tøn- der 2 Skiæpper god, og 1 Tønde læt, tilsammen 3 Tønder 2 Skiæpper, følgelig 13 Fold: Havre 14 Tønder 1 Skiæppe, faaet 37 Tønder 6 Skiæpper god, 20 Tønder 1 Skiæppe middel Slag, og 10 Tønder 6 Skiæpper læt , tilsammen 68 Tønder 5 Skiæpper, altsaa næsten 5 Fold: Polsk Havre 1 Tønde, faaet 3 Tønder god, og 1 Tønde 6 Skiæpper læt, tilsammen 4 Tøn- der 6 Skiæpper, saa nær 5 Fold. 1759 forholdt det sig saaledes: Byg 4 Tønder 3 Skiæpper, faaet noget over 6 Fold, at jeg skal forkorte dette for ei at falde Læseren be- sværlig: Himmel-Byg 4 Skiæpper, noget over 5 Fold: Rug 2 Skiæpper 6 Fold:

33

33

Havre 10 Tønder 2 Skiæpper ikke fuld 4 Fold: Polsk Havre 1 Tønde 6 Skiæpper, lidet over 7 Fold. 1760 faldt det saaledes ud: Byg 3 Tønder 6 Skiæpper, noget over 6 Fold; Himmel-Byg 4 Skiæpper, lidet over 3 Fold: Vinter-Rug 2 Skiæpper, fik intet uden Halm igien: Havre 14 Tøn- der 2 Skiæpper, imod 4 Fold: Polsk Havre 2 Tønder 2 Skiæpper, næsten 3 Fold,@Dette Aar var meget slet, og stode MarkeBøygderne Fare for et Uaar. Man fik paa de fleste Stæder ei alene lidet men endog slet Korn. 1761 var saaledes: Byg 4 Tønder ; Skiæpper 6 Fold: Himmel-Byg 4 Skiæpper 5 Fold: Vinter-Rug 3 Skiæpper 4 og en halv Fold: Havre 13 Tønder 3 Skiæpper 2 og en halv Fold: Polsk Havre 2 Tønder 6 Skiæpper, noget over 5 Fold. Enhver seer heraf, at Gaarden har i de sidste Aar ei forbedret sig, hvilket dog fornemmelig maa tilskrives det slemme Veirligt. 1761 faldt paa de fleeste Stæder her i Stiftet lidet Korn, men næsten overalt meget got.

Det er dog langt i fra at jeg paastaaer, at alt Landet kan regnes efter min Gaard, thi mange ere slettere, og mange ogsaa bedre (m); imidlertid tænker jeg dog, at man

I heraf

(m) Saaledes blev Lade-Gaard ei langt fra Tronhiem, hvor de gamle Jarler havde boet, næsten

aldrig

34

34

heraf kan giøre sig et nogenlunde Begreb om denne Egns Beskaffenhed, thi paa andre Kanter i Norge har det sig meget anderledes, ei alene hvad Agerdyrkning og Fædrift anbelanger, men endog i alle andre oeconomiske Ting, hvorfor det var fornødent, naar det- te Land ret skulde kiendes, at der i er Collegium i det mindste vare 17 Nordmænd, 5 af dette Stift, 3 af Bergens, 3 af Christiansands, og 6 af Christianiæ, thi den som forstaaer Oeconomien af en District, kan derfor være gandske blind i Oeconomien af en anden, og altsaa fremkomme med Projecter, som heel vel kan være tienlige for den Egn, han kiender, men aldeles utienlige for Resten af det gandske Land, som han dog med al Magt vil have at skulle rette sig derefter.

Ingen Sag er vissere end at Agerdyrkningen og derhen hørende Handteringer er

aldrig giødet, og bar dog altid Korn. Hvad Køer angaaer, da give de kun lidet, men desto kraftigere Melk udi Norge. Paa den beste Sommers Tid kunde jeg ei have mere end 4 til 5 Pot-

ter daglig af en Koe. Paa Søndmør kan en Koe give 6 Potter om Dagen , og omtrent det samme, i det høyeste 8 til 9 søndenfields. Paa Dofrefield haver jeg bekommet Koe-Melk der var ligesaa feed som Faare-Melk

35

35

Staternes fornemste Styrke, og et utømmeligt Væld af Rigdom, borgerlig Lyksasalighed, Folke-Mængde, og duelige, flittige og nyttige Menneskers Frembringelse, som altid føde alle andre, og i Krig best tiene til at forsvare dem, saasom de have sunde og hærdede Legemer.

Det er og unægteligt, at saa meget Korn ei falder i Norge, som Indvaanerne forbruge. Ved Tronhiems Toldstæd, at jeg nu alene skal holde mig til Tronhiems Stift, blev alene i Aaret 1758 indført for 39250 Rixdaler Korn og 12900 Rixdaler Malt, foruden hvad der i samme Aar er bleven indført i Christiansund, Molde, til Nordlandene fra Bergen, som har faaet det altsammen udenlands fra, og til Finmarken fra Dannemark. Efter denne Beregning kan man i det mindste fastsætte, at Norge behøver aarligen udenlands fra for 3de Tønder Guld Korn. Saa længe derfor Agerdyrkningen ei er bleven bragt saa vidt, ar Norge kan føde de Indvaanere, den allerede har, er det vel neppe got at tænke for meget paa Folke-Formerelsen, thi om Tiderne faldt saaledes ind, ar Dannemark blev nødsaget til at forbyde Korns Udførsel til Norge, og Engelland og andre Lande, hvorfra vi her Nordenfields faae det meste Korn, paa samme Tid enten for Krig eller

36

36 andre Aarsagers skyld, ligeledes forbød KornUdførselen, saa maatte jo nogle tusinde Men- ' nesker i dette Land døe af Hunger, og om Kiøbmændene havde Forraad Kornet i det mindste stige til en utaalelig Priis. Denne Nærings-Mangel foraarsager derfor ogsaa, at aarligen endeel Personer forlade deres Fæderneland, og berige fornemmelig Holland med de beste Søefolk, hvilket dog fornemmelig skal skee fra Christiansands Stift. Skulde Uaar derhos indfalde, da er min Pen for svag til at beskrive de elendige Følger , som deraf vilde flyde. Hvor rasende altsaa den maa have været, der foreslog at Agerdyrkningen reent skulde ophæves i Norge, og bemældte Rige tage alt sit Korn fra Dannemark, kan enhver Fornuftig læt heraf slutte, da Agerdyrkningen her ei ved nogen Ting maae standses, men snarere ved alle optænklige Midler opmuntres og forøges.

Imidlertid kunde Korn-Indførselen meget formindskes, dersom Grændser bleve satte for den skadelige Brændeviins-Drikken, thi det meste Malt forbruges til at brænde dette Gift, hvoraf i Aaret 1758, foruden Maltet, som mest hertil forbrugtes, desuden udenlands fra blev ved Trunhiems Toldstæd indfort for 6570 Rixdaler. Naar man hertil legger, ar Bonden forøder saa meget af

37

37

sit eget Korn paa dette Snaus, og derved nødes til at kiøbe fremmed Korn i Byen, saa tør jeg næsten forsikre, at Norge maaskee ei behøvede noget Korn udenlands fra, dersom Brændeviin kom reent af Brug, undtagen maaskee Finmarken, og de nordligste Deele af Nordlandene, hvor hidindtil Agerdyrkningen ei har været i sønderlig Brug, maaskee meer af forudfattet Mening end af Nodvendighed. Da vore Forfædre saa længe have været Brændeviin foruden, og dog været friske og sunde, faret lige saa meget til Skibs, og lagt ligesaa meget paa Fiskerie, som vi, thi paa Søen er det just at Brændeviins-Patronerne erklære dens Brug uforbigiængelig fornøden, saa er det jo heraf klart, at vi og kan undvære den. For omtrent 200 Aar siden var Brændeviin ei til, og det er ei meget over 100 Aar, at den er kommet i stærk og almindelig Brug. Udi et Stykke af de Svenske lærde Tidender for 1761, læste jeg et Forsvars Skrift for Brændeviin, hvorudi dets Nytte og gode Virkning fornemmelig berømmedes paa Creaturene, særdeles paa Sviin. Samme SvineArgument betiene de her værende Brændeviins-Patroner sig ogsaa af. Men det er aabenbar, at Flesket bliver ei nær saa got af Malt, som af Korn, og følgelig kan endeel af det Korn, som bruges til Brændeviins

38

38 Brænden, anvendes til at give Svinene, og derved endda meget spares, thi det meste Korn, forvandlet til Brændeviin, gaaer dog i de tobenedes Sviins Halse. Sin Afhandling slutter bemeldte Svenske med det bekiendte Vers: Vina bibunt homines, animalia cetera lympham. Naar man seer saa- dan Slutning, har man ei nødig at læse og igiendrive slig Afhandling, thi den er ventelig skrevet alene for Tidsfordriv, ligesom Tobaks-Discoursen. Brændeviin ødelegger ei alene vort Korn, men endog vore Legemer; den forkorter vort Liv, svækker vor Sundhed, betager vim Generationis, forvirrer vor Forstand, giør os uduelige til alle Ting. Dette have de Viseste iblant det viseste Folk Engellænderne nemlig, uimodsigeligen lagt for Dagen. Hele Folk i Nord-America ere allerede uddøde, og andre paa Veyen ar uddøe ved denne dødelige Drik (n).

(n) Det er derfore beklageligt, at Brændevinet, hvis Brug man havde begyndt at indskrænke, er siden bleven giort til et Regale hos os, endskiønt dets Brug er saa høyt skadeligt ei alene Moraliter, men endog Politice. Herudi er det ei got at følge Ruslands Exempel. Dyd, Sundhed, Folke-Mængde, Overflødighed af Korn, vedvarende og sikre indkomster bør doa dog vel ansees høyere end en lumpen og ringe Penge-Fordeel for en kort Tid.

39

39

Men, vil maaskee nogen indvende, siden vi herudi skal følge vore Forfædres Skikke, bør vi da følge dem i alt, er det ei tilladt at forandre Levemaaden i noget, særdeles i Mad og Drikke. Pergis pugnantia fecum & c.

Vi bør følge dem i det de have Ret i, og med Glæde imodtage alt nyt, som er got og nyttigt. Brændeviin er et Medicin; saa længe den ei findes uden paa Apotheket er den god. Forsøg engang at giøre til din almindelige Kost Essentia Amara og Pulver Vitalis. Du leer, da der dog i ingen Maade er latteligere end hver Dag at drikke Brændeviin, og man, naar Menneskets Ustadighed og Bizarrerie overveyes, ei kan nægte, at det jo er mueligt, at ovenmeldte Ting engang kunde blive en almindelig Føde og Drik. Den gemeene Mand hænger formedelst Vane og Mangel af Indsigt ved Brændeviin, men jeg tør sige, at næsten alle, der ere noget over den gemeene Mand, have ingen anden Aarsag til Brændeviins Forsvar end deres egen Fordeel. Hvo vil tvile paa, at Kiøbmanden berømmer Brændeviin, fordi han derved vinder mangen god Skilling, og andre, der ei ere Kiøbmand, fordi de dog derved paa anden Maade have deres Fordeel.

