↩

Danophili Besvarelse paa de i det Danske Magazin for patriotiske Skribentere No. 38 fremsatte 5 Spørsmaale.

Hvorhos ved hver Besvarelse er føiet en Moral til Danmarks Riges Opkomst

Bonum multorum, privato fingulorum Commodo longiffime præferendum.

At alle leve vel, er Statens Velfærd, Nytte, Bort! nogles Overflod, du Statens falske Støtte.

Kiøbenhavn 1771.

Trykt hos Johan Rudolph Thiele, boende i Peder Hvitfeldt: Stræde,

2
3

Qvæstionerne.

Første Qvæstion

Om der er giørligt for en Hosbonde at bringe sine Bønder udi en langt sterkere Stand og Tilstand, end de nu ere, og vedligeholde dem stedse udi samme, saa at de altid blive Hosbondens gieldbundene Tienere, og udi en fattig og trængende Tilstand, uden at forbryde sig imod Landets Love og Forordninger. Guds Lov og Hosbondens egen Interesse og Tab kan ei her komme i Betragtning?

4

Anden Ovæstion.

Om ved nogen Anordning kan bestemmes og befales, hvorvidt en Hosbonde skal forstrække sine Bønder udi deres behøvende Trang med Forskudder af kongelige Skatter, Forstrækning til Bondens Avls Fortsættelse af Bæster, Sæde og Fedekorn med videre, og ofte sammes aldeles Eftergivelse, saaledes, at det kan geraade til Bondens, Hosbondens og Landets Vel?

Tredie Ovæstion.

Om fornuftigviis kan ventes, at Prisen paa Jordegods herefter enten vil stige eller falde, og hvilket Tilfælde kan bestemme Statens Vel eller Velstand, eller og, om samme kan være Staten ligegyldig?

Fierde Ovæstion.

Nok spørges: Om der ikke var tienligt for Bondestanden, ar Herredsfogden mødte ved Skifterne paa Propriertair-Godserne, ligesom Birkedommerne paa Kongens Godser?

5

Femte Qvæstion.

Om det ikke er høist fornødent, at Proprietairerne imponeres at lade udmelde Synsmænd fra Retten, naar de ville rage Fæld over en Bondegaard, og at Bonden af Amtmanden bliver anordner et Forsvar til at bivaane Synet, og derefter at tale i Sagen?

Første Qvæstion besvares.

Der er en saare let Sag, at Hosbonderne kan bringe Bønderne i en endnu slettere Tilstand og under de elendigste Vilkaar uden OpreiSnings-Haab, hvilker kan skee, blant mange andre, paa følgende Maader:

a) Saa længe det er efter Loven tilladt Hosbonderne at give Bonderkarle Passer, (eller at sælge Mennesker, hvilken Misbrug er saa forbrydelig som saare almindelig,) derved udsuer Jordegods-Eiere det unge Mandskab og disses Forældre, da Forældrene for at redde deres Børn, deels fra Borne-Rettigheden, dels fra Hove-

6

vie - Trældom, dels fra Soldaterstanden & c. hellere giver, hvad de selv haver, og kan faae at laane, og saaledes bringer sig selv og sine i en gieldbunden Tilstand.

b) Det kan skee, saa længe Loven tillader, uden

Indskrænkelse og Bestemmelse, at tage Indfæstnings - Penge af Bondestanden ved Gaarde eller Huses Tiltrædelse, thi naar een eller anden, ofte af tvingende Aarsager, vil have sig en Boepæl af Jordegods i Fæste, maa den Fæste-Antagende, enten strax eller aarlig, derfor betale saa meget, som en ubillig Begierlighed vil foreskrive, hvorved den menige Mand forarmes, og de Indfæstende oftest henleve, dets Aarsage, som gildebundne Slaver.

e) Det skeer, saa længe Udskrivnings-Maaden

saavel ved Land-Etaten som Søe-Etaten er paa nu værende Fod; da det vitterlig dependerer af Jordegods-Eierne, at frem-

