Patriotiske Tanker udi Anledning af et Skrift, kaldet: Korte Betragtninger over Hoveriets Afskaffelse i Danmark.

Patriotiske Tanker

udi

Anledning af et Skrift,

kaldet:

Korte

Betragninger

over

Hoveriets Afskaffelse i

Danmark.

Aalborg, 1770.

trykt udi det Kongel. privilegerede Bogtrykkerie ved Joh. P. Holsberg.

TTE

2
3

Manges Skrive-Lyst eller Skrive-Syge uden Overlæg forekommer mig som de stærke, usunde og ildelugtende Uddunstninger, som opstige af nyelig antændt fugtigt Brænde eller vandagtig Tørv.

En saadan ubehagelig Uddunstning synes at fremkomme af de theoretiske saa kaldede Kørte Betragtninger over Hoveriets Afskaffelse i Danmark (hvortil ikke Uden Aarsag kan retorqueres det paa den ubekiendte Autors Titel-Blad anførte Epigramma:)

Dii talem nobis avertite Pestem.

De uddunste Beskyldninger imod de fleeste Proprietairer, Adel og U-adel, som de kalde Tyranner og skoptiske udtrykke §. 2. imod Adelstanden, ja det synes ikke, at et saadant Skrifts offentlig Bekiendtgiørelse kunde bringe andet tilveye, end at inficere den u-eftertænksomme Bonde med Opsætsigheds Gift imod sin Hosbonde.

4

Oprindelse til tienestgiørendes Arbeyd, som tildeels kaldes Hoverie i vore Tider, er let at udfinde, endogsaa i de ældgamle Tider; I det Gamle Testamentes Bøger findes nævnede baade Frie og Ufrie, og synes mig ikke at skrive heterodox, naar jeg kaldede saavel den ufrie Stand som den frie, begge af Gud selv privilegerede Stænder.

Som en u-egennyttig Patriot maae jeg vel spørge den ubekiendte Autor, hvem der har berettiget ham til at være Dommer imellem Hosbonder og Tienere, at kalde de første Tyranner, og de sidste Slaver: Om disse tvende Atrributa passe sig paa dem, som leve i Menneskelige Selskaber, henstilles til fornuftig Eftertanke.

Men førend jeg gaaer videre, maae jeg røre lidet angaaende Autors Digression at beskrive os Norges Søekanters lange Strækning og dens Kiæder af uhyre Bierge, Laplands Situation, dernæst det Norske Folkes lyksalige Stand, da det dog er bekiendt, at iblandt den store Mængde af Almue findes manges Levemaade fattigere, elendigere og kummerligere, end den meest ilde tracterede Hoverie-Bonde i Jylland, naar derimod de Riges overflødige Leevcmaade maaskee overstiger Huusholdnings velgrundede sparsommelige Indretning. Jeg forstaaer ikke, hvad Autor ved denne sine Speculationers Reyse om Norge og Lapland vil udlede til Fordeel for sine Betragtninger.

Ere der i Norge Bønder, som har Odilds Rettighed, saa ere der ogsaa paa sine Steder i Danmark, endog iblant Hoverie-Bønder, nogle, som har Eyendoms Rettighed, og dog maae tage Fæstebreve paa deres Eyendoms Gaarde af Hosbonden.

5

Norge har sin Lov, Vedtægter, gamle Skikke og Indretninger, Almuen har en særdeles haard Opdragelse, ere hærdede fra den spæde Ungdom i Frost og Kuld, ved ringe Føde.

Danmark har og sin aparte Lov, indrettet efter de Danskes Natur, Vedtægter og gamle Indretninger, haver Overflødighed af Levnets Midler, og i saa Maade en kiælnere Opdragelse, som giør deres Legemer tungere, og mindre beqvemme til at udstaae tungt Arbeide, Frost og Kulde, og andre Luftens Ubeqvemmeligheder, end de Norske

Hvert Rige har vel sine Beqvemmeligheder og timelige Lyksaligheder, men ogsaa tillige sine Vanskeligheder og Ulyster.

