↩ Men al den Snak om Parisernes Skuespil har ført mig paa Afveje. Deres Højvelbaarenhed venter maaske af mig at jeg ogsaa skal fortælle lidt om Forholdene ved Hoffet. Hvis jeg havde skrevet dette til en ung Mand eller en Hofmand, vilde jeg Stump for Stump have beskrevet alt hvad der angik Hoffet; min Pensel skulde med Præcision have afmalet Kongens, Dronningens, Prinsernes og andre høje Fyrsters ydre og indre Egenskaber; jeg vilde have fortalt om Hoffets Fornøjelser, Ceremonier og mere af samme Slags, som jeg rent faktisk aldrig har set, for at undgaa Bebrejdelser for at have levet tilbagetrukket i Paris og forsømt det som er det eneste der faar andre til at rippe sig hjemmefra og tage til Frankrig. Men da jeg skriver dette Brev til en Ven som oven i Købet er et tænkende Menneske, saa vil jeg uden videre tilstaa at jeg denne Gang hverken fik set Versailles eller Fontainebleau. Men lad dette være sagt under Tavsheds Løfte. For hvis nogen anden skulde aftvinge mig en Beretning af den Slags, saa vilde jeg sige at Kongen var flot, munter og i fin Form, Dronningen venlig, from og mild, Hertugen af Bourbon blaabarberet og alvorlig, og at Hertugen af Orléans var sin Fader op ad Dage. Og hvem vilde saa kunne paastaa at jeg løj? Det er nemlig sandt alt sammen, jeg har bare ikke selv oplevet det.