40

40 Men hvor ønskeligt det end var, at Brændeviin paa engang kunde afskaffes, saa dog, siden jeg anseer Langsomhed for en fast og urokkelig Hoved-Regel i alle Anstalter, der skal giøres i Henseende til Landenes indvortes Beskaffenhed (o), og desuden en sund Politique forbyder aldrig at støde et Folks Hoved-Character, som hos de Norske bestaaer i Frihed, saa anseer jeg det for best at begynde med at legge en anseelig Told paa Brændeviin, hvilken man siden Aar for Aar kunde forhøye, saa at der tilsidst gaves i Told for een Potte Dansk Brændeviin 1 Rixdaler, og for 1 Potte Fransk Brændeviin 2 Rixdaler, undtagen den som forbrug- tes paa Apothekerne. Men for at forekomme at ei under det Navn andet skulde indsniges, saa maatte ingen Apotheker understaae sig at udlevere noget Brændeviin uden efter

Medicorum og Chirurgorum skriftlige Recep-

ter og Requisitioner, og desuden maatte ved hvert Aars Slutning skee Randsagning hos dem om de ei havde meer Forraad end de virkelig burde have efter Told-Bøggerne, og

(o) De som ei tage denne Regel i Agt, nødes til ideligen at forandre det de selv have giort, en Ting hvorved ingen vinder »den Avisskrivere og ørkesløse Folk, som formedelst Mangel paa Forretninger spørge: Hvad nyt?

41

41

Forbrugelsen, og denne Randfagning maatte skee uformodentlig og uden at vare fastsat til nogen vis Tid, tbi ellers kunde de stikke Brændevin af Veyen. Hver Apotheker, som bcfandtes at have handlet imod Forordningen, skulde uden al Naade miste sit Privilegium. Skeede ei disse Indretninger, da vilde Aporhekerne selv blive Kromand. Men da Brændeviin og andre slige spiritueuse Sager ogsaa bruges til Chymien, til at konservere Naturialier i, og andet saadant, saa burde og fremvises skriftlige Requisitioner fra dem der forlangte Brændeviin til faa- dant Brug. Der forstaaer sig, at Qvantitæten altid maatte navnes i alle Requisitionerne. Men da Brændeviin tæres, saa vilde man altid sinde mindre i Behold, end der virkelig burde vare efter Told-Bøggerne og Requisitionerne; derfor maatte efter de kyndigste Medicorum og Phyficorum Raad og Overveyning fastsattes saa tilstrækkelig en Regel, hvor meget Brændevinet i er Aar tæres efter Proportionen, at man kunde være vis paa ei at straffe en Uskyldig, thi denne Regel er ævig og uforanderlig, at det er bedre at alle skyldige gaae ustraffede hen, end at een reneste Uskyldig straffes. Om man derfor satte: at en halv Tønde tæredes hvert Aar bort af een heel Tønde, saa troer jeg ei at det var mueligt meer at giøre Apo-

42

42

thekerne herudi nogen Uret. Lad være at nogen Underslæb skeede, saa kunde den dog ei være af Betydenhed i saa ringe Qvantitæt, og overalt var der dog bedre at nogen Underslæb skeede, end at man skulde staae i Tvil om, og have en urolig Samvittighed for at have maaskee straffet en Uskyidig. Al Brærnveviins-Brænden i Landet skulde aldeles forbydes, og den som overbevistes at have handler herimod, dømmes uden al Naade til ervig Fæstnings-Arbeyde (p).

Jeg tilstaaer at udi alt der her af mig fremførte er en temmelig Tvang, som jeg gierne ønskede ar maatte være borte, men da der er vel neppe mueligt paa anden Maade at hemme denne slemme Drik, saa nødes jeg til at foreslaae slige Midler, der et alene ere imod det Norske Folks Character, som i

høyeste

(p) Men som Byerne ere faae i - Norge, saa kunde man og hist og her paa Landet tilstæde viste dertil udsøgte Personer, at falholde Brændeviin, som en Medicin, og som Læger og Chirurgi ere ogsaa heel faae, ja alt for faae, saa kunde Brændevinen der udleveres efter Præsters og andre skikke- lige Folks Attester. Ved Bergværkerne kunde en eller flere redelige Betientere Uddeele den paa Ge- værtskabets Bekostning. Udi Dannemark, hvor der ere flere Byer, behøves er saadan Anstalt.

43

43

høyeste Grad elsker Frihed, og hader al Tvang, men om jeg maa sige det ogsaa imod min egen. For at formindske Tvangen saa meget mueligt, kunde følgende Midler anvendes: 1) Maatte Forordningen stiles saaledes, at derudi blev anført alle de Poster, hvorudi Brændeviin yttrer sine skadelige Virkninger, dernæst maatte Formaninger, ja endog Bønner bruges i den, og endelig gives tilkiende, at Regieringen vel havde Magt til paa eengang at forbyde den, men at den dog kun, ved aarligen at forhøye Tolden, vilde efter haanden afskaffe den, paa det Undersaatterne kunde saae Tid selv at blive overbeviste om dens Skadelighed, og smaaligen vænnes af med den. 2) Ved Forordningen burde være føyet en Betænkning af Medicis, hvorudi fortaaltes, hvilke Anstalter i andre Lande vare giorde imod Brændeviin, og paa hvad Maade og hvorfor Brændeviin foraarsagede saa skadelige Virkninger, hvilken Betænkning maatte være skrevet saa tydelig og fri for alle Terminis artis, at endog den Aller- ringeste og Allereenfoldigste kunde forstaae den. 3) Denne Forordning maatte tilligemed Betænkningen aarligen eengang oplæses af Præsterne paa Prædikestolene overalt, ligeledes af Sorenskriverne paa hvert Ting, 4 gange hvert Aar ved alle Retter i Byerne, og endelig hver gang Kirke-Parade holdtes.

44

44

4) Præsterne maatte i Forordningen tilholdes at prædike flittig imod Drukkenskab, og ved den Leylighed imod Brændeviins Brug og Skadelighed, og derhos gives tilkiende, at man ansaae de Præster, der ei giorde det, for onde Borgere og slette Christne. 5) Dersom nogen Betient, høy eller lav, fandtes underhaanden at colludere og see igiennem Fingre med Brændeviins - Brænden, han skulde uden Persons Anseelse afsættes, og erklæres uværdig nogen Betiening mere at forestaae, eller nogen Pension at nyde, og om slig Casus indfaldt, da skulde hans Dom og Forbrydelse, med hans Navn og Æmbede udførlig indført, oplæses paa alle ovennævnte Stæder i begge Riger for een- gang (q). 6) Skribenterne skulde opmun« tres til at skrive imod Brændeviin, og dem, som giorde det got, loves en vis Belønning. 7) Naar man ved Aarets Slutning fandt, at mindre Brændeviin var indført i det end

(q) Og saadant synes mig at burde stedse skee i alle Tilfælde ved alle Æmbedsmænds Afsættelser, da man bør være vis paa, at ingen afsættes uden tilstrækkelig Aarsag, som er Uredelighed, og alt for stor Efterladenhed. Smaae Feyl bør ei saa- ledes ansees, thi ingen er fri for dem. Begiærte nogen frivillig sin Afskeed, da var det nok at sligt blev tilkiendegivet udi Aviserne.

45

45

i det forrige, da skulde til alle de Fattige, hvilke gemeenligen drikke meest Brændeviin, i den District, som tilhørte det Toldstæd, eller som man rimeligen kunde slutte derfra at forsynes med Brændeviin, uddeeles en vis Sum Penge, og 8) den Person, som var saa ulykkelig at blive fundet i at brænde Brændeviin, hans Navn og Straf skulde ligeledes paa ovenmældte Stæder oplæses i begge Riger. Jeg er vis paa, at naar sligt traf ind eengang, og blev bekiendt overalt, at da de fleste skulde betænke sig at forsee sig imod Forordningen. Men alle disse Anstalter maatte udforligen findes anførte i Forordningen, hvilken maatte vare ævig og uforanderlig; thi intet svækker meer en Stat end Grund-Anstalternes Vacillation, og unødige Forøgelser ved idelig at giøre Dem om, som kan sees af den Mængde Romerske Love, der i de sidste Keyseres Tid kom ud, og hvoraf den ene ideligen ophævede, indskrænkede og imodsagde den anden. Nogle Forordninger og Anstalter ere kun for en Tid, og dog meget fornødne i den Tid, dem taler jeg ikke om

Brændevinets Afskaffelse vilde spare Korn, og efter mine Tanker saa meget at Norge var i Stand til at føde alle de Indvaanere, den for nærværende Tid har, med mindre

46

46

Uaar skulde indfalde, til hvilken Ende det var got at oprette Korn-Magaziner efter det Forslag, som Magister Schönning (r) have: giort i den 1ste Tome af det Tronhiemske Sælskabs Skrifter. Men nu kommer det an paa at formere Korn-Væxten og forbedre Agerdyrkningen, paa det at flere Folk herefter kan ernære sig i Norge end nu omstunder. For at opnaae dette sidste maae følgende tre Ting sættes i Værk: 1) Gaardene, som ere for store, maae deeles: 2) Ægteskaber og Folke-Formerelsen befordres og opmuntres, og 3) flere og nye Nærings-Midler tilveyebringes, og de gamle forøges og udvides. Men for at erholde alt dette maa Opmuntringer, Belønninger bruges, thi da det Gode vel i alle Lande, og hos alle Folk udretter meer end det Onde og Tvang, saa giør den det i Særdeleshed hos de Norske, der elske Frihed, og i alle deres Sinds

(r) Nu Professor udi Sorøe. Skade kun at dette gode Forslag er blevet paa Papiret, ligesom saa mange andre, og deriblant den værdige Capitaine Lütkens. Saadant kunde vel giøre vore gode Skribentere kiæde af at skrive, dersom ei en uovervindelig Kiærlighed til Fædernelandet drev dem. Det vilde og være ilde, om de overlode Marken til Philopatreiasser, Ole Börgesener, og forberede Nisser, og andet saadant Utøy.

47

47

Tilbøyeligheder slægte meget Engellænderne paa.

Der er en unægtelig Sandhed, at mange Gaarder, jeg siger ei alle, have saa megen og tildeels saa god Jord, at de i Stædet for een Famille gierne kunde føde tvende, ja undertiden fem og sex. For nu at bringe Opsidderne til at dyrke deres Jorde med mere Flid, og ar deele dem imellem deres Børn, maatte forst fastsættes, at Odels-Retten ei skulde hindre denne Deling, som frivilligen foretages, thi reent at afskaffe Odels-Retten vilde ei være gavnligt (s), 2) at disse nye optagne Jorder aldrig skulde komme i Matri-

kul,

(s) At afskaffe Odels-Retten, det var det samme, som at indføre store Proprietair-Gods, en Ting, som vel aldrig nogen god Politicus falder paa, naar de ei alerede ere indførte. Og Spørsmaal om den sidste Forandring, som saa meget indskrænker Odels-Retten, ei ogsaa vil tlldeels giøre denne Virkning. Iblant Bønderne bør OdelsRetten aldrig afskaffes, og efter mine Tanker sæt-tes igien paa den gamle Fod, dog forstaae at den ei skulde hindre Gaardenes Deling; men derimod skulde aldrig nogen af anden Stand kunde tilvin-de sig Gaard ved Odel fra en Bonde, men Bonden derimod vel fra ham, thi ellers benytte bemidlede

48

48 kul, eller blive besværede med ordinaire Skatter og Afgifter, thi denne Frøgt holder de fleste fra at legge Vind paa deres Gaarders Forbedring, og 3) enhver Opsidder der med Fogdens og sin Præstes Attest kunde bevist, at han nu saaede en Tønde Korn meer end tilforn, uden ak have formindsket Antallet af sine Creature, skulde faae en vis Belønning eengang for alle, hvilken kunde bestaae i at eftergive ham noget af det Aars Skatter, og kunde han med deres Attest bevise at have deelet Gaarden iblant sine Børn, da skul-de hans Belønning blive større, og alle Skatterne for der Aar ham eftergives, eller han endog bekomme større Belønning efter Omstændighederne. De som formere deres Creatures Antal uden ar formindske Korn- Vægten og de som havde planted hundrede Træer eller flere uden enten ar formindske Agerdyrkningen, eller Creaturenes Antal, skulde ligeledes erholde Belønninger.

midlede Folk sig af dyre Tider, og tilkøbe sig den ene Gaard efter den anden. For ar indsee Odels- Rettens Hensigt, maae man gaae tilbage i Tiden, og betragte denne Rets Aand eller Esprit, og da skal man finde, at den er bleven indført i de Tider, da alle vare Bønder, og da man næsten ei vidste nogen, anden Nærings-Vey end Gaards-Brug.