Udi alle Riger og Lande, og Stænder findes Rige og Fattige, endogsaa i Bønderbyer af lige Jords og Eyendommes Beskaffenhed, nogle Beboere, som ere rige og formuende, derimod andre igien af Armod bettelfærdige, Forstand og Lykke er ey i lige Grad hos enhver.

Er Autor en Normand af Fødsel, som bevidner sin Længsel efter det Land, hvis Lyksalighed aldrig gaaer ham af Minde, saa undrer jeg mig meget, at han vil opholde sig her iblant de saa kaldede Tyranner i Herre- og Hosbonde-Standen paa den eene Side, og de ulyksalige og elendige Slaver i Bondestanden paa den anden Side; Han kunde med desto større Fornøyelse opholde sig i Norge, og under dets ham saa kiære Clima betragte Klippernes Situationer, hvis Beboere dog maae tildeels ernæres af Danske

6

Hoverie-Bønders Arbeydsomhed ved den Danske Jords Producter i Steden for at spilde den ædle Tid med unyttige theoretiske Critiquer og skadelig Hiernespind, derved at bringe den Danske Almue i en formeenentlig Uroelighed.

Udi GUds, Kongens, ja Naturens Love er al Tyrannie forbuden, og Menneske-Kiærlighed sat til en Grund-Regul; Men jeg finder ingensteds forbudet, men meget meere tilladt Hosbonder at straffe ulydige Tieneste-Folk.

Hoverie-Bønder ere og tienestgiørende Folk, de henhøre efter Kongelig Allernaadigste Forordning om Land-Militien til Jordegodsenes Eyere, hvor de fylde deres 4de Aar, og da indlemmes de i Reserva-Roullerne, og paa den Maade bliver som en Eyendom, saavel til Hosbondens og Bondens Tieneste, som, naar de dertil findes dygtige, med Tiden til Kongens Militair-Tieneste, Men her maae jeg med Billighed tilstaae, at Autor under $, 22. meget scoptisk anseer dem fra deres Alders fyldte 4de Aar, (bedre fra Vuggen af,) som Undersaatter af deres Herskaber, som han kalder en Art af Regiering, og giør mig ondt, at Autor ey veed, at en Regiering over Undersaatter er alleene et Kongeligt Attributum, som ikke tilkommer nogen Particulair.

Nu spørges, hvorledes en Jordegods Eyer, liden eller stor, bør ansees imod sine Bønder, og hvorledes disses Forhold bør være imod Hosbonderne?

Resp. Hiin maae ansees som en Paterfamilias eller Huusfader for sine underhavende Bønder, eller til Tieneste forpligtede Tienere, hvis Jord og i Brug havende Eyendom-

7

me Kongen har paalagt, og efter egen Souveraine Magt kan paalegge Skatter, paabyrde dem Arbeide til Kronens og Rigets Nytte, med meere. Jordegods Eyerne, som enten selv eller deres Forfædre har kiøbt og dyre betalt saadanne Bønder, efter Danmarks Ratione Status, for at betiene sig af deres Arbeid og Tieneste, har Kongen Allernaadigst forbunden til at være Inspecteurer over dem, indkræve de Kongelige Skatter, selv at være ansvarlige saavel for ermældte Skatter, som og for hvis Mandskab skal udredes til Kongens Militair-Tienester; Men i Henseende til Hoveriet da kan Bønderne ansees for det, som de virkelig ere, nemlig som tienestgiørende Folk, der ved Contract eller Fæstebreve forbinde sig til at giøre deres Hosbonders Arbeide med Lydighed og Hørsommelighed, og i Steden for Løn nyde de dem af Hosbonderne betroede Gaarde, og dertil lagde Jorders Brug, som Usufructuarii, saa længe de leve og holde deres Fæste-Contracter. Er nu saadan en Bonde efterladen, doven, liderlig, lader sin Gaards Bygning forfalde, dyrker sin Ager og Eng ilde, forøder sin Besætning, hvis er da Skaden?

Resp. Gaardenes Istandsættelse beroer med stor Bekostning paa Hosbonden, som for alting maae være ansvarlig.

