Mathilde Ørsted, 1824-1906 Uddrag fra BREV TIL: Ørsted, Hans Christian FRA: Schwach, Conrad Nicolai (1850-11-27)

Den Mand, der, som De, Hr. Professor, har opført og tændt colossale Phaser i Naturvidenskabens forhen svagtbelyste Regioner, har vistnok sin bedste Løn i Bevidstheden om sin Virkens uendelige Værd og sit Navns Udødelighed; jeg lykønsker Dem derfor heller ikke til de modtagne Beviser paa Samtidens Anerkjendelse, der med Causalitetens fulde Nødvendighed maatte tilhøre Dem; men jeg lykønsker Dem af mit hele Hjerte til at have med usvækket Aands og Legems Kraft oplevet en Livsepoche, der aabnede Erkjendelsen en bekvem Anledning til at udtale sig, til at have kunnet paa egen Tinding modtage de Krandse, der saa ofte først lægges paa Gravhøien over den bortgangne Heros. Af mit hele Hjerte ønsker jeg, at De endnu længe maa nyde Sundhed og Kraft til at glæde Dem ved de lysende Erindringer fra Deres Bane, og til at berige Literaturen med flere Fund af det dybe Indblik i Naturens Aand. Med en dybt taknemmelig Lærlings hele, sønlige Kjærlighed skal jeg glæde mig, hvergang jeg hører gode Tidender om Dem eller seer nye Beviser paa Deres vedvarende Kraft.