Oehlenschläger, Adam Uddrag fra Poetiske Skrifter I

Efter den straalende Begyndelse med »Digte, 1803« fulgte Højdepunktet i den oehlenschlægerske Romantik: »Poetiske Skrifter« 1805. Dette var i Sandhed Universalpoesi: den lystige Vrøvlekomedie (»Freyas Alter«) og det dybsindige religiøse Digt (»Jesus i Naturen«); det østerlandske dramatiske Eventyr (»Aladdin«) og den nordiske Saga (»Vaulundurs Saga«); Romancer og lyriske Digte i alle Stilarter, endelig en Digtcyklus, »Langelands-Reise«, der i sin Lilleverden spejler hele Romantikens Program. Medens »Digte, 1803« trods al Anerkendelse endnu kun »ændsedes af Faa og yndedes af Færre« (Grundtvig), fastslog »Poetiske Skrifter« Oehlenschlægers absolute Førerstilling indenfor den danske Litteratur.