Det Hoverie-Arbeyd, som en Bonde ved Contract eller Fæstebrev forbinder sig godvillig, unød og utvungen til, kræver Hosbonden som en Rettighed, ligesom af sin egen Gaarde Domestiquer eller Tienestefolk, Karle eller Piger, nemlig at giøre, hvad dem bliver befalet af lovligt Arbeyd, enhver sin Stands, Forstands, Videnskabs og Legems Situation, da deres Ulydighed og Forseelser af en Huus-

8

fader kan straffes efter Lovens Forskrift, uden at han kan bære Navn af Regent eller Tyran, og Tienestebudet være Tiener eller Tienerinde, uden at bære Navn af Hosbondens Undersaat eller Slave.

Ligesaa lidet derfore, som det tillades en Hosbonde sub pæna Criminis læsæ Majestatis at agere Regent, som er et Kongeligt Attributum, langt mindre at agere Tyran, ligesaa lidet er det tilladeligt, at Tienestefolk og Bønder skal bære Navn af Hosbonders Undersaatter, eller Slaver.

Et Navn, som er ærerørigt, og alleene tilkommer dem, som formedelst Misgierninger eller grove Forseelser ere dømte fordum til Bremerholm, nu til Fæstnings Arbeyd, og i nogle Riger til Galeerne.

Det vilde blive mig for vidtløftigt at igiennemgaae de Forslag, som Autor frembringer i Henseende til Hoveries Afskaffelse ved Herregaardene, saavelsom deres Misligheder; Jeg vil holde mig alleeneste til Autors §. 30. hvor han foregiver, at en Gaards, ventelig en Herregaards Avling og Drift af 62 Tdr. Hartkorn med 170 Tønder Korns aarlig Udsæd kan bestyres med 3 Plouge, hver bespændt med 4 Heste, som Herremanden selv paa egen Bekostning skulde lade forrette, imod at tage 300 Rdlr. Hoverie-Penge af 300 Tønder Hartkorn Bøndergods.

Nu er det bekiendt, at til en Herregaards Drift af benævnte Hartkorn og Udsæd udfordres mange fleere Forretninger, end Kornets Udsæd, og fornødne Pløyning; Til 3 Plouge destinerer Autor (3 Karle og 3 Plougkiørere ef-

9

ter Rimelighed, endskiønt han ikke nævner dem) med 12 Heste; Om disse ere i Stand, foruden Sæden at bringe i Jorden, at harve, høste, bringe i Laden, gulve Kornet, tærske det ud, føre det til Kiøbstæderne, bierge 1, 2, eller meere hundrede Læs Høe til Huus, samt fornøden Ildebrand med meere forekommende Arbeyd, som daglig Fornødenhed udkræver, henstiller jeg til andre fornuftige Landmænds Eftertanke, som ere øvede i Landvæsenet practiske Oeconomie.

Dersom Autor ikke ved overnaturlige Konster kan gotgiøre sit Forslag, saa maae jeg forestille mig, at han maae være ganske ukyndig i Land-Oeconomiens Praxi, og har alleene skrevet efter nogle theoretiske Imaginationer, uden Overlæg eller en sund Fornuftes Brug, og som et Contra-Beviis mod Autors mislige Beregninger vil jeg alleene anføre en Gaard med sine tilliggende og dertil brugende Jorder.

De bruges i 5 Aar til Sæd, og besaaes omtrent aarlig med

60 Tdr. Byg og lidet Boghvede.

120 Tdr. Rug, og 120 Tdr. Havre.

Den øvrige Deel af Marken hviler i 5 Aar, og undertiden bierges Høe paa en Deel deraf.

40 Bønder med deres Plouge, hver bespændt med 6 Heste, driver denne Jord, og giør al nødvendig Arbeid, i Sæd, Høe- og Korn-Høst, Møgblænden, Møgagning, Tørve og anden Ildebrands Biering, med videre Tærskning,

10

Kasten, Rensen, og hvad dennem tilkommer at giøre, som et retsindigt Herskab lovlig kan forlange af en Bonde uhen hinder i Bondens eget Arbeid og Avlings Drift.