7

stille ved Enroulleringen og Udskrivningerne (helst ved Land-Etaten,) hvo de finder for got af Godsernes Mandskab; naar altsaa Sessionerne nærmer sig, saa samler Hosbonderne alle deres Godsers unge Mandssab, først hiemme hos sig selv, og lader udraabe den Tordens Lyd: I skal til Sessionen og indskrives til Soldat eller Matros! naar da i Forveien Hosbonden med Fogden har udspioneret, hvor en Bondekarl eller hans Forældre har lidet lagt sig til Beste, saa bliver disse indkaldte i Jordegods-Eiernes private Audience-Kammer, hvor dem strax foreholdes: I kan ei spares fra at udskrives til Soldat eller Matros! Bondekarlen, som veed, at Penge er Løsenet, og har faaet er Vink af Fogden (efter Hosbondens forborgene Villie,) hvad Stræng han skal stryge paa, begynder strax at byde Hosbonden Penge for ar blive frie. Her finder Hosbonden Lejlighed til at lindre sin Snaps-Tings eller 11te Junii Smerte,

8

(Barmhjertighed spadseres forbie,) tør vel i der ringeste fordre 100 Rdlr. for at spare fra Soldateriet. Hvad skeer: Dagen efter kommer Fogden anstigende til Forældrene med den alvorligste Mine, og udlader sig saaledes: Jeg har at befale eder, paa mit høje Herskabs Vegne, at I til den Dag og Klokkeslet skal holde eders Søn færdig til Indskrivning ved Sessionen & c. Herpaa søger Faderen til Hosbonden om Befrielse og Afslag i det fordrede, men han gaaer hiem med dette Svar: Jer Søn kan gierne blive frie, men, siger Hosbonden: I maa give 100 Rdlr. for hans Befrielse, det har jeg sagt engang for alle. Moderen bliver bedrøver, og søger det høie Herskabs Frue paa Haanden. Ved første Antrit faaer den ømme Moder til Bondekarlen, der alvor-. ligste Afslag: Der er ingen Redning for jer Søn, og, siger hun videre, det er en Godhed af min Mand, at han har tilbudet jer Søn sin Befrielse for 100 Rdlr.

9

det samme er ei allene buden af mange andre, men endog er mig buden 10 Rdlr. for at tale er got Ord for dem hos min Mand a parke for at holde dem frie, hvad synes I derom ? Bondekonen, nu befindende sig trøsteløs, griber til dette Svar: Ja! har andre Forældre lover Fruen 10 Rdlr. a parre, saa faaer jeg og at love der samme, paa hvad Maade jeg faaer skrabet dem sammen. Derpaa trøstes den ømme Moders Hierte af Fruen: Ja! giv jer nu tilfreds, nu skal jeg giøre der, at jer Søn skal blive frie, naar I kan eniges om Løsepengene med min Mand, saa er jeg fornøiet for min Deel. Bondekonen gaaer nu halv trøstet hiem, og Fruen blev fornøier, thi hun trængte til en Tur. Derpaa maa Faderen til Hosbonden, og faaer sidste Svar: Ja! min Kone har talet vel for jer Søn, og jeg har lover for hendes Forbøn Skyld, at jeres Søn skal blive frie, men I maa ikke misbruge min Godhed eller vise jer ufornuftig, hvis I

10

nægter mig de begierte 100 Rdlr. og saa maa I clarere i Morgen Eftermiddag. Bonden med et bedrøvet Hierte lover som begiert, og gaaer hiem. Hvad skeer! Bonden gaaer strax til Forpagteren paa Herregaarden, sælger ham tvende smaa Skude, han ellers vilde haft til at betale de kongelige Skatter, for 4 Rdlr. ringere end de vare værd, thi han trængte, og her var ingen Dilation; Bonden faaer fat paa en Landprangere, sælger til ham for halv Værd en smuk Plag, han havde opfød til sin Gaards Drift, alt for at faae disse Penge til Hosbonden, og til den Ende saa laanes, saa betles, saa pandtsættes baade hvad Sønnen og Forældrene har; den arme Bonde! det var ei allene Hosbonden der udsuede, men Fruen og Fogden vilde have sin Erkiendtlighed, den første efter Anstændighed 5 Ducater, den sidste efter Behielpelighed 2 Kroner, og Bondekarlen afgaaer med et Pas eller rettere kaldet: Et syndig Ar-