49

49

Men, vil maaskee nogen indvende, paa den Maade kom Kongen til at tabe anseelig i fine Indkomster, og blev desuden betynget med store Udgifter. Jeg svarer hertil, det Land, som nu ei optages, nyder han jo intet af, efterdi ved Midler, som fore mindste Skin af Tvang med sig, de Norske visselig afholdes fra at udrette noget; men gives derimod alle nye optagne Jorder fri for ordinaire Skatter, da er jeg vis paa at Landet kienvelig vil forbedres i en kort Tid, og Kongen faae mange flere Undersaatter, følgelig Consumtionen ogsaa tiltage, og Kongen dog derved vinde i sine Indkomster, ei at tale om den Styrke Landet i alle Tilfælde faaer ved at bekomme flere Folk, og naar Landet vinder, da vinder Kongen ogsaa, tvende Ting som aldrig i sig selv kan adskilles, og kun er adskilte i visse slette Politicorum Hierner, og maaskee ei i deres Hierner, men kun i deres Hierter, og paa deres Tunge. Ved min Maade vinder baade Kongen og Landet, men ved alle andre vinder ingen af dem, føl- gelig giøre de et virkeligt Tab, i det de ei vinde det, som de kunde vinde, og desuden andre Riger imidlertid vore i indvortes Tilstand, hvilket tilsidst nødvendig maa ophæve den relative Proportion, som altid tilforn haver varet imellem dem. Vi behøve ei at gaae langt; Engelland har ved sine gode Ind

50

50 retninger og Anstalter, hvoriblant Prisers Udsættelse ei er en af de ringeste, voxet alle sine Naboer over Hovedet. Hvad de Penge angaaer, som Kongen aarligen maate- te udgive til Priserne, da tilstaaer jeg at de vilde blive til en virkelig Udgift, men jeg mener at Consumtionens høyere Udbringelse vilde i en kort Tid erstatte den, og desuden kunde denne Udgift vel maaskee paa anden Maade spares.

Hvad Jorddyrkningen angaaer, da ere de fleste Bønder ei uerfarne i den, ligesaavel som i at oprødde og optage nye Jord, men Græsgangenes Forbedring ere de meer uerfarne i, og end meer i Skov-Plantning; Derfor var det vel om en kort, fyndig og rigtig Anviisning herom blev med god Overlæg forfatted, og saa mange Exemplarer af den, som mueligt, gratis uddeelt. Det var og got om denne Anviisning blev fire gange om Sommerne oplæst af PrædikeStolene, og ellers paa Tingene og ved andre Leyligheder. I Engelland maa Geistligheden oplæse saadant, og jeg vil haabe at den Norske Geistlighed tænker ei mindre patriotisk og ædel end den Engelske. Det var og got om aarligen i hver Bøygd blev gratis uddeelt Høe- og Klever-Frøe, hvilken sidste Sæd voxer forunderlig got her Nor-

51

51

denfields, da Luzerne derimod ei vil fort, og om den end vilde ei er os fordeelagtig, da vi meer trænge til Vinter- end Sommer- Foder. Og paa det Byrden ei skulde falde paa Hans Majestæt alene, endskiønt de store Omkostninger, Han hidindtil haver giort paa at bringe sine Lande i Flor, noksom overtyde os om Hans Faderlige Hierte, faa kunde offentlig bekiendtgiøres, at de af Hans Undersaatter, som enten ved Prisers Udsætninger, eller ved Frøes Uddelelse eller noget andet saadant giorde sig fortient af deres Fædreneland, skulde med sær Kongelig Naade ansees. Overalt, Kongens Udgifter maatte blive faa store som de vilde, saa er jeg forsikret paa, at enhver redelig Undersaat vilde med Glæde, naar der behøvedes, og Kongens og Landets Omstændigheder det udfordrede, meddele og villigen udgive efter hans Evne, og jo meer han da har, jo meer er han i Stand til at give i Skat.

Hvad Ægteskaber angaaer, da holder jeg for at følgende Midler vilde være rienlige for ar befordre og opmuntre dem. 1) At Consumtion, som de maae betale, der indtræde i Ægteskab, skulde reent ophæves. 2) Alt hvad som nu betales for Konge-Brevene for dem, der gifte sig i forbudne Led, skulde

52

52 reent ophæres (t). 4) Alle Beslægtede skulde faae Lov at gifte sig med hinanden i de Grader, som den store Michaelis i Gøttingen uomstødeligen har beviist, ei at stride imod Guds naturlige og skrevne Ord (u), til hvilken Ende alle Præster skulde alvorligen tilholdes, ei at prædike noget, som kunde tiene til at vedligeholde hos Almuen de gamle falske forudfattede Meninger, at saadanne Ægteskaber ere utilladelige, syndige og ulykkelige, men tvert imod i deres Prædikener bevise det modsatte. Da Indvaanerne i dette Land siælden gifte sig ud af deres Bøygd, saa skeer der ofte at Søskende-Børn forsee sig med hinanden, og som de ei have Formue til at betale de Penge Konge-Brevene koste, derover geraade i megen Ulæmpe. 4) De som forsaae sig sammen, og ægtede hverandre i det længste inden et halvt Aars Forløb efter at hun var kommet i Barselseng, skulde ei have fornøden ar tage nogen Opreisning, og og dog ikke staae skrifte. 5) Skulde det hænde sig at nogen af Forældrene døde førend de inden forbemældte halve Aar havde gifted sig, da skulde deres Børn dog i alle

(t) Dette haver vor nu regierende Konge behaget for nyligen at anordne.

(u) Dette er og bleven tilladt ved samme Anord? ning.

53

53

Maader ansees for ægte, faa og om Moderen efter Faderens Død bragte nok et Barn til Verden, og dets Undfangelse ei gik over det halve Aar, som var forlovet efter at hun havde bragt det første til Verden. 6) Al offentlig Trolovelse ved Præsten skulde være af- skaffet, thi nu enten betales to gange ved Trolovelsen og ved Vielsen, eller og lade mange sig kun trolove, og leve dog samme som Ægtefolk, hvilker synes ar løbe ud paa en Art af Concubinatus. 7) Omkostningerne paa Bøndernes Bryllupper burde indskrænkes, og nøye holdes over den Indskrænkning. 8) Al Tilladelse, som nu visse Folk maae have, for at gifte sig, burde reent ophæves (x). 9) De

(x) Ved disse visse Folk forstaaer jeg Officierer og Soldater; hvilke saa meget mere burde heri have Frihed til at vise sig som nyttige Borgere, da de gevorbene af dem have, som Officierer og Soldater, ei Lejlighed til udi Freds-Tider at vise sig som saadanne. Med de Nationale er det derimod en gandske anden Sag, da de ere Bønder, og Officiererne ogsaa gemeenligen besidde Gaarder, hvilket en vis høy Herre vilde engang forbyde dem, det er at sige giøre dem af nærende Borgere alene til tærende. Kongen af Preussen tillader enhver Soldat at gifte sig, saasnart hans Kone kan bevise, at hun forstaaer nogen Slags

Haand-

54

54

Foraldre som havde 6 Børn, hvoraf den ældste var 15 Aar gammel, skulde være fri for alle ordinaire Skatter og Paalegger, indtil den yngste var 15 Aar. 10) De som beginge Skiørlevner, og ei ægtede hverandre inden der ommældte halve Aar efter Barselsengen, stulde uden Persons Anseelse aldrig faae Opreisning, og ufeylbar staae Skrifte, hverken Officier eller Soldat undtagne, thi ingen kan have Privilegium at synde, og Boderne burde anseeligen forhøyes, men vare de ei i Stand til at betale dem, da skulde de ei straffes med Fængsel eller paa nogen saa- dan Maade, men de, om de vare Soldater eller Personer af Rang eller Embede, erklæres uværdige til nogen Forbedring eller Forflyttelse; dog hvad Fruentimmerne angaaer, da skulde de sættes i Tugthuus for eet Aar (y). 11) Saadanne Børn maatte aldrig

Haandgiernmg, hvormed hun kan føde sig og sine, heldst naar han maae drage ud i Krigen. Bare de fleste Soldater gifte, da løbe vel ei saa mange bort ved første givne Leilighed; og saa- Danne Leyesvenne skulle vi ansee for vore Be- skyttere.

(y) Dette saa ei have Stæd mere, siden aabenbare Skriftemaal er reent afskaffet, men hvorved, at jeg nu skal sætte Dyd og Morale til Side, en

55

55

blive hos Forældrene, men skulde altid bringes i Opfostrings-Huuse, og ansees som Staten alene tilhørende. Saadant Opfostrings-Huus maatte være i hver Bye. 12) Skulde de Mands-Personer, der havde begaaet Leyer-maal, være Bønder, og ei ville ægte de Besvangrede, da Fulde de aldrig faae nogen Belønning eller Eftergivelse i Skatten, hvor meget de end forbedrede deres Jorder. Nogle ville vel spørge, hvorfor jeg er saa vred paa Skiørlevnet, da dog denne Last synes at sigte til at formere Borgernes Antal? Jeg svarer, sættende nu Theologiske og Moralske Grunde tilside, efter hvilke den er Uteerlighed, Ægteskab derimod en gudelig Gierning og ærværdig hos alle, og leggende alene politiske Betragtninger til Grund, at Ægteskab efter sin Indretning nødvendig maae befordre Folke-Mængden, da Skiørlevnet derimod aldeles ei har den til Hensigt, og det Kun er ved en Hændelse at Børn paa saadan

sund Politique vel lider meget, thi Folke-Formerelsen befordres unægteligen meest ved ordentlige Ægteskaber, og Opdragelsen næsten alene ved dem. Overalt om end Skiørlevnet frembragte flere Mennesker end Ægteskaber, som det dog ikke giør, faa frembringer det visseligen næsten lutter uduelige, liderlige og slette Mennesker, ved det Fædrene siælden sørge for saadanne Børn.

