Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Ørsted, Anders Sandøe FRA: Ørsted, Hans Christian (1823-05-11)

Til A. S. Ørsted.
London den 11te Mai 1823.

Bedste Ven og Broder!

Uagtet Du flittigen seer og hører sra mig ved mine Breve til min Kone, maa jeg dog engang igjen skrive Dig selv til, for at lade Dig høre, hvorledes det gaaer mig i den store Stad London. Jeg begynder nu at blive temmelig hjemme her og at komme lidt i Vane med Sproget, hvilket unægteligen er vanskeligt formedelst Udtalens umaadelige Regelløshed. Jeg har imidlertid fundet Englænderne, jeg mener de lærde og oplyste, meget overbærende og velvillige til at hjælpe mig til Rette. At jeg har gjort Bekjendtskab med Davy og er bleven vel modtagen af ham, har Du erfaret af mit forrige Brev til Hjemmet. Jeg har siden gjort Bekjendtskab med Wollaston, der ansees for en af Englands skarpsindigste Mænd, en fortræffelig Physiker og Chemiker. Han er blandt Andet en overordentlig Mester i at anstille chemiske Forsøg i det Smaa, og han har viist mig Forsøgs. 401i denne Art, der ere meget interessante. Et Gran Apothekervægt er i hans Forsøg en meget stor Qvantitet. Han er i Stand til af en meget mindre at udbringe Bestanddelen af et Legeme, der maaskee indeholder 4 eller 5 Grundstoffer. Denne Undersøgelsesmaade er baade billig og hurtig og kan ved mange Lejligheder træde i Stedet for meget vidtløftige Arbejder. En anden af Englands mest udmærkede Lærde er Thomas Joung, Læge, Mathematiker, Physiker og Sprogforsker. Som Physiker har han udmærket sig ved den Opdagelse, at Lysstraalerne ere i Stand til at virke paa hverandre, og i visse Punkter ophæve, i andre forstærke hverandres Virkning, en Opdagelse af stor Anvendelse i Naturlæren. Som Sprogforsker har han opdaget, hvorledes de ægyptiske Hieroglypher skulle læses, i det mindste har han lagt den første Grund dertil. Han er nemlig faldet paa den heldige Idee, at Nomina propria i de hieroglyphiske Indskrifter nødvendigen maatte udtrykkes ved Noget, som svarer til Bogstaver. Visse Dyr med meget simple Navne skulde være satte istedetfor Bogstaver eller Stavelser. Paa denne Maade blev han f. Ex. istand til at læse Navnene Ptolemeos og Berenice paa Afbildningen af et Monument ved Rosette. Siden har Champollion le jeune i Paris forfulgt den samme Idee videre og bragt det derhen, at man omtrent kan læse alle med Hieroglypher betegnede Navne paa de ægyptiske Monumenter. Saaledes er man for Exempel kommen til at læse Ordet Autokrator paa den berømte Dyrekreds fra Dendera, hvorved man seer, at den er dannet i de romerske Keiseres Tid, rimeligviis under Claudius eller Nero, som paa deres ægyptiske Mønter ene ere betegnede med dette Ord. Denne Dyrekreds bliver rigtignok derved to tusind Aar yngre, end Mange have villet gjøre den. Jeg haaber, at det fortsatte Studium af denne Gjenstand vil bringe os endnu mange Oplysningers. 402over Ægypten. En anden mærkværdig Mand er Herschel den Yngre. Faderen er død for et Par Aar siden. Herschel den Yngre er Englands første Mathematiker, en fortræffelig Chemiker og en god Physiker. Sjeldent bærer en Søn med saa stor Ære en berømt Faders Navn.

Mærkeligt er det, at man i England holder saa strengt over det Ceremonielle, uagtet man elsker Friheden saa høit. For Frihedens Skyld har man uden al Tvivl holdt paa det Ceremonielle i alle offentlige Forhandlinger, og derfra overført det til andre Gjenstande. Ogsaa i deres Royal Society seer man dette Ceremoniel. Davy havde indbudet mig der til Middag, hvorpaa jeg siden som Medlem var i Selskabets lærde Forsamling. Selskabet mødte til Spiisning i det berømte Tavern Crown and Anchor. Præsidenten præsiderede ogsaa herved og udbragte Skaalerne; men han forlod Selskabet før vi Andre, for at tage til Sommersethouse, hvor den lærde Forsamling holdtes, fordi han ikke kunde præsidere uden at være i Galladragt. Han, sad nu paa den ophøiede Præsidentstol med Hatten paa Hovedet; men hver Gang han talte til Selskabet, tog han Hatten af. Da det var første Gang, jeg var der, foregik der et Stags Optagelseshøitidelighed. Jeg maatte indskrive mit Navn i en stor Bog og derpaa nærme mig Præsidentstolen, hvorpaa Præsidenten (Davy) reiste sig og holdt en kort og mig meget ærefuld Tiltale, og under Tiltalen holdt han mig bestandigen i Haanden, som han havde givet mig, da jeg nærmede mig. Medlemmerne læse ikke selv Afhandlingerne; men disse læses af Sekretairen. Mødet var meget kort. Man nøiedes med at læse et Stykke af en Afhandling af Buckland over de Huler, hvori findes Levninger af Dyrceknogler. Hvorfor den ikke læstes ud, begriber jeg endnu ikke.

