Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Scharling, Edvard August FRA: Ørsted, Hans Christian (1846-07-29)

Til E. A. Scharling.
paris *) den 29de Juli 1846.

Kjære Svigersøn!

Da min Kones Ophold paa Landet let vilde foraarsage, at De og Karen altfor silde fik Efterretning fra os. vil jeg skrive Dem til i Dag. De seer af Overskriften, at vi nu ere i Paris. Vor hele Reise er gaaet meget lykkelig, og vi have, trods Hurtigheden, seet og nydt meget. Jeg har udholdt Reisen meget vel, hvorom jeg forud havde nogen Tvivl. Det Nærmere om Reisen vil de erfare af Mathildes Breve til hendes Moder. Her vil jeg blot bemærke, at vi ikke saae andre Venner i Berlin end Weit. og at De der var i kjærlig Erindring. I Bonn modtog Brandis og Familie os paa det Venligste. I Brüssel viste Ouetelet al mulig Forekommenhed. Vi bleve meget førte omkring der af ham og hans Familie. Vi traf der sammen med Chemikeren Stat, som har arbeidet med Dumas. Han viste megen Interesse for mine ældre Arbeider, blandt Andet for mine Recherches sur l’identité des forcess. 555électriques et chimiques, og spurgte mig Adskilligt om min chemiske Nomenklatur. En anden Professor, Louyet, forærede mig adskillige Smaaskrifter, som dog syntes mindre betydelige. Jeg vil ikke opholde Dem ved at tale om Jernbanetoget til Paris. Alt gik godt. Vi ankom om Søndag Aften den26de. Mandagen besøgte vi vor Chargé d'affaires og vor Consul, men fandt Ingen af dem hjemme; derimod traf vi paa Gaden sammen med Caroc og hans Kone, som endnu samme Dag besøgte os. Vi boe i Rue Richelieu Nr. 47 (Hotel de Bruxelles) ganske nær ved Palais Royal Vi benyttede derfor snart Leiligheden til at gjøre en Spadseregang i denne vidunderlige Samling af Boutiker, Kaffehuse, Restaurationer o. s. v. Mathilde var fortryllet derover. Vi gik derpaa gjennem endeel Gader og kom til Tuilerierne, hvor Forchhammer forlod os. Jeg havde den Fornøielse, at følge vore to Damer hjem ad den korteste Vei; da jeg godt mindedes alle derhenhørende Gader. Igaar besøgte vi adskillige Lærde, men fandt ikkun faa hjemme; dog lykkedes det os at træffe Blainville og Chevreul. Den Første skulde Dagen efter tiltræde en lille Landreise, som vil vare det meste af 14 Dage; men han indbød os til at spise Frokost hos sig i Dag 14 Dage. Chevreul var ogsaa hjertelig glad ved at see mig. Han har en Sommerbolig og vil have os alle Fire ud til sig i næste Uge. Han har en Søn, som nylig er bleven gift med en Dame af Guizots Familie. Idag have vi truffet Biot. Han seer meget gammel ud, men har sin hele ungdommelige Livlighed.

Jeg vil ikke opholde Dem med at fortælle om vore Besøg i Jardin des Plantes, Bastillepladsen, Boulevarderne o. s. v. Derimod maa jeg dog fortælle, at vi om Aftenen den 29de vare tilstede ved Festen i Tuileriernes Have og havde et saa godt Sæde, at vi godt kunde betragte Kongen og den kongeliges. 556Familie. Concerten var ikke betydelig; derimod var Illuminationen og Fyrværkeriet skjønt. Under Concerten hørtes et Knald. Jeg tog det for et Signal; men Andre paastode, at der var skudt efter Kongen. Man kunde iaftes ikke faae andet end modsigende Efterretninger derom; men i denne Morgen (den 30te) vil man vel faae det Fornødne derom i Bladene. I dette Øieblik faaer jeg at vide, at Skuddet virkeligt var et Mordforsøg. Forbryderen er greben, hedder Charles Henry, en Arbeider, som dog ingenlunde var dreven til Gjerningen af Fattigdom, men havde 140 Francs i Lommen. Kongen gjorde strax en Bevægelse, da Knaldet var hørt. Jeg satte det i Forbindelse med det formeente Signal; men nu indseer jeg, at han har peget hen til Stedet, hvorfra Skuddet kom, og derpaa tilkjendegivet, at ingen Ulykke var skeet. — Der blev meget hyppigt raabt vive le Roi, men med ringe Stemmetal.

15*

Jeg seer, at jeg nu maa slutte. Hils Karen og alle Børnene. Hils min Broder, som jeg i Dag ikke tilskriver, og hans Huus. Deres Broder Professoren og de andre Brødre beder jeg ligeledes paa det Hjerteligste hilsede.

Stedse Deres
H. C. Ørsted.