? En kort Underretning om det beneficerede Gods i Norge.

En Kort Underretning om det beneficerede Gods i Norge.

Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos Brødrene Berling i Pilestrædet.

2

        

3

Den rette

Fædrenelandets Ven

Philodano

dediceres

disse Linier

med

største Ærbødighed.

4

        

5

Enhver redelig og fornuftig Undersaat, af hvad Stand han end er, bør takke Dem for deres sande Kierlighed til Fædrenelandet, og for Deres tydelige og overbevisende Skrivemaade i Deres grundige Anmærkninger over den saa kaldede Philopatrejases ugrundede Projecter. Da dette usle Skrift først var udkommet, blev det med Fornøielse læst af dem, hvis Indsigt i Fædrenelandets sande Velfærd er utilstrækkelig, og hvis Lyst det er, at tale ilde om en heel Stand, fordie i sam- mme desværre kan findes et eller andet raadent Lem. Men hvilken Forandring har ikke M. Hr. Philodani ypperlige Skrift virket hos disse? Den Berømmel- se de tilforn, efter deres Begreb og Indsigt, havde lagt paa Philopatrejas, blev forvandlet til foragtelige Domme.

6

6 Berømmelige Philodane! Den nærværende Slægt elsker og takker Dem for Deres Arbeide, og Efterkommerne vil ære Deres Minde. Skiøndt Deres Navn ei med Vished vides, saa slutter man dog, at De er den store Mand som i militair Tieneste har opført Dem berømmelig, som tilforn har skrevet de ypperlige oekonomiske Tanker til høiere Eftertanke, ja endog nogle aanderige Skrifter. Da jeg læste det, De kortelig har anført om det beneficerede Gods i Norge, ønskede jeg, de ville skrevet noget udførligere herom. Jeg tænkte: Maaskee, naar jeg, eller en anden begynder at skrive noget om denne Materie, kan de Feil, deri findes, opmuntre Philodanum, til at skrive grundigere Herom. I denne Hensigt er følgende Underretning om det beneficerede Gods i Norge forfatted.

7

Det beneficerede Gods udi Norge bestaaer af nogle hist og her adspredte Bøndergaarde, som af Forfædrene ere givne i en eller anden god Hensigt, meest i de catholste Tider. Der findes endnu gamle Pergaments-Breve, som ere vereficerede Copier af den røde Bog, hvor Giverens Navn er anført ved hver beneficeret Gaard. Mange af disse Gaarde ere og givne af Præster, som i de Tider ei maatte gifte sig, og som an-

8

8 saae det for en god Gierning, derved at forbedre sine Efterkommeres Levebrod.

Da den store og Viise Kong Christian den 3die havde faaet den ønffelige Reformation i Kirken nogenledes sadt i Stand, loed han alt det Gods, som var givet til Kapituler, Præster, Skoeler og Cannikedømmer, blive aldeles urørt. Hans Efterkommere paa Thronen, Kong Friderich den anden, udgav en Fundaß af 11. Septembr. 1571, saa lydende:

„Vi ville udi denne Vor Fundats haffue confirmerit, stadfest och bekreftet alle Capitteler udi Vore Riger Danmarch och Norrig, saa de met alle deris Privilegier, Friheder och Statuter, som dem aff Os och Vore Forfædre Konninger i Danmarch gissne ere, skulle bliffue ved Macht hollt, saa at huis Godz, som ligger til Domkirker-

9

9

ne, Prælatur, Cannichedømme och Vi- carier, skal effter denne Dag stedse och altid blifue dertil uryggeligen och uigenkallet aff Os eller Vore Efterkommere Konninger udi Danmarch, un- der Guds evige Heffnd och Straff offuer dennum, som naaget her emod giøre. Og huis Godz eller Renter skelligen kan bevisis at vare deriftaa kommet met Urette, enten udi Højbemeldte Vor Herr Faders eller udi Vor Thid, ville Vi, naar Vi derom blif- fue besøckre, forhielpe dertil igen, saa viit som Vi kunde giøre det met Laug. Thil Vidnesbyrd at saa i Sandhed er, och saa altingest hermet ubrødeligen holdis skal, och udi alle Maade, som forskreffuit staar, haffue Vi ladet hænge Vort Zignet neden for dette Vort obne Breff, met Vor Elskl. Danmarckis Rigis-Raads Indsegle, som ere Os Elskelig Peder Oxe til Gislefeld, vor

