Ørsted, Sophie Vilhelmine Bertha BREV TIL: Ørsted, Hans Christian FRA: Ørsted, Sophie Vilhelmine Bertha (1812-12)

Til Samme.
Kjøbenhavn, December 1812.

Umuligt kunde jeg, kjære Christian, ende det gamle Aar, hvori De, nærværende og borte, har viist mig saa meget Godt, uden inderlig i mit Hjerte endnu engang at takke Dem og tillige sende Dem et Par Ord.

De veed, hvad her er foregaaet; jeg vil ei beskrive Dem,s. 309hvad vi have lidt; nu smiler igjen Haabet født til os, og det Overstandne maa altsaa være glemt; men een Ting bliver aldrig glemt af mig, det er den inderlige Overbeviisning om, hvor vigtig Deres Nærværelse er for mit Livs Tilfredshed saavel i Glæde som i Sorg. Gud give, De var her igjen, det ønskede jeg min Fødselsdag, midt i min 'Glæde, og ved Deres Broders Sygeleie, og med lige Inderlighed i Dag, da Alt omgiver mig med den gamle Ro og Orden. Vil Gud, at vi atter samles, da haaber jeg, at vi ret skulle føre et godt Liv sammen.

Jeg kunde vel melde Dem Noget om Deres Venner her; men De veed vel Alt, hvad her er skeet. Det gjorde mig meget ondt at erfare Fru Esmarchs Død, det er en slem Tomhed, De vil føle, naar De kommer tilbage.

Jøvrigt leve vore Omgivelser ved det Gamle, megen sand og behagelig Deeltagelse har mødt os fra alle Kanter, der blev i 4 Nger vaaget over Deres Broder af lutter Mennesker, der udbade sig det som et Gode. Tag nu disse Par Ord op i det Gode; dette Brev forholder sig til Deres som enhver Yttring af min Taknemmelighed til Deres Venskab. Gud velsigne Dem, De hilses af Alle.

Deres
Sophie.