[Rejer Gjellebøl] Samtale imellem Einar Jermonsøn og Reiar Randulvsøn paa Opland i Aggerhuus-Stift i Norge.

Samtale imellem Einar Jermonsøn og Reiar Randulvsøn paa Opland i Aggerhuus-Stift i Norge.

Kiøbenhavn 1771.

Trykt og findes tilkiøbs hos J. R. Thieleboende i Peder Hvitfeldts Strædet.

2

        

3

Erindring "Dette Skrift er mig saaledes tilsent i et Brev, dateret Opland den 15 April

1771, og skrevet paa norsk, jeg har tryk- ket det efter Begiering, tilligemed Brevet; men for at giøre det forstaaeligt for danske Læsere, besørget den oversat ved en i det norske Sprog kyndig. Om dets Indhold, maa de som ere Norges Oeco- nomie bekiendt, best dømme, da jeg ei derfore kan eller vil være garand."

Forlæggeren.

4

Brevet.

Wii har hørt at Kongen har tillat at trøke Bøker, uten Bispen eller anden Øvrighed skrifer paa, eller maae spørge, hvem har skrevet Bogen, vi senner Eder derfor denne Bog, som er saa san- færdig som Gud skall hielpe os; men I maae ikke lade nogen vite, at vi har sent Eder den, saa blir vi uløkkelig af vor Øvrighed; thi

5

5 de vile intet høre Sandhed. Vi unde Eder Bogen og Fortiene- tienesten; men ville I ikke trøke den, saa levere den til Kongen, han faaer desverre naak høre det er sant. Forstaaer I den ikke, da faae norske gemeene Kriigs- Folk, de forklarer den naak.

Opland den 15 April 1771.

Einar Jermonsøn.

Reiar Randulvsøn.

6

Qva meina Du Reiar Randulvsön, om detta møke skri-ves fraa Kiøpenham, han Faer præstgarn, fortælle, mei møkæ derom, sist Syndag je var i præstgarn. Han sa me: somme skriv at præst-Gossi ska seljas, at Kongin deraa kune faae pen- ninger til Rikernes Giels Betaling.

7

7

Somme taler om, at Ant- mænder, Fouter aa Skriverer aa Offeserer, som hadde Bonde-Gods aa Skog-Eiendomer, mere en den Garn dei bur paa, skulle fløttas tæ anre Jesrecter, haar dei inte hadde saadan Eiedom; han tala au om, at mange høg Øvrighet i Kiøpenham var rudisert for Minesering tæ Kongins Casse.

Ja, min goaste Granne Ein-

ar Jermonsön, dæ maa ful være møke paa fær me stor pengtraang i Rickerne; men Gud geve det var den gamle Tia, da dæ inte var enken aa faa, men mange Bøen som hadde nogle Tusend Dalar staaende paa Kiste-Bot-

8

8 ne, i greie Kroner aa Speisier, de var ful inga Sak aa løysa Krona for Giella, aa var dæ myky bære at Kongin var sky- lug sit eie Folk, en desse uten- lanske Fanta i Holland aa Hamborg. Je har hørt seia, at dei tar over tiuge ta Hundre, aa du veit skiøl, da vi hadde peng laante vi, Bone imellem Bone, for Tre; men sae han Far præst- garn dei inte haar de er vorti ta Kiste-Penge vore. Nei, det ska je seia dei: myky er vel gaat ut i Skatter paa noen Aar, men mer har præsten, Fouten, Skrivern, pruceratera aa Lensman etig op, ja naar je unatar præsten, som just inte diker mere ein tæ nøtørt, saa tør vel

9

9

mange ta dei andre Kæra, enda ha druki baade vor aa sie eia Velfert bort, ja meir, dei har narret os tæ aa bli Fyllehunner, at dei kunne bruke sit Væsen, naar Forstana vor var borte, for Du ska alti merke, at den gemeint man er myky villiu tæ aa apa etter de Store, Offesera var au grome nok for Comederinga tæ Holsten; men han Far skiøl i Kiøbenham, har mønstra dennom saa pas, at je trur dei som er at er bra Kæra, aa skulle der være noen igien som har Lyst tæ aa drike, stava aa giøre Ont, saa trur je naak Øvrigheta doms Kustar bra etter, saa dei inte tør gaa aver pligta. Je vil unata præsten han