10

10

Hoffmester, Hr. Peder Skram til Ug- geruppe, Hr. Jörgen Lycke til Offuer. gaard, Ridder. Holger Rosenkrantz til

Bölner, Stadholder udi Vort Land

Nørre Judland, Peder Bilde til Svane- holm, Erich Rosenkrantz til Vallzöe, Jör- gen Rosenkrantz til Rosenholm, Erich Rud til Fulesang, Jacob Ulfeld. til Re- ckisböll, Biön Kaas til Starupgaard, Erich Grubbe til Lyftrup Rigens Canzeler, Pe- der Munch til Edzvardsgaard Vor Ami- ral. Giffuet paa Vort Slot Fredrichs- borg den 11 Dag Septembris Anno 1571.„

Da her skeede Forandring i Regieringen i Kong Friderich den 3dies Tid, skeede der dog ingen Forandring med det bene- ficerede Gods; Thi denne første souveraine Konge har i de Geistliges Privilegier af 24 Junii 1661 i den 5te Art. givet denne Forsikkring: Præste- og Annex-Gaardene,

11

11

samt hvis der er lagt nogen ad mensam, maa Præsterne herefter nyde, saasom de dennem af Arilds Tid med rette nydt haver, men hvis kan beviises noget deraf med Uret at være bortkommet, skal dennem reftitueris. Disse Privilegier ere af de følgende Al- lernaadigste souveraine Konger confirmerede.

Endskiøndt det nu har anførte Beskaffenhed med det saa kaldede beneficerede Gods, at det ved Gave-Breve og Testamenter er givet af Forfædrene, og ingen bør giøre et Menneskes Testamente til intet; ja uagtet saa mange Allernaadigste Kongers dyre Forsikkringer, om at dette Gods skulle blive urørt, faa har dog disse Gaarde været Torner i mange Misundeliges Øine. Samme Skiebne har de og havt i Philopatrejases Øine.

Men i hvor mange Projecter der Tid efter anden end ere giordte om det benefice-

12

12

rede Godses Bortsælgelse, saa har dog ingen af vores allernaadigste Konger vildet bie- falde samme, efterat de ere blevne underrettede om dette Godses rette Beskaffenhed, og de har ligesaa lidet vildet bortfælge disse Gaarde, som andre Undersaatternes kiøbte Eiendomme. Jeg gad vide, hvad en Pro- jectmagere, som vil saa gierne have det be- neficerede Gods solgt, vilde svare paa dette Spørsmaal: Cajus har i January Maaned 1771 testamenteret sin Eiendoms Gaard til gudeligt Brug; han døer i February; kan der da være større Ret til at bortsælge samme i Martii, end der var i January, da Manden selv endnu levede og beboede sin Gaard? Og er det billigt, at anvende de Penge, denne Gaard kunde sælges for, enten alle, eller en Deel af dem, til andet Brug, end det, som har varet Testators Villie? Enten en Gaard er saaledes givet for mange eller faa Aar siden, enten den er testamenteret af en Catholsk eller Evan-

13

13

gelisk, saa kan det ikke forandre Svaret. Jeg tænker, at det ikke strider mod sund Fornuft, at giøre følgende Slutning: Den som giver noget bort, giver samme med al den Ret, han selv har havt, hans Villie er, at den, som fager Gaven, og hans Efterkommere, skal have samme Nytte deraf, som han selv lovlig kunde og burde have. Altsaa bør Beneficiarius have al den lovlige Indkomst, som kan haves af Jorde, godset. Landets Lov har tydelig stadfæstet denne Slutning, ved at tillegge Beneficiarius den selvsamme Indkomst, som en Selveier, i den Tid Loven blev givet, allerhøiest kunde faae af noget Jordegods i Norge; altsaa kan ei nogen Indkomst deraf anvendes til noget andet Brug, end det, som Giveren har bestemt den til.

Skulde ved Godsets Bortfælgelse vindes mere Indkomst, som ingen redelig Præst ønsker, da er samme enten lovlig,

14

14 eller ulovlig. Er den lovlig, bør ingen uden Beneficiarius have den; er den ulovlig, saa bør den ikke hæves.

