Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Christian Frederik FRA: Ørsted, Hans Christian (1823-05-05)

Til Prinds Christian.
London den 5te Mai 1823.

Deres Høihed

modtage min hjerteligste uskrømtede Tak for be nye Beviser paa Deres Naade, De under min Reise har behaget at give mig. Uagtet jeg allerede havde den Lykke at staae i Forbindelse med mange af Udlandets Lærde, til hvem Deres Høihed havde behaget at give mig Breve, saa var det mig dog kjendeligt nok, at den høie Bevaagenhed, hvormed en saa høiagtet og beundret Fyrste talte om mig, gav dem et nyt Benskab for mig og en ny Lyst til at tjene mig. Grev Bournon, Cuvier, Say og Arago have givet mig alle de Prøver paa oprigtig Velvillie, som jeg kunde forlange, og især har den Første og den Sidste viist en særdeles Iver for at gavne mig, med Hensyn paa min Reises Øiemed. Brognard har ikke mindre viist mig Venskab og Fortrolighed. Her i London, hvor jeg endnu ikkun har været et Par Dage, har Davy modtaget mig med en Forekommenhed, hvorfor han ikke ellers er berømt. Han har allerede i Dag viist mig Laboratoriet ved Royal Institution og nogle af hans egne og Faradays Forsøg.s. 397Alle disse berømte Mænd have bedet mig at tilbagekalde dem i Deres Høiheds Hukommelse.

Jeg har holdt det for min Pligt at underrette mig saa nøie som muligt om den Hauyske Samling og de Planer, man har angaaende dens Salg. Jeg har gjort mig Umage for at indhente underhaanden og i Fordigaaende de forskjellige Lærdes Meninger derom, og især lagt Mærke til de Mænds Meninger, der have givet sig meget af med Kjøb og Salg af Mineralier. Regjeringen har sat en Kommission for at gjøre den Forslag om denne Handel. Kommissionen har ansat Prisen til 50,000 Francs, altsaa ikkun ⅙ af det. Familien forlangte. Hauys Arvinger beskylde derfor Kommissionen for Partiskhed og Nid. Kommissionen derimod har erklæret, at det ikkun var for Stifterens Skyld og med Hensyn paa Samlingens historiske Værd, at man foreslog en saa stor Sum. Flere af Medlemmerne, saavelsom andre Mineraloger have sagt mig, at Samlingens Værdi, regnet blot efter Stykkernes Priis i Mineralhandelen, ikkun kunne anstaaes til 20,000 Francs, og at dette endda var høit nok. Mad. Viellemot har sagt mig, at Hauy havde randet dem at gjemme den, dersom intet Bud skeer, som de holde for anstændigt. Jeg har sugt hende, at enhver saadan Samling taber med Tiden, fornemmeligen ved de mange nye Opdagelser; imidlertid troer jeg. at hun og den øvrige Familie blive ved Fordringen, dog saaledes at jeg gjernc troer, at man solgte Samlingen for 20,000 Francs eller maaskee endog noget ringere; men de Forestillinger, Familien har om Samlingens uhyre Værdi, ville rimeligviis gjøre, at man ikke sælger den, medens det endnu er Tid, saa at det vel kan hænde sig, at de til Slutningen maae nøies med en meget ringe Priis. Systemerne fortrænge uophørlige, hverandre, og hver Gang et nyt bliver herskende, omordnes de gamle Mineralsamlinger,s. 398især naar Tallet af de opdagede nye Mineralier meget er voxet. Den Værdi, en Samling som den Hauyske ikke kan tabe, er da den historiske, at give os en tro Afbildning af Videnskabens Tilstand under en stor Mesters Leve- og Virkeperivde. Blandt de Systemer, som nu forsøges, vil ogsaa snart fremtræde et af Beudant. Han vil ordne alle Mineralier, der ere sammensatte af Syre og Alkali, i Klasser efter deres Syrer, fordi han finder større Lighed mellent de Sammensætninger, der have fælles Syre, end mellem dem, der have fælles alkalisk Stof. Saaledes kommer da alle Kulsalte (Carbonates) sammen i een Klasse, og det er vistnok let at kjende den paa dens Opbruusning med Syrer. Alle Svovlsaltene (Sulphates) danne en anden Klasse, som man for Blæscrøret strax vil kjende derpaa, at de danne et Svovle (Sulphure), naar de smeltes i Berøring med Kulstof i den blaa Deel af Luen. Svovlerne kjendes derpaa, at de, besugtede lagte paa et Stykke Sølvblik, give en sort Plet derpaa. Paa samme Maade er det let at finde lette Mærker for hver af disse Klasser, ligesom det ogsaa lader sig gjøre at indordne de Mineralier, der ikke indeholde egentlige Syrer eller Alkalier i samme System, idet man nemlig altid danner Klasserne efter den elektronegative Bestanddeel. Jøvrigt vover jeg ikke forud at fælde nogen Dom over dette Systems Tilstrækkelighed. De gamle Systemers Feil kjende vi efter en lang Prøvelse, de nye ere som haabefulde unge Mennesker, af hvem man kan vente Meget, men som ogsaa kunne skuffe vort Haab. Imidlertid, da Systemet er interessant og kommer fra en udmærket Mand, troede jeg, at det ikke vilde være Deres Høihed uinteressant at høre et Par Ord derom.

