Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Manthey, Johan Georg Ludvig FRA: Ørsted, Hans Christian (1801-04-28)

Til Samme.
Kjøbenhavn den 28de April 1801.

Med mine galvaniske Forsøg er det nu ganske gaaet i Staa, og jeg frygter for, at jeg ikke saa snart igjen vorder i Stand til at fortsætte dem, saasom de fordre overmaade megen Tid. Jeg har imidlertid ladet Liepzeit forfærdige mig et Instrument til at maale Galvanismen *). Dets fornemste Dele ere ABCD, en med Vand fyldt Glascylinder, a a 2 meget tynde Guldtraade, som ere indkittcde i Glasrør og kunne skydes frem og tilbage i Læder, uden at give Cylinderens Inderste Samfund med Luften, b en Glas Skala, c et Glasrør, som ei er fyldt med Vand, men dog kommunicerer med ABCD. Jo længere Guldtraadene ere fra hinanden, desto mere Kraft fordres til at udvikle Vand, jo nærmere derimod desto mindre. Ved en særdeles ringe Afstand mellem Traadenes Spidser, fik jeg Luft blot ved Hjælp af fire Blyant-og Blyplader, s. 14omendskjøndt disses Overflader vare temmelig forkalkede. Røret c, hvortil ogsaa hører en Skala, tjener til at see, hvor megen Luft Galvanismen i en vis Tid har udviklet, da Vandet i Forhold deraf naturligviis maa stige i samme. Jeg troer, at man ved dette Middel vil see sig i Stand til at maale Galvanismen endnu fuldkomnere end Elektriciteten.

Med Høiagtelse og Venskab
H. C. Ørsted.