11

mods-Brev. Saaledes faaer de beste Karle Passer eller pro forma Fæstebreve, for at drage dem fra deres Pligter, at tiene Gud og Kongen, og de Fattige maa undgielde. Ak! hvor seer ikke her en Kilde til Bondestandens Armod!

d) Det kan skee, saa længe Jordegods-Eierne uden Opsigt eller Contra-Protocol tillades selv allene at skalte og valte med Skifterne paa deres Godser, samt saa længe De egenraadig tilegner sig Magt til at tilbageholde og anvende Godsernes umyndige Børnepenge, uden aarlig, ja ønskelig strax ved hver Skiftes Slutning, samme at udbetale og derfor at aflegge Regnskab til en publik Beholdnings Vished.

Her vil man opløse den deraf flydende

Bondestandens visse Armod og Elendighed:

Hvorvel naturlig menneskelig Medynk tilsiger, at ved Skifter burde ytres Ømhed over

12

Enker og Faderløse til retfærdigste Behandling, saa dog forleder ofte den egen Fordeel heri til Contrarium. Jordegods-Eierne qva Skifteforvaltere tager oftest ud af Stervboen saa meget de vil, deels til Bygfæld og Brystfældighed, deels til Besætning, her er ingen Modstand, og hos tvende overværende Bønder, NB. af deres eget Gods, egne Tienere, som Skifte-Vidner, findes liden Forstand og mindre Billigheds Paastand, og om end noget ubilligt syntes foretaget, vilde og turde disse neppe modsige, thi Følgerne vilde blive af større Skade end Fordeel; denne nu Vankundighed, nu Taushed veed den Skiftende almindelig at betiene sig af, og derfore ved Skifter behandler som de lyster, hvorved de Umyndiges Tarv sielden befordres. Ex. gr. Skifteforvalterens og Fogdens Salarium glemmes ikke; stemplet Papirs Værdie tør vel og krybe i Hosbondens eller Fogdens Lomme. Skeer det, at Arvingerne efter Forældrene ere allene Pigebørn, da udtænkes alle muelige Udveie, hvorved Arven kan forebygges, saasom disses Arv

13

vilde dog engang af Godset udbetales; skeer det, at i Stervboen ere Drengebørn til Arvinger, da søges Arveparten at udbringe efter Muelighed, thi den retournerer til Jordegods-Eierens egen Fordeel fc. Har en Bondesøn noget til Arvepart, Da bliver Arven staaende hos Hosbonden indtil han er myndig, uden deraf at give Rente, og saasnart Myndlingen er efter Loven bleven raadig over sin Arvelod, saa strax trues han med at være Soldat, vil han derfra befries, saa maae han eftergive al sin Arvepart hos Hosbonden, og derfore give betrygende Afkald, at Myndlingen hos Formynderen har intet at fordre hos Hosbonden som Skifteforvalter. Ak et stort Onde i Bondestandens Forfatning! deraf flyder Kiedsommelighed hos Forældre til at stræbe og samle til deres Børn, ja Armod og Elendighed for de Gamle og Unge tillige.

Patriotisk Morale til Danmarks Riges Opkomst.

a) At Jordegods-Eierne uden Forskiel forbydes at sælge eller afskedige Godsernes Mand-

14

skab; thi at friegive Undersaatter fra Fædrelandets Forbindtligheder og Tiene-Skyldighed, det er et Regale, der allene efter Naturens Lov, ja Forsynets- og Regierings-Constitutionerne, kan tilkomme Regentere at give Undersaatter, og ei en Undersaat at give en anden for private ja ubillige Fordeles Skyld.

