Holberg, Ludvig Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Tre Breve om mig selv
Noter

S. 27.

fremtræder etc., efter Martial 3,2,4-5 og 7. - og da De attraar etc., efter Vergil, Æneiden 2,10.

S. 28.

Peder Paarses Historie, det komiske Heltedigt »Peder Paars« (1719-20), udgivet under Pseudonymet Hans Mikkelsen, var Holbergs digteriske Debut; i denne Udgaves Bind II. - Jeg er ikke etc., efter Tacitus, Annales 2,14.

S. 29.

Ludvig Holberg fødtes 3. Dec. 1684 i Bergen. Hans Fader, Christian Nielsen Holberg (antagelig født o. 1620), havde tjent sig op gennem alle militære Grader, til han 1667 var blevet Oberstløjtnant. Da Ludvig, den sidste af 12 Børn, blev født, var Faderen (siden 1679) pensioneret Officer. 1686 døde han. Ludvig Holberg hørte som Barn ofte sin tapre og retsindige Fader rosende omtalt, som han fortæller i Epistel 128. (Se Bind XI, S. 126). Holbergs Moder hed Karen Lem (1647-95), Datter af Sognepræst Peder Lem og Abel Munthe, der var et af Bergensbiskoppen Ludvig Munthes femten Børn. Det er efter denne Oldefader (1597-1649), Ludvig Holberg er opkaldt. Det er den mødrene Slægt, der i hans Opvækst faar Betydning for ham; den fædrene hører vi intet om. - Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704), Søn af Frederik III, 280 Statholder i Norge 1664-99. - Hans Slægt etc., efter Juvenal, Satire 8,273-74.

S. 30.

Militærtjeneste, efter Holbergs Beretning havde han som Officerssøn faaet Løfte om Understøttelse fra Staten i Form af Korporalsgage. Sagen synes imidlertid ikke at være gaaet i Orden. - oplandsk, Oplandene Fællesnavn for de norske Distrikter Opland Fylke og Hedmark Fylke. Sognepræst Otto Munthe (1659-1733), som Ludvig fik Ophold hos efter Moderens Død, boede i Fron, Gudbrandsdalen, som hører til Opland Fylke. - gevorbene, hvervede. - Hans Mikkelsens Metamorfoser, »Metamorphosis eller Forvandlinger« (1726), Holbergs Forsøg i det alvorlige Epos efter Ovids Mønster. Hos Ovid, som Holberg hentyder til i den latinske Tekst, forvandles Mennesker til Planter og Dyr; i Oversættelsen henvises i Stedet til Holbergs netop afsluttede Digt, hvor Planter og Dyr bliver til Mennesker: det er en lignende Forvandling han antyder med et latinsk Ordspil: fra Korporal (af corpus, Legeme) forvandledes han til et aandeligt Væsen.

S. 32.

Oberst Krog, Major Georg Friedrich von Krogh (1653-1721), gift med en Søster til Otto Munthe; bosat paa Gaarden Fladhammer i Lyster. - Den Ild etc., efter Ovid, Metamorphoses 3,464.

S. 33.

Deres Straf etc., efter et Smædedigt af Claudian: In Rufinum 2,140.

S. 34.

Cicero, De divinatione 1,4,7. - Balthasar Bekker (1634-98), hollandsk rationalistisk Teolog. Angreb i »De betoverde Wereld« (1691) Djævle- og Heksetroen. - Formynder, Storkøbmand Peder Lem (o. 1660-1702) var Holbergs Morbroder.

S. 35.

Søren Lintrup (o. 1669-1731) blev 1707 Professor i latinsk Litteratur, 1716 i Teologi ved Universitetet i København. 1720 udnævntes han til Biskop i Viborg, 1725 til kgl. Konfessionarius. - Provsten paa Voss, Christen Nielsen Weinwich (1635-1708). - Chrysostomos, »Gyldenmund« (o. 347-407), Patriark i Konstantinopel.

S. 36.

z Haab etc., efter Ovid, Metamorphoses 4,565-66. - Niels Smed (1655-1716) havde efter sin teologiske Eksamen 1674 foretaget en langvarig Rejse gennem Tyskland, Italien, Frankrig og Holland. 1684 blev han Lektor i Teologi ved Domkirken i Bergen.

S. 37.

Vlie, en af de vestfrisiske Øer ved Indsejlingen til Zuidersøen. - Kaperskib, Holland kæmpede paa dette Tidspunkt sammen med Østrig og England mod Ludvig XIV i Den spanske Arvefølgekrig (1701-14). Det er eneste Gang, Holberg under Hollandsrejsen hentyder til Krigen, skønt han i Aachen har haft stridende Hære paa nært Hold.

281

S. 38.

Hvor Haandværksmænd etc., Sentensen forfattet af Holberg selv. - Herkules vaklede i sin Ungdom mellem Dyden og Lasten, men valgte den første.

S. 39.

Ivar Brederock, ukendt.

S. 41.

jeg loved etc., efter Juvenal, Satire 9,7. - Det værste etc., efter Juvenal, Satire 3,152. - Christian Brix (1687-1748), Søn af Borgmester Laurits Brix, Trondhjem. Havde 1704 taget teologisk Attestats. Brix var 1709-20 Amanuensis ved Det kongelige Bibliotek, fra 1720 til sin Død Kapellan i Meldalen, Trondhjems Stift. - lille, anonym Bog, »Disputatio nova contra mulieres, qva probatur eas non homines esse«, udgivet i Tyskland 1595. I Virkeligheden har Bogens Titel intet med dens Idé at gøre. Den anonyme Forfatter bruger Argumentationsmaaden: der staar ikke i Bibelen, at Kvinder er Mennesker, ergo er det formasteligt at anse dem for Væsener med en udødelig Sjæl, for dermed indirekte at latterliggøre to af sin Samtids religiøse Bevægelser: Anabaptismen, der vilde afskaffe Barnedaaben, og Socianismen, der benægtede Treenigheden, fordi Barnedaab og Ordet Treenighed ikke forekommer i den hellige Skrift. - Biskop, Ludvig Stoud (1649-1705) var en Fætter til Holbergs Moder. Hans Søn, Otto Stoud, siden 1704 residerende Kapellan ved Domkirken i Kristiansand, optog Holberg i sit Hus. Den »nysselige Søster« sikkert den 19-aarige Sophia Stoud, som boede hos Broderen.

S. 42.

peged etc., efter Persius 1,28. - Nostitz, Oberst Friedrich Hartvig Nostitz, der 1707 tog sin Afsked fra dansk Tjeneste og blev russisk Generalmajor, senere venetiansk Generalfeltmarskal og polsk General.

S. 43.

Cæsar, skal være Octavian.

S. 45.

Biblioteket, det berømte Bodleyanske Bibliotek, opkaldt efter Thomas Bodley (1545-1616). - indskrevet, d.v.s. indskrevet i Bibliotekets Protokol over Besøgende, der har aflagt nedennævnte Ed. Holberg og Brix blev ikke paa noget Tidspunkt immatrikulerede ved Universitetet. - Ed, den latinske Optagelsesed, hvormed den Besøgende forpligtede sig til sømmelig Adfærd i Biblioteket og hensynsfuld Behandling af dets Bøger, blev aflagt over for en af Bibliotekets Embedsmænd ved en højtidelig Ceremoni. - den magre etc., efter Juvenal, Satire 9,16. - Nedtrykt etc., efter Cicero, Tusculanae disputationes 3,26,63. - Bion, (c. 300 f. Kr.), græsk Satiriker.

S. 48.

Georg Ursin, (1670-1727), Præst ved den danske Kirke i London 1702-13.

S. 50.

in order, for det korrekte: in orders. - Eksegese, Bibelfortolkning. - Patristik, Studiet af de oldkirkelige Fædres Skrifter og Teologi.

282

S. 51.

Smalridge, George (1663-1719), fremragende Gejstlig og Prædikant, vikarierede 1700-07 som teologisk Professor i Oxford. - Hudson, John (1662-1719). Klassisk Filolog, fra 1701 ansat ved det Bodleyanske Bibliotek. - Peder Holm, (1677-1724), Præstesøn fra Idde ved Frederikshald. Efter at have taget Attestats foretog han 1706-10 en Studierejse til England, Frankrig og Holland. Holberg har utvivlsomt truffet ham i Oxford.

S. 52.

Kommunitetsalumnerne, Regensianerne.

S. 53.

Intet Korn etc., efter Tibul 4,1,62. - Poul Vinding (1658-1712), Professor i Græsk, juridisk Embedsmand, Etatsraad 1706. Sønnen Andreas var ved Rejsens Begyndelse 17 Aar. - Løvendal, Woldemar (1660-1740), Søn af Ulrik Frederik Gyldenløve, dansk Officer og saksisk Hofembedsmand.

S. 54.

Fleischer, Georg Christian (1684-1746), teologisk Kandidat 1708, fra 1718 Provst i Altona. Her besøgte Holberg ham 1725, paa Vej til Paris. - Stivelius, ubekendt. - Cyprianus, Ernst Salomon (1673-1745), ortodoks luthersk Teolog, siden 1700 Professor ved Gymnasiet i Coburg. Hans Biografi oplyser intet om et Ophold i Leipzig 1708-09. - Rechenberg, Adam (1642-1721), fra 1677 Professor i klassisk Filologi ved Universitetet i Leipzig, fra 1699 i Teologi. - Börner, Christian Friedrich (1663-1753), Professor i Græsk i Leipzig 1708-10, senere fortrinsvis beskæftiget med Teologi. - Mencke, Johann Burkhardt (1674-1732), fra 1699 Professor i Historie i Leipzig, fra 1708 kongelig saksisk Historiograf. Efter Faderen Otto Menckes Død 1707 overtog han Redaktionen af »Acta Eruditorum«, Tysklands første litteraturkritiske Tidsskrift. - Thomasius, Christian (1655-1728), Foregangsmand inden for tysk Rationalisme og Oplysning, siden 1690 retsvidenskabelig Professor i Halle. Holberg har kendt hans litterære Tidsskrift »Gedanken oder Monats-Gespräche etc.« (1688-90), og hans Natur- og Folkeret (1705) fik Indflydelse paa Holbergs (1716).