56

56 Maade undfanges, og bringes levende til Verden, hvortil kommer, at saadannes Opdragelse neppe bliver god, med mindre Sta- ten selv tager sig den an, og bekoster den. Og da jeg desuden har søgt ar lette Ægteskaber, saa meget mueligt, og at bringe tillig og mange tilveye, saa røddes derved det Argument af Veyen, som Skiørlevnet ellers har til sit Forsvar, taget af et Slags Nød- vendighed, og som ei er gandske uden Grund, saa længe det kun betragtes Physice. Og da Skiørlevnet i sig selv, anseet uden for alle sine Omstændigheder, er en af Ægteskabs mægtigste Hindringer, saa bør den og derfor afskaffes; og at den i sig selv hindrer Ægteskab, der vilde snart vise sig, om der fandtes noget Land saa ugudeligt, at tillade alle at leve enten i Ægteskab eller i Skiørlevnet, ligesom de selv vilde, thi da skulde man see de fleste at falde til det sidste, og at skye det første, som et Aag. Saa fordærvet er Menneskets Natur! Saa slet er Opdragelsen! 13) Alle Skiøger, som ere til fals for alle, skulde med største Omhyggelighed efterledes, og dømmes ævig til Tugthunsene, og de som saae igiennem Fingre med dem, haardeligen straffes. Skiøger ere Skamflekker i Christne Stater, Menneskelighedens Skam, og Sælskabers Pest. Men her maae agtes, at jeg kalder ingen Skiøger, uden

57

57

de, der ere til fals for Penge. 14) Alle Jom- fru- og Frøken-Klostere skulde ophaves, og af Indkomsterne af de Gods, som til dem ere lagde, et vis Antal fattige og uforsørgede Jomfruer og Frøkener aarligen udstyres, saa at hver fik 2000 Rixdaler i Medgift (z). 15) Paa de Stæder, hvor Hospitaler og SygeStuer for dem, der ere behæftede med veneriske Svagheder, ei ere indrettede, skulde de indrettes, thi denne fæle Sygdom hindrer fast meer Folke-Mængdens Tilvæxt, end noget andet. Men naar nu alle de, der vare be- hæftede med den, enten bleve lægte, eller og

(2) Dog bør de Frøkener, som alerede ere i Klosterne, intet miste, men deres Indkomster kun an- vendes til fattige Frøkeners og Jomfruers Udstyr, eftersom de efterhaanden døe ud, eller og giftes; thi lemfældige Midler ere ei alene de billigste, men ogsaa de sikkerste, eftersom de giøre sig elskte, og blive derfore ved, da derimod haarde og fremfusende giøre sig forhadte, og derfore letteligen kuldkastes. Saadanne tiene kun til at opvække Partier, og at giøre Fiendskaber imellem dem udødelige. Alting bliver da til hemmelige Paafund, og skiulte Anslag; Dyden kan da intet udrette: Cabale og Intrigue alting. Alt er da stedse vaklende, og omgiøres uden Ophør. At Enke-Klostere for fattige og gamle Enker bør staae ved Magt, forstaaer sig af sig selv.

58

58

de ulægelige deres Lives Tid i Syge-Stuerne, og alle de foregaaende Anstalter derhos bleve satte i Værk med at afskaffe Skiøger, og at befordre tilige Ægteskaber, saa kunde man have nogen Grund at haabe, at denne Skiændsel engang maaskee blev udrøddet, eller i det mindste meget forringet. 16) Og da medicinske Grunde, saavel som Erfarenhed, vise, at Børne-Koppernes Inoculation er et fortrefligt Middel mod Koppernes Skadelighed, saa var det nyttigt og ønskeligt, om det var mueligt, at oprette Hospitaler i alle Kiøbstæder og hist og her paa Landet, hvor fattige Børn kunde blive inoculerede og faae den fornødne Tilsyn, da de nu enten aldeles ikke inoculeres, eller og, om de end inoculeres, ikke ret og tilstrækkeligen prepareres, eller ogsaa ikke agtes for Kulde og Forkølelse, der ligesaavel skade de inoculerede, som de naturlige Smaa-Kopper (a). For at opmuntre Folk til Inoculationen burde en kort og grundig Afhandling om den paa visse Tider om

Aaret

a) Saadanne Hospitaler burde dog altid ligge uden for Byerne. At Kulde, og fornemmelig Træk, er farlig i Smaae-Kopper, og naar de Syge ligge i en stærk Damp, skal hundrede Dimsdaler ei bringe mig fra at troe. Derimod tilstaaer jeg gierne, at det er fornødent under Svagheden, at lade frisk Luft ind i de Syges Værelser.

59

59

Aaret oplæses paa Prædike-Stolene, paa Tingene og andre saadanne Stæder. 17) De fleste Børn lide meget ont, naar de skal have Tænder, ja mange døe bort herover; altsaa burde en tilstrækkelig Belønning udsættes for den, der kunde udfinde et ligesaa got Middel imod det Tilfælde, som Inoculationen er imod Smaa-Kopper. 18) Ja alle Medici og Chirurgi, samt Accoucheurs, burde alvorligen tilholdes, at giøre nye og tilforladelige Opdagelser i Hielpe-Midlerne imod og Læge-Maaden af alle Svagheder, og derfor nyde proportionerlige Belønninger. 19) Og da disse Personers Antal er alt for ringe, saa burde man paa alle muelige Maader see at forøge den, da vel intet Europæisk Rige haver større Mangel af Medicis, Chirurgis og Jordemødre end just Norge. At tillegge en Chirurgo tvende Amter er der- for at giøre Fædernelandet slet Tieneste, da man snarere, om det var mueligt, burde giøre hvert Amt til ti. 20) Alle Apothekere burde paa det skarpeste examineres, paa det ei udygtige og Fuskere skulde trænge sig ind, og blev det siden befundet, at de enten af Giærrighed eller Uvidenhed solgte falske, slette, bedærvede Vare, da skulde de haardeligen straffes.

60

60

Regieringen kan gierne efter eget Behag i Henseende til Characterer, der ei føre Æm- beder med sig, sætte paa Folk hvad Stæm- pel Den behager, og kalde den Etats-Raad, som aldrig forstaaer sig paa Stats-Sager, den Justice-Raad, som er gandske ubevan- dret i Justicen, den Cancellie-Raad, som aldrig har seet Cancelliet (b), men ved Æmbeders Uddelelse udfordres visselig stor og al muelig Forsigtighed.

Hvad flere og nye Nærings-Midler an- belanger, da er det en Sag af stor Bety- denhed, og af vid Begreb og Omkreds, og maae jeg, førend jeg begiver mig til den, først undersøge om det ei var nyttigt, at en almindelig Plan blev giort, hvorefter alle Anstalter i Riget kunde indrettes, og det hele Land derved bestyres, ligesom en konstig

Machine,

(b) Herved vil jeg ei sige, at det egentlig kan være ligemeget, men at det kun er et mindre Onde, end at uddele Æmbeder i fleng. For Resten for- dærver det høyligen et Folks Tænkemaade og Sæ- der, og fornemmeligen lider Handelsstanden usigelig derved, naar Characterer blive alt for almindelige, og end mere, naar de uddeles til uværdige. Det sidste Rescript er derfore meget got, naar det kun et kommer med Tiden i GlemmeBogen.

61

61

Machine, hvor et stort Hiul driver mindre, de atter igien mindre, og hvor de smaae virke tilbage paa de store, saa at man seer en forunderlig Samling af Bevægelser, der dog alle kun tiene til at frembringe een eneste Hoved-Bevægelse. Førend saadan Plan blev lagt, burde først nøye undersøges, hvilke Nærings-Midler, der, efter Landets Beskaffenhed, fortiente meest at paadrives, og hvilke derimod mindst, jo nogle maaskee reent at forkastes. Da maatte Indbyggernes Religion, Sæder, Skikke, Genie, Regieringens Indretnings-Maade, Climaten, de forrige Nærings-Midler, nærværende FolkeMængde, Landets Situation, naturlige Frugtbarhed, Fordele og Uleyligheder, omliggende Nationers Beskaffenhed, sluttede Tractater, Rigers Kræfter og Magt tages under den allernøyeste Betragtning, og paa skarpeste Maade undersøges. Da vilde et Collegium af indfødde Nordmænd være meget tienlig. Naar nu alting var drøftet og igiennemgaaet, burde en fast og uryggelig Plan legges, og derefter stedse arbeydes, dog de Forandringer, som Tiden nødvendig medfører, altid tages i Agt; efter den burde de Nærings-Midler udvides og forbedres, som vare fundne at passe sig meest paa Landet, og ligeledes de Hielpe-Midler bruges og anordnes, som efter nøye Overveyning vare

62

62

fundne meest beqvæmme at opnaae Hensigterne. Og da det kommer meget an paa, naar en Ting skal udrettes, at man haver de fornødne Arbeydere, saa burde efter Proportionen være fastsat, hvor mange Folk der til hvert Nærings-Middel, skulde anvendes, og der altid efter Folke-Mængdens Til- eller Af- tagelse, til hvilken Ende aarligen paalidelige Lister skulde fra alle Æmbedsmænd indsendes til Regieringen, af hvilke den kunde erfare, hvor mange Personer de paa hvert Stæd anvendtes til hvert Nærings-Middel, og i Almindelighed over det hele Rige, paa det Regieringen deraf kunde see, hvilkes Antal det var fornøden at formindske, og hvilkes derimod at formere, og det efter de Regler og de Midler, som vare lagde i Planen. I Mangel af saadan Plan, og derefter fastsættende Uddeling af Folke-Mængden er det, at intet Land nu omstunder udgiør eet heelt; at overalt nogle af Parterne ere umaadelig store, og andre igien uendelig smaae, hvilket vel altid maae blive en Feyl. Et Menneske der har Vatersot, og paa hvilken Bugen vo- xer, er uden Tvil vanskabt og usund, allerheldst gemeenligen hans andre Lemmer aftage og forstørres. Jeg veed intet Land, hvor en vis Plan fuldkommeligen i alle Ting er bleven fulgt, uden den gamle Lacedæmoniske Republique, som derfor og var af en uge-

63

63

meen Styrke og Bestandighed. Med alt det paastaaer jeg ei, at bemældte Republique har havt den beste Regierings-Form, og at Folk havde Aarsag at ønske sig at leve under den, frem for under andre, hvorfor? fordi dens Hensigt gik kun ud paa at bringe sunde, stærke og tappere Borgere tilveye, uden at see paa videre. Imidlertid er det vidst, at jo meer en Stat er indrettet efter en vis Plan, og alle Ting udi den befindes i Harmonie, jo stærkere er og saadan Stat, men for at være lyksalig, udfordres, at Regieringens fornemste Hensigt er, at have virkelig gode og dydige Borgere, og at Opdragelsen altsaa indrettes derefter. Hvis et særdeles Nærings-Middel foredrages for alle andre, uden at see paa alle Omstændigheder, da kan det upaatvilelig meget befordres, og Landet derved, i Fald bemældte Middel i sig selv er meget got, blive for en Tid, efter udvortes Anseende, meget mægtigt, riigt og anseeligt, men virkelig svækkes indvordtes, hvilket ved første forefaldende Leilighed vil vise sig. Portugal lagde sig efter Indiens Opdagelse alene efter Kiøbmandskab, og svømmede derfor i Rigdom. Et hundrede Aar efter angreb Spanien det, og indtog det i tvende Maaneder, thi Portugiserne vare ved Rigdom blevne kiælne, deres Rigdom var dem nu kiærere end Frihed og Ære,

64

64

Krigs-Discipline var et ubekiendt Navn for dem.