b) At Jordegods-Eierne overalt i Riget bestemmes en vis Taxt, hvor meget maa tages af hver Tønde Hartkorn til Indfæstning, som efter Billighed, i Proportion af Skyldefanget fra høiest til nedrigst Skattende, kunde tillades 2 Rdlr. pr. Tønde Hartkorn, under alt det udfæstede Jordegodses Forbrydelse til Fiscum, for hvilket, efter tvende beedigede Attesters Gotgiørelse mere blev begiert, fordret eller taget.

c) At alle Landgodsernes unge Mandskab fra 4 Aar exclusive til 50 Aar inclusive, bleve af

15

Præsterne aarlig optegnede og til hvert Nyeaar indleverede Sogneviis til Amtstuen, og derfra videre til Krigs-Depar- tementerne, hvoraf kunde giøres 3de Distinctions-Ruller: No. 1. fra 4 til 18 Aar inclusive, indeholdende Rigets tilvoxende Mandskab; No. 2. fra 18 Aar exclusive til 40 Aar inclusive, indeholdende Rigets tienstdygtige Mandskab. No. 3. fra 40 Aar exclusive til 50 Aar inclusive, indeholdende Rigets reserva Mandskab. — Alle disse maatte saaledes staae i Kongens Krigs-Ruller, og ved Indtrædelse i det 19 Aar sværge Fahnen, uden Forskiel fra den Tid ansees i Tieneste staaende, og ingen at nyde Pas, Fæste-Gaade eller Huse, før de beviislig har staaet i Hs. Majestæts Tieneste. Giftermaals-passer kunde tages fra Compagnie-Cheffen efter skriftlig Attest fra Præsten. Afskeeds- eller Udskrivnings-Pas af Krigs-Rullen, gives allene af Sessions-Deputerede med Præstens fore-

16

gaaende Attestation, om Karlens Uduelighed formedelst Svaghed, Alder, liden Statur & c. Ligesom og Tilladelse til Fæstes Antagelse udgives af Compagnie-Cheffen, med Præstens Oplysning om, at ingen af de fra 40 til 50 Aar findes til Fæsten paa Godset; thi saa længe af reserva Mandkiønnet haves til Agerdyrkningen at besætte, burde de Tienstdygtige fra 18 til 40 Aar vorde uforrykket fra Rigets Krigs-Styrke; dog at altid tages af de ældre før de yngere til at fæste. Ved Sessionerne, som formedelst Landmandens Beqemmelighed holdes midt i hvert Amt, kunde Præsterne møde efter foregaaende 4 Ugers Tilkiendegivelse, med forfærdigede Sognernes Mandskabs-Lister, og give Sessionen Oplysning om Mandskabet, hvilket Jordegods-Eierne samtlig, saavidt indskrives og udskrives, paagrandskes og bedømmes bør, for Sessionen haver at fremstille; men hvo som understaaer sig at friegive egenraadig, eller at

17

tage Stikpenge af nogen, meddele pro forma Fæstebreve, for at unddrage nogen Undersaat fra den Hørsommelighed, Pligt og Tieneste, de ere Gud, Kongen og Fædrenelandet skyldige, da at slig een uden Persons Undtagelse blev tiltalt og straffet som en Rigets Falsknere.

d) At ved alle Skifter hos Bønderne skulde hver Præst møde, eller i hans Forfald een af ham beordret redelig Mand, Degn, Skoleholder, Sognefoged & c. som skal i hver sin Sogn eller Sogne føre Inspections Protocol, lige med Jordegods-Eieren, og have nøie Tilsyn med at alle Ting paa Skiftet gaaer christlig og ret til, hvorved Tilhørerne med større Dristighed, Frimodighed og Fortrolighed kunde og torde andrage deres Anliggende om en medliden og ufornærmende Medfart. Ermeldte Inspections-Protocol, indbunden med ustemplet Papir, kunde bekostes af Sogne-Cassen, hvilken af Stiftets

18

Øvrighed giennemdraget, authoriseret og forseglet, kunde blive i Præstens Giemme og dertil ansvare. Til at forekomme al Underslæb og Forurettelse med de Umyndiges Arvemidler af Bondestanden, da kunde slige Skifters Arvepenge aarlig deponeres i Rigets Arve-Banqve, naar slig een til Sikkerhed for alle Rigets Stænders Umyndiges Arvemidler allernaadigst blev oprettet; hvorom videre ved en anden given Anledning.