Seebecks elektro-magnetiske Forsøg have meget sysselsat mig i Paris. Jeg har derover anstillet Forsøg i Selskab meds. 399Fourier, Sekretairen for Institutets matheinatiske Afdeling. Seebeck havde fundet, at man kunde frembringe en ved Magnetnaalen ene opdagelig elektrisk Virkning ved Hjælp af to Metaller, der forenede danne en Ring eller anden Omkreds, naar man opvarmer en af Sammenføiningerne. Dersom aaa er f. Ex Antimon og bbb Vismuth. og man opvarmer een af Sammenføiningerne, saa virker hele Omkredsen som en galvanisk Kjæde. Det synes ikke, at Seebeck har villet herpaa bygge en Sammensætning lig den Voltaiske Søile; dette har jeg derimod udført i Selskab med Fourier. Alle de med a betegnede Dele i Figuren forestille Antimon, de med b betegnede Vismuth. Hveranden af Sammenføiningerne opvarmes eller afkøles, eller og man forener begge Virkninger, saa at blandt de 12 her forestillede Sammenføininger 6 opvarmes, og 6 andre belægges med Jis. Lovene for dette Redskabs Virkning ere altfor sammensatte for at udvikles i et Brev; jeg vil derfor blot bemærke, at denne Virkning endnu vanskeligere gjennemtrænger Ledene, end dette skeer ved den galvaniske Kjæde, saa at det vel kan være muligt, at man ikke faaer chemiske Virkninger deraf, før man stiger til et Tal af adskillige hundrede, ja vel tusinde Led. Det er mig imidlertid kjært, at jeg har kunnet lægge Grunden til dette mærkelige Redskabs Indførelse i Physiken; jeg haaber deraf store Resultater.

Endnu kan jeg ikke give Deres Høihed mærkelige Efterretninger fra England; men naar jeg har været her noget længere, haaber jeg at kunne meddele noget Interessant. Man er her kommen saa vidt i at fortætte Luftarterne, at man har faaet Kulsyreluften Chlorinen og 6 andre Luftarter fremstilledes. 400i flydende Tilstand; men jeg har endnu ikke saaet Tid til ret at erkyndige mig om Maaden. Jeg maa derfor opsætte, indtil jeg med det Første atter har den Ære at tilskrive Deres Høihed, at tale videre herom.

Deres Høihed tillade mig naadigst, at jeg herved bevidner Dem min dybe Ærefrygt og uindskrænkede Hengivenhed.

Underdanigst
H. C. Ørsted.

Til
Hs. Høihed
Prinds Christian Frederik
til Danmark.