S. 55.

trængte etc., efter Vergil, Georgica 1,92. - allerhelst etc., efter Vergil, Æneiden 8,177.

S. 56.

Marcus Curtius, romersk Sagnhelt. Historien om Spalten i Jorden staar hos Livius 7,6. - Quintus Curtius Rufus, (1. Aarh. e, Kr), romersk Historieskriver, Forfatter til et Værk om Alexander den Store.

S. 57.

det at man etc., efter Cicero, Tusculanae disputationes 4,19,43 og Academica 2,44,135.

S. 58.

Frederik Giedde (1641-1717), fra 1697 Admiral og 1707 Gehejmeraad. Den ældste af Holbergs Elever var Hans Giedde (1694-1711), den næstældste Christian Giedde (1695-1712) og den yngste Carl Giedde (1698-1757).

283

S. 59.

to Værker, Introduction til de fornemste europæiske Rigers Historier fortsat indtil disse sidste Tider (1711) og Ludvig Holbergs Anhang til hans historiske Introduction (1713). -Pufendorf, Samuel (1632-94), tysk Naturretskyndig og Historiker. Forbilledet for Holbergs Værk er Pufendorfs »Einleitung« til de europæiske Staters Historie (1682). - Hr. A. H., Andreas Hojer (1690-1739). Der sigtes til dennes Kurtzgefasste Dännemärckische Geschichte (1718). Hojer udnævntes 1722 til kongelig Historiograf; fra 1734 var han desuden Professor i Natur- og Folkeret. - Kilderne til den sidste Del af Værket, der meget udførligt behandlede Samtidshistorie, maa bl. a. have været franske og tyske Nyhedsblade. - Pflug, Henrik Ovesen (o. 1633-1709), topografisk Forfatter. Pflugs Værk, »Den danske Pillegrim eller en almindelig geographisk og derhos kort historisk Beskrivelse om den heele bekiendte Verden«, udkom 1707, altsaa under Holbergs Fraværelse. - Jeg kun etc., efter Ovid, Tristia 4,10,56.

S. 60.

haandskrevet Bog, Værket afleveredes 1713 i Manuskript til Frederik IV. Det blev ikke trykt, før Holberg i »Dannemarks og Norges Beskrivelse« (1729) indførte det vigtigste deraf. Kongens Tak var et Løfte om det første ledige Professorat ved Universitetet. - Lærdmænds etc., efter Juvenal, Satire 7,1. -Aitzema, Lieuwe van (1600-1669), hollandsk Historiker. -Vittorio Siri, (1607-1685), italiensk Historiker og Diplomat. -Theatrum Europæum, Oversigt over samtidige Begivenheder, udkom i 21 Bind 1633-1718.

S. 61.

Disputere- og Deklamereøveiserne, Akademikere, som boede paa Kollegierne, skulde dokumentere deres Flid og Fremskridt ved en Gang om Aaret at præstere et lille Arbejde paa Latin, der enten fremkom som trykt Disputats og forsvaredes ex cathedra, eller blot oplæstes, deklameredes. Da Holberg ikke havde erhvervet Baccalaureus-Graden, havde han ikke Ret til at disputere; han holdt derfor hvert Aar et latinsk Foredrag. De fire Foredrag er tabt. - Niels (Ebbesen) Aagaard (1664-1718), Rektor i Thisted 1689-1703. 1696 havde han taget Magistergraden. 1710-14 var han Alumne og Inspektor paa Borchs Kollegium, hvor han som Disputatsarbejde udførte latinske Beskrivelser af Thy. 1714 blev han Rektor i Køge. -hjemmevant etc., efter Vergil, Æneiden 7,37. - Syllogisme, Slutning paa Grundlag af to eller flere Præmisser, der indeholder et fælles Led. (Ex.: alle Mennesker er dødelige; Sokrates er et Menneske; Sokrates er dødelig). - Instrumentalfilosofi, »Redskabsfilosofi«, Tænkelæren som Redskab for andre Videnskaber. - Prædikamenter, Udsagn. - Prædikabilier, afledede rene Forstandsbegreber. - Præses, Person, der ved 284 Disputatser fremsætter visse Sætninger (theses), som Opponenterne angriber.

S. 62.

Ivar Rosenkrantz (1674-1745), Sønnesøn af den lærde Holger R. (1574-1642), der havde stiftet betydelige Legater. Ivar R. var Statsmand, indtil 1716 især beskæftiget i Udenrigstjeneste. Han blev Gehejmeraad 1717. Det omtalte Stipendium var paa 120 (ikke 100) Rigsdaler aarligt, og det blev tildelt Holberg for 4 Aar allerede 1712. Det var en udtrykkelig Betingelse, at Stipendiaten skulde studere i Udlandet i 3 af de 4 Aar. Da Holbergs Udnævnelse til designeret Professor kom 1714, trak Rosenkrantz Stipendiet tilbage. Dette var katastrofalt for Holberg, hvis nye Stilling var uden Løn. Stipendiets Efor, Professor Hans Bartholin, raadede ham da til at rejse udenlands og der afvente Stipendiets Fornyelse. Alt tyder paa, at Holberg helst var blevet hjemme for at være paa Stedet, naar et Professorat blev ledigt. Han blev saa at sige tvunget ud paa Rejse, der skulde faa den mest afgørende Betydning for hans Dannelsesretning. I øvrigt lykkedes Hans Bartholins Plan: Stipendiet blev fornyet indtil 1715.

S. 63.

Erasmus af Rotterdam (1466-1536), den nordeuropæiske Humanismes berømteste Skribent. - Krig, Den spanske Arvefølgekrig (1701-14).

S. 64.

Fortifikationerne, Fæstningsværkerne. - som man etc., efter Juvenal, Satire 5,54. - Hvad er etc., efter Vergil, Æneiden 8,114 og Horats, Epistolae 1,7,53.

S. 65.

Skønt Røvere etc., efter Juvenal, Satire 10,22.

S. 66.

Duchesne, André (1584-1640), »den franske Historieskrivnings Fader«, kongelig Geograf og Historiograf. - Lukian, (115-o. 200), græsk Satiriker. - Tantalus, græsk Sagnkonge, der i Underverdenen til Straf for en Forbrydelse mod Guderne maatte staa i Vand til Halsen og med Frugter hængende over Hovedet og pines af Tørst og Sult. - Mazarin, Jules (1602-1661), fransk Statsmand, Ludvig XIVs Førsteminister, skabte det første offentlige Bibliotek i Frankrig, da han 1643 aabnede sin Bogsal i Hotel Tubeuf for Publikum. Fra 1691 havde Biblioteket til Huse i det nyopførte »Collège Mazarin« eller »Collège des Quatre-Nations«, til hvis Oprettelse Mazarin havde testamenteret en stor Sum Penge. - St. Victors Bibliotek, gammelt Klosterbibliotek, stærkt forøget ved store testamentariske Gaver. Det aabnedes for Offentligheden 1654. Biblioteket var berømt for sin pragtfulde Kortsamling. -Cartesius, d.v.s. René Descartes (1596-1650), fransk Filosof, Matematiker og Naturforsker. - Bayle, Pierre (1647-1706), fransk Oplysningsfilosof, Professor i Filosofi i Sedan, senere i Rotterdam. I sit store Leksikon, »Dictionaire historique et 285 critique« (1695-97), antyder Bayle, at det gode og onde, der sker i Verden, kun kan forklares, naar man antager, at Verden stammer fra to Guddomme, Lysets Fader og Mørkets Fader. Værket ansaas for farligt for den aabenbarede Religion, og Bayle bekæmpedes af mange som Gudsfornægter. - Holberg siger ikke noget om, at han selv har haft den nødvendige Taalmodighed til at staa i Kø. Senere, i Rom, faar Holberg Lejlighed til at kigge i Bayles Leksikon (se S. 100), men Sandsynligheden taler for, at han kom hjem til Danmark uden at have mere end snuset til Bayles Lærdomme. Først paa et langt senere Stadium af hans Liv faar Bayle Betydning i Holbergs aandelige Tilværelse.

S. 67.

mon jeg etc., efter Horats, Carmina 3,1,1. - Titus (41-81), romersk Kejser 79-81, erobrede Jerusalem Aar 70. - Parlamentsadvokat, Parlamentet i Paris og andre franske Byer var Domstole og administrative Organer, ikke folkevalgt Forsamling som i England. - Titus Livius (59-17 e. Kr.), romersk Historiker. - Demosthenes (383-322 f. Kr.), attisk Politiker, ansaas for Grækenlands bedste Taler. - Cicero (106-43 f. Kr.), romersk Politiker, ansaas for Roms bedste Taler.

S. 68.

Da pustes etc., efter Juvenal, Satire 7,111-112. - men deres etc., efter Ovid, Metamorphoses 1,205. - en Læge, den berømte Anatom Jacob Winsløw (1669-1760), som havde opholdt sig i Paris siden 1698. Winsløw blev 1721 Professor ved det medicinske Fakultet i Paris, 1732 udgav han en Lærebog i Anatomi, der blev europæisk berømt. Se Egill Snorrason: Anatomen J.-B. Winsløw, 1969. - en Præst, Johannes Bormann (eller Bornemann), 1715-16 Bibliotekar hos Abbé de Bignon (om denne, se nedenfor), senere Hospitalspræst for Udlændinge paa Hotel-Dieu, et stort Hospital i Paris' Centrum. Her døde han 1739.