Anden Qvæstion besvares.

Det fører den største Billighed med sig, at en Hosbonde, der vil have Arbeide, Gavn og Nytte af sine Tienere, maa og bør understytte disse med hvad der udfordres uundgiengelig til dette for Hosbonden gavnlige Øiemed. Vil følgelig en Jordegods-Eiere have sine underhavende Bønder befriet fra Ødeleggelse, for hvilket han efter Guds og menneskelige Love staaer til Ansvar; vil han have sit billige Arbeide fremmet ved disses Sved og møisomme-

19

lige Stræben, hvorved han selv spares fra mange Udgifter, og hans Beste og Velstand frembryder, saa bør en Hosbonde høist billig hielpe sine Bønder i deres Trang; thi i Mangel af Hielpvillighed giør han sig for Gud og Menneskene uværdig til at bære Navn af Hosbonde. Billighed tilsiger og, at naar Tieneren ei kan betale sine kongelige Skatter, da bør Herren eller Hosbonden betale, om ikke mere, da at giøre Forskud i 1 a 2 Aar. Til denne billige Forskud legges til Grund de store og mange Fordele, som en Hosbonde i mange Begivenheder høster af Jordegodser og af Bonderne, (endskiønt disse Fordele beklageligt ofte overstige Billigheds Grændser.) Ex. gr. Fordele ved Fæster, Fordele ved Passer, Fordele ved Skifter, Fordele ved Tiender, da næsten alle Konge- og Kirke-Tiender ere abalienerede, ved Kiøb, Arv, Gave eller slig Maade, fra Kronen og bragt under Jordegods-Eiernes Brug, (Kronen til stor Skade, Jordegvds-Eierne til stor Fordeel og den Fattige til Ruin) Fordele ved Hoveriet, der extenderer sig til at giøre alt,

20

hvad Hosbonderne pæger paa, hvad enten det hører til Hovedgaardens Avisdrift (som ved Herregaardenes første Oprettelse saavidt allene var indskrænket) eller det angaaer Uvedkommende og for Hosbonderne privatim fordeelagtige Dele; Fordele af utaalelig Landgilde, hvilket endog tages ofte af de Beboere, hvis Boligers Jorder end ei befindes ansatte i den kongelige Matricul, hvoraf altsaa Kongen nyder intet, men Hosbonden tager Profiten. Fordele af Jagten, hvor Vildtet indbringer ved Salg og Bortforpagtning paa sine Steder, store Penge. Fordele af Skovene, (hvoraf disse nedhugges, ei allene til en oeconomisk Fornødenhed, hvilket en aarlig Træ-Plantning igien kunde erstatte) men nedhugges i tusende Tal Træer uindskrænket, til Jordegods-Eiernes utrolige Fordele ved Bortsælgelse, da dog dette tilføier et Rige successive og ultimato en ubodelig Skade, hvorover Posteritæten vil sukke ved at mangle Tømmer til Landets Vedligeholdelse, ja Tømmer til Floden, Rigets Værns Bevarelse. Fordele af Fiskeriet, der

21

og giver Penge. Fordele af Kalk- og Teglbrænderie, hvor alle paagaaende Bekostninger med Arbeide af Kiørende og Gaaende retournerer paa Bondestanden, under Navn af Hoverie-Arbeide, Hosbondens Umage er allene at sælge og tage Penge. Ei at tale om de uforestillelige Fordele, der flyder af Herregaardenes store og vidtløftige Marker, de beste der findes i ethvert Land, i hvert Amt, ja i hvert Sogn. Lad os betragte den øiensynlige Fordeel, naar af en Gaard, der staaer i Matricul for 20, 30 a 40 Tønder Hartkorn (af hvilken Landets Grund, dog Landets Fader nyder lidet eller intet) kan aarlig sælges 2, 4 a 600 og derover Tønder Korn af alle Slags, hvor store Summer udgiør ikke dette? Derforuden kan staldes eller fores 1 a 220 Stude, foruden ligesaa mange Faar, en Mængde Kiør, Heste, Svin & c. der indbringer Jordegods-Eiere svære Penge, og hvoraf Hans Majestæts Casse nyder saare livet. Denne Jordegods-Eieres store Fordeel falder strax i Øie, naar betænkes, at det Jordegods som for et Aarhundre-

