Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Oehlenschläger, Adam Gottlieb FRA: Ørsted, Hans Christian (1805-09-13)

Til Oehlenschläger.
Kjøbenhavn den 13de September 1805.

Jeg oversender Dig hermed et Brev, som er blevet indleveret hos Schubothe. Jeg frygter rigtignok, at det kommer fra Schack-Staffeldt og attsaa ikke er Postpengene værd; men da det mutigen dog kunde komme fra nogen Anden, sendes det Dig herved.

Dit korte spørgsmaalsrige Brev har jeg modtaget og rigtig gjemt, men kan i dette Øieblik ikke finde det igjen. Saa meget husker jeg, at Du vilde vide, hvad Folk og Recensentere sige om Din Bog. Alle fornuftige, ja endog kun skikkelige Folk rose den. Werfel har derimod forebragt Noget imod den i Skilderiet; men jeg har ikke læst det. Saa meget veed jeg kun, at bet Alt er indbefattet i et Brev fra Poeten i Aabenraa, og at efter Alt hvad jeg har hørt, giver han sig s. 185slemme blotte Sider. Din Aladdin læses især med megen Iver. Professor Müller har spurgt mig til Raads om, hvem han skulde lade recensere Dine Digte, og jeg har raadet ham, naturligviis, til at begjære det af Mynster. Han bad mig at anmode ham derom, hvilket jeg og strax gjorde. Desuagtet har Mynster endnu ikke lovet det, men blot skrevet mig, at han vilde gjøre et Forsøg derpaa; han saae vel. at Menneskene havde bestemt ham til Din Recensent, det kom nu an paa, om Guderne havde gjort det samme.

Faaer jeg. snart mere Manuskript til Neinecke Fos? Tænker Du paa vor philosophisk-poetiske Nytaarsgave? Paa disse to Spørgsmaal ønskede jeg et Svar og det i et eget Brev; thi de. Du skriver til Christiane, faaer jeg kun sildigt, dog uden hendes Skyld; men Circulationen gaaer ofte noget langsomt. — Jeg har nu, med Hertugens trevne Tilladelse, indgivet Ansøgning om Professuren i Physiken, dog stoler jeg paa Intet, før jeg har det i Haanden, og det er saameget rigtigere, da det er lidt nok, naar jeg virkeligen har det.

Skriv mig nu snart til fra Halle, hvorledes Du lever og fornøier og beskjæftiger Dig, hvorledes Steffens og hans Hanna befinde sig, om Steffens har noget Skrift under Trykken o. s. v. Her er da saamange Spørgsmaal, at jeg tør haabe, at jeg intet bliver Dig skyldig. Bliv Du mig nu kun intet Svar skyldig.

Min Broder og Din Søster og min Søster lade Dig hilse og bede Dig hilse Steffens og hans Kone. Hils dem ogsaa fra mig, som saa gjerne personlig vilde have hilset dem, og siig Steffens, at jeg dog med det Første skal prøve, om jeg ikke kan aftvinge ham et Brev.

Din
H. C. Ørsted.