S. 69.

Tigellius, se Holbergs Skæmtedigt, Bind II, S. 306 og 346 ff. -Apicius, romersk Levemand i 1. Aarh. e. Kr. og i »Den Vægelsindede«. - Lembeck, Peter (1628-1680), østrigsk Sprogforsker, Leder af det kejserlige Bibliotek i Wien. - Magliabechi, Antonio (1633-1714), Bogsamler, testamenterede sit store Bibliotek til Staten. Det indgik senere i Biblioteca Nazionale i Firenze. - Josephus, Flavius (37-o. 100), jødisk Historieskriver. - Philo (25 f. Kr.-50 e. Kr.), jødisk-græsk Filosof. - Det er etc., efter Ovid, Metamorphoses 13,824. - de Bignon, Jean-Paul (1662-1743), Historiker og Bogsamler. I en samtidig tysk Rejsefører kaldes hans Bibliotek det største og skønneste Privatbibliotek i Paris.

S. 70.

Videnskabernes Akademi, Académie des Sciences, d.v.s. de eksakte Videnskabers Akademi, grundlagt 1666 af Colbert og 286 1699 reorganiseret af Bignon. Akademiet havde til Huse i Louvre-Slottet, hvor der fandt offentlige Moder Sted to Gange om Aaret, i Ugen efter Paaske og Ugen efter Mortensdag. Det var da midt i November 1714 og den sidste Uge af April 1715, at Holberg har hørt Bignon tale.

S, 71.

Niels Grüs (1672-1746), dansk Diplomat, opholdt sig 1716 som Privatmand i Paris.

S. 72.

Præst, Pater Casset, der var Førstepræst ved Saint-SulpiceKirken.

S. 73.

en dansk Student, Bernhard Schnabel (1691-1754). Han havde 1710 taget teologisk Attestats og tog 1714 ud paa en Rejse til Tyskland, Holland, Frankrig og England. Blev senere Rektor, først i Køge, derefter i Roskilde. Paa Grundlag af en efterladt Beretning af Schnabel kan Holbergs Fremstilling af Dysten med den katolske Præst suppleres og korrigeres: Holberg har vist mere Iver for Sagen, end Levnedsbrevet røber. Han ægger Schnabel til at optræde mod Casset og faar ham endog til at forlænge sit Ophold i Paris, for at den afsluttende Debat kan finde Sted.

S. 74.

Vulgata, den romersk-katolske Kirkes gamle latinske Oversættelse af Bibelen. - Sofisteri, Brug af Spidsfindigheder. -økumeniske Koncilier, fælleskirkelige Møder. - Præsteskabets Svindel og Fiduser etc., Holberg er gennem de mange Omvendelsesforsøg blevet sig sin protestantiske Tro bevidst, som polemisk Holdning til den katolske, man vil paatvinge ham. Holberg har i Paris et antikatolsk Gennembrud, hvis Virkninger holder sig Resten af hans Liv.

S. 75.

kanonisk Ret, den katolske Kirkeret. - kalder etc., efter Petronius 83,10. - Bag en etc., efter Cicero, Tusculanae disputationes 3,23,56.

S. 76.

Frondekrigen. La fronde betegner en Slynge, som Gadedrengene i Paris benyttede til deres Kampe, og Navnet er derfra af det kongeligsindede Parti overført paa de oprørske Bevægelser mod Mazarins Styre, som fandt Sted 1648-53. -demens den Ellevte, Pave 1700-1721. Hans »constitution«, d.v.s. Kirkeforfatning, hævdede bl. a. Pavens Eneret til Fortolkning af Det nye Testamente, - Retz, J. F. P. (1613-79), fremtrædende Skikkelse under Frondekrigen. Holberg har benyttet Retz' Memoirer som Kilde til Beskrivelsen af Tilstandene under Urolighederne.

S. 77.

St. Georgsridderen, den engelske Tronprætendent Jakob (III), Søn af Jakob II, som 1688 var blevet fordrevet fra England af Vilhelm af Oranien.

S. 78.

som det sig etc., efter Juvenal, Satire 11,155. - Spegesild etc.,287 efter Juvenal, Satire 11,82. - en Vin etc., efter Juvenal, Satire 5,24. - som man etc., efter Juvenal, Satire 5,54.

S. 79.

Michael Røg (o. 1679-o.1737), Gravør, har bl. a. stukket Bogstaverne til Frederik IVs Udgave af Kongeloven (1709). I Paris havde Michael Røg faaet Løfte om at blive Medaillør hos Ludvig XIV, Ansættelsen fik han dog først 1720. Han laante Holberg sit Pas, da denne forlod Paris.

S. 80.

Ja, Rejselysten etc., efter Ovid, Metamorphoses 7,19. - Og skønt etc., efter Ovid, Metamorphoses 7,10.

S. 82.

Noah. Versene indsat i Oversættelsen fra Bind II, S. 365. -mit Hovedhaar etc., efter Vergil, Æneiden 2,774.

S. 83.

Ludvig den Fjortendes Død, 1. September 1715.

S. 84.

en gasconsk Mil, ca. 5 km.

S. 85.

Les Loges, fejlagtigt for La Loge. Bygningen fungerede baade som Børs og Raadhus. - Vinden etc., efter Juvenal, Satire 12,66. - vort Skib etc., efter Juvenal, Satire 12,30.

S. 86.

Faren etc., efter Juvenal, Satire 11,76. - Ligurien, Landskab i det nordvestlige Italien, omfatter Kyststrækningen fra den franske Grænse til Spezziabugten. - Tøsa eller Tausa, begge Former er alm. Norsk. Tasca: Lomme, Stuffo: Stof, Stalla: Stald, Stivali: Støvler. - Hver Feberpatient etc., efter Juvenal, Satire 4,57.

S. 89.

Carolo Montfort, ubekendt.

S. 90.

da Piraten etc., efter Lucan 2,578.

S. 91.

Porto Verde, sikkert Fejl for Porto Venere, der ligger ved Indløbet til Spezziabugten.

S. 92.

lagde Vinden etc., efter Vergil, Æneiden 7,27. - Derfor vi etc., efter Vergil, Æneiden 3,519-20. - Civitavecchia, By i Mellemitalien, o. 70 km NV for Rom.

S. 93.

martialsk, krigerisk.

S. 94.

Saa snart etc., efter Juvenal, Satire 12,62. - taler om etc., efter Juvenal, Satire 12,82.

S. 95.

Port, Porta Angelica eller Porta Cavalleggeri. - Slottet, Vatikanet. - Marmorets etc., efter Statius, Silvæ 1,3,36 og 47. -Klosteret, se Billedtekst Bind I, S. 353.

S. 96.

lærte mig etc., efter Petronius 14,2. - minestra, Makaronisuppc.

S. 97.

Polyhistor, Lærd, der er bevandret i mange Fag. - sydende etc., efter Vergil, Æneiden 7,465.

S. 98.

at man etc., efter Juvenal, Satire 14,130. - Jubelaar, romerskkatolsk Festaar, hvor der gives fuld Aflad. - Clemens den Ellevte, (1640-1721), Pave 1700-1721.

S. 99.

med hjemmestrikket etc., efter Cicero, De divinatione 1,40,88. -For Spaamænd etc., efter Cicero, De devinatione 1,58,132.

S. 100.

Minervas Bibliotek havde til Huse i det romerske Dominikanerkloster, der var indrettet som en lærd Skole for Ordenens 288 unge Mennesker og andre. Det omfangsrige Bibliotek, som stadig udvidedes, var 1700 testamenteret Klostret af den lærde Kardinal Hieronymus Casanate (1620-1700). Til Klostret hørte Kirken Santa Maria sopra Minerva, som er bygget over Ruinerne af et antikt Minervatempel. - Inkvisitorerne udarbejdede sammen med en særlig Indekskommission »Index librorum prohibitorum«, den katolske Kirkes Liste over Bøger, det var forbudt Lægmand at læse.

S. 101.

Excerpter, Uddrag, Notater. - Horatiernes tredobbelte Port, Port i Roms gamle Bymur. Den omtales ofte i klassisk latinsk Litteratur og i ældre og nyere Skrifter om Roms Topografi. Den er tidligt forsvundet, men identificeredes fejlagtigt med Porta San Paolo, ved Roms Sydmur; saaledes paa Kort over Rom af Giovanni Battista Falda, 1676. - Pantheon, Kuppeltempel bygget paa Augustus' Tid, fra 609 kristen Kirke. Betegnelsen »La Rotunda« refererer til Bygningens Cylinderform. - Vespasians Amfiteater, alm. kendt under Navnet Colosseum, blev anlagt af Kejser Vespasian, fuldendt af Kejser Titus og indviet af ham Aar 80. - Chiesa Nuova, Santa Maria in Vallicella, indviet 1599. Kirken var et Led i den 1556 stiftede Oratorianerordens store Bygningskompleks. Af en samtidig fransk Rejsebeskrivelse fremgaar det, at der hver Dag holdtes 4 (ikke 3) Prædikener paa elegant Italiensk.

S. 106.

erobret af Franskmændene. Under den spanske Arvefølgekrig (1701-14) havde Savoyen været paa Østrigs Side og var derfor blevet besat af Franskmændene. Ved Slaget om Torino (1706), hvor de franske Tropper led et afgørende Nederlag, befriedes ogsaa Savoyen. - som Duer etc., efter Vergil, Æneiden 2,516.

S. 107.

Resten af Turen til Paris, en Strækning paa o. 500 km.

S. 108.

Adrian Gelmeyden, Søn af en i Bergen indvandret Købmand. Efter Faderens Død (1701) vendte han tilbage til Holland.

