↩
Jeg har bestemt ikke noget imod dem som ønsker at blive frelst; men jeg
kan ikke fordrage dem der udadtil hos andre angriber det som de i deres
inderste Sind finder rigtigt, eller som offentligt gaar ind for hvad de
griner ad naar de er for sig selv. Det første er at fejle, og det er kun
227
menneskeligt; men det
andet er aabenlyst at gøre Grin med Vorherre, og det kræver Straf. For
at det ikke skal se ud som om jeg aabenlyst tager Kætterne i Forsvar,
skelner jeg mellem dem der tager fejl i ond Tro og dem der gør det i god
Tro. De første fordømmer jeg (for saa vidt som de i det hele taget
eksisterer); de sidste har jeg Medlidenhed med, undtagen hvis de gør
Propaganda for deres Fejltagelser, for saa maa man straffe dem for at
have forstyrret den offentlige Ro og Orden. Kun fra det Synspunkt kan
Intolerance undskyldes; for alt hvad der bringer Samfundsordenen i Ulave
maa Samfundet undertrykke med sine Love. Derfor straffer Staternes
Regeringer med Rette Mord, Røveri, Tyveri og lignende Forbrydelser, mens
andre Fejl som Gerrighed, Utaknemmelighed, Graadighed, Ødselhed og gale
Overbevisninger ikke bliver bragt for Retten hos dem, men kun sorterer
under den guddommelige Domstol. Den hellige Skrift viser ogsaa at der
før i Tiden har været Dødsstraf for at dyrke Afgudsbilleder. Men det var
det jødiske Samfunds teokratiske Styreform der medførte dette; for at
dyrke Hedningernes Guder var det samme som at gøre Oprør mod Gud,
Jødefolkets Konge. At dyrke fremmede Guder var derfor for dem det samme
som at forkaste deres eget Samfunds Øvrighed, hvad der uvægerlig maatte
føre til Samfundets Ødelæggelse. Derfor blev der ogsaa tit slaaet haardt
ned paa mindre Forbrydelser, mens de større gik fri for Straf, hvis de
var mere af teoretisk end praktisk Art. Derfor tolererede man
Saddukæerne, som ikke troede paa Opstandelsen og paa Tilstedeværelsen af
Aander, mens andre fik Dødsstraf for den mindste Forsømmelse af
Ceremonierne. Man ser heraf hvem det er jeg ikke synes man bør vise
Tolerance overfor; det er nemlig udelukkende dem som er Tilhængere af
Ideer der er vendt imod Statsmagten. Man bør ikke vise Tolerance over
for Katolikker, for de er selv intolerante og søger baade ved Magt og
List at udbrede deres Lære. Og man bør ikke vise Tolerance over for
Religionsfanatikere, for de nægter 228 at aflægge Lydighedsed og kaster et
Samvittighedens Slør over deres Obsternasighed.