Herimod pleier man giøre disse Indvendinger.

a) Det Gods, som i de ældere Tider var givet til Opsloe Hospital, er jo bleven bortsolgt. Sandt nok; men det er skeet paa saadan Maade, som de ældgamle Givere, om de havde levet paa den Tid, gierne havde samtykket i, ja selv foranstaltet; thi alle de Penge, som indkom for Godsets anvendes blot og alene til samme gude- lige Brug, hvortil Gaardene vare givne, og deraf nyde nu flere Lemmer, endog bedre Underholdning, end tilforn. De, som havde med disse Gaarders Bortsælgelse at bestille, droge og en christelig og billig Omsorg for, at Leilændingene selv fik de Gaarde, som de beboede, for en taalelig Pris,

15

15

b) Hvorfor kunde da Kirkerne i Norge sælges af Kong Friderich den 4de? Den Sag er af en langt anden Beskaffenhed, thi for det første solgte Kongen ikke andet, end det, som han selv eiede, nemlig Ret til at oppebære Landskyld og Tiende, og for sam- me at holde Kirkerne vedlige, og saaledes ere Kirker, endog med Jure vocandi, blev- ne solgte baade i Dannemark og andre Stæder fra umindelige Tider af. Dernæst, naar man ret betragter, hvad Kong Friderich 4de har solgt, da er det ikke andet, end smaae Stiftskriver Betieninger. Enhver Kirkeejer er en liden Stiftskriver, som ikke maa giøre den mindste Forandring, end ikke med en Stoel i Kirken, uden Stiftamtmandens og Biskoppens Tilladelse. Han maa ikke skille Kirken med det mindste af dens Indkomster, men hæve dens Tiende og Landskyld, hvoraf han skal holde Kirken vedlige, skaffe Viin og Brød, Ornamenter og andre fornødne Ting, samt

16

16 betale Kirkens Skatter og Udgifter. Endelig bleve alle de Penge, som Kongen fik for disse smaae Betjeninger, anvendte til gudeligt Brug, at bygge Skoler for.

Blandt andet man har forestillet, for at faae Folk til at troe, at det beneficerede Godses Bortsælgelse skulde være Landet nyttig, er dette det eeneste, som synes værd at besvare, nemlig: At ejendommelig Besiddelse best befordrer Landets Dyrkning, som forsømmes af Lejlændinge, der baade ere uvisse om, hvor længe de kan beholde Gaarden, saa og om deres Arvinger kan faae dem efter deres Død, o. s. v Saa længe Naturens, Landets og Billigheds Love blive uforkrænkede, saa veed enhver Lejlænding, at han er vis paa, at beholde sin Gaard, naar han ei forseer lig mod Lovene; men den Sværm af daarlige Projectmagere, som paa nogen Tid har været, de har giort Bønderne uvisse og frygtsomme. En

17

17

deel Egennyttige og Ildesindede har og giort sit hertil, da de har udspredet Rygtet for gandske vist, at Godset skulde sælges, og taget Foræringer snart af Lejlændingene, snart af andre, for at hjelpe dem til en eller anden Gaards Kiøb i sin Tid.

Aldrig kan det bevises, at nogen Lej lændings Børn ere bleven stødte fra Gaarden efter Forældrenes Død, men Forældrene afstaae i Almindelighed, enten til deres Børn eller Slægtninge medens de leve. Der findes beneficerede Gaarde, hvis nu værende Opsiddere kan giøre Rede for, at Børn efter Forældre over 200 Aar har beboet den samme Gaard, saa at Lejlændinge hidindtil har siddet langt tryggere, og havt større Lyst til at forbedre Gaardene, end mange Selveiere, som oftest maa frygte for, at Odelsmænd skal drive dem fra deres kiøbte Gaarde. Det nægtes ikke, at der jo findes slette Gaard-

18

18 brugere blant Lejlændinge; Men dette er en Fordervelse, som hænger ved Personerne, og ei bør henregnes til Indretningen med det beneficerede Gods efter Landets Lov. Ja der kan vises beneficerede Gaarde i Nor- ge, hvis Husebygninger ere i langt bedre Stand, hvis Agre og Enge ere langt bedre dyrkede, og hvis Skove ere meget mere fredede, end paa nogen anden Bondegaard, som bruges af Selveiere. I sær kan det ikke nægtes, at de beneficerede Skove vare i en ypperlig Tilstand, førend det sidste General Forstamt begyndte paa en grusom Maade at anfalde disse Skove, ved at gi- ve enhver Vedkommende Tilladelse, at hugge i samme. Heraf vidste endeel Holzførstere, at giøre sig saadanne Fordele, at deres Indkomster kunde ansees for de fordeel- agtigste i Landet; Og havde ikke den uind- skrænkede Myndighed, som Forstbetienterne i Begyndelsen tiltoge sig over disse Skove, efterhaanden blevet noget indskræn-