S. 109.

to Aar, i Virkeligheden kun 11/2 Aar. Holberg kom hjem i Sommeren 1716, og i December 1717 blev han Professor med Løn. - kunde knap etc., efter Juvenal, Satire 7,66. - Introduktion, Værkets fulde Titel er: »Introduction til Naturens og Folkerettens Kundskab, uddragen af de fornemste Juristers besynderlig Pufendorfs og Thomasii Skrifter, illustreret med Exempler af de nordiske Historier og confereret med disse Rigers saa vel gamle som nye Love«. Bogen udkom 1716, men var færdig allerede 1714. Størstedelen er trykt under Holbergs Fraværelse. Optrykt i denne Udgaves Bind I. - Natur- og Folkeretten, Retsopfattelse baseret paa Troen paa den menneskelige Fornufts Evne til at skelne mellem Ret og Uret. Definitivt grundlagt som Videnskab i det 17. Aarh. Hovedværkerne inden for Natur- og Folkeretten er: Hugo Grotius: 289 »Om Krigens og Fredens Ret« (1625), Samuel Pufendorf: »Om Naturens og Folkenes Ret« (1672) og »Om Menneskets og Borgerens Pligter« (1673) og endelig Christian Thomasius: »Natur- og Folkerettens Grundsætninger udledet af Fornuften« (1705). Se udførligere Bind I, S. 43 ff. - Romerretten, den for Romerriget gældende Ret, samlet i Corpus juris civilis (o. 530 e. Kr.). Romerretten er overvejende kasuistisk; d.v.s. den har ikke en systematisk Opstilling af almindelige Retssætninger, men beskriver Løsningen af de konkrete Retstilfælde. Romerretten har paavirket Retssystemerne i Frankrig, Spanien, Tyskland og Østrig, men er aldrig trængt igennem i de nordiske Lande og England.

S. 110.

kun solgt i knap trehundrede, Holberg maatte dog kort efter denne Beklagelse i Levnedsbrevet forberede en ny, forøget Udgave af sin »Introduction« (1728), og derefter kom der i hans Levetid yderligere tre Optryk 1734, 1741 og 1751. - De Bedendis etc., populære Andagtsbøger. - Professoratet i Metafysik overtog Holberg i December 1717 efter Joh. Fr. Wandals pludselige Død.

S. 111.

Lovtale, nu tabt, ligesom Holbergs Tale 1716 ved Universitetets aarlige Fest for Reformationens Indførelse. - to Aars Slaveri, Holberg overtog 1720 Professoratet i latinsk Veltalenhed efter sin gamle Rektor, Søren Lintrup, der var udnævnt til Biskop i Viborg. Samme Aar døde Historieprofessoren Johannes Birkerod, og Holberg blev i hans Sted Medlem af Konsistorium og dets Sekretær. - En af mine Kolleger, Astronomiprofessoren Peder Horrebow. Universitetslærernes Løn bestod i Kirketiende og Indtægter af Bøndergods, der tildeltes Professorerne efter deres Tjenestealder. - nyopdukket Historiker, Andreas Hojer, hvis Danmarkshistorie var udkommet 1718 (jf. Note til S. 59). Holberg tilgav aldrig Hojer hans, vistnok ikke tilsigtet ondskabsfulde, men skødesløst formulerede Kritik.

S. 112.

Paul Rytter og Christian Andersen, to forsumpede Evighedsstudenter. - ikke var forbudt, Hojer havde blot villet vise, at de sædvanlige Argumenter mod Ægteskab mellem beslægtede ikke kunde staa for en videnskabelig Kritik.

S. 113.

Ola Peersen, Olaus Petri, fra Norge, er ubekendt.

S. 114.

Satirer, her brugt som nedsættende Betegnelse for Hojers Arbejder. Holberg har sikkert Ret, naar han hævder, at det var Striden med Hojer, der vakte ham til satirisk Digtekunst. De to Disputatser er en Slags Prosasatirer. - Snart skyder etc., efter Persius 4,42. - Skal jeg etc., efter Juvenal, Satire 1,1.

S. 115.

Juvenals sjette Satire, en Satire mod Kvindekønnet. Holberg gør sit Digt til en Satire over Ægteskabet. »Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen fra at gifte sig« blev først udgivet efter 290 »Peder Paars«, sammen med Holbergs øvrige Skæmtedigte; trykt i denne Udgaves Bind II. - at Verbernes etc., efter Horats, Sermones 1,4,58. - prosodiske Regler, Regler for Stavelsernes Længde- og Trykforhold. - hver Gang etc., efter Horats, Sermones 1,4,138. - mindre Stridigheder, eller Forpostfægtninger (velitationes). Holberg gjorde sandsynligvis Udkast til en Parodi paa Universitetets Disputatshandlinger; dette Optrin blev da senere kunstigt anbragt i »Peder Paars«; se Bind II, S. 7 ff. - Heltedigt, Peder Paars, se Bind II.

S. 116.

Alt hvad etc., efter Juvenal, Satire 1,85. - tre Udgaver, 2. Udgave (1720) var et ulovligt Eftertryk. I den illustrerede 3. Udgave (1720) har Holberg forbedret, d.v.s. reguleret sine Vers.

S. 117.

Postyr, efter 1. Bogs Udgivelse klagede Etatsraad Frederik Rostgaard (1671-1745), der var Ejer af Anholt, til Kongen over Forfatterens Skildring af Forholdene paa Øen. Det kongelige Raad afviste med Frederik IVs Billigelse denne Klage. - Efterligning af Juvenals sjette, den ovenfor omtalte Satire mod Ægteskabet. De fem Satirer blev 1722 udgivet i Bogen »Hans Mickelsens 4re Skiemte-Digte med tvende Fortaler, samt Zille Hans Dotters Forsvars-Skrift for QvindeKiønnet«. Alle trykt i denne Udgaves Bind II.

S. 118.

Plinius d. Y., Ep. 1,10,7. - Program (Juni 1720), Holberg fastslog heri den triste Kendsgerning, at Tilgangen til videregaaende Studier paa Universitetet blev stadig ringere. Da Skriftet laa i Korrektur, blev det undertrykt, og Professor Hans Gram skrev et andet. Holberg har i 1728 villet indlægge det lille Arbejde i sit første Levnedsbrev, men har atter opgivet det. Skriftet blev først offentliggjort 1755 efter Holbergs Død; en dansk Oversættelse heraf Bind VIII, S. 319 ff.

S. 119.

Beskrivelse, »Dannemarks og Norges Beskrivelse«, som dog først udkom 1729.

S. 120.

Mænd af højeste Rang; blandt disse var utvivlsomt Holbergs tidligere Modstander, Etatsraad Frederik Rostgaard, siden 1721 Oversekretær i Danske Kancelli. Sammen med andre højere Embedsmænd arbejdede Rostgaard i Aaret 1722 ivrigt paa Oprettelsen af en dansk Skueplads i København og sørgede tillige for, at et Repertoire paa Dansk blev skaffet til Veje, dels gennem Oversættelse af franske Komedier, dels gennem Henvendelsen til Professor Holberg, som man vidste var Forfatteren til »Peder Paars«. Selv skrev Rostgaard Prologen til Teatrets Aabningsforestilling. - Skuespillertruppen, den tidligere Hoftrup af franske Skuespillere, som 1721 havde maattet vige for et tysk Operaselskab og derfor var tvunget til at se sig om efter anden Beskæftigelse. Truppens Leder, René Montaigu (1661-1737), fik 14. August 1722 Privilegium 291 paa at opføre Komedier paa Dansk; 23. September aabnede det nyopførte Teater i Lille Grønnegade med Moliéres »Gnieren« i dansk Oversættelse. Næste Forestilling var Holbergs »Den politiske Kandestøber«, der spilledes den 26. September.

S.121.

tilfreds med. Holberg foretog dog senere en grundig Omarbejdelse af »Den Vægelsindede«, gjorde den fastere og strammere.

S. 122.

Med Ros etc., efter Horats, Epistel 2,3,343. - Menalcas, hos Bidermann kaldes Bonden Menalcas, et Hyrdenavn i Vergils Bucolica 9. Jacob Bidermanns (1578-1639) latinske »Utopia« (1640) har ikke blot givet Holberg Stoffet til »Jeppe paa Bjerget«, men ogsaa til »Den pantsatte Bondedreng« og »Det arabiske Pulver«. - apologetisk, forsvarende. - Stemningen vendte sig. Holberg omtaler ikke Omarbejdelsen fra Femaktsstykke til Enaktsstykke.

S. 123.

sidder etc., efter Petronius 5,7.

S. 124.

Midas, græsk Sagnfigur. Alt, hvad han rørte ved, forvandledes til Guld. - Den stortalende Soldat, Undertitel til Jacob von Tyboe. - files paa den, i en senere Udgave er udført en Række Ændringer. - vidløse... Komedier, de saakaldte Haupt- und Staatsactionen; se Bind IV, S. 331.

S. 125.

helt uden etc., efter Juvenal, Satire 6,654. - til modsatte Yderligheder. Den latinske Titel paa Komedien (Fratres in contraria ruentes) spiller paa Horats, Sat. 1,2,24.

S. 126.

tre Bind, 1. Bind, indeholdende de første 5 af de her omtalte Komedier, udkom Foraaret 1723 under Titlen »Comoedier sammenskrevne for den nye oprettede danske Skue-Plads ved Hans Mickelsen«. I Fortalen anfører Holberg Navnene paa endnu 10 Komedier, »som ligge færdige«. De tryktes i 2. og 3. Bind af Hans Mickelsens Komedier (1724-25). De 5 utrykte, som Holberg nævner i Levnedsbrevet, blev sammen med endnu 5 andre trykt i den nye Komedieudgave 1731, hvis Titel blev »Den danske Skue-Plads« efter Mønster af den franske Komediesamling »Le Théâtre Italien«, som var en vigtig Kilde for Holberg. - Hans største etc., efter Horats, Satirer 1,4,9. - Molière, Jean-Baptiste (1622-1673), Frankrigs største Komediedigter. Det er Molière, der inden for det romanske Drama har skabt den store Karakterkomedie, som er Holbergs Forbillede, da han begynder at skrive Komedier til Montaigus Teater. Paa Teatret i Lille Grønnegade opførtes mindst 17 Komedier af Molière, 21 af Holberg.

S. 127.

har maattet lukke. Paa Grund af vedvarende økonomiske Vanskeligheder maatte Teatret standse 25. Februar 1727. Til den sidste Forestilling skrev Holberg det lille Lejlighedsstykke 292 »De danske Comoediers Ligbegiængelse«, der opførtes efter det egentlige Skuespil; trykt i Bind VI, S. 451 ff.

S. 128.

Juli 1725. Holberg retter i Udgaven 1737 til det sandsynligere Juni. - De er etc., efter Ovid, Metamorphoses 7,655.