10

10

tær Kua for Lik-preka, naar han kan faa a, han tar Kiøring aa Føring ta Landboen, sommetier belelig, aa sommeti ubelelig, han har Menighetas Go- dedighet, af Ferskmat, Slagt, Smør, Eg aa viere, han tær Ting i Naturn, Offer tæ Høg- ti aa Brøløper Fæstings-Daler eller toe, Arbesdag paa præst- garn ta Hußman, Inderster aa dere Kaanaar, aa mer smaat for Sogtnebo aa viere; men alt detta vil vi une hannom, naar han er en retskielug man i Lærdom aa Levnet. Kongin ska derfor inte tapa, ti præsten har nødi dæ han faar, han har mange Bon, aa ingen kommer Nora eller Sønna, Fout, Skri-

11

11

ver, prucerater eller Offeser uten de ska in i præstgarn, aa læ fei traktere sommetier to, tre Dage i Slag, aa skulle Manen vel tage Trakteringa ifraa, naar Menigheta inte bar tel en, aa haa Lyst skulle han saa ha, tæ aa forplante Guds Ora, crestelig Leven aa Lydagtighed imod Kongen, eller aa Kraft skulle han ha tel aa trøste den be- engsta. Samvettugheta, naar han skielv leve i komar aa angest for føa, aa klæa, det er inte forgieves som Gud skielv har sagt, at endog Ravner skulla brige dom Kiøt, dæ er heller inte reint bortkaste hvad vi gir præsten, han hielper dog aafte den Fattige og andre Nødliden-

12

12

de med Koun aa penge, naar han hør dom; men nu trur je heller inte at penga tryker præ- sten, ti han gir stor Skat aa Contribus. Dæ eineste som je synes om præst-Gossi, de var, at naar ein eller anen Hær blei byxel liu, kune nok han Far skiøl i Kiøpenham befale at Offesera vora skulle faa ein Byxel-Gar, for Byxel aa Land-Skyl etter Laaga, saa kune de fattige Of- fesera som naa maa fara aa frakle fra ein tæl anen Bon-Gar os aa sei skielv tæ Byrde, ha en viß Hemsta, aa de kune aa hielpe noko tæl den vesle Solla dei har, naar dei inte maa ta uvis- se Aksiser.

13

13

Det som Du fortæller spaieres om Antman, Fouter, Skrivera aa Ofessera, at dei ska fløt- tes i anre Jestrecter, naar dei har myky Jordgos, mange Garrer aa Skoger, da Gud gie de

var sant, saa fek vi inte saa myky daglig paaheng aa Tyngsel, me Kiøring aa Føring, iæmt aa samt, saa kune Bon faa Ti tæ aa bruke Gara sine, aa mangein kune læva væl af det dei forpagter aa prangrer bort, for stor aa obelig Afgift, men kom væs om inte Øvrigheta giør praceri. Du kan være viß paa

at om Kongin sa dei sku enten sælja Gosse eller mista Bestillinga, saa beholt dei baade de eina aa de andre; thi dei har fler

14

14 Slaver aa Tilhengere en vi veik, der skulle inte felle dennom pro forma Kiøpere, for der er noen jæve Bøner aa Bonde-Lensmæn i haat præstgiel, som holler sei inne me dom, for at rie paa de andre Bøne; men veken holler alle dessa Kæra i Ave, de henger jo i Hopes fra Antman tæl Under-Lensman, aa den eine Kraaka hakker inte Ouga ut paa den are. Antman ser vi aller tæ Ting eller Stevne, vore Murealer sener han te Fouten eller Skriveren, aa vi faar saadan Reselusion som dei vil une os. Gud bære den som klage over døm; præsten aa Offesera tør inte tala dom tel, men

trakterer dom at paa, som Man

15

15 der tilba Fanden, for han inte sku giøra hanom Ont. Har vi jemt Ferskmat aa peng aa offre, saa er vi ou i Naaen.

