Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Clausen, Henrik Nicolai FRA: Ørsted, Hans Christian (1834-01-20)

Til Professor Clausen.
Den 20de Januar 1834.

Tak for Deres Brev, høistærede Ven. Det gjør mig ondt, at jeg kan have brugt Udtryk, som kunde saare Dem; men jegs. 453seer med Fornøielse af Deres Brev, ot De tager Sagen, som den er, nemlig at man i saa hastigt affordrede Erklæringer ikke kan afveie hvert Ord saa nøie, at man jo kan komme til at sige noget Andet, end man egentlig vilde. Jeg haaber altsaa, at denne Meningsforskjel ikke skalgjøre noget Brud paa vort Venskab. — Om Sagen selv vil jeg naturligviis heller ikke tale her; men angaaende det. De siger om Klogskabshensyn, gad jeg nok ved Leilighed talt med Dem. Man udsætter sig let for at synes uværdig til Navnet Sandhedens Ven, naar man paastaaer, at der skal vises Klogskab i dens Udbredelse; dog vover jeg at vedkjende mig denne Paastand, fordi jeg er overbeviist om, at der gives to Arter af Klogskab, der ere himmelvidt forskjellige fra hinanden: den ene udspringer af Egennyttens Hensyn, den anden af Sandhedskjærligheden selv. Denne sidste byder at udbrede Sandheden paa den Maade, hvorved den bedst fremmes. Herved bydes naturligviis Intet, som Sandhedskjærligheden selv misbilliger, men ikkun de Hensyn til Tid og Leilighed, som flyde af en levende Kjærlighed til Sandheden og de Væsener, som skulle gjøres deelagtige i Sandheden. At der kanvære stor Meningsulighed over Anvendelsen af denne Grundsætning, forstaaer sig; men mig synes det næsten, som om Deres Afsky for den ene af hine Klogskabsarter tillige er gaaet over paa den anden. Dog ved Leilighed kunne vi jo tale herom.

Deres
H. C. Ørsted.

Høiærværdige
Hr. Dr. & Prof. Theol. Clausen.