S. 129.

Fleischer, Georg Christian, Holbergs Ven fra Opholdet i Leipzig (jf. Note til S. 54).

S. 130.

Aktejner, Medlemmer af et 18-Mands Raad. - Skøtstuer, Fællesopholdsrum om Vinteren, ofte for flere Familier.

S. 131

. Sehested, Christian Thomesen (1664-1736), Admiral, fra 1718 Overlanddrost i Oldenburg, der hørte under den danske Krone 1676-1773.

S. 132.

spytter etc., efter Juvenal, Satire 6,429. - Nej, hellere etc., efter Juvenal, Satire 3,230.

S. 133.

Zeeland, hollandsk Provins.

S. 134.

den hellige Frans, Frans fra Assisi (1182-1226), Franciskanerordenens Stifter. - Mangel paa Levnedsmidler; i den usædvanlig regnfulde Sommer 1725 raadnede Kornet paa Markerne, Tilførslen til Byerne svigtede og Priserne steg.

S. 135.

Hostien, Nadverbrødet i den katolske Kirke. - Jansenisme, katolsk Reformbevægelse i 17. og 18. Aarh., grundlagt af den flamske Teolog Cornelis Jansen (1585-1638). Bevægelsen fordømtes af Paven.

S. 136.

værre end etc., efter Juvenal, Satire 4,108. - hvor Teglstenen etc., efter Juvenal, Satire 3,201. - hvor alle etc., efter Juvenal, Satire 3,182.

S. 138.

Vognenes etc., efter Juvenal, Satire 3,236.

S. 139.

den kanoniske Ret, den katolske Kirkeret, som paalægger Gejstligheden Cølibat. - hvor hver etc., efter Juvenal, Satire 3,251. - Montfaucon, Bernard de (1655-1741), lærd Benediktiner, Udgiver af bl. a. flere Kirkefædres Skrifter. Havde i 1724 afsluttet et kæmpemæssigt, illustreret Værk paa Latin og Fransk om den klassiske Oldtid.

S. 140.

Hardouin, Jean (1686-1766), lærd Jesuit. Yndede at fremsætte paradoksale Anskuelser, f. Ex. at Oldtidsskrifterne for Størstedelen var falske og Oldtidens Historie fabrikeret i det 13. Aarh. - Victor, o. 555 Biskop i Tunnunum i Nordafrika, skrev et historisk Værk, der gik fra Verdens Skabelse til Aar 566. -Forfatteren af Tankens Frihed, Anthony Collins (1676-1729), engelsk Deist, udgav 1713 »A Discourse of Free-Thinking«, som Holberg læste i den franske Oversættelse, »Discours sur la liberté de penser«, 1714. Heri anføres, S. 133, paa Fransk, Biskop Victors Udsagn, og i Fodnote dertil den latinske Original, som Holberg citerer efter Hukommelsen. - Anastasios, byzantinsk Kejser 491-518. - Nestor, højt bedaget og vis græsk Sagnkonge. - Milon fra Kroton, o. 525 f. Kr., var Oldtidens 293 berømteste Atlet, om hvem en Mængde Anekdoter var i Omløb.

S. 141.

Tournemme, Rene-Joseph de (1661-1739), lærd Jesuit, 1701-18 Redaktør af Tidsskriftet Mémoires de Trévoux; derefter Jesuiterordenens Bibliotekar i Paris. - Kruse, (Crusius), Magnus (1697-1751), lærd Teolog, 1721-O. 1730 Legationspræst i Paris. Blev 1735 teologisk Professor i Gottingen. - Torfæus, Thormod (1636-1719), islandsk Historiker, udgav 1711 »Historia rerum Norvegicarum«. - Sted hos Johannes, Johannes' 1. Brev: »de er tre, som vidner i Himmelen: Faderen, Ordet og Den hellige Aand, og disse tre ere eet«. Disse Linier mangler i alle ældre græske Haandskrifter og hos de græske Kirkefædre, men findes i Vulgata og er erklæret for ægte af Romerkirken. - St. Victors Bibliotek, se Note til S. 66. - Euseb (o. 265-342), Patriark i Konstantinopel. - Lukian (d. 312), græsk gejstlig Forfatter. - Hesyk (o. 550 e. Kr.), byzantinsk Historiker. - Arianisme, oldkirkelig Trosretning, opkaldt efter den alexandrinske Presbyter Arios (o. 300), der hævdede, at Kristus var skabt af Gud og derfor besad et andet Væsen end Faderen. Denne Lære blev fordømt ved Kirkemødet i Nikæa 325. - Huet, Pierre-Daniel (1630-1721), lærd Jesuit, skænkede 1691 sin Bogsamling til Jesuiterkollegiets Bibliotek, hvor den udgjorde en særskilt Afdeling. - Gilles Ménage (1613-1692), lærd Jesuit, Etymolog. Skænkede 1692 sin Bogsamling til Jesuiterkollegiets Bibliotek.

S. 142.

Castel, Louis-Bertrand (1688-1757), Jesuit, havde netop i November 1725 fremsat sin Teori om et Instrument for Farvernes Musik (Le Clavecin oculaire). I Mémoires de Trévoux for 1735 gav han den helt udviklede Teori. - Marchand, Louis (16691732), fortræffelig Musiker, i adskillige Aar Organist hos Jesuitterne i Paris. - Fontenelle, Bernard de (1657-1757), Jesuit, der som Sekretær ved Académie des Sciences holdt en Række aandfulde Taler over franske og udenlandske Personligheder. Eloges des Académiciens (1740) indeholder bl. a. den 14. November 1725 fremførte Mindetale over Peter den Store. - Hans Hænder etc., efter Cicero, De senectute 7,24 eller Tusculanae disputationes 1,14,31, hvor Digteren Statius citeres. - Kurakin, Alexander Borisovitch (1697-1749), russisk chargé d'affaires i Paris.

S. 143.

Mazarins Bibliotek, se Note til S. 66. - Advokaternes Bibliotek, la Bibliothéque de 1'ordre des Avocats, aabnet 1708, var naturligvis især beregnet paa Jurister; men alle litterært interesserede fik let Adgang. Biblioteket blev konfiskeret ved Revolutionen, i 1791, og spredt. - Bignons Bibliotek, Abbé Jean-Paul de Bignon (1662-1743) var i 1718 blevet Kongens 294 Bibliotekar og solgte derfor sit eget Bibliotek. Se Note til S. 69. -Law, John (1671-1729), skotsk født Finansmand, arbejdede i Aarene efter Den spanske Arvefølgekrig paa en Reorganisation af Frankrigs ødelagte Finanser. Efter kæmpemæssige Spekulationsprojekter, som førte til Ruin for Hundredetusinder af Mennesker, maatte Law 1720 flygte til Venezia. Law var en genial Bankmand, men samtidig Fantast. - Bormann, se Note til S. 68. - Matthias Bagger (f. 1683), dansk Eventyrer. Under et Besøg i København 1740-42 klagede Bagger til Holberg over Portrættet i Levnedsbrevet. - Tigellius, i Horats' Satirer Typen paa Vægelsind; se Bind II, S. 346.

S. 144.

Bonamy, Pierre-Nicolas (1694-1770), fra 1727 Medlem af Académie des Inscriptions et Belles-Lettres og Byen Paris' officielle Historiker. - Ludovicus Reqvesensius (1526-1576), Filip den Andens Statholder i Nederlandene efter Hertugen af Alba. -Meursius, Johannes (1579-1639), hollandsk Historiker, fra 1625 Professor ved Sorø Akademi og kgl. dansk Historiograf; han udgav 1630-38 Historia Danica. - Friderici etc. »Kejser Frederik II's Forordninger, trykt i København«. Det er den danske Kong Frederik II's Søret, Jus navale (1572), som Det bodleianske Biblioteks Katalog (1674) har anbragt under Rubrikken for den tyske Kejser, Hohenstauferen Frederik II (121550). Holberg tager fejl af Værkets Titel. Om Biblioteket, se Note til S. 45. - Otto Thott (1703-1785), Statsmand og Bogsamler. Hans Haandskriftsamling (4154 Bind) og 60.000 Bind af hans vældige Bogsamling indgik ved hans Død i Det kgl. Bibliotek.

S. 145.

Marion, Enken Marion Laurent. - de la Mothe, Houdart de la Motte (1672-1731), fransk Digter og Kritiker. - hospodi pomilio, Herre forbarm dig over os.

S. 146.

Stipendierne, kongelige Understøttelser, »pensions« til Forfattere.

S. 148.

Prædestinationen, Forudbestemmelsen.

S. 149.

Kristi Fyldestgørelse, satisfactio Christi, Kristi Bod for Menneskenes Synder. - de ti tusind Martyrer, som skulde være korsfæstet i Armenien eller Ararath; deres Dag i Almanakken er den 22. Juni. - St. Almanachus, Forvanskning af secundum Almanachum, d.v.s. i Overensstemmelse med Almanakken.

S. 150.

Henrik den Fjerde af Frankrig (1589-1610), Protestant af Opdragelse og Overbevisning, var efter Henrik IIIs Død Arving til den franske Trone, men først da han havde omvendt sig til Katolicismen, kunde han 1594 holde sit Indtog i Paris.

S. 151.

omgjordet etc., efter Juvenal, Satire 16,48. - de tavse etc., efter Vergil, Æneiden 2,1.

S. 152.

begge ... Skuespiltrupper, den franske og den italienske. - 295Fontainebleau, Hoffets Vinterresidens. - en af mine Venner, muligvis den danske Legationssekretær Joachim Henrichsen Lafrentz, der hyppigt havde Ærinde i Fontainebleau. - Lelio, det faste Navn for den lykkelige Elsker i den italienske Maskekomedie. Den italienske Trups Leder, Luigi Riccoboni, kaldtes almindeligvis saadan efter sin Yndlingsrolle. - af Lærerstand etc., efter Juvenal, Satire 7,197.

S. 153.

le Roi de Cocagne, ligesom det nedenfor nævnte »Impromptu de la Folie« forfattet af Marc-Antoine Legrand (1673-1728).

