Ørsted, Hans Christian BREV TIL: Hauch, Johannes Carsten FRA: Ørsted, Hans Christian (1845-07-29)

Til C. Hauch.
Kjøbenhavn den 29de Juli 1845.

Bedste Ven!

De maa vist undre Dem over mit sene Svar; men vær forsikkret, at jeg kun har gjort Opsættelse i det Haab at udrette Noget, og at kunne fortælle Dem det. Desværre trækker Tingen sig umaadeligt ud. Kongens Sygdom kan bære nogen Skyld, men udentvivl den mindste. Man havde den Plan at anvende Mere paa Kiel end hidindtil, og man havde derover hørt Vedkommende; men da Sagen skulde refereres, og man kunde vente det Forlangte bevilliget, kom nye Fordringer. Sagen kunde derfor ikke komme for Statsraadet førend Kongens Afreise. Min Broder har taget sig af Sagen ligesaavel som jeg, og Deres Sager staae godt; men dette er desværre ikke det samme som Opfyldelsen.

s. 551Tak for Deres Roman *). Vi læse den høit, naar Familien er samlet; men derfor have vi ikke ganske læst den til Ende. Dette vil først skee imorgen eller overmorgen. Vi læse med megen Interesse, som uophørligt stiger. Jeg haaber, at den vil vække og advare Mange. Sandsynligviis vil den ogsaa bidrage til hos nogle indflydelsesrige Mænd, at forstærke den Overbeviisning, at det vilde være godt, om De kom til Kiel. Min Broder har læst Begyndelsen med megen Interesse og har taget den med paa en lille Reise tit Norge. Enhver, som læser den, vil sige sig selv, at Forfatteren maa være en Mand, der med sin herlige Digterevne forener en høi og omfattende Dannelse, som giver Manden en Betydning, hvor man sætter ham.

Tiden nøder mig til at slutte. Tusinde Hilsener.

Stedse Deres
H. C. Ørsted.