Christian Frederik BREV TIL: Ørsted, Hans Christian FRA: Christian Frederik (1823-03-10)

Til H. C. Ørsted.
Kjøbenhavn den 10de Marts 1823.

Hr. Professor Ørsted! Jeg benytter Leiligheden ved Hr. Garlieb at tilstille Dem en liden Æske med Brev til Sir Humphry Davy, hvilket jeg beder Dem at overlevere ham ved Deres Ankomst til London, med mange Hilsener fra mig. Denne berømte Physiker har, som De veed, beskjæftiget sig meget med electro-magnetiske Forsøg, og han vil gjøre sig en Fornøielse af at vise Dem Experimenter med det særdeles store Apparat i London Institution. Dr. Wollastons, Dr. Babingtons og Mr. Greenhants (Præsident for det geologiske Selskab), Bekjendtskab vil De vist gjøre, og jeg beder mig erindret hos disse Videnskabsmænd, ligesom jeg ogsaa beder Dem hilse Mr. Henland, den bekjendte kyndige Mineraliehaudler, hvis Cabinet er beundringsværdigt.

Jeg har modtaget det forbindtligste Brev til Gjensvar fra Baron Cuvier, og efter de Fortegnelser, som han sendte overs. 396Gjenstande, han fra det Kongelige Museum har bestemt for vort Kongelige Museum, samt over Gjenstande som ønskes fra os, bærer jeg ingen Tvivl om, at den for Videnskaberne nyttigste Forbindelse begrundes mellem de tvende Cabinetter for Naturkyndigheden. De ville formelde min Taksigelse til Cuvier.

5*

Det skal glæde mig at erfare gode Tidender om Deres Reises heldige Fremgang.

Velvilligst
Christian Frederik.