S. 154.

Le Babillard, Den Sladdervorne, af Louis de Boissy (1694-1758). - L'Indiscret, Den Aabenmundede, af Voltaire (1694-1778). - Aristoteles, (384-322 f. Kr.), græsk Filosof, hvis Poetik indeholder Dele af en Dramateori. - Protasis, Indledning, hvor Handlingens Traad knyttes. - Epitasis, det Afsnit, hvor Knuden strammes. - Katastrofe, Slutningen, hvor Opløsningen sker.

S. 155.

Les Amusements de l'Automne, Efteraarets Forlystelser, af Louis Fuzelier (1672-1752). - Harlekin, komisk Tjenerskikkelse i den italienske Maskekomedie. - Les Amants ignorants, af Jacques Autreau (1657-1745). - Arlequin poli par l'Amour, Harlekin som Kærligheden gør til et dannet Menneske, af Marivaux (1688-1763). - Arlequin Sauvage, Timon Misanthrope, Harlekin Vildmand, Timon Menneskehader, af Louis Frangois Delisle (d. 1756). - den gamle Harlekin, GuiseppeDomenico Biancolelli (død 1688). - Scaramuccio, pralende og fej Tjenertype i den italienske Maskekomedie. Figurens Fremstiller hed Tiberio Fiorelli (død 1694). - Polichinel, Tjenerfigur i den italienske Maskekomedie.

S. 157.

Kapucinermunk, Medlem af en streng Tiggermunkeorden.

S. 158.

Brev med Anvisning paa Penge.

S. 159.

Sørøver, Detaljer fra den gamle Sørøvers Fortælling benytter Holberg i en ny, forøget Edition af »Natur- og Folkeretten« (1728); se denne Udgaves Bind I, S. 60.

S. 160.

Jean Leclerc (Johannes Clericus), 1657-1736, fransk-hollandsk Teolog og Filosof. Hans vidtspændende Forfatterskab blev senere af stor Betydning for Holberg. - staar bag etc., efter Juvenal, Satire 4,33. - Brenneysen, Enno Rudolf (1669-1734), udgav 1720 Ostfriesische Historie und Landesverfassung, hvori han med Stejlhed hævdede Fyrstens Autoritet over for Stænderne. Samme Aar udnævntes han til den unge Fyrst Georg Albrechts Regeringschef. 1721 udstedte Kejser Karl VI et Dekret, ifølge hvilket det tilkom Fyrsten, ikke Stænderforsamlingen, at disponere over de offentlige Midler. Da Stænderne og deres Administratorer herefter udskrev Skatter, og Fyrsten forbød Borgerne at betale dem, udbrød der Uro og 1725 Borgerkrig. Det er sandsynligvis Kampen om Leer 6. April 296 1726, Holberg har oplevet. Georg Albrecht, der fik militær Støtte af sin Svoger, Frederik IV af Danmark, gik 1727 sejrrigt ud af Krigen.

S. 162.

Junius Brutus, romersk Sagnhelt, skal have fordrevet den sidste romerske Konge (510 f. Kr.). - do ut facias, latinsk Retsformular: jeg giver for at du skal udføre et Arbejde; sml. Bind I, S. 211.

S. 163.

i aldeles etc., efter Juvenal, Satire 16,18. - Gymnasiet. I 17. Aarhundrede oprettedes ved en Del større Latinskoler i Tyskland og Norden et Gymnasium, hvis videregaaende Undervisning skulde forberede til Universiteterne. - Hase (Hasaeus), Theodor (1682-1731), Prædikant, fra 1723 Professor i Teologi ved Gymnasiet i Bremen. - Fabricius, Johann Albert (1668-1736), klassisk Filolog og Litteraturhistoriker, fra 1699 Professor i Moral og Veltalenhed ved Gymnasiet i Hamburg. Hans Hovedværk, en litteraturhistorisk og bibliografisk Fortegnelse over græske Forfattere, Bibliotheca graeca, udkom 1705-28. - Johann Hübner (1668-1731), fra 1711 Rektor i Hamburg, Forfatter til en populær Historiebog Kurze Fragen aus der politischen Historia (1702ff).

S, 164.

Metamorphosis, Metamorphosis eller Forvandlinger ved Hans Mickelsen. Med nogle orthographiske Anmerkninger (1726). Forbilledet er Ovids »Metamorphoses«. - Versemageren, som kalder sig Michel Hansen, er identificeret som en norsk Studerende, Gerhard Treschow (1703-1765), der endte som Præst ved Trinitatis Kirke.

S. 165.

apologetisk, forsvarende.

S. 166.

Persiflage, ondsindet Angreb paa Person.

S. 167.

efterligne dem. Italieneren Luigi Cornaro (1475-1566) førte et umaadeholdent Levned, som hans Helbred ikke kunde taale. For at redde Livet slog han 40 Aar gammel om, indrettede en Diæt af nøje afvejede Portioner og blev en meget gammel Mand! Hans lille Bog herom, Discorsi della vita sobria (1558) er lige til vore Dage blevet optrykt, oversat og efterlignet. -Johannes Chrysostomos (o. 347-407), Patriark i Konstantinopel, afsat 403 paa Kirkemødet »Ved Egen«, i en lille By i Lilleasien. Han blev bl. a. beskyldt for at spise visse Pastiller, lavet af Rødder. - ikke negligere Kroppen, se Natur- og Folkeretten, Bind I, S. 84.

S. 169.

Ej Fjendesværd etc., efter Horats, Satirer 1,9,31-33.

S. 170.

Sveden etc., efter Horats, Satirer 1,9,10. - der syns etc., efter Horats, Satirer 2,1,1. - at skrive etc., efter Horats, Satirer 2,1,16-17 og 21.

S. 171.

jeg vilde etc., efter Juvenal, Satire 1,19. - Aristofanes (o. 448- 297 o. 380 f. Kr.), attisk Komedieforfatter. - af den etc., efter Ovid, Metamorphoses 3,110.

S. 172.

Naar man etc., efter Juvenal, Satire 2,35.

S. 173.

han intet etc., efter Horats, Epistolae 1,1,61. - Lukian (2. Aarh.), græsk Forfatter, som behandlede Guderne meget respektløst i sine Satirer.

S. 174.

ser Himlen etc. Efter Cicero, Tusculanæ, 1,28,70, hvor den gamle romerske Digter Quintus Ennius (239-169 f. Kr.) citeres. - judaiserende Kommentatorer, Holberg sigter her til Hollænderen Johannes Coccejus (1603-1669) og hans Efterfølgere. Coccejus opliver Augustins Lære om, at Det ny Testamente ligger skjult i det gamle, og han udformer denne i en subtil Typologi, efter hvilken der overalt i Det gamle Testamente findes »Typer«, som danner For-Billeder til virkelige Forhold, »Antityper«, i Det ny Testamente. - katolske Forfattere, som Richard Simon (1638-1712), en af Grundlæggerne af det moderne Studium af Bibelteksten som Menneskeværk. Holberg nævner her Simon i en Sætning, der blev slettet 1737. For Katolicismen er Kirkens Tradition en Autoritet, der hævder sig over for Skriftens Vidnesbyrd. Katolikkerne kunde derfor se med større Frihed end Protestanterne paa Bibelens Tekst. -Spinoza (1632-77), som med en Afhandling 1670 grundlagde Bibelkritikken. - Abbadie, Jacques (1654-1727), fransk Kalvinist. Holberg har senere indkøbt hans Forsvar for Kristendommen, Traité de la Verité de la Religion chrétienne (1684), i en Udgave Amsterdam 1729.

S. 175.

Grotius, se Note til S. 109. Grotius' Apologi for Kristendommen, De veritate religionis christianæ (1627), ejede Holberg i en Udgave, Amsterdam 1684. - Huetius, se Note til S. 141. Holberg sigter til hans Demonstratio Evangelica (1679). - Descartes (Cartesius), René (1596-1650), fransk Filosof. Ifølge Descartes' Hvirvelteori er Kloderne opstaaet ved, at Materiens Dele under Hvirvelbevægelser har samlet sig om visse Centre.

S. 176.

Person, Phrixos, Frixos, græsk Sagnfigur, flygtede sammen med sin Søster Helle paa en vinget Vædder fra deres onde Stedmoder. Under Flugten styrtede Helle i Havet, der efter hende fik Navnet Helles-pontos. Phrixos naaede over og ofrede Vædderen til Zeus; det var denne Vædders gyldne Skind, som Jason førte til Grækenland. - Var mig etc., efter Cicero, Tusculanae disputationes 3,28,67, hvor Euripides citeres.

S. 177.

Teatret blev genaabnet med kongelig Understøttelse i April 1728. Fra April til Oktober spilledes baade paa Slottet og i Grønnegade. Efter Københavns Brand i Oktober 1728 inddrog Kongen sin Støtte. 1731 blev der gjort et mislykket Forsøg 298 paa at genoptage Driften af Teateret. Efterhaanden blev Pietismen toneangivende, og i 1738 blev alt Komediespil forbudt. - en Beskrivelse, Dannemarks og Norges Beskrivelse (1729). - Det ostindiske Kompagni, se Bind VIII, S. 11 ff.

S. 178.

en latinsk Dialog udkom 1728, den danske Oversættelse samme Aar; trykt i Bind VIII. - en anden, heri forsvares Københavns Eneret, efter en Forordning af 1726, til at være Indførselshavn for Salt, Vin, Brændevin og Tobak. Trykt i Bind VIII, S. 25 ff. - hin sorte etc., efter Vergil, Æneiden 2,12.

S. 179.

En vil etc., efter Petronius 123,218-19.

S. 180.

Her hvor etc., efter Ovid, Heroides 1,53. - Nu deres etc., efter Juvenal, Satire 3,247.

S. 181.

dem for hvem etc., efter Juvenal, Satire 11,11. - Bolig, Branden var paa sit højeste, da den naaede Købmagergade, hvor Holberg boede, og Slukningsarbejdet var næsten opgivet.

