Holberg, Ludvig Uddrag fra Første Brev til en højvelbaaren Herre. 1728

Jeg blev derfor af min Formynder sendt til Oplandene for at paabegynde min militære Uddannelse. Men de der tog sig af min Opdragelse havde lagt Mærke til at jeg lige siden jeg var lille havde haft udpræget boglige Interesser og at jeg allerede havde bestemt mig for en akademisk Løbebane. Min Halvonkel Otto Munthe, som tog sig af mig, vilde ikke have at mine medfødte Tilbøjeligheder i den Retning skulde hæmmes; tværtimod opmuntrede han mig og lod sine Børns Huslærer tage sig af min videre Undervisning. Det var én af hans største Fornøjelser at fare løs paa sine Elever med Stok og Ris, og at tage Bukserne ned paa dem og daglig holde Tropperevy over deres Bagdele. I øvrigt duede han ikke til sit Arbejde. Jeg har 31 allerede for længe siden hørt at han har opgivet Lærervirksomheden. Det kan ikke andet end glæde mig, især paa det latinske Sprogs Vegne, som han med Mod og Mandshjerte kæmpede for at ødelægge. Ét af hans smaa Raffinementer, husker jeg, var at konstruere de latinske Sætninger saaledes at Partiklen non - nej - fik anvist Sidstepladsen. Han troede at det var fint at sige: »Possum tibi satisfacere non« - jeg kan tilfredsstille dig ikke - i Stedet for at sige: »Non possum tibi satisfacere« - jeg kan ikke tilfredsstille dig. Det var saa himmelraabende idiotisk at alene det efter min Mening vilde være nok til at sende ham paa Anstalt. Hvis jeg ikke var faldet i Kløerne paa ham havde jeg kunnet prale af at jeg i hele min Skoletid ikke havde smagt Stok og Ferie; for mine andre Lærere, baade Huslærere og Skolelærere, satte stor Pris paa mig. Jeg husker at Klasselæreren i anden Klasse i Bergens Skole engang tjattede mig let over Haanden med sin Ferie. Det gjorde mig saa gal i Hovedet at jeg uden videre for løs paa ham og nok saa frækt kaldte ham en Ged - det var hans Øgenavn, fordi han som den eneste af Lærerne paa Skolen havde Gedebukkeskæg. Denne Fornærmelse aad den gode Mand ganske roligt i sig; han nøjedes med - for at vise at han ikke helt var af Stok og Sten - til Gengæld at kalde mig et Kid. Naar én af de andre fornærmede ham paa den Maade var han ellers ikke sen til at hævne sig, og hans Vrede satte sig sjældent før han havde givet Synderen en Omgang Klø. Men det var al den Straf min Frækhed ved den Lejlighed indbragte mig. Han gav slet og ret igen paa min Fornærmelse, og saa lagde hans Vrede sig og den Krig var overstaaet. I min Korporalstid skete der næsten ikke noget der er værd at nedskrive, blot dette at jeg ikke saa en Øre af min Gage. Hvem der har hævet den paa mine Vegne skal jeg ikke kunne sige. Denne Gage havde min Vært betinget sig til Dækning af sine Udlæg til min Undervisning. Men da han saa at Guldfloden tørrede ud eller blev ledet ind i et andet Løb, sendte han mig hjem.

        

32 Medens jeg paa Hjemrejsen opholdt mig hos en Oberst jeg var i Familie med, en Oberst Krog, skete der noget der paa en Gang var komisk og værd at huske paa. Obersten havde tre Sønner. Læreren, der hed Rasmus, var mere tørstig end nogen Svamp. Han var en ypperlig Mester i Kunsten at drikke; og der var i hvert Fald ingen dér paa Egnen der kunne slaa hans Rekorder som Bægersvinger. Han udvalgte sig den yngste af Sønnerne til Sengekammerat. Det skete en Gang at han kom godt tillakket hjem efter at Mørket var faldet paa. Han gik i Seng med baade Tøj og Støvler paa, hvorefter den Yngling han delte Seng med forlod det skolemesterlige Leje, og uden at vi vidste noget af det sagte listede sig over i vores Seng og lagde sig paa tværs i den ved vores Fødder. Da vi havde snorket en Times Tid begyndte han at fægte med Armene i Drømme og kom til at slaa os over Fødderne. Jeg for op og vækkede dem der laa ved Siden af mig og sagde til dem at der var et Spøgelse efter os. Vi blev saa rædselsslagne at vi troede at vi var belejrede af hele Armeer af onde Aander. Vores egen Plageaand blev vækket af vores Hvisken og Puslen og blev grebet af den samme Skræk, og mente at han, fordi han laa alene, var mest udsat for at blive mishandlet af Spøgelserne, og at Fanden ville snuppe ham først og spise ham til hors d'o'euvre.