Du har stor Ret deri Reiar Randulvsön, haa meiner Du vel, Fouten profenterte paa Wingers Skysa i Fior? noen vil feia for vist, at han har snøti Fouterie for Tolv Hundre Rixdala, sea 1766. Dæ var artug her eit Aare, da den paalegga kom om 20 Skilling ta pune i Arbes-peng tæ Fouten, da var je paa Tinge, aa hørte Folke toute for Skatten hade voxi saa myky. Je ville inte ha me detta aa bestelle, Du veit skiøl vi blei ulykkelig af Fouten, om vi

16

16

oplyste dessa Bøen, som er en- foltug; got at han inte sætter for myky paa os, saa kan vi sagte tia; men je ba dom i Stil- het spøria Lensman, dæ giøre dei, men Du maa tru han beit dom af: I klager I har betala for myky, men I har Qvittering for de I har betalt; men den Stygge gir je Fouten, han var saa polifch, at han kalte in Skatte-Bøken, paa den Maaten at han sku efterse OdelsSkatten, som Du veit, da var dæ gri Sak for hannom aa giøra de regtig igien. Inte veit je, aa inte vil je veita, men Du

kiener hannom. — — — Han

fortalte mei, da hann betala Skatten paa Tinge tygten at ha betalt

17

17 en Dala for myky; men da han fek Qvittering derfor kunne han inte seia om dæ, men da Boke var hos Fouten blei Dalan borte, je las som je inte forsto haa detta kune bæræ af, men tengte paa Hæstoria om den nye SkrivarKærn Fouten sporte om han kan radera.

Kongens Tina, haa meiner du han snyter os for paa den, dæ ska heite at Kongen vil inte ha uten etter gamalt, men haarfor legges de paa den parten like- saavel som Kiørke aa præst- parten, faar Kongen dæ saa kan vi inte seia, mm tar Fouten de, saa tapar jo baade vi aa Kongen; er detta inte Gusjamerlig, Kongen kan inte betale Giella

18

18

sie, aa Fouten er vørti eiende mange Garer, myky Gos, bruk aa Peng, Boen maa pløy aa saa, kiøre Tømer aa andre Matrialer, alt paa Foutens Comission, mei tykes pag dennav Visen, de var bære aa væra Fout ein Konge

Jestusen pløjer han altid tæ si eia Førdel; mins du den gamle Landboen som set pryla aa sea Houg ta Kaara, han sæt de han hadde faat, men Fouten sæt, sa dei, ei par Tiugdala saa falt Saka bort.

O we! du ubarmhiertige Fout, du kunde do unt den gamle Krop lit af Fortienesta me dei, for at husvale fine slagne Lemmer, Naa brenner haar Fant

19

19 Brendevin, some vil feia, at Fouten brenner med, haar for ska dæ væra forbøi: For aa berike Fouten aa privelgere Fyllekip- per i Bygda, da en Braman inte maa brenne ta eia fornød aa skiule Folk, vil du derimot ha ein Arrest faar du en uten Hanskreft aa Bevis, men slæper du me en 13 el 14 Rdlr. foruten Releseringa, saa staar du dei vel, jo du maa tru mei, dei gaar vit me Fortienesta, je har mi store moro ta Skrivera, dei Ræra har vøri vannt ta aa stava aaleine, men naa vil Fouta væra me dei steller op Saker aa forliker dom, før Skrivern veit ta de, alt paa fortienesta, men Skrivern veit ou aa ta de igien paa

20

20 andre Sæt, naa tærn like saa myky for Tinglæsninger som de Stemple-Papire kostor, aa Gud bære os for dessa dyre Skiftebreva, mange steller arver Skrivern mest, aa denna Skifte bekostning er saa underlig hoyrækne, at ingen forstaar de, ska vi ha noen Forretning maa vi betale vel aa tractere vel, baade Skriver, Lænsman aa Menner, begierer vi skryslig Regning aa Qvitering for de vi betaler, saa gir Fulmægta baade Regninga aa Qveteringa uner si Hand, er vi set tæ Formynere, maa vi gaa to tre Aar aa krævia penga, skiønt de er greie Actionspeng, aa Fulmægta holer Action, aafte viser dei os an, anna

21

21

uvis Giel, som der har ute staaende.

