↩ Jeg rejste saa igen til København for at aflægge den afsluttende Eksamen. Dér tog jeg ogsaa Undervisning i fremmede Sprog - Fransk og Italiensk - uden dog at forsømme mine teologiske Studier. Jeg gjorde saa gode Fremskridt i Teologien at jeg da Vinteren var omme kunde indstille mig til Eksamen. Jeg bestod med Glans. Saa tog jeg hjem med en Førstekarakter, men med tomme Lommer; det blev derfor nødvendigt for mig atter at give mig ind under det Aag jeg for nylig var sluppet af med. Niels Smed, der var Vicebiskop og Lektor i Teologi i Bergen, saa sig paa dette Tidspunkt om efter en Lærer til sine 37 Sønner. Jeg fik denne Stilling, men blev kun i den et Par Maaneder, da jeg snart kom til at betragte den som det rene Trællearbejde. Denne Magister Smed havde i sin Ungdom gennemvandret de fleste af Europas Egne; jeg studerede i ledige Timer hans Dagbøger, som ordentlig gjorde mig opsat paa at komme ud at rejse. Min Pengemangel var ganske vist en Hindring, men Vanskelighederne gav mig kun mere Blod paa Tanden. Jeg bad om min Afsked og fik den, til største Ærgrelse baade for mine Venner og min Principal; hans Børn havde nemlig gjort gode Fremskridt ved min Undervisning.