Jeg bifalder derfor aldeles ikke dem som ville at alle uden Forskiæl skulle legge sig ef- ter Handelen; da dog hver Stand har sin Esprit, som det undertiden er farligt for Staterne at undertrykke og udrydde. I en vel indrettet Stat bør være Bønder, Borgere, Kiøbmænd, Krigsfolk, Adel, Æmbedsmænd; naar jeg nu vil at de alle skal handle, saa blive de alle Kiøbmænd. Der handlende Partie svarer vel, at de derfor ei have nødig at aflegge deres første Handtering, at de kan være Guldsmede, Uhrmagere, Malere, Musici, Æmbedsmænd, Officierer og tilligemed Kiøbmænd. Desuden sige de at de fleste af disse dog tilforn ere Kiøbmænd paa en vis Maade; Bonden sælger sit Korn, Herremanden og Adelen ligeledes, Haandværksmanden sit Arbeyd. Disse Indvendinger synes at have stort Skin. Men jeg svarer hertil: 1) Hvad Bønder og ringe Haandværksmænd, samt Tieneste-Folk angaaer, da har det vel ingen Nød med dem at de nogensinde blive virkelige Kiøbmænd; deres Opdragelse, ringe Formue vil altid blive en Hinder for dem. Ei heller er jeg imod at de sætte deres Penge, naar de have nogle tilovers, i en og anden Handel, paa

65

65

det de ei skal ligge frugtesløse. Saaledes skeer i Holland og andre Lande. Men derhos styre de ei selv for Handelen; andre, Kiøbmand, Skippere og saadanne besørge den, og annamme Penge hos dem, giøre dem og Regning over Tab og Gevinst. 2) Der kunde gierne og tillades Haandværks- Folk, at handle paa samme Maade; men vil de endeligen selv handle, da har jeg seet mange Exempler paa, at de derover ere blevne til Prakkere, og begge Dele slet bestyrede. 3) For Adelen derimod holder jeg det ei tienligt, at de indlade sig i Handel, med mindre det alerede er sleet, og blevet til en Vane, da det maaskee vilde være farligt, ja umueligt, at afskaffe den. Handelens Esprit er Fordeel, Gevinst; Adelens derimod Ære, i det mindste bør den være det. Det skeer alt for ofte at den første giør Sindet nedrigt, og til fals for Penge. Af Adelen bør fornemmelig Officierer og Æmbedsmænd tages (c). Hos dem, saa længe de ei befatte sig med

(c) Dog kan og bør ogsaa Officierer og Æmbedsmænd tages af andre Stænder, og for alle Ting sees meest paa Duelighed og Redelighed. Den er ædel, som har et ædelt Sind. Stifteren af en nye Slægt fortiener altid større Høyagtelse, end den der ved sin Opførsel giør sig til den sidste og nedrigste af sin ældgamle Stamme.

66

66

med Handelen, findes endda nogen Kiærlighed til Fædernelandet; den maae man for alle Ting vel tage sig vaere for at undertrykke i Monarchier, hvor den desuden tilforn er ofte meer end alt for liden. Vel findes Kiøbmænd af ædle og patriotiske Tanker, det nægtes ikke, endskiønt rare i Monarchier, end i Republiquer; men saadanne kan dog umuelig være saa mange iblant dem, hvis HovedHensigt er Fordeel, som iblant dem, hvis Hoved-Hensigt er Ære. Bleve alle Kiøbmænd, saa vilde den sidste endelig saa aldeles undergaae i Monarchier, at Folk tilsidst vilde delee den, og ansee den for en blot Chi- mere. Følgerne af det Principio, at alle bør legge sig efter Handel, ere ei nær saa farlige i Republiquer som i Monarchier, heldst naar de første ere af en Art, som den Engelske, thi den publique Spiritus, som Engelskmanden kalder den, hindrer, at Kiærlighed til Fædernelandet dog ei aldeles uddøer. Handelens Esprit giør dog endog i de Lande den Virkning, at mange Borgere agte deres egen indbildte Fordeel høyere end Fædernelandets; saaledes have ingen Anstalter kunnet hindre, at jo nogle Engelske have midt i Krigene med Frankrigs ei alene tilført bemældte Rige Proviant, men endog Krigs Ammunition. Intet vilde derfor efter mine Tanker blive skadeligere for Frankrige, end om det Forslag

67

67

gik for sig, at Adelen skulde handle. Riget vilde vel derved til en Tid blive rigere, følgelig ogsaa efter Anseende mægtigere, men virkelig i sig selv mindre og mindre i Stand til at forsvare sig; naar en mægtig Fiende angreb det, da vilde dets Indvaanere frivilligen overgive sig, for at redde sine Eyendele. De største, folkerigste og rigeste Byer falde jo gierne uden Sværdslag i Fiendens Hænder. De Franske Colonier have i nærværende Krig giort saare liden Modstand. At Engelland ei saa let indtages maae, foruden ovenmældte publique Spiritus, fornemmelig tilskrives dets Beliggenhed. De som uden Forskiæl ville, at alle skulle handle, ere slette Philosophi, og end slettere Politici; de bilde sig ind at ingen ere lyksalige, uden de ere rige; de tænke at Rigdom alene forsvarer Staterne, og glemme Mod, Bestandighed, Troskab, Krigs-Discipline. Vel kan Penge ei undværes i Krig; dog de giøre ei eene Sagen. En fortreflig Oeconomie, En- gelske Subsidier, Saxens Rigdomme have vel meget hiulpet Kongen af Preussen; men om hans Undersaatter ei havde elsket, tilbe- der ham, om Æren ei havde opvarmet deres Hierter, om Mod, Troskab, Lydighed, Orden ei havde været at finde hos dem alle, om Kongen selv ei havde i høyeste Grad besiddet Hurtighed, Tapperhed, Viisdom, og et

68

68

uovervindeligt Mod og Bestandighed, saa havde Han længe siden maat bukke for sine Fiender. Adelen, det er sandt, boer meget paa Landet, eyer Jordegods, sælger Vahre; er den derfor Kiøbmand. De som sige sligt, søge at tilsigte sig Seyeren ved sophistiske Ar- gumenter. Enhver Bonde vilde paa saadan Maade blive Kiøbmand, da der dog er klart, at ingen kan føre Navn af Kiøbmand, uden han giør Handelen til sin Hovedsag og jævn- lige Forretning. Agerdyrkningen er en ædel og uskyldig Haandtering; derfor ere og de som boe paa Landet gemeenligen meer oprigtige og trofaste, end Bye-Indvaanerne, og den saa kaldte Politesse, eller rettere Falskhed, som de besidde, have de maaskee i Henseende til sin Oprindelse at takke Byerne for. Mon den Franske Adel, fordi den eyer Gods, fordi den sælger Jordens Producter, er sin Konge og Fæderneland mindre tro, mindre hengiven. Jeg vil ei spaae ilde, men dette tør jeg dog spaae, at man vilde med Tiden finde stor Forandring hos den, naar den ved Handel havde faaet en anden Geist. Men derfor er det dog en unægtelig Sandhed, at Handelen er en stor og høyst vigtig Sag; at den paa og ved alle tienlige Maader og Midler bør opmuntres; at Kiøbmands-Standen er nyttig, og fortiener al Høyagtning, og al Kiøbmænd, naar ei alle blive Kiøbmænd,

69

69

befordre Landenes Beste, deels med Indsigt og frie Villie, og deels alene ved at befordre deres egen Fordeel, naar kun derhos vaaget Øye holdes over dem.

Denne Indgang har jeg anseet for fornøden. Nu vil jeg korteligen opregne de Hielpe-Midler, som, efter mine Tanker, kan eiene til at frembringe nye Nærings-Maader, og at udvide de gamle i dette Rige, hvorved jeg dog legger til Grund at alting bør skee langsomt, forsigtigt, lemfældigt, meer ved Overtalelser, Opmuntringer, Belønninger end ved Befalinger, Straf, paa det Indvaanerne kan bilde sig ind at de giorde deres egen Villie, og befordrede deres egen Fordeel, naar de virkelig giorde Regieringens Villie, og befordrede Landets Fordeel. I saa nøye Forbindelse staae egen og Landets Fordeel sammen. Men nu til Tingen:

1) Kiøbmænds Børn skulde blive ved Handelen, og saa meget mueligt i Agt tages, at deres Penge ei bleve trukne ud af den.

2) For at bevæge dem hertil skulde anseelige og formuende Kiøbmænd, særdeles saadanne som havde bragt en ny Green af Handelen i Gang, og først handlet paa fremmede og tilforn ubesøgte Stæder, nyde

70

70

alle Æres-Tegn, men ei befordres til noget Embede, paa det de eller deres Børn ei skulde trække sig ud af Handelen.

3) Belønninger skulde udsættes for alle dem der opfandt noget virkeligt Nyt, eller bragte til veye noget i dette Land hidindtil nyt og ubekiendt, enten i Handel, Haand- værker eller Konster.

4) Alle de Vare, raae og forarbeydede, som Dannemark bringer til veye, og som Norge behøver, skulde Norge tage fra Dannemark, og ei fra noget andet Sted.

5) Ligeledes skulde Dannemark igien tage alle Norske raae og forarbeydede Varer, som det trænger til. Denne Handel burde være tilfælles paa begge Sider, og er den ei tilfælles da skeer en af Rigerne for nær (d). Penge endogsaa burde føres frem og tilbage imellem Rigerne uden nogen Hinder.

6) De

(d) Nu skeer den Søndenfieldske Deel af Norge virkelig Uret, oed det den ei maae tage Korn fra andet Stæd end Dannemark, og Dannemark derimod er ei forbundet til at tage dens Jern, Master, Bredder, Glas & c. Enten bør Handelen i begge Riger i Henseende til hverandre være aldeles fri, eller og bør det ene tage det an- dets Vahre.

71

71

6) De Vare som begge Riger trænge ind- byrdes til, kan omtrent gaae lige op imod hinanden, undtagen Klæde og Silke-Vare, hvilke forarbeydes alene i Dannemark, og ei i Norge. Skulde Norge nu nødes til at tage dem fra det første Rige, da vilde den komme i Under-Balance med Dannemark, og i kort Tid blive Pengeløs, hvilket er en langt større Ulykke i dette Rige end i de fleste andre, saasom Pengene ere ei saasnart her fortiente igien, og Norge, dersom Kongsberg ei var, tilsidst ei vilde have een eeneste Skilling (e).

7) Og da Uldene og Klædes Vare ere af saadan Betydenhed, at her ved dette Toldstæd blev alene indført i Aaret 1758 for 47650 Rdlr. deraf, saa er det klart at denne Green burde for alle Ting opmuntres, vore Schafferier forbedres og formeres, gode

Vædre

(e) At forbyde Penges frie Ud- og Indførsel er en ussel Politique. Ingen Kiøbmand sender Penge ud af Landet, uden for derved at vinde, og vinder han, da vinder ogsaa Staten. Penge ere desuden ei den virkelige Rigdom, men kun Rigdoms Tegn. Mennesker, Korn og FabriqueVahre, Metaller, Creature ere virkelige Rigdomme. Hvor der ere nok af dem, der fattes aldrig Penge.

72

72

Vædre fra Engelland og Spanien i tilstrækkelig Antal forskaffes, og Klæde-Manufac- turer anlegges, og til den Ende gode Mestere udenlands fra forskrives, og siden, naar Manufacturerne vare komne i tilstrækkelig Gang, og De havde saa stor Forraad at de dermed kunde forsyne Landet eet Aar omtrent, da al Indførsel udenlands fra forbydes. Efter mine Tanker kunde mange af disse Manufacturer med Fordeel anlegges paa Hedemarken.

8) Silke-Vare ere ei nær af den Bety- denhed, thi i bemældte Aar 1758 og ved dette Toldstæd, som jeg overalt legger til Grund, bleve kun indførte deraf for 11870 Rdlr. Da saa mange formuende Folk ei findes i dette Land, som i de fleste andre Europæiske, saa er og Forbrugetsen heraf ei heller saa sønderlig stærk. Efter mine Tanker kunde det derfor beroe, i det mindste for det første og i mange Aar, med disse Manu- facturers Anleggelse (f); dog maatte nøye

ved

(f) De Manufacturer, hvortil de raae Materialier ere i Landet, ere de nyttigste, og bør først anlegges. At ville anlegge og indrette alle Ting paa eengang; er det samme som at ville have ingen Ting i Stand, thi naar man tager sig for meget

73

73

ved hvert Aars Slutning paasees, som let af Told-Boggerne kunde erfares, at Indførselen heraf ei steeg, i det mindste ei kom ud af Proportionen med de udførende, og andre indførende Vare.