S. 182.

Mordbrænderne. Intet tyder paa, at Branden har været paasat. Den skyldtes formodentlig et Barns Uforsigtighed.

S. 183.

nogle Afhandlinger, de blev ikke trykt og er gaaet tabt. -udkom tre Gange, Forventningen til Værket var saa stor, at Oplagets Størrelse blev forhøjet under Trykningen. De første 576 Sider blev sat igen, efter at Holberg havde indført en Del Rettelser. Derved foreligger to, delvis forskellige, Tryk af Udgaven 1729. Den tyske Oversættelse udkom Aaret efter. -det danske Folks Historie, Holbergs Hensigt var at skrive en moderne Rigshistorie til Afløsning af Huitfeldts Danmarkshistorie (se nedenfor). Hans Forbilleder var Jesuiterpateren Gabriel Daniels Histoire de France (1713) og den tidligere Officer Rapin Thoyras' Histoire d'Angleterre (1724-36). De to Forbilleder sammenlignes ndf. S. 210 ff. - Huitfeldt, Arild (1546-1609), dansk Rigskansler. Huitfeldts Danmarkshistorie i 10 Bind (1595-1603) gaar fra Kong Dan til Christian III. Diplomer, historiske Dokumenter af retsligt Indhold.

S. 184.

ny Udgave af Komedierne, Den danske Skueplads (1731). Introduktion til Natur- og Folkeretten, S. 109.

S. 185.

Dialektikken, her: Diskuterekunsten.

S. 186.

Lærebøger i Historie og Geografi, to kortfattede Oversigter paa Latin over Verdenshistorien og Verdensdelene, Synopsis Historiæ Universalis og Compendium Geographicum, begge fra 1733. Historie og Geografi var 1732 blevet indført som Fag ved examen philosophicum, en Prøve, alle Studerende maatte underkaste sig. Holberg, der siden 1730 var Professor i Historie, fik af Konsistorium overdraget at udarbejde Lærebøgerne hertil.

S. 187.

Kvæstor, Universitetets Regnskabsfører. Holberg bestred med stor Dygtighed dette Hverv 1737-1751. Med Kvæstorhvervet 299 fulgte Fritagelse for Forelæsningspligten. - Korporal, se S. 30. - for Digtergaven eic., efter Juvenal, Satire 7,63. - smaa Præmier, se ndf. S. 190 med Note dertil.

S. 188.

Jag bare eic., efter Horats, Epistolae 1,10,24. - du hænger eic., efter Juvenal, Satire 7,51. - l det forrige Brev, en Erindringsforskydning. Det var i Betænkning over Historier (se Bind VIII, S. 102) samt i Fortalen til de latinske Epigrammer, der blev udgivet sammen med 2. Levnedsbrev, at Holberg meddelte sine Planer om en Kirkehistorie.

S. 189.

ny Udgave, Kirkehistorien udkom 1738, 2. Udgave 1740. -Pufendorf, Bossuet, Holberg sigter til Samuel Pufendorfs »Einleitung zu der Geschichte der vornehmsten Reiche und Staaten ... in Europa« (1682-86) og Jacques-Bénigne Bossuets »Discours sur l'histoire universelle« (1681). - Gottfried Arnold, (1666-1714), Forfatter til »Unpartheyische Kirchen- und Ketzerhistorie von Anfang des Neuen Testaments auf 1688« i 4 Bind (1699-1700). Baade i sin Tendens og i Stoffets Udstrækning var dette Værk en Forløber for Holbergs Kirkehistorie.

S. 190.

Præmier, i Aarene 1738-40 udskrev Holberg 5 Gange anonymt Konkurrencer for det bedste Digt over opgivet Emne. Præmien var hver Gang 20 Rigsdaler. De indkomne Vers blev udgivet som »Prøve af ziirlige og smukke danske Vers« 1-5, (1738-40), med korte kritiske Bemærkninger af Holberg. -andre Litteraturelskere, Erik Pontoppidan og Frederik Rostgaard. Konkurrencerne gjaldt henholdsvis Salmedigtning og Oversættelse af opgiven Tekst. - Plutark, (o. 46-o. 120), græsk Historiker og Filosof. I sine Parallelbiografier stiller han Grækere og Romere parvis sammen efter deres Lighed, for Eksempel to Talere. - berømmelige Mænds sammenlignede Historier, »Adskillige store Heltes og berømmelige Mænds, sær orientalske og indianske, sammenlignede Historier og Bedrifter efter Plutarchi Maade« (1739). Se Bind VIII, S. 175 ff. -Indianere. Holberg tænker paa sine Biografier af Mexicos Kejser Montezuma (død 1520) og Perus Kejser Atapaliba (d.v.s. Atahualpa; død 1533), som begge blev besejret ved Spaniernes Erobring af Sydamerika.

S. 191.

Anmeldelserne, Holbergs Bog blev oversat til Tysk 1741 og særdeles gunstigt anmeldt i det litterære Tidsskrift »Acta Eruditorum«, Leipzig 1743. - Bergen, »Den berømmelige Norske Handels-Stad Bergens Beskrivelse« (1737). Grundlaget for Værket var en haandskreven Bergensbeskrivelse, forfattet af Edvard Edvardsen (1630-95), Hører i Byens Latinskole. Et Afsnit med Oplysninger om Byen og dens Indvaanere i Holbergs Barndom er trykt i Bind I, S. 13 ff. - Niels Klim, den 300 latinske Roman »Niels Klims underjordiske Rejse« (1741); i Baggesens danske Oversættelse i Bind IX. - flere forskellige Sprog, allerede 1741 kom den tyske, hollandske og franske Oversættelse, 1742 den engelske og danske, 1746 den svenske. Efter Holbergs Død: 1762 den russiske, 1783 den ungarske, 1819 den polske, 1884 den finske. 1948 blev trykt en islandsk Oversættelse, som havde ligget i Manuskript siden o. 1750. I 1954 kom en spansk Oversættelse.

S. 193.

Jørgen etc., efter Horats, Satirer l, 4, 92.

S. 194.

Kejserrige, i det uudviklede Qvama bliver Klim Kejser, fordi han forstaar at organisere Landets Krigsmagt. - Baccalaur, Titel for dem der havde bestaaet den første, lavere Magisterprøve. - Trimalchio, pralende Opkomling i Petronius' Satyricon. - det pofuanske Folk, i Idealstaten Potu er Indbyggerne betænksomme Træer paa Ben.

S. 195.

det martinianske Folk, Martinias Indbyggere er Aber.

S. 196.

den strengeste Censur. Censorerne var normalt Fakultetsdekaner, der skiftede aarligt. Bøgerne maatte ifølge Forordning af 1737 intet indeholde »som directe strider mod den hellige Skrift og vore Kirkers symbolske Bøgers klare Ord, eller og som kunde forstyrre den almindelige Roelighed i Kirke og Rige«. - Fattigdom etc., efter Juvenal, Satire 7, 62. -Præsterne. Holberg saa ikke med blide Øjne paa Statspietismen, der i Christian Vis Regeringsaar (1730-46) lagde et aandeligt Tryk paa Kulturlivet. »Niels Klim« var hans første Indlæg mod den herskende Intolerance.

S. 197.

Der findes etc., efter Vergil, Æneiden l, 15. - Kritik .. i Gottingen, i »Gottingische Zeitungen von gelehrten Sachen« 12. Juni 1741 findes en meget skarp Kritik af Bogen som Digterværk. Den er muligvis skrevet af Christian Ludvig Scheidt, en indfødt Tysker, der 1739-48 var Professor i Jura ved Københavns Universitet.

S. 198.

to Fortaler, hverken i Originaludgaven fra 1741 eller den danske Oversættelse fra 1742 findes nogen Fortale. I 2. Udgave fra 1745 findes én apologetisk Fortale. - Seriphus, lille Ø i Ægæerhavet. - Nej, se etc., efter Juvenal, Satire 10, 157.

S. 199.

sokratiske Filosoffer, Tilhængere eller Udøvere af den sokratiske Metode. - Cato (234-149 f. Kr.), romersk Statsmand. -Selv i, Cicero, De officiis l, 29, 103. - hvis Sjæl etc., efter Juvenal, Satire l, 166.

S. 200.

Sokrat es (o. 470-399 f. Kr.), græsk Filosof, regnes ofte for Etikkens Grundlægger. Forsøgte ved Samtaler og foregiven Uvidenhed at faa sine Elever til at klare deres Begreber og selv finde Svaret paa deres Problemer og at faa sine Modstandere til at afsløre deres Uvidenhed.

301

S. 202.

det jødiske Folks Historie, Jødiske Historie fra Verdens Begyndelse fortsatt til disse Tider (1742); et vigtigt Kapitel aftrykt Bind VIII, S. 283 ff. - Josephus, Flavius (o. 37-o. 100), jødisk Historieskriver. Har paa Græsk i to Værker skildret henholdsvis den jødiske Oldhistorie og Jødernes Kampe med Romerne. Det er det førstnævnte Værk, Holberg hentyder til. - Prideaux, Humphrey (1648-1724), Forfatter til »The Old and New Testament connected in the History of the Jews« (1716-18). - Basnage, Jacques (1653-1723), Forfatter til »Histoire des Juifs« (1706) og »Antiquités Judaïques« (1713). -Histoire du Peuple de Dieu, af Jesuitten Isaac-Joseph Berruyer udkom allerede 1728. Den vakte stor Forargelse paa Grund af sin verdslige Maade at gengive Det gamle Testamentes Indhold paa. Personerne fremstilledes i Stil med Tidens Romanfigurer. 1735 kom en noget dæmpet Udgave.

S. 203.

et engelsk Selskab, »Universal History from the earliest account of time to the present« (1736 ff). - Philo, Cunaeus, Lightfoot etc., af underordnet Betydning for Holbergs Værk. - Schudt, Johann Jakob (1664-1722) var Rektor ved Gymnasiet i Frankfurt a. M. Holberg har benyttet hans »Jüdische Merckwürdigkeiten« (1715). - Prænumeration, Forudbetaling ved Bestilling af endnu ikke udkommet Værk.

