Alle forekomster
↩
Det er dog kun ved sin høje og ædle Stil at Ovids Poesi adskiller sig
fra Prosa, Prosodien, Skjaldenes Bøddel, generer ham ikke. Det er som om
han slet ikke følte sig bundet af Metrikken. Det er ikke som med andre
Digtere, i hvis Vers
Verbernes Tider og Maader
var blevet til
Kaos og Rod,
og det der skulde staa forrest
tit sidst i
Sætningen stod.