19

19

ket, og endelig ophævet, saa havde de beneficerede Gaarde tilsidst ikke beholdt det for- nødne Huustømmer og Brænde for Op- sidderne; Thi der kan fremvises de Skove, som nogle Gange ere blevne anfaldne med ommeldte ulovlige Hugst; hvor nu neppe skal findes tilbage 10 Tylter Maals Saugtømmer. Til nu gandske at faae udhugget de Levninger af Tømmer, som findes i disse Skove, er ingen nærmere Vei, end at sælge Gaardene. Kiøberne vilde da strax falde Skoven an, og udhugge alt hvad hugges kunde, for at faae nogle Penge at betale paa Kiøbesummer. Saaledes er det i Almindelighed gaaet tilforn, hvor en Bonde har kiøbt en Gaard, hvortil der har varet nogen Skov. Alle de andre Grunde, som endeel Projectmagere har anført, til at befordre det beneficerede Godses Bortsælgelse, ere saa ugrundede, at man kun vilde spilde Tid og Papir med at besvare dem.

20

29

Da De Hr. Philopatreias i Deres Anmærkninger Pag. 33, bruger dette Udtryk: Til hvilken Skade for Landvæsenet, er ikke det beneficerede Gods, hvormed Præsterne i Norge ere aflagde? - Saa torde det maaske falde Dem ind, at skrive noget om det beneficerede Godses Bortsæl- gelse; Men jeg vil da kierligst raade Dem, at De først forskaffe Dem Copier af de skriftlige Betænkninger, som 4 Stiftamtmænd og 4 Biskopper, efter Kongl. allernaadigste Befalning maatte forfatte over et Project, som en Beneficiarius har skrevet den 14 November 1767. Samme Betænkninger ere saa grundige at da de vare overvejede af vor allernaadigste Kon- ge, blev dette Project aldeles forkastet. En artig Betænkning over bemelte har og Sognepræsten, Hr. Johannes Stenbuch i Tronhjems Stift, forfattet, efter sin Stiftamtmands og Biskops Forlangende. Skrive De ham til, tiener han Dem

21

21

gierne med Copie deraf. Naar de faa sager læst og grundig oveveiet ommeldte Betænkninger, blive de uden Tvil af an- dre Tanker, end nu, og overbeviist om, at her ville blive større Vanskeligheder at bestride, og at Landet vilde tage større Skade ved Forandringen med det beneficerede Gods, end De hidindtil med Deres flygtige Hoved har varet i Stand til at indsee.

Norge har allerede lidt saa meget ved daarlige Projecter, at det nu kan lignes med et Legeme, hvoraf det meste Blod er udtappet, og altsaa ligger som i sidste Aandedræt. Her er saare faa Penge i Landet. De publiqve Casser som skal have Renter af Pandtsatte Gaar- de, føle Virkningen af denne Pengemangel. De som ansees for de rigeste Folk, fordi de have gode faste Eiendomme i Landet, lide stor Nød for at faae Penge til

22

22 deres Drifter, Forskuder og nødvendigste Udgifter. Landskylden af det beneficerede Gods staaer for nogle Gaarde ubetalt i 3, 4, ja flere Aar. Hvorfra skulde da Penge komme til at kiøbe det beneficerede Gods for?

Til saadan Pengemangel, efter saa mange Aars Fred, har en Mængde ugrundede Projecter giort noget; Thi snart skulde her anlegges nye Gaarde i Udørkener, hvor ingen Sæd kan vore, hvorved et allene mange Penge unyttig bleve spildte af Kongens Casse, men Folkes Sætere og Eiendoms Skove bleve dem endog deels betagne, deels fordervede af de saa kaldede Nyebyggere, som om Sommeren levede deels af at ødelegge Els- og Rensdyr ved Skytterie, deels af ulovlig Skovhugst, og derimod om Vinteren sværmede omkring, som Betlere i

23

23

de nærmeste Bøigder. (*) At anlegge nye Gaarder i et Land, som ikke har Folk nok B 4 til

(*) Sætere kaldes de Stæder til Fields, hvor Bønderne om Foraaret drive deres Creature 3 a 4re Miile hen at fødes Sommeren over, da de hiemme ved Gaarden knap har den nødvendige Gresgang for Arbeidshæstene og nogle ved Huset for- nødne Køer. Engegresset og Halmen er paa de fleste Stæder neppe nok til Creaturenes Vinterføde. Bønderne i Østerdalen, Solløer og Gulbrandsdalen maa især, til sin store Skade, føle, hvad Fordervelse der følger med Nyebyggerne, som næsten bestaae af lade Buge og til intet Jordebrug vandte eller tilbøyelige Landstrygere; thi da de boe lige ind paa Bøndernes Sætervolde, saa pipper aldrig saasnart Gresset frem om Baaren, førend de flippe sine Creature der, som opæde Groepiggen; naar da Bøn- dernes Bøling kommer, maa den mangle den tilstrekkelige Føde, og følgelig samles mindre Smør, Ost og Valden, end Bon-