22

de blev solgt for 4, 6 a 10000 Rdlr., er nu opstegen til 20, 30, 40 a 50000 Rdlr., (da dog den nu værende Levemaade ei kommer nær den fremfarne Alders simple Oeconomie) saa er det en umodsigelig Sandhed, bekræftet ved Tidernes Erfarenhed, at udtænke Overlæg til private Fordele, ved Uindskrænkelse bragte til en virkelig Udøvelse, haver drevet Jordegodserne til saa høi en Spidse. Mon det ikke da være en unægtelig Billighed, at Jordegods-Eierne bor indestaae for den til Uformuenhed bragte Bonde? Desuden, da Hosbonden forsyner Bonden med fornøden Heste-Besætning, Sæde- og Ædekorn til Avlingens Drift, derved gavner han sig og Godset, reserverer sig Besætningen til Gotgiørelse ved Aftrædelse, og nyder aarlig Kornet betalt efter Indhøstningen; da nu de fleste af ovenanførte Fordele for Hosbonden, kommer enten directe eller indirecte fra Bondestanden, saa dømmer Billighed, at Hosbonden bør svare saavel til alle kongelige Skatter, som og hielpe, ja eftergive Bonden som omspurgt, hellere end at stevne, forfølge, ha-

23

de og efterstræbe ham for en liden Restance Skyld, thi naar saaledes Bondestanden hielpes, da conserveres Næringskilden til Bondens, Hosbondens og Landets Vel.

Patriotisk Morale til Danmarks Riges Opkomst.

a) At alle Jordegods-Eiere paalegges at indestaae

for deres Bønder, ei allene i Henseende til alle kongelige Skatter og Fordringer, men endog til Landgodsets Conservation og Uforringelse i alle Dele.

b) At Bondestanden ophielpes fra Trældom til

Frihed, og bringes, som let giørlig og ufornærmelig, under Kronen, at alle Stænder og alle Ordener med glade Hierter, trøstede Læber, kunde i Ordets rene og udelelige Forstand eenstemmig opløfte denne Bekiendelse: Vi høre Gud og Kongen til.

Tredie Qvæstion besvares.

Den formedest de mangfoldige private Fordele høie Priis, hvortil Jordegodser i Dan-

24

mark ere opstegne, haabes og sukkes efter af alle upartiske Danmarks Velfærds Elskere, at den igien maa nedstige! dette befordrer Statens Velstand, det afvender den Fattige Elendighed og Veestand; thi hvor mange Jordedegods-Eiere sætte ikke denne ubillige Slutning til Hovedregel for deres haarde Medfart mod deres underhavende Bønder: Du har kiøbt Jordegodset dyrt, du man udsue den Nedrige ved hver Leilighed, paa det du kan svare dine høie Renter, faae Godset betalt, og selv leve vel din Stand gemæs & c. Følgelig, hvad enten Jordegods er i flig høi Priis eller ikke, kan aldrig være Staten ligegyldig; men før det opnaaes, at Jordegods falder i Prisen, udkræver den høie Fornødenhed, at der fastsættes en Indskrænkelse for alle private og ugrundede Fordele, hvorved Jordegods-Besiddere beriges, men det Almindelige maa lide.