9) Skulde Tilvæxten af Silke-Vares Indførsel blive for stor, da maatte nøye undersøges hvilke Stænder, der havde tiltaget i Brugen af dem, og da, efter Sagens Beskaffenhed, deres Brug aldeles forbydes visse Stænder, og indskrænkes for andre.

10) Isen-Krams Indførsel beløb sig til 14350 Rdlr. En vigtig Artikul, og meget for stor og kostbar for saadanne Lumperier. Manufacturer heraf burde derfor med al Flid opmuntres og anlegges (g).

II) Endskiønt der kun er bleven indført for 950 Rdlr. Tag- og Muurstene, saa er dette dog en Post af stor Betydenhed, saa- som deres Mængde, naar den blev fabriqueret her i Landet, vilde meget hindre Skove- nes

paa, da kan man ei oversee det altsammen, da mangle Kræfter og Penge og da komme Tingene kun i Forvirring.

(g) Allerheldst da vi have Jernet i vort eget Land.

74

74

nes Ødeleggelse- Fornemmelig ere Tagstene meget nødvendige, thi den Mængde af Bark og Næver, og Græstorv, som nu, heldst paa Landet, almindelig bruges til Tag, fordærver vore Skove og Græsgange. I Guldbrandsdalen bruges paa nogle Stæder Skiæver-Steen, som der findes, til Tag, og som baade er got og smukt. Det var at ønske, at man paa flere Stæder vilde legge sig efter at oplede bemældte Steen, og anvende den til samme Brug.

12) Thée og Caffés Indførsel beløber sig til 6660 Rdlr. Meget af den første, Heldst grøn Thée, faaes fra Holland, da den dog gandske god kan faaes fra Kiøbenhavn. Al Indførsel fra Holland og andre fremmede Stæder burde derfor reent forbydes, saasom den desuden hører til de Vare, som Norge burde tage fra Dannemark, hvad Caffé derimod angaaer, saa kunde de Norske vel have Frihed til at hente den hvorfra de vilde.

13) Af Tobak blev indført for 11900 Rdlr. i Blade, og 14000 Rdlr. fabriqueret. Dette er en vigtig Artikul, som vore Forfædre ei vidste af, men som dog ei er uden Nytte for Soemænd og Berg - Arbeydere. Her ere nu anlagde Tobaks-Fabriquer, i i Bergen ligeledes. Naar de engang komme

75

75 i fuldkommen Stand, og kunne forsyne Landet, da behøves kun Blade at indføres, og saa vil Indførselen ved Tronhiems Toldstæd alene nok blive 10000 Rdlr. mindre.

14) Af Jern kom her ind for 8500 Rdlr., men det er altsammen Søndenfields fra, følgelig ei Riget til nogen Skade Skulde de Jernværker, som her Nordenfields nu paa nogle Aar ere anlagde, komme i forønsket Stand, da vilde det hæmme den skadelige Handel, som et fremmed Rige driver i denne Post med os.

15) Steenkuls Indførsel beløber sig ei til meer end 562 Rdlr., hvoraf det meste er medgaaet til der her værende Sukker-Huus. Men endskiønt denne Indførsel er kun saare ringe, saa er det dog en Post af stor Bety- denhed. Thi kunde Steenkul findes i Norge, som hidindtil ei er skeed, saa vilde Skoven derved meget spares, efterdi Brændeved da ei blev forbrugt i saa stor Mængde (h).

16) Af Krud blev kun indført for 3823 Rdlr., hvilken ringe Quantitæt maa tilskri-

ves

(h) Særdeles da det er en afgiort Sag, at Steen-

Kul bruges med Fordeel, til at smælte Metaller

76

76 ves de alerede anlagde Krud-Fabriquer, endskiønt de endnu ei ere komne i fuldkommen Stand.

17) For 1662 Rdlr. Salpeter blev indført, som forbrugtes til den her værende Krudmølle. Ønskeligt var det, om vi kunde selv berede Salpeter, men paa den Maade denne Sag hidindtil er bleven angrebet, gaaer den ei an. Dog at Salpeter findes her, der- paa er ingen Tvil.

18) Sukkers Indførsel er anseelig høy, nemlig 28400 Rdlr.; men da den kommer altsammen fra Dannemark, saa er denne Handel ei skadelig. Tilforn førtes Sukker forarbeidet ind, nu forarbeide vi det selv; da var Indførselen endda langt anseeligere.

19) Af andre Ting indførtes for 5550 Rdlr. Salt, en umistelig Vare, som vel tildeels sydes her i Landet, men til Skovens største Skade, og er desuden meget slet, og langt fra ei tilstrækkeligt, ei heller tienligt til de fleste Ting. Ønskeligt om det kunde aldeles afskaffes. 5700 Rdlr. Viin, i visse Henseender en aldeles umistelig Vare, og i visse ligesaa umistelig efter Verdens nærvæ- rende Forfatning; Hvorfor den hverken bør forbydes, ei heller betynges med høyere Paa-

77

77

læg; 16680 Rdlr. Hamp og Hør; 8170 Rdlr. Urtekrams Vare; 1016 Rdlr. Sæde; lutter umistelige Vare, og som hverken en- ten ikke til gavns groe, ei heller vel kunne fabriqueres her i Landet. Desuden ere endeel andre Vare indførte, som vel enten til Nød kunde voxe her, eller og Med Tiden fa- briqueres her, som Humle for 540 Rdlr., hvilken ringe Indførsel kommer deraf at Humle avles i temmelig Mængde i dette Stift, i adskillige Bøygder, heldst i Su- rendalen; Hatter 1034, linnede Vare 18420, Kniplinger 500, Kort 1930, Leder 4000, forarbeidet Sølv 840, men som enten ere saa ubetydelige at de ei bør komme i nogen Betragtning, eller og med alt for stor Møye, og maaskee aldeles ikke, komme til nogen Fuldkommenhed. Ved at legge sig efter for mange og smaae Ting forsøm- mes ogsaa ofte de store. At indføre aarligen for 500 Rdlr. Humle skader os ikke, men at indføre Korn for 50000 Rdlr., som jeg i forrige Afhandling haver omtalt, er ødeleggende. Lader os arbeide vor Jord vel, rødde mere, saae Korn, og overlade mindre Nødvendige Ting til andre. Non omnis fert omnia tellus. Desuden maae man ei ville have alting i sit eget Land; det er baade umueligt og skadeligt, om der end var mueligt. Al Handel vilde da ligge. Skal den

78

78

blomstre, da er det ligesaa nødvendigt at føre ind, som ud.

22) Fra Dannemark indførtes herhid i bemældte Aar for 52000 Rdlr. Vare, og til Dannemark herfra 9200 Rdlr.; altsaa vandt Dannemark anseelig fra Tronhiem, og alt for meget, hvilket kommer deraf, at der ei tages vore Vare; Hollænderne skaffer Sild, Sverrig Kobber, Fremmede undes altsaa heller Fordelene, end der Folk der tilligemed det Danske staaer under een Konge. Fra andre Stæder i Norge blev hidført for 10900 Rdlr., og til dem udført for 5600 Rigsdaler. Korn Vare og Sukker giør den store Indførsel fra Dannemark, og Jern fra andre Norske Stæder. Fra Holsteen blev indført for 7600 Rdlr., og did udført for 2800 Rigsdaler. Det meget Brændeviin som kommer fra Altona har nok giort endeel til denne Holsteenske Indførsel. Tronhiem tabte altsaa i bemældte Aar anseelig i Handel med alle Kongens Lande. Vandt derimod ved den fremmede Handel; thi udenlands fra blev indført for 193000 Rdlr., og til dem udført for 257000 Rdlr. Men naar al Indførsel og Udførsel legges sammen, saa bliver dog den overskydende Fordeel ei fuldt 5000 Rdlr., hvilket alt for meget nærmer sig Under-Balance. Og naar adskillige Be-

79

79

tragtninger tages under Overveyelse, saa er det at frygte for, at Tronhiem haver udi fornævnte Aar endog havt Tab.

21) Naar betænkes af hvilke Vare der ere førte meest ud, og hvilke følgelig meest gavne Landet, saa kan man let derefter fastsætte, hvilke Nærings-Midler meest bør op- muntres. Udførselen var 1758 saaledes: Kobber for 150000 Rdlr., Fisk og Sild for 66480 Rdlr., Bord og Trælast for 26405 Rdlr., Tran for 15400 Rigsdaler, Skind-Vare for 4100 Rdlr., Mølle-Stene for 2120 Rdlr., Tiære for 1412 Rdlr., Æderdun for 445 Rdlr., og adskilligt andet for 595 Rdlr.

22) Kobberen, som det meste, vil jeg først tage under Betragtning. Der er klart at om denne Green manglede her, saa vilde ei alene Tronhiems Bye, men endog Tronhiems Stift til deels være inden en kort Tid forarmet, ødelagt, og paa sine Stæder ubeboeligt, heldst omkring Røraas, hvor fast aldrig Korn kommer til Modenhed. Det er og klart at denne Artikul er egentlig kun høyst vigtig for en stor Deel af Tronhiems Stift, saasom Kobber: Værker ellers ikke findes i Norge, undtagen FriderichsGave eller Foldalen i Christiania Stift, og

80

80

Aardal i Bergens, hvilket sidste dog giver flere rare og smukke Stuffer af sig, end anden virkelig Nytte. Men endskiønt Kobberen kun er høyst vigtig for endeel af Tron- hiems Stift, saa er den dog vigtig for det gandske Land ved den Indflydelse og Sammenhæng, som det ene Landskab har paa og med det andet. Indvaanerne af Hedemarken og Guldbrandsdalen afsætte deres meste Korn ved Værkerne, som de ellers, heldst de sidste, ei vilde faae saa god Priis for. Af de Nordenfieldske Værker er Røraas det største, som frembringer meest Kobber, men tilligemed det vidtløftigste og kostbarste, som derfor og, naar det engang kommer ret paa Knæ, vil blive vanskeligt at hielpe til rette igien, hvorfor det nødvendig i Tide maa gribes under Armene (1). Meldals eller Lykkens Kobber-Værk drives lettest, men som det kun har een Grube, saa hænger al dets

Lykke

(1) Da dettte Vark haver i saa mange Aar indbragt Kongen i Told og Tiende aarligen 35000 Rdlr., saa Bør det næst efter det Kongsbergske Sølvværk ansees for det betydeligste Bergværk i Norge. Sandt nok at den Nytte som Landet trækker af det, er endda langt større end bemældte Summa, men mange troe ei, at en Ting er til Nytte, uden den directe bringer noget ind i Kongens Cassa.