Pruceratera vil je inte tala om, dei har ou sit Væsen, aa dei ta dom, som har sit Lævabrø uta Fouten aa Skrivern, aa er vorti prucerater ve deres hielp aa forbøn hos Antman, dei borte væra no anna, aa inte prucerater, dei duer inte, men vi nøyes vel tæ aa bruke dom, ti Fouten aa Skrivern har skiøl giort dom, de sama er de me Lensmæn, men ligesom der i Norie vel finnes nogen saa redelige og retskielluge Fouter aa Skrivere, saa fins der au vel dygtuge men neppe redulige Pruceratere, altir varde om han Farskiøl i Kiøpenham ville examinere og mønstre dom som han Gud være Lov, har giort med

22

22

Offesera, han skulle vist finne at hans Skatkamer merkelig voxede, hans Unnersaattere ville ou forbære fei, i Velstan, Troskab og Mandoms Hierte, naar enhver uden frygt for øvrigheten, aa dens samvittuglouse Tilhengere, kune leve i Roe enhver under sit Siken- Træ, derimot borte aa kune øvrigheta utrette store Ting tel sit aa Kongens aa Landes Beste ved gode Exempler i Levned og Lærdom til Flittughet, aa Sparfommelighet, da den største Rigdom, er Nøysomhed, og Tarvelighet.

23

Oversættelsen Hvad mener du, Reier Randulfsön! om det meget nyt som skrives fra Kiøbenhavn?

Far i Præstegaarden, (Præsten,) fortællede mig meget derom sidste Søndag jeg var i Præstegaarden. Han sagde mig: Somme skriver at Præste-Godset bør sælges, paa det at Kongen kunde faae Penge til Rigernes Gields Betaling.

Somme taler om at Amtmænd, Fogder, Skrivere og Officerer som have Bøndergods og Skov-Eyendomme, mere end den Gaard de boe paa, skulle forflyttes til andre Districter, hvor de ey havde saadan Eyendom, han

24

24

talte og om at mange høye Embedsmand i Kiøbenhavn vare reduceret, til Menagie for Kongens Cassa.

Ja min gode Naboe Einer Jermonsön! det maae vel være en Hoben om den store Penge Trang i Rigerne, men Gud give det var den gamle Tid, da det ey var een og anden, men mange udaf Bønderne som havde nogle Tusende Daler staaende paa Kiste-Bunden i reene Kroner og Specier, da var det vel ingen Sag at løse Kronen af sin Gield, og var der meget bedre at Kongen var skyldig til sit eget Folk, end disse udenlandske Fianter i Holland og Hamborg, jeg har hørt sige at de tage over 20 pro Cento, men du veed vel selv, at da vi havde Penge laante den eene Bonde den anden for 3 pro Cento; men sagde da ey Præsten hvor der er bleven af vore Kiste-Penge, ney det skal jeg sige dig, meget er vel gaaget udi Skatter nogle Aar, men mere har Præsten, Fogeden, Skriveren, Procuratoren og Lenhsmandden opfluget, ja naar jeg undtager Præsten, som just ey drikker mere end til Nødtørst, saa tør vel mange af de andre Karle, enda have drukket baade vores og sin egen Velfærd op, ja mere, de have narret os tilsat blive Fylle-HunDe, paa det de kunde bruge sine Kneb, naar vor Forstand var bone; thi du skal altid

25

25

mærke at den gemeene Mand er meget villig at efterabe de Store, vore Officerer vare slemme nok førend Udcommanderingen til Holstein, men Far selv i Kiøbenhavn, har Mønstret dem saa- ledes, at jeg troer de som ere tilbage, ere bra- ve Karle, og skulle der være nogen endnu som har Lyst til at drike, snyde og giøre Uret, saa troer jeg nok deres Øvrighed seer dem saaledes paa Fingrene, at de ey tør vige uden for deres Pligter.

Jeg vil undtage Præsten, han tar en Roe for en Lig-Prædiken, naar han kan faae den, han tar Kiøring og Føring af Landbonden, somme Tider beleyligt, og somme Tider ubeleyligt, han imodtager Meenighedens Gavmildhed af Ferskmad, (Bildt,) Slagte- Qvæg, Smør, Eg og videre, han tar Tiender in Natura, Offer til Høytider og Bryllupper, en Fæste-Daler eller To, Arbeyds-Dage paa Præstegaarden, af Huusmænd, Inderster og deres Koner, og mere Smaat for SogneBud med videre, men alt dette ville vi unde ham naar han er en retsindig Mand i Lærdom og Levnet, Kongen skal derfore intet miste, thi Præsten behøver alt hvad han faaer, han har mange Børn, og ingen kommer fra Nord eller Sønden, Foged, Skrivere, Procurator eller Officier, med mindre de skal ind i Præstegaar-

