Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Mynster, Jakob Peter FRA: Ørsted, Hans Christian (1850-07-01)

Til Samme.
(Efter Koncept).
Den 1ste Juli 1850.

Høistærede Ven!

De første Afsnit af medfølgende Bog*) ere fremkaldte ved Deres mig velkomne Bemærkninger. Da der under Skrivningen ingen fjendtlig Tanke har været i mit Sind, veed jeg, at der heller intet uvenskabeligt Meent kan være i Bogen, og jeg haaber, at jeg heller ikke uvitterligt skulde have fremsat Noget paa en Maade, der stred imod mit Sindelag. I Henseende til visse Punkter gjør jeg mig Haab om Deres Tilstemning; men jeg føler vel, at der bliver andre tilovers, hvori en Sammenstemning ikke let vil opnaaes. Dog haaber jeg, at Meningsuligheden, ligesom hidindtil, intet Skaar skal gjøre i vort gamle Venskab.

Med største Høiagtelse

Deres ærbødigst hengivne
H. C. Ørsted.