81

81

Lykke af dets Af- eller Tiltagelse (k). Quichne eller Indsat begaaer sig med Møye; vel falder den ædelste Malm der, men kun i saare ringe Mængde. I forrige Sæculo var Værket i god Stand, men Gruben styrtede ind, og nu graves i Ruinerne uden at kunne finde Gangen igien. Selboe er det sletteste, har bestandig havt Frihed, og er endda drevet med Zubus (i). Der tvistes meget om hvilket Nærings-Middel er fordeelagtigst for Landet. At sette Jordbruget tilside, som uden Tvil er det nyttigste af alt i sig selv og under alle Omstandigheder betragted, saa bliver vel for Tronhjems Amt Kobberen for nærværende Tid det vigtigste; men taler man om Tronhjems Stift, og end meer om gandske Norge, saa er det en anden Sag, thi da beholde Fiskerierne uden Tvil Prisen; thi endskiønt Stor-Silden er forsvundet i Christiansund, saa fanges der dog endda saa megen feed Sild, og ved Sundmør, Nordmør og Romsdalen saa megen Fisk, og i Nordlandene er saa stort Fiskerie, at man næsten kan sige at det er deres eeneste Nærings-Middel: saa at Fiskerierne i ganske Norge ei alene overgaaer i Vigtighed Kob-

(k) For nærværende Tid er Meldals Kobberværk kun i slet Tilstand.

(i) Nu har dette Dark dog forbedret sig noget.

82

82

ber-Værkerne, men endog Sølv-Værket føyet til dem. Udførselen viser, at SaugBrugene ei indbringe Tronhiem meer end den femte Deel af det Kobberen indbringer. De bør derfor staae langt tilbage. Syn- denfields derimod ere Sang-Brugene af langt større Betydenhed, og bør derfore der mere i Agt tages. Men overalt føde de ei saa mange Mennesker som Berg-Værkerne, hvilket er en vigtig Post, og af endda større Betydenhed end Penges Gevinst og Indbringelse. Skovene staa og ofte paa saadanne Stæder, hvor de vel kan nyttes til Kul og følgelig til Berg-Værkerne, men ikke til Saug-Tømmer, for de Fald og Fosker som ere i Floderne, paa hvilke de skulde flodes ned. Al den Kobber fom føres ud til Fremmede er raa, undtagen et vist Antal, som bliver platted efter Forordningen. Dog bliver saa meget Kobber her i Landet, at vi selv forarbeide det meste af vort nødvendige Kiøkken-Tøy. Den raa Kobber sættes vel af udenlands; men den plattede ikke, og ligger usolgt i mange Aar, hvilket maaskee maae tilskrives de Fremmedes Politique, og at de selv platte Kobberen. Vel var det at ønske at dette blev forandret, og at meer forarbeidet Kobber blev udført, og mindre raat; men hermed maatte gaaes langsomt, og kun en liden Deel i Førstningen forarbei-

83

83

des, for den Sammenhæng og den Credit, som vore Kiøbmænd have med og hos Hollænderne, saa og for den ringe Deel som det Norske Kobber udgiør af den store Mængde der aarligen kommer til Holland. Dersom god Galmey fandtes her, eller og kunde faaes udenlands fra, saa kunde Messing- Fabriquer paa beqvæme Stader anlegges, som af alle Maader, paa hvilke Kobberen afsettes og forarbejdes, er den fordeelagtigste; men hermed maatte og gaaes langsomt og varsomt. Nogle ville vel spørge, hvorfor jeg ei gaaer i større Detail, og ei beskriver Maaden hvorledes alt dette skal og bør indrettes, og dernæst, hvorfor jeg ikke selv, som en Participant i Kobber-Værker legger Haanden paa Arbeidet; men hertil svarer jeg, at jeg reent ud maae tilstaae ei at have den Indsigt og Kundskab, som udfordres til at gaae i Detail, og hvilket Menneske besidder vel den i saa mangehaande Ting, hvoraf naturligviis følger, at jeg maae holde mig fra selv at indrette noget saadant. Et er at have almindelige Begreb om mange Ting, deels ved Læsning, deels ved Eftertanke, deels ogsaa ved Sandserne, et andet er at have de meest særdeles Begreb om samme Ting, som ei faaes uden ved nøye at have seet mange deraf, og selv i visse Ting arbeidet paa dem. Mange ere gode Critici over

84

84

de Ting, som de ei selv kan giøre, og mange giøre Tingene got, og creticere slet over dem. P. Corneille var en uforlignelig Poet, men en maadelig Criticus i Poesie. Det gaaer undertiden saa vidt, at Arbeideren giør sit Arbeid fortreflig efter de Regler, som han engang har lært, men er derimod ei i Stand til at opfinde det mindste Nyt eller Forbedring i samme Slag, som derimod en anden, der ei kan giøre det mindste af hans Arbeid, formaaer at frembringe.

23) Fiskerierne ere paa de fleste Stæder i Riget anseelige, men det var at ønske at Silden kunde virkes paa den Flamske Maade, da den vilde komme i langt høyere Priis hos Fremmede, og være langt varigere. Men hertil udfordres Eege Fustagier. De falde ei i Landet, undtagen at maaskee nogle kunde faaes vester fra af Grevskaberne. Vel vilde de blive noget dyre; dog tænker jeg at Sildens høye Priis rigeligen erstattede det. At det er mueligt at virke vore Sild paa Flamsk Maade er jeg overbeviist om. En Provst i dette Stift, Hr. Peter Hersleb, giør det. Han besidder god Indsigt i Fiske rierne, og god Kundskab om Fiskene. Nogle paastaae at Norge ei kommer i ret Stand førend Fiskerier, Saugbrug og Bergværker nedlegges, da det dog er klart for saavidt

85

85

Tronhiem angaaer, at Kornets Indførsel ei beløber sig til nær saa meget, som de andre Producters Udførsel; thi Kornet, Maltet og Brændevinet indberegnet, udgiorte kun 58720 Rdlr., og Kobberens, Saugernes og Fiskeriernes Producters Udførsel 242885 Rdlr., følgelig meer end fire gange saa me- get. Og det høyeste Agerdyrkningen hos os kan drives til, er vel at forsyne os selv. Og om vi end engang bleve i Stand til at føre ud, til hvem skulde det da skee? hvem skulde da kiøbe det? Overalt maatte meget Korn udføres inden det vilde veye op imod ovenmeldte Producters Summa. Men Jordbruget føder flere Folk, og sætter flere i Arbeid, jeg giver det vel Magt, endskiønt Fiskerierne og Bergværkerne ogsaa anvende mange Arbeidere. Men mon man ei kan drive det ene uden derfor at forsømme det andet. Om alle Lande lagde sig alene efter Jord-Dyrkningen, saa skulde man snart see, at endskiønt den for sig betragted føder flere Mennesker end noget andet Nærings-Middel, saa vilde dog Verden da inden kort Tid faae færre Indvaanere end nu, saasom de flittige Agerdyrkere ei kunde afsætte deres Korn til nogen, og selv ei heller være i Stand at fortære det; thi eet Menneske kan vel uden Tvil ved sin Flid bringe meer Korn tilveye af Jorden end han formaaer at æde. Nu

86

86

findes saa mange Tusinde i Verden, som ei dyrke Jorden; de tage Kornet af Agermanden, og forsyne ham igien med Klæder, Huusgeraad, Metaller, Penge og mange Slags Mad-Vare. Denne Omskiftning holder Verden vedlige. Bort derfor med saadant underligt Indfald. Hertil kommer at mange Egne ei ere sønderlig i Stand til at frembringe Korn. De maatte jo altsaa ligge øde, naar Fiskerier, Værker og Saug- bruger skulde nedlegges. Mange Klipper kan ei frembringe andet end Træer. Man kan let hugge dem ned for Fode, men derfor ei siden saae paa den næsten bare og bratte Klippe. Og dette passer sig ei alene paa Tronhjems Stift, men endog i Almindelighed paa Norge; thi hvilke Fordeele har ei Christianiæ Stift af sine Saugbruger og Jernværker, Nordlandene af sine Fiskerier. Driver ei Saxsen sine Bergværker, og hvo tør derfor paastaae at Jorddyrkningen for- sømmes der.

24) Saugbrugerne ere af de 3 Hoved-Pro- ducter, som herfra udføres, de som bringe Tronhiem mindst ind, dog maae herved agtes, at deraf forbliver meer i Landet til Brug end af Kobberen. Men ere Saugerne de mindst vigtige her, saa ere dog Skovene i sig selv derimod desto vigtigere. Uden dem

87

87

kan Bergværkerne ei drives, vore Huse ei bygges, ja uden dem maatte vi fryse ihiel, og spise raae Mad. De fortiene derfor høyligen vor Agtpaagivenhed. Om det end der- for var mueligt, at Korn kunde voxe overalt, hvor de staae, som det dog aldeles ikke er, saa var dog intet daarligere, end at rydde dem bort uden Forskiæl og Eftertanke. Mange Lande sukke nu over deres alt for store daarlige Flid med at forøde Skovene. Os vilde det endda gaae langt værre; hos os, hvor Vinteren er saa meget lang. Vi have tilforn for at drive Værker og Saugbruger, hugget Skoven bort for Føde paa eet Stæd. Det bør vi herefter lade blive, thi heraf flyder at ingen Skov paa saadanne Stæder igien opvoxer af sig selv, saasom Frøet er borte, hvoraf det skulde voxe, og hvoraf Gran og Fur eene voxe. Og om man end vil plante paa saadanne Stæder, saa ville dog Planterne ei ret fort, heldst om Stæderne ligge meget høye, formedelst Vindens Magt, og Sneens Tyngde. Skal derfor Skov igien komme til at opvoxe paa slige Stæder, da maae den saaes gandske tæt ved den som staaer tilbage i Dalene, og siden efterhaanden alt høyere og høyere op ad. Paa nogle Stæder, hvor Grunden er af den Be- skaffenhed, at Skoven kan vel voxe, var det maaskee og got, at indstille Saugerne for no-

88

88

gen Tid. Paa andre Stæder derimod er Jorden saaledes beskaffen, at Træerne aldrig blive store, og tilsidst forraadne og forgaae, men alligevel ei blive huggede, fordi de ei have Saug-Tømmerets ansatte Størrelse, eller og ingen Værker findes i Nærværelsen, Da de dog meget vel kunde tiene til Legter og Spirer. Det var got om saadanne Stæder un- dersøgtes, men det maatte skee med Kundskab, Flid og Redelighed, at ei god Vox-ter-Skov blev medtaget. Ønskeligt var det og, om vi kunde faae nok Tagstene i vort eget Land; derved vilde Skovene meget spares, ligeledes ved at sætte Steengiærder paa umulige Stæder. At afskaffe Gedder vilde vel og spare Skoven, men trykke den Norske Bonde for meget, som af dem har overmande stor Nytte, allerheldst Melk er en af hans fornemste Retter.

25) Paa mange Stæder kunde og Rødder af Furre-Træer med større Flid opsøges, end som nu skeer, og Tiære af dem brændes.

26) Alle Laug burde ophæves, thi de legge Baand paa Vindskibelighed.

27) Finmarken burde have Frihed at handle med alle Kongens Underfaatter uden Forskiæl. Det samme bør og siges om Island (m).

(m) Alt hvad den nu anordnede Commission paa

Island kan udrette, bliver til ingen Nytte, der

89

89

28) Større Flid burde anvendes paa at udrødde Skade-Dyr, Ræve, Biørne, Ulve.

29) Veyene ere aldeles forsømte i dette Rige, og kan aldrig komme i Stand, saa længe Fogderne skulle have Opsyn med dem, fordi de have saa meget andet at bestille, at de undertiden behøvede at multiplicere sig til fire, fem Personer. Ønskeligt var det derfor, om een Veymester blev beskikket Søndenfields, og een Nordenfields, ligesom tilforn (n).