Patriotisk Morale til Danmarks Riges Opkomst.

a) At Jordegodsers høie Priis, som skadelig for det almindelige Vel, nedsættes og be-

25

bestemmes; heri kunde tages til Regul enten den i allernaadigste Lov 1 Bog 24 Cap. 18 Art. nævnede, af Kongen ansatte Taxt over Jordegodset, eller den Værdie, efter hvilken Jordegodserne kan være solgte fra Kronen, naar af den Capital kunde for Jordegods-Eierne (naar alt Arbeidet og Landgilden var anslaaet i Penge) da indkomme, af dette lige saavelsom af andre besiddende Midler, den retfærdige og allernaadigst determinerede Fordeels-Regul 5 qro Cento; thi hvad vedkommer det til Giengieldelsens Ret, at de nu Jordegods Kiøbende betaler 3 a 4 dobbelt, ene og allene i Øiemed til ubillige Fordele?

b) At alle extremiteter i de af Jordegodser tagende Fordele fc, ved Passer, Fæster, Skifter, Skovenes Ruin, ubillig og Gaardens Drift uvedkommende Hoverie, utaalelig Landgilde & c. & c. (conf. Besvaringen paa anden Qvæstion,) forbydes under høi Straf og reguleres.

26

c) At Jordegods-Eiere imponeres efter Landets billig satte Capituls-Kiøb:

I. At forsyne alle deres underhavende Bønder

med fornøden Æde- og Sædekorn, imod Regres til Indhøstningen.

II. Derefter uopholdelig efter Indavlingens

Aftærskning paa alle Herre- Sæde- og Avlsgaarde, at indstille til Amtstuen, og derfra videre, en nøie og sandfærdig Optegnelse, hvor meget Korn ydermere af hver Slags kan sælges, og beqvemmeste Udskibnigs-Sted, til at forsyne Landes andensteds trængende Provincer og Kiøbsteder, alt til at forebygge Hungers-Nød og Mangeli Riget og Rigerne, saa at private Landprangerie og Kornpugerie haardelig forbydes; thi at de udenrigs skal Kornet bringes i Hænderne for en umaadelig Vindesyges Skyld, og Danmarks og Norges Børn skal sukke og mangle Bord, det harmonerer ei med en chri-

27

stelig Medlidenhed at sørge for sig og sine Medchristne og Landsbørn, da den ene Medborger bør sørge for den anden.

Fierde Qvæftion besvares.

Det eragtes en stor Lykke for Danmark, om Herreds- og Birkefogder paa Landet ei vare til, lige saavelsom disses Assistenter, Advocater og Procuratorer; thi jo flere Rets-Betientere og Advocater, jo mere Allarm og Processer, jo flere Udgifter og Byrder for Publico, og jo mere blive Justice-Behandlingerne indbyrdes forvirrede. I disses Sted kunde oprettes tvende Justice-Provincial-Fiscaler, tvende i hvert nu værende Amtmandskabs District, hvorved alle Herreds- og Birkefogders, Herreds- og Birkeskriveres Løn, Salarium, Korn, Sportler pro officio tillagde Gaarde i hvert Herred og Birk, kunde henfalde enten til at belønne Justice-Fiscalerne med, eller til Kongens Casse. Disse begge kunde beqvemmeligst være udependerende den ene af den anden, men allene i Ordenen ansees som Primus og Secun-

28

dus, (under Specie som Tolder og Controlleur) at aldrig Dependence eller Subordination skal afdrage den subordinerede enten fra retfærdigste Behandling eller Andragelse i fornøden Tilfælde, af Frygt for Overmanden.

Da Herreds- og Birkefogder og Skrivere

giøre muelig eet med Jordegods-Besidderne, der formodentlig har den Fornedrede og Fattige til Maalet, saa vilde hines Overværelse ved Skifter vel lidet gavne den fattige og uvidende Bonde, men compendieusere og mindre bekostelig kunde, som før meldt er, (see Besvaring paa første Qvæstion) Sognepræsten ved sig selv eller en anden redelig Mand være overværende, at hver kunde skee Ret.