26

26

den og lade sig tractere somme Tider 2 a 3 Dage i Rad, men hvor skulle Manden vel tage Tractementet fra, naar Menigheden inter bragte ham, og hvilken Lyst skulle han have at fortplante Guds Ord, er christeligt Levnet, Lydighed imod Kongen, eller hvad Krast skulle han have til at trøste den beængstede Samvittighed, naar han selv skulle leve i Kummer og Bekymring for Føde og Klæder, det er ey forgiæves Gud selv har sagt, at end og Ravnene skulle tilbringe dem Kiød, der er ey heller reent tabt, hvad vi giver Præsten; han hjelper dog ofte baade den Fattige og andre Trængende med Korn og Penge naar han har dem, men nu tror jeg ikke at Penge heller trykker Præsten, thi han gier stor Skat og Contribution, det eeneste som mig rykkes om Præstegodset er Dette, ar naar een eller anden Gaard var Bøxelledig, kunde nok Far selv i Kiøbenhavn (Kongen,) befale at vore Officierer skulle faae en Bøxelgaard for Bøxel og Landskyld efter Loven, saa kunde de fattige Officierer som nu maae flakke omkring fra en til anden Bondegaard, os og sig selv til Byrde, have et vist Hiemmestæd, (Bopæl,) dette kunde og bøde noget paa den ringe Gagie de have, naar de ey maatte tage uvisse Accidencer.

27

27

Det som Du fortæller spargeres om Amt- mænd, Fogeder, Skrivere og Officierer, at de stulle forflyttes til andre Districter, naar de have meget Jordegods, mange Gaarder og Skover, ja give Gud det var sandt, thi saa fik vi ey daglig saa megen Plage og Byrde med Kiøring og Føring, idelig og altid, saa kunde Bonden faae Tid at dyrke sin egen Gaard og mange kunde leve vel af det de forpagter og høkrer bort, for stor og ubillig Afgift, men kom, slaae til Ved, om ey øvrigheden bruger Finter, du kan være vis paa, om Kongen sagde, de skulle enten fælge Godset eller miste sin Bestilning, saa beholdte de baade det eene og det andet, thi de har flere Slaver og Tilhængere end vi vide, der skulle ey mangle dem pro forma Kiøbere, thi der ere nogle formuende Bønder og BondeLensmænd i hvert Præstegield, som trække paa Traad med dem, for at kunde sidde de andre Bønder paa Hovedet, men hvem holder alle disse Karle i Ave, de holde sammen, fra Amtmanden af til Under-Lensmanden, og det eene Krage (Ravn) hugger ey Øynene ud paa den anden, Amtmanden seer vi aldrig paa Tinge eller Stævne, vore Memorialer sender han til Fogden eller Skriveren og vi faae saadan Resolution som de vil unde os, Gud hielpe den som klager over dem, Præsten og Officieren tør ey tale dem til, men tractere dem oven i

28

28

Kiøbet, ret som Manden der tilbad Fanden, fordi han ey skulle giøre Ondt, har vi stendig Ferskmad (Vildt) og Penge at offre, saa ere vi og i Maade.

Du har stor ret deri Rejer Randulfsön, hvad mener du vel Fogden profiterede paa Wingens, Skydsen i Fjor, nogle vil sige forvist at han har snydt Fogderiet for 1200 Rdlr. siden 1766. det var pudsig det eene Aar, da det Paaleg kom om 20 Fkl. af Pundet i Arbeyds Penge til Fogden, da var jeg paa Tinget og hørte Folket bejamre sig fordi Skatten havde voxet saa meget, jeg vilde ey have dermed at bestille, thi du ved selv Fogden giorde os ulykkelige, om vi oplyste disse Bønder som ere eenfoldige, godt at han ey lægger for meget paa os saa kan vi sagte tie, men jeg bad dem i Stilhed spørge Lensmanden, det giorde de, men du maae troe han beed dem over Næ- sen, (sigende) I klage I har betalt for meget, men I har Qvittering for det I har betalet, men jeg gir Fogden den Onde, han var saa polisk, at han indkalte Skatte-Bøgerne paa den Maade, at han skulle eftersee Odels-Skattensom du veed, da var det en let Sag for ham at bringe dem i Rigtighed igien; intet veed jeg og intet vil jeg vide, men du Kiender hannem -— han fortællede mig, da han betalede Skatten paa

29

29

Tinge, tykkedes han at have betalet en Daler for meget, men da han fik Qvittering derfor kunde han intet sige derom, men da Bogen var hos Fogden blev Daleren borte, jeg lod som jeg ey kunde forstaae hvorledes dette gaaer til, men tænkede paa Historien om den nye Skriverkarl som Fogden spurgde om han kunde radere.