24

24

til at dyrke de gamle ret, og hvor Fol- kemangel daglig tager til ved Soldaters og Matrosers idelige Udskrivning til Dannemark, kan vel ikke synes at stemme overeens med grundig Fornuft. Saa skulle her ogsaa i Norge anlægges Salpeter-Syderier, hvorved ikke allene Kongens Casse blev besværet, saa at en 'fornuftig Regnskabsfører kunde giøre den Beregning; at Salpeter af 3000 Rdlrs.

Værdie

den til sin Huusholdning kan komme ud med. Mangt et Træ omhugges af dem i den frodigste Vext, medens det endnu ei kan give mere end en Maalsstok af sig. Dette slæbe de til Elven, slaae Mærke paa det, thi de har undertiden Mærkeøxer i Forvaring, og endeel Tømmerkiøbere veed paa en Prik, fra hvem disse Stokke har sit Udspring. Gid Landet kunde paa en god Maade blive af med disse Elendige! Jeg troer Bønderne skulde afkiøbe dem deres Pladser langt over deres Værd, for

25

25 Værdie havde kostet 30000 Rdlr., men Landet blev og saa betynget af disse Salpeter-Syderere og Udrivere med Kiørseler og Frieskyds, at Bønderne ofte i nogle Dage maatte være borte med deres Hæste fra sit Gaardsbrug, og det i den beste Høste-Tid. Det vilde blive for vidløftigt at opregne alle de daarlige Projecter, som har svækket Kongens Casse, forstyrret Under- B 5 saat-

at nyde Fred, og betale mere Skyld af dem, end disse Dyrkere nogentid kan blive i Stand til, som hverken have Hæfte eller Redskabe, langt mindre den nødvendige Giødsel til at giøre Udørkener frugtbare med. End om Bønderne siden vilde antage dem som Huusmænd? De vare da un- der den Ave, at de kunde bortjages, naar de enten bestial Sæterne og Skoven, eller vare lade til at forbedre Pladsen. Paa denne Maade kunde disse nu skadelige Jordens Byrder maaskee blive nyttige Borgere.

26

26

saatternes Fred, og udtømt Landet for Penge.

Ingen redelig Mand kan derfor øn- ske, at Norges Tilstand endnu skulle blive slettere ved Projecter til at sælge. det beneficerede Gods. Skulde dette nogensinde skee, maatte da ikke alle redelige Undersaatter inderlig bedrøves over, at retfærdige Testamenter og Gavebreve, ja Kongelige dyre Forsikkringer skulle ansees ugyldige. Hvor ynkværdigt et Syn vilde det ikke blive, at see saa mange Lejlændings med Hustruer, smaae Børn og gamle Forældre, der har afstaaet Gaardsbruget til dem mod at nyde Underholdning, blive brødløse og husvilde? Hvor fælt vilde det ikke blive, at høre disse mange Ulyksaliges. Sukke og jam-

27

27 merfulde Klagemaale? Hvormange Processer og Vidtløftigheder vilde ikke flyde heraf? Thi her ere Lejlændinge, som have givet Penge i Afstaaelse til de Bønder, som tilforn har boet paa Gaardene; hvo skal betale dem samme tilbage? Eller skal de aldeles miste sin Formue, som de haabede vel anvendt, naar Landets Lov var uryggelig? Her ere Officierer, her ere Andre lidt mere end Bønder, som for at faae Huus over Hovedet, have givet Penge i Afstaaelse til de forrige Lejlændinge, og bygget bort 8 a 900 Rdlr. paa Gaardens Huse; Hvad Erstatning skulde de have, naar Gaarden nu, efter at denne Bekostning er giort, skulde bort- sælges saa dyrt, som de kunde opbydes af Andre, der tilforn ikke have giort nogen Bekostning paa dem?

28

28

Disse og flere Uleiligheder ere vel neppe tænkt paa af de despotiske Projectmagere, som vil borttage Andres nøds- tørstige Underholdning, og for at spare sin egen Hud, ere saare fyrige til at skiere brede Remmer af Andres.