Mathilde Ørsted, 1824-1906 Uddrag fra BREV TIL: Ørsted, Hans Christian FRA: Ørsted, Anders Sandøe (1850-11-07)

Af alt det Gode. som Forsynet har tildeelt mig, er der Intet, som gaaer over det Forhold, hvori jeg ved den guddommelige Naade er ligefra min Tilværelses Begyndelse kommet til Dig, Du Elskede; dette Forhold har fra Barndommen af og gjennem vor tidlige Ungdom udøvet den meest velgjørende Indflydelse paa min hele aandelige Udvikling og Sindsretning, og denne er siden stedse bleven fortsat ved det Samliv, som det næsten uafbrudt er blevet mig forundt at leve med Dig, og nu i en lang Aarrække ogsaa med det ædle Bæsen, som Du har valgt til Dit Livs Ledsagerinde, og med de velsignede Børn, der blandt det Mere, som de have faaet i Arv af deres Forældre, ogsaa have arvet disses Kjærlighed til mig. Denne Eders fælles Kjærlighed har beredet mig megen reen og ædel Livsnydelse, hvorved I have virket til, at mine gamle Dage, uagtet de haarde Tilskikkelser, som jeg flere Gange har prøvet, ikke ere blevne mørke og glædeløse.