Naar nu Gaardens Eyer skulde giøre sine Bønder hovfrie, saa kunde benævnte Avling med dertil Behøvende neppe drives med ringere end 10 Plouge, hvortil høre aarlig 10 Karle, og 10 voxne Drenge, samt 60 Heste, nemlig 6 Heste til hver Ploug og Harve, og al anden fornøden Kiørsel med Korn, Høe og Ildebrand.

Rdlr.Mk.ß.

Til disse 60 Hestes Indkiøb a 16 til 18 Rdlr. Stykket behøvedes en Capital af omtrent 1000 Rdlr. deraf den aarlige Rente 40 - -

10 Karles aarlig Løn, i mindste til hver 10 Rdlr. beregnet - - 100 - -

10 Karles Maaneds Kost, beregnet til 13 Maaneder aarlig, Rug aarlig 3 Tdr.

2 Skpr. i mindste 2 Rdlr. Td. - 65 - -

Byg til hver 3 Tdr. 2 Skpr. i mindste a 1 Rdlr. 3 Mk. - - 48 4 8

Maaneds Penge i 13 Maaneder a 8 Rdl.

4 Mk. til hver, er i alt - 86 4 -

10 Drenges aarlig Løn a 6 Rdlr. i mindste - - - 60 - -

Deres Maaneds Kost af Rug, Byg og Penge - - 200 2 8

10 Opbindere i Høstens Tid, deres Løn en Maaned - - 20 - -

Lateris 620 5 -

11

Rdlr. Mk. ß.

Transport 620 5 Deres Korn og Penge for alle 10 een Maaned - - 15 2 8

10 Hielperes Løn i Høebierings Tiden a 1 Rdlr. 3 Mk. - - - 15 - -

Disse 10 Hielperes Maaneds Korn og Penge i een Maaned - - - 15 2 8

60 Hestes Fortæring af Havre i 7 Vinter-Maaneder a 1 Rdlr. Td. - 420 - -

Hertil kommer aparte Extra-Udgifter, som ey specialiter kan opregnes, nemlig: Folk til at gulve Korn, Høe og Tørv, klippe Faar,

Vogne, Plouge og Harver, Spader, Grebe Tøyrer og destige Redskabers Indkiøb og Vedligeholdelse, famt behøvende Sengeklæder til Folkene, Kul, Jern, Smeddeløn,

Comsumption, Folke- og Familie-Skat & c. beregnet præter propter i det mindste til 300 - -

Summa 1386 4 -

Til alt forhen anførte Avlings Drift og Indavling, samt omtrent 300 Læs Høe, og Tørvs, og Ildebrands Hiembringelse bruges 40 Gaardmænd, hvis Hartkorn er i alt 214 Tønder; deres Hovnings Penge efter Autors Beregning 1 Rdlr. af hver Tønde Hartkorn var da i alt 214 Rdlr. naar de kunde indkomme, hvorfor dog ingen Forsikring af Autore bringes i Forslag; men naar nu disse 214 Rdlrs. Indtægt beregnes imod 1386 Rdlr. 4 Mks. Udgift, saa maatte Eyeren af Gaarden aarlig komme til kort 1172 Rdlr. 4 Mrk. hvoraf øyensynlig kan sees i Al-

12

mindelighed, hvad Rigets samtlige Proprietairer maatte tabe efter deres Gaardes Størrelse proportionaliter, naar de selv skulde besørge deres Avlings Drift; og skulde andre Landmænd falde paa de Tanker, at hver Ploug kunde drives med 4 Hefte, og altsaa 20 Hestes Havre afgaae fra Regningen, saa bliver dog det aarlige Tab alligevel stort nok, endskiønt nogle faa Reserva-Heste ey kunde undværes, i Fald nogle i Driftens Tid skulde komme til Skade.