Patriotisk Morale til Danmarks Riges Opkomst.

a) At tvende Justice-Provincial-Fiscaler i hvert Amtmands District oprettes, hvis Embeder fornemmelig maatte angaae: 1) At holde Hævd over alle kongelige Befalningers nøie Efterlevelse. 2) At supplere alle

29

Justice-Betienteres Pligter, hidtil anordnede i Amtets District. 3) At anhøre, forenige eller decidere i de i deres Territorio forefaldende Stridigheder, til den allernøieste Retfærdigheds Udøvelse mod hver, uden Persons Anseelse; og 4) at boe, (ei samlede) men midt i hvert District, saaledes som beqvemmeligst var for Undersaatterne uden vidtløftig Reisen, at komme til dem med deres havende Andragende.

b) At ingen Advocat eller Procurator efter Lovens 1 Bog 9 Cap. 15 Art. maa understaae sig at gaae i Rette paa Landet, under Straf af Lands-Forvisning, endog under hvad Prætexr der være maatte: men at hver uden Frietagelse af Orden, Stand eller Vilkaar, der for Provincial—Fiscalerne personlig og eenfoldig andrager sin Sag, som saaledes med den største Ærefrygt for Justicien og med Taalmodighed anhøres, og da enten foreniges eller befordres ved Retten. Skulde saa

30

Eenfoldige i Districtet vorde forurettet og anklaget, som paa ingen anden Maade kunde indtale deres Sag og den udføre, da at Fiscalerne dertil beskikker en i Districtet boende redelig boesat Mand, som Fiscalerne selv kiender og for hans Redelighed indstaae i alle Dele, at intet efterlades fra dens Side, til den Fattiges og Forurettedes Sags retfærdige Fremme, alt for en taalelig Erkiendtlighed.

Femte Qvæstion besvares.

Naar redelige og fra Retfærdighed uafdragelige Subjecta, der efter nøie Undersøgning ikke staaer i nogen Relation med Jordegods-Eierne, blive i hvert Amtmandskab constituerede til Justice-Provincial-Fiscaler, saa var det unægtelig til Nytte, om af dem bleve denominerede i hvert Sogn 4 af diverse Godser, til Opsynsmænd ved Proprietairernes Skifter hos Bønderne, hvoraf i det ringeste tvende ved hvert Skifte i de øvriges hindrede Forfald, alternatim og vexelviis skulde være overværende. Disse

31

maatte som Skifte-Opsynsmænd aflegge deres Eed for Justice-Fiscalerne, have fuld Frihed til at giøre Instancer imod Skifternes ubillige Behandlinger, og under høi Straf være pligtige, ei at see igiennem Fingre, men uopholdelig for Fiscalen at andrage, hvad beviislig Urervisheder og Enormiteter af Skifte Administrationen var forøvet, og i saa Fald have uindskrænket Frihed til at nægte Skifte-Actens Underskrift.

At udmelde fra Tinge efter Spørsmaalet, Synsmænd ved Skifterne, naar disse alt existerede, vilde blive et saa kaldet Longum petitum,

og et for langt Udseende, naar de Formaliteter skulde iagttages, som Rigets Lov, ved Synsmænds Opkrævelse til Tinge foreskriver. Da som deslige Skifter kunde existere, der ingen Administrations Forholdning kunde tillade, deels for kongelige Restancer, deels for de Umyndiges Tarv, deels naar ingen fandtes, der forsvarlig kunde berroes Stervboens efterladte Eiendele & c.; saa var der ligesaa ubillig at paadrage Administrarionen i saa Fald, et hazardmnde Ansvar, af Mangel paa

32

forud redebonde og lovskikkende Opsyns-Vidner, som det i alle Tilfælde billiges; at den Regul og de Midler som ved hver retfærdige Forhold, endog i det Borgerlige, skal iagttages, bør for i Veien være indhelligede og anordnede, til der sees Lydigheds og Bevarelses Fremme.

Patriotisk Morale til Danmarks Riges Opkomst.

a) At Jordegods-Eiere anbefales ved anordnede Opsynsmænd at administrere Skifterne hos deres Fæste-Bønder, og vedbørlig at erkiende samme i alt deres anbefalede Forholds Medfør.

b) At Skifte-Opsynsmændene paa Landet (ligesom Skifternes Administrationer skeer i Kiøbstederne ved eedsorne Borgere,) da og aflegge Eed for Vedkommende, til deres Opsyns Gyldighed og Ansvar.

Gud underftytte det almindelige Vel!