Kongens Tiende, hvor meener du ey han snyder os paa den, der hedder at Kongen vil ey have uden efter gammelt, men hvorfor legges den paa den Part, ligesaavel som paa Kirke- og Præste-Parten, faaer Kongen den saa kan vi intet sige, men tar Fogden den, saa tabe baade vi og Kongen, er det ikke Gudsjammerligt, at Kongen ey kan betale sin Gield; men Fogden er bleven Eyere af mange Gaarder, meget Gods, Brug og Penge, Bonden maa pløye og saae, kiøre Tømmer og andre Materialer efter Fogdens Ordre, paa saadan Maade, rykkes mig der var bedre at være Foged end Konge.

Justitien pleyer han altid til sin egen For deel. Erindrer du den gamle Landbonde som fik Prygl og siden Hug af Kaarden, han beholdte der han havde faaet, men Fogden fik

30

30 efter Sigende et par Gange Tyve Daler, saa falt Sagen bort.

O vee dig, ubarmhiertige Foged! du kunde dog have under den gamle Krop livt af Fortie- tienesten med, for at husvale sine flagne Lemmer.

Nu brender hver Kieltring Brendeviin, somme vil sige at Fogden brender med, hvorfore skal det da være forbudet, for at berige Fogden og privilegere Fyldekipper i Bygderne, da en brav Mand ey maae brende til eget Fornø- denhed og syge Folk, vil du derimod have en Arrest, faaer du den uden Haandskrift og Beviis, med flæber du med dig en 13 a 14 Rdlr. foruden Relaxationer, saa staaer du dig got, jo du maa troe det gaaer vidt med Fortienester, jeg har min store Plaiser af Skriveren, den Karl har været vant til at skakre allene, men nu vil Fogden være med, de begynder Sager og forliger dem førend Skriveren veed deraf, alt paa Fortieneste, men Skriveren veed og at tage det igien paa andre Maader, nu tar han ligesaameget for en Tinglysning som det Stemplede-Papir koster, og Gud hielpe os for de kostbare Skifte-Breve, mange Steder arver Skriveren meest, og denne Skif- te Bekostning er saa underlig sammenregnet at

31

31 ingen forstaaer sig derpaa, skal vi have nogen Forretning, maa vi betale vel, og tractere baade Skriver, Lehnsmand og Mænd; begiere vi skriftlig Regning og Qvittering for det vi betaler, saa gir Fuldmægtigen baade Regning og Qvittering under sin Haand; ere vi sadt til Formyndere, maa vi gaae 2 a 3 Aar og kræve Pengene, skiønt de eve rede Auctions Penge og Fuldmægtigen holder Auction, ofte udviser de os anden uvis Gield som de har ud- staaende.

Procuratores vil jeg ey tale om de have og sin Viis, og de antages som have sit Levebrød af Fogden og Skriveren, og ere blevne Procuratores ved deres Hielp og Forbøn hos Amtmanden, de burde være noget andet og ey Procuratores, de due intet, men vi nødes vel til at bruge dem, thi Fogden og Skriveren har selv giort dem dertil, det samme er og med Lensmænd; men ligesom der i Norge vel findes nogle faae redelige og retsindige Fogder og Skrivere, saa findes der vel og dygtige, men neppe redelige Procuratores, artigt var det om Far selv i Kiøbenhavn, ville examinere og mønstre dem, som han Gud være Lov har giort med Officierene, han skulle vist befinde at hans Skatkammer merkelig voxede, hans Undersaattere ville og forbedre sig i Velstand, Troe-

32

32 skab og Mandoms Hierte, naar enhver uden Frygt for Øvrigheden og dens Samvittighedsløse Tilhængere, kunde leve i Roe, hver under sit Figen-Træe, derimod burde og kunde øvrigheden udrette store Ting til sit eget, Kongens og Landets Beste, ved gode Exempler i Levnet og Lærdom, til Flittighed og Sparsommelighed, da den størte Rigdom er Nøysomhed og Tarvelighed.