Heiberg, Johan Ludvig BREV TIL: Ørsted, Hans Christian FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1830-08-12)

Til Samme.
Den 12te August 1830.

Idet jeg herved har den Ære at tilstille Hr. Etatsraaden Deres Manuscript ^*)Nyt Vaftrudnersmaal. Trykt 1830 i Kjøbenhavns flyvende Post; senere optaget i Ø.'s samlede Skrifter, 4de Bind, 1851., samt 12 Aftryk af Artiklen, saavel af I som II, gientager jeg min Tak for dette Bidrag, der, jo oftere man læser det, vinder større og større Interesse, saa at jeg nu ganske maa slaae en Streg over de Indvendinger, jeg i første Øieblik havde at gjøre. Den kjærnefulde Korthed, hvori De har vidst at fremsætte baade den theoretiske og Physiske Astronomies og Mechanikens Grundsætninger, er beundringsværdig, og naar man oftere læser det, bidrager Versificationen overordentlig til at gjøre Gjenstanden klar for Phantasien, og indpræge den i Hukommelsen. Mange Steder ere fortræffeligt udtrykte, f. Ex. det første og tredie Vers om Maanen, og Slutningen om Maaden, hvorpaa Kloderne ere blevne til. Hvad der især gjør det tiltrækkende, er, at Alt er saa rigtigt, og gaaer saa dybt ind i Tingen. Alt bliver forklaret lige indtil Tyngdekraften selv, der sættes som Grændsen for vor physiske Erkjendelse. Med Hensyns. 428paa denne Grændse, finder jeg det sidste Metrum (det paa 4 Linier) valgt med en fiin æsthetisk Tact. Det Ufuldendte i Gjenstanden udtrykkes i selve Verseformen, ba første og tredie, men ikke andet og fjerde Vers rime sammen, hvorved Verset faaer noget Uafsluttet, om jeg saa tør kalde det, der tyder ud i det Uendelige.

7*

At jeg allerede har hørt Dem nævne som Forfatteren, og navnlig af Dr. David, maa jeg lade Dem vide.

I Forventning af andre lignende Bidrag, forbliver jeg Deres meget hengivne

I. L. Heiberg.