Blandt de mærkværdigste Ting, jeg endnu har seet her, eres. 403Parkins Opsindelser. Han viste mig det Instrument, hvormed han sammentrykker Vandet, og hvormed han kan frembringe en Virkning 2000 Gange saa stor som Atmospharens Tryk. Hans Siderotypi er endnu mærkværdigere. Han lader stikke i Staal, som han ved egne Kunstgreb kan gjøre meget blødt, hærder det derpaa og lader det Hærdede aftrykke sig i en blod Staalvaltse. Denne hærdes atter og aftrykkes i nyt Staal, som. naar det er hærdet, gjør Kobberpladens Tjeneste. Han forfærdiger for adskillige Banker Pladerne til deres Sedler. Han lader da stikke 8 Vignetter af 8 forskjellige Kunstnere og forener dem paa een Plade. Han kan nu levere gjentagne Staalaftryk af samme Plade, omtrent saa mange man vil. og da een Staalplade kan holde mange hundrede tusinde Aftryk, saa sees let, at man aldrig er udsat for de smaa Uligheder i Sedlerne, som frembringes ved Opstikningen eller ved Pladernes Fornyelse. Viis eller siig Collin dette; maaskee kunde vi have Gavn deraf hos os. Jeg skal komme der oftere og inddrage videre Efterretninger om Priserne m. m. Vil Collin gjøre mig videre Spørgsmaal om denne Sag, skal jeg med største Flid søge at besvare dem. Samme Parkins har ogsaa gjort nye Forbedringer ved Dampmaskinen, hvorved man, med, 1/10 af Brandmaterial og med en meget mindre end sædvanlig Maskine, frembringer de samme Virkninger. Man vil saa snart som muligt gjøre Anvendelse af denne Maskine for Dampskibe. Da der ved den nye Dampmaskine ikkun vil bruges en meget liden Qvantitet af Kul, mener Parkins at ville anvende sit nye Dampskib til Chinareiser. Parkins er den mest aabenhjertige Mand, der kan være ; han meddeler saa omstændelige Efterretninger om sine Opfindelser, at man vel seer, at han ikke frygter for, at Nogen skal frastjæle ham hans vigtigste Hemmelighed, hans store Opfindelsesaand.

s. 404Jeg fik ikke Ende paa mit Brev, dersom jeg skulde fortælle Dig alle de Mærkværdigheder, jeg allerede har seet i denne mærkværdige Stad; snart skat Du dog høre mere fra mig, om ikke umiddelbart, saa dog i det mindste ved Gitte.

Af Dit mig saa kjærkomne Brev, som jeg modtog i Paris, seer jeg, at Schäffer ^*)En forhenværende Berider Schäffer var fremkommen med hæftige og uforskammede Angreb paa den Beretning, som Esmarch, Forchhammer og Ø. havde afgivet over deres bornholmske Undersøgelser. endnu vedbliver at føre Vidner om de bornholmske Steenkul. Jeg tvivler ikke paa, at vor Advokat jo vil sammenligne det, der staaer i Beskrivelsen over Bornholms Mineralrige, med det Schäffer siger, at der staaer deri. Vi have i Beskrivelsen udtrykkeligen sagt, at de hidindtil fundne bornholmske Kul ikke vare af den fortrinligste Godhed; men at de, saadan som de ere, lade sig bruge til mange Øiemed, og at man kunde haabe at sinde bedre Steenkul der. Dette skal Schäffer vel lade være at modbevise, om han endog kunde skaffe Vidner paa, at En og Anden ikke var fornøiet med de bornholmske Kul, hvilket vil hænde dem, der ikke have passende Ildsteder, eller der ville bruge Kullene til alt det, de bedske engelske Steenkul kunne bruges til. Dog Guldberg vil vist ikke forsømme at anføre dette.

Dog jeg maa engang slutte. Hils paa det Kjærligste Mathilde. Hils Collin, Winkler, Rosenvinge, Sibbern og alle gode Venner. Jeg maa ogsaa bede Dig at hilse min Kone og Børnene; thi hun faaer intet Brev i Dag; men derimod skal hun faae med næste Post. Det glæder mig at tænke paa, at Tiden til min Hjemreise nu nærmer sig med stærkere Skridt. Jeg længes usigeligen efter at være hos Eder og igjen fornye vort gamle Levnet.

Din
H. C. Ørsted.