30) Det var vel bedre om Forpagtnin- ger aldrig bleve overdragne uden til den heele

F 5 Almue,

som dette arme Land ei faaer fri Handel. Fiske- rierne og Faare-Avlingen ere de vigtigste Ting, som der bør opelskes. Jeg troer ogsaa at Korn kunde der frembringes, hvis man fik Sæde-Korn fra det Nordenfieldske i Norge, og lod en eller flere Islændere lære den der brugelige Agerdyrknings-Maade, saa og saaede i de Bakker der vende imod Solen, og hvor Dalene ere noget brede. Belønninger burde udsættes for saadanne Ting.

Men om Island behøver jeg ei at skrive, da vi have Vidalins fortreflige Værk, udgivet og forbedret ved Erichsen,

(n) Nu er denne Mangel bleven afhiulpet ved at sætte en Veymester Søndenfields, og en Nordenfields, og ere Veyene ogsaa siden den Tid bleven mærkeligen forbedrede.

90

90 Almue, den heele Stand som det vedkom, og ei til nogle saa særdeles Personer (o).

31) Alle Monopolier burde afskaffes og aldrig herefter tillades (p).

Vel kan endda meget mere siges og skri- ves om dette Riges oeconomiske Indretning, men det er ubekiendt for mig; og skal intet meer glæde mig, end om alle retskafne Patrioter ville forbedre. udvide, forøge disse mine ringe velmeente Tanker.

Til Slutning vil jeg anføre noget lidet om den private Oeconomie, som i adskillige Ting er her fordærvet, lige<aavel som paa andre Stæder, 1) Ere Tieneste Folk meget ufornøyelige, saa at de aldrig faae nok op; de ere og meget skiødesløse med Ilden, hvilket dog engang til Advarsel burde haardeligen straffes efter Forordningen. Og dernæst 2) leve mange over deres Kræfter, en Sag

(o) Denne Sag er des værre ei bleven taget i Agt, og var det saa farligt for nogle Aar siden, at handle om den, at den velfortiente Capitaine Lütken maatte i sit ypperlige Skrift: Tanker til høyere Eftertanke, udelukke det hele Capitel herom, dog kan dette aldeles ei legges den brave Censor til Last, thi da turde man hverken skrive, ei heller tillade at skrive noget imod en Anstalt, som Regieringen havde giort.

(p) Saadant bør dog ei udskrækkes til Foretagender, der udfordre store Kræfter, som det Asiatiske Com- pagnie, og flere saadanne Indretninger.

91

91

som ei kan forandres uden ved Opdragelsen, fornemmelig Fruentimrets. Jeg vil dog give dette gode og velmeente Raad at alle og enhver skulde holde nøye Regning over Deres Indtægt og Udgift, og aldrig lade den sidste overgaae den første. Raadet er simpelt, gammelt og almindeligt, men sikkert og ubedrageligt. Den store Baco siger, at naar man ei vil formindske sin Boe, bør man aldrig af sine Indkomster aarligen forrtære meer end de tre-fierde Parter, saasom Eyendeelene ere uvisse i Verden, og kaste et Aar meer af sig og et andet Aar mindre; og vil man formeere sine Eyendeele, da bør man ei fortære mere end de to tredie Deele af Indkomsterne. Jeg sætter at en har 2000 Rdlr. om Aaret, vidst og uvidst. Han bør i første Casu ei fortære meer end 1500, og i anden ei meer end 1334. Derhos maae man tage sig vel i Agt for ei at kiøbe alt hvad man seer, efter den gamle Catonis Regel, at en god Husbonde bør være vendacem non emacem. Endelig var det og got om man i Henseende til alt det, der hører til Klæderne, foresatte sig aarligen en vis Summa, som man aldrig under noget Paa- skud vilde overgaae, men vel forringe efter eens Trang til Klæder. Mig synes at den Allerforfængeligste, naar den kun besidder mindste Fornuft, ei har at klage, naar jeg sætter at en der har 1000 Rdlr. Indkomme om Aaret, og er en

92

92

gift Mands-Person, aarligen hertil forbruger 150 Rdlr., og et gift Fruentimmer 200, thi de bør tænke paa de Børn, som de enten ale- rede have, eller og kan vente: Et ugift Mandfolk 200 Rdlr., og et ugift Fruentimmer 300 Rdlr. Alt dette stiger og aftager saaledes i Proportion af deres Indkomster; dog paa den Maade, at om end nogen havde 5000 Rdlr. om Aaret, hvilken her i Landet er en meget riig Mand, og overmaade siælden at finde, saa skulde han, dersom han var af Mandkiønnet, naar han var gift, hertil ei anvende aarligen mere end 250 Rdlr., ugift 500 Rdlr.; var det en Person af det smukke Kiøn, gift 500 Rdlr. , ugift 1000 Rdlr., hvilke Summer skulde være de høyeste nogen burde gaae til. Mig synes, at alt det, som strider herover, er meer end Overdaad. I Mangel af saadant Overlæg skeer det saa ofte desværre, at endog de rigeste Folk fattes til nødvendige og anstændige Udgifter, og fornemmelig aldrig ere i Stand til at hielpe deres trængende Næste. De ere derfor de virkelige Fattige (q).

(q) Nu vil jeg anføre nogle Ting, som ved videre Eftertanke ere rundne mig i Sinde. I den første Tome af de Tronhiemske Samlinger, udi det Stykke om Videnskaber, haver jeg beklaget den Mangel som Norge har paa et Universitæt, saa og paa et offentlig Bibliotheque. Nu have adskillige i disse Tider yttret sig med det samme, og

93

93

kan jeg ei andet end bifalde dem. Jeg tænker naar det kom til at bestaae af 7 Professorer, nemlig I Theologus, som tilligemed maatte docere det hebraiske og de andre østerlandske Sprog, I Medicus , I Jurist, I Philosophus, I i Physiquen og Natur-Historien, I Mathematicus, I i Historien og det grækiske og latinske Sprog, var det for det første rigelig besat. Hver burde, foruden fri Vaaning, have 800 til 1000 Rdlr. i aarlig Løn, og ei mindre, thi ved ringere Løn kan vel Professores tvinges til, flittigen at holde Collegier, men de blive derved alt for afhængige af deres Tilhørere; desuden erhverves den sande Lærdom ei ved Collegier, men alene en Superficiel. Norge kan ei heller tilveyebringe saa mange Studentere, at de bleve i Stand til at underholde Professorerne, og Fremmede komme vist ei til saa langt et bortliggende Land, for at studere. Vel sandt at det burde staae de Danske frit for at studere i Norge, og ligeledes de Norske i Dannemark; derved vilde fremkomme en lykkelig Emulation; og som man kan være vis paa, at Professorerne i begge Lande vilde anvende al behørig Flid, saa vilde venteligen ligesaa mange Norske drage til Kiøbenhavn, som Danske til Norge, følgeligen de Studerendes Antal i Norge aldrig blive saa stort, at Professores kunde ved Collegier erhverve noget tilstrækkeligt. Naar Lærde skulle arbeyde med Munterhed, da maae de ei være betyngede med Nærings Sorger. At handle anderledes,

94

94

lugter af Despotisme og Tyrkiske Principier. Vel sandt at Peter Czar behandlede sine Russer paa saadan Maade, men Danske og Norske have i mange hundrede Aar ei slægtet de da værende Russer paa, og endda bliver det et stort Spørsmaal, om Peter ei gik for vidt, og om han ei ved Mildhed havde i visse Ting kunnet udrette det samme, som ved Strænghed, ja maaske mere. Men at komme til Universitætet igien, da burde det efter mine Tanker anlegges Søn- denfields i en af de smaae Stæder ved Søen, som Christiansand, dog ei alt for nær de Svenske Grændser, og derfore vesten for Christiania, dog i saadan Bye, at man strax kunde kiøbe de fornødne Gaarder til Professorerne, paa det man ei strax stulde sættes i alt for stor Bekostning ved at bygge dem, maaske det og kunde anlegges i Kongsberg, hvilket vilde have sine Fordele, og ogsaa sine Uleiligheder. Naar Universitætet kun først blev anlagt, saa er jeg vis paa, at bemidlede Nordmænd vilde ved Testamenter og ved Legata efterhaanden understytte det videre ved Stipendier og Collegier for Studentere, ved Bibliothequets Forøgelse, ved en botanisk Hauges Anleggelse, ved Anskaffelse af gode mathematiske og physicalske Instrumenter, ved at lade kyndige Mænd reise om i Landet, for at giøre gode Charter, for at undersøge Landets physiske Beskaffenhed, og for at aftegne de faae endnu overblevne Antiquitæter, og see at bringe mange Diplomata og Skiøder

95

95

og andre Manuscripter for Lyset & c. Men Regieringen maatte da og holde nøye over, at ingen bleve befordrede til civile og geistlige Æmbeder, uden de havde staaet sig got ved Examina, efter de Forslag, som den Indsigtsfulde Philocalus haver giort. De mathematiske Skoler i Christiania og Tronhiem, og Seminarium Fridericianum i Bergen maatte udvides, saa at de tilligemed kunde blive som et Slags Real-Skoler for dem, der tænkte at blive Handelsmænd, saa og Officierer, paa det man engang kunde komme saavidt, at ingen maatte blive Officier, uden han havde god Kundskab i Mathematiquen, og kunde skikkeligen tegne. I det meget gode Skrift, kaldet Philonorvagus, saa og i det om en Norsk Hyrdes Indtagelse i et Fiæld, forekomme mange gode Forslag, om hvilke det var at ønske, at de maatte komme længere, end paa Papiret. Nogen vilde maaskee indvende imod et Universitæts Oprettelse i Norge, at de Danske og Norske ere for lidet talrige til at underholde to Universitæter; men hertil svarer jeg, at det ei forholder sig faa, efterdi vi med to Millioner Mennesker vel ere i Stand til at underholde 2 Universitæter, naar Sverrige med ei stort mere kan underholde 3, og Skotland 4.

For nærværende Tid er intet som trykker Norge mere, end den store Penge-Mangel. Mange Ting have stødt sammen, for at frembringe den,

96

96 thi en alene kunde Landet vel have overvundet. Dets Exporter have i nogle Aar enten aftaget, saasom Fiskerierne, eller og været i ringe Priis, som Kobberen, og Bordene eller Brædderne. Sølvet haver man bortført, og bortfører endnu, og skiller saaledes dette værdige Folk ved deres eget Sølv. Ved Extra-Skatten haver man forarmet Landet, som nødvendig maatte udtømmes ved bestandig at føres fra, og aldrig ind. Ælen-digheden er nu derfore saa stor, at udi Gudbrandsdalen, en af de frugtbarste Bøygder, maae Almuen spise Barke-Brød; for nogle Aar siden døde mange Mennesker af Hunger udi Aafiorden. I saadan Tilstand undsaae man sig dog ei ved hist og her, at udpante en Mands eeneste Gryde, Skindfæller, som de sove paa. Fisker-Garn, hvormed de skulle fortiene deres Føde, altsammen for at betale Extra-Skatten. Dog hvad vil jeg tale om Norge, da vi nyligen udi vore offentlige Tidninger have læst en Behandling af samme Aarsag og Natur udi Helsingøer, saa got som under Kongens egne Øyne, endskiønt uafvidende, en Behandling, som man ei skulde troe at være muelig, at kunde øves udi et christeligt Land.

Alle disse mine ringe Forslag underkastes andres Prøvelse, da jeg letteligen haver kunnet

tage feyl i noget; ei heller ønskede jeg just at see dem iværksatte strax, og i denne Tid, da saa mange andre Forandringer skee, saasom alt for mange Ting at forandre paa eengang let kan forvolde Uorden, og at man ei nøye nok overlegger Tingene. Sed manum de tabula.