Naar alle Bønder bleve hovfrie, saa behøvedes ey heller alle Bøndernes Tienestekarle, særdeles, hvor der ere unge friske Beboere, og følgelig maatte en stor Deel søge deres Brød andensteds i langt fraliggende Stæder, og tildeels søge Leylighed at komme ud af Riget for at undgaae Kongens Militair-Tieneste, hvortil den Danske Bondekarl med stor Uvillie lader sig enroullere, og det derover vilde blive mangen Proprietair umueligt at holde Samling paa sit Mandskab, naar den anbefalede Enroullering æskedes saavel til de Gevorbene Regimenter, som til de Nationale Batailloner.

For nærværende Tid yttrer sig den største Mangel paa tienstdygtigt Mandskab i Strøe-Læggene, hvor Selveyere og Strøe-Godsenes Bønder søge hemmelig at skaffe deres unge Mandskab ud af Landet, da derimod enhver fornuftig Proprietair seer sit Hoverie-Godses Fordeel at bestaae i Folkemængde, og Mandskabets Conservation saavel til Kongens Tieneste, som til Gaards Fæster, alt ved lovlig Omgænge, og Menneske-Kiærligheds Øvelse.

Det er ikke at nægte, at der jo i smaa Huusholdinger findes Huusfædre og Mødre, som outrere deres Myndighed

13

imod deres Domestiquer, som kaldes Tienestefolk, disses Efterladenhed, Skiødesløshed og Ondskab ogsaa drives i for høy Grad til hines Skade, ligesom der tit og ofte i Landhuusholdningerne blandt Proprietairer og Bønder kan høres nogle Uordener, saa har jeg hverken Aarsag eller Forsæt at skrive nogen Apologie for de Jordegodsers Eyere, som ere ubesindige i deres Omgænge eller ufornuftige i deres Hoveries Indretninger; Menneske-Kierlighed bør være en Hoved-Regel for alle, af hvad Stand og Vilkaar de end ere, men om den alle Tider findes hos Bondestanden endogsaa imod dens beste Velgiørere af Hosbonder, vil jeg høylig tvivle.

Vel kunde det være nyttigt at sætte Grændser for unyttig og unødvendig Hoverie, som uden for Agerdyrkning, Gaard og Godses Vedligeholdelse af nogle ubetænksom paabyrdes Bønderne, da Exempler ikke fattes udi de mange Danske ruinerede Skove, som ere utilladelig omhugne ved Eyernes Gierrighed, og Bønderne til besværlig Arbeyde, hvilket Lovenes Efterlevelse (men nu næsten for sildig) alvorlig kunde hemme, ligesom der bør ogsaa være Straf for lade Bønder, som neppe i 3 Dage fuldende det Arbeyde, som af flittige Arbeydere kunde giøres i een Dag, saa synes det dog at være en for haard Tænkemaade, at de Uskyldige skulde lide eller tabe deres Ret til Bondens lovlige Tienestgiørelse for nogle Vanartiges Skyld. Jeg tvivler ikke paa, at en Bonde, som ved Lov og Ret søger sin Husbonde for mod ham udviiste ulovlig Behandling, jo bliver hanthævet, og stelden nægtes en forurettet Bonde Beneficium Paupertatis til at udføre sin Sag.

Det kunde vel være en let Sag for en riig Herre, (som

14

uden at reflectere paa sit Jordegodses Indkomster, haver nok al leve af) at renoncere paa den Ret, han har til Bondens Tienestegiørelse, men da der ere fleere ubemidlede end formuende Proprietairer, saa vil Omstændighederne vel neppe tillade dem at paabyrde sig selv den sædvanlige Bondetieneste, og giøre deres forrige Herre- og Lystgaarde til Ulystgaarde, naar deres Bønder bleve metamorphoserede til Friheds Herrer.

Nu endes min Skrivelyst med en Begiering til Autor af de Korre Betragtninger, at han under det medynkende Syn paa de elendige Mennesker, hvis Vilkaar han anseer lidet bedre end de umælende Creaturers som sukke under Trœldom, vil tillige med Eftertanke læse det 17. 18. og 19. Vers af 1. Mosebogs 3. Capitel, og bruge det bekiendte Epigramma, som er dagligt Tanke-Sprog:

Ne Sutor ultra Crepidam.