S. 204.

Uglspils Historie, gammel tysk Folkebog med Anekdoter og Historier om den lystige Uglspils Oplevelser (1515). - Grotius' De Jure Belli ac Pacis (1625) var Holberg velbekendt fra Arbejdet med Natur- og Folkeretten.

S. 205.

blandt etc., efter Juvenal, Satire 8, 174-75. - Petronius (d. 66 e. Kr.), romersk Digter. - Livius, Titus (59 f. Kr.-17 e. Kr.), romersk Historiker. - Vergil (70-19 f. Kr.), romersk Digter. -Ovid (43 f. Kr.-17. e. Kr.), romersk Digter.

S. 206.

Lemmerne etc., efter Horats, Satirer l, 4, 62. - Verbernes etc., efter Horats, Satirer 1,4,59. - Lukan (39-65), romersk episk Digter. - offentlig Tale, ukendt.

S. 207.

Juvenal (o. 65-o. 130), romersk Satiriker. - Horats (63-8 f. Kr.), romersk Lyriker og Satiriker. - Tigellius, Type paa Vægelsind i Horats' Satirer. - Epikur (341-270 f. Kr.), græsk Filosof, satte Nydelse, defineret som Frihed for Smerte, som Livets Maal. Senere opfattedes han blot som Forsvarer af Nydelser.

S. 208.

Plautus (o. 254-184 f. Kr.), romersk Komediedigter. - Terents (o. 190-159 f. Kr.), romersk Komediedigter. - Martial (o. 40-104), romersk Satiriker. - Plinius den Yngre (62-o. 111), romersk Litterat og højtstaaende Embedsmand.

S. 209.

Cicero (106-43 f. Kr.), romersk Politiker, Taler og Forfatter. -Seneca (o. 4 f. Kr.-65 e. Kr.), romersk Statsmand, Filosof og Digter. - Quintilian (o. 35-o. 95), romersk Veltalenhedslærer, 302 har samlet sine Erfaringer og Teorier i Værket »Institutio oratoria.« - Demetrios fra Faleron (o. 354-o. 283 f. Kr.), Politiker og Taler. Det er ikke Cicero, men Quintilian, der kritiserer Demetrios. - Diodorus Siculus (1. Aarh. f. Kr.) skrev en udførlig Historie, der gik til Cæsars Erobring af Gallien. - Aristofanes (o. 448-O. 380 f. Kr.), Komedieforfatter. De to første Komedier er »Pluto« og »Skyerne«.

S. 210.

for jeg, efter Horats, Epistolae 2, 3, 11. - Plutark (o. 46-o. 120), græsk Historiker og Filosof. - Humphrey Prideaux, se Note til S. 202. - Burnet, Gilbert (1649-1728), engelsk Biskop og Historiker, udgav 1724 »History of his own Time«. - P. Daniel og Rapin Thoyras, se Note til S. 183. - Sejrens Gud, efter Ovid, Metamorphoses 8, 13.

S. 211.

Rymer, Thomas (1641-1713), engelsk Historiker, udgav Englands Traktater med fremmede Magter i 15 Bind (1704-13). -Camden, William (1551-1623), engelsk Historiker. - Baker, Richard (1568-1645), engelsk Historiker; hans Hovedværk var »Chronicle of the Kings of England« (1643). - Du Chesne, André (1584-1640), fransk Historiker. - Dronning Elisabeth (1558-1603), Jakob den Første (1603-1625), Karl den Første (1625-1649). - Rushworth, John (o. 1607-1690), engelsk Historiker og Politiker. Hans »Historical Collections« (1659) er en vigtig Kilde til engelsk Historie.

S. 212.

Cicero, Citatet er et Konglomerat af Cicerosteder.

S. 213.

Montaigne, Michel de (1553-92), fransk Filosof, udgav 1580-88 »Essais«. Se S. 22-23.

S. 214.

Forfatter, Jacques Esprit (1611-78). Bogen udkom 1678. -Malebranche, Nicolas de (1638-1715), fransk Filosof, søgte at forsone Tidens Videnskab med Kirkens Lære. - Charron, Pierre (1541-1603), fransk Filosof, forsøgte at forene Skepticismen og Katolicismen. - den rotterdamske Filosof, her brugt som Betegnelse for Bayle paa Grund af hans Professorat i Rotterdam. Om Bayle se Note til S. 66. - Leclerc, se Note til S. 160.

S. 215.

Origenes (o. 181-o. 251), græsk Kirkefader, søgte at opbygge et kristelig-platonisk System, hvis Grundtanke er Forsynsideen. Origenes stod for Holberg som den, der bestred, at Straffen i Helvede kunde vare evigt. - Den var etc., efter Ovid, Tristia 5, 2, 42. - Theofrast (372-287 f. Kr.), græsk Filosof og Botaniker.

S. 217.

Nu er etc., efter Ovid, Ex Ponto 1,4, 3. - Tilbagegang.. første Brev, S. 145-46. - Eumolpus, Person hos Petronius.

S. 218.

Hvis der etc., efter Martial 8, 56, 5-6. - Imprimatur, maa trykkes.

S. 219.

blev hvert etc., efter Juvenal, Satire 7, 70-71. - Makulatur, 303 kasserede Tryksager, bruges overført om værdiløs Litteratur. -saakaldte Lovtale, se S. 111.

S. 220.

Tertullian (o. 155-o. 220), Kirkefader. - Simonides (556-468 f. Kr.), græsk Digter. - Newton, Isaac (1642-1727), engelsk Fysiker og Matematiker, opstillede Bevægelseslærens 3 Grundlove og opdagede den almindelige Tiltrækning, hvorved Bevægelserne i Solsystemet forklaredes. - Orbis (Sensualium) pictus, den afbildede Sanseverden, Lærebog af den tjekkiske Pædagog Johan Amos Comenius (1657).

S. 221.

Hvis ikke etc., efter Calpurnius Siculus, Eclogae 7, 79. - Hvis du etc., efter Terents, Eunuchus 63.- Toland, John (1670-1722), engelsk Deist, hævdede, at Gud ikke kan kræve, at vi skal tro noget fornuftsstridigt. I Kraft af Fornuften kan man finde frem til den sande Kristendom og forkaste Kirkens Autoritet. -Collins, Anthony (1676-1729), engelsk Deist, angreb Udødelighedstanken. - Tindal, Matthew (1653-1713), engelsk Deist. -Woolston, Th. (1669-1713), engelsk Deist, tolkede de kristne Mirakler allegorisk, benægtede eller drog dem i Tvivl. - Moralfilosoffen, »The moral Philosopher, in a Dialogue between Philateles a Christian Deist and Theophanes a Christian Jew« I-IV (1737-41), af Thomas Morgan (død 1743), som heri reducerede Det gamle Testamente til Myter. - Hobbes, Thomas (1588-1679), engelsk Filosof, betragtede Religionen som en Statssag og angreb Kirkens og Præsteskabets verdslige Magt. -Spinoza, Benedikt (1632-77), hollandsk-jødisk Filosof, hævdede, at Gud og Naturen er identiske; han grundlagde Bibelkritikken; se Note til S. 174.

S. 222.

Cicero, Academica 2, 3, 8. - Cicero, Academica 2, 3, 9.

S. 223.

Transsubstantiation, den Forvandling til Kristi Legeme og Blod, som Brødet og Vinen efter den katolske lære undergaar ved Nadveren. - Epiktet (o. 60-140), græsk Filosof, ansaa det for Filosofiens Maal at virke etisk højnende. - Aristides (5. Aarh. f. Kr.), attisk Politiker, berømt for sin Retfærdighed. -manikæisk, efter den persiske Religionsstifter Mani (3. Aarh.). Manikæismen fremstiller Tilværelsen som en Kamp mellem Lysets og Mørkets Magter.

S. 224.

Søg ej etc., efter Plautus, Amphitruo 702.

S. 225.

Bion, fejlagtigt for Bias (o. 570 f. Kr.), en af de syv Viise. -længe er etc., efter Ovid, Metamorphoses 14, 143.

S. 226.

med himmelvendte etc., ikke identificeret Citat. - naar fra etc., ikke identificeret Citat. - den mosaiske Tro, den jødiske Religion.

S. 227.

teokratisk Styreform, en Statsordning, hvor Gud selv anses som øverste Leder. I det gamle Israel styredes alt efter den af Gud givne Lov. - Saddukæerne, Tilhængerne af et jødisk Parti 304 paa Jesu Tid, der i Modsætning til Farisæernes var lidet ortodokst og stillede sig imødekommende over for Hellenismen.

S. 228.

Newton, se Note til S. 220. - Descartes' Hvirvelteori, se Note til S. 175. - Anomali, Afvigelse fra det regelmæssige.

S. 229.

Brorup, Godset Brorup ved Slagelse købte Holberg 1740 af Kancellisekretær J. S. Bentzon. Andre Kilder bekræfter Holbergs Oplysninger om Istandsættelsen af det ved Overtagelsen meget forsømte Gods. - Acciseboden, hvor Afgifter paa indog udførte Varer betaltes.

S. 230.

Studen etc., efter Horats, Epistolae l, 7, 86.

S. 231.

Krigen, den persiske Nadir Shahs Kamp mod Tyrkerne 1736-47. - Tripelalliancen, Ludvig XV søgte i Begyndelsen af 1740erne at faa dannet en Alliance mellem de tre Stater: Frankrig, Sverige og Danmark-Norge. - den pragmatiske Sanktion, kejserlig Forordning af 1713, fastslog fælles Arvefølge for alle under Kejser Karl VI hørende Lande. Dens Gyldighed blev bestridt ved Kejserens Død 1740.

S. 232.

Thi ræddes etc. Fra Holbergs egne Epigrammer 3, 97, 3-6. Den Sorg etc., efter Cicero, Tusculanae disputationes 3, 14, 29.

S. 233.

Gaar Verden etc., efter Cicero, Tusculanae disputationes 2, 21, 50. - Med Teologer etc. Fra Holbergs egne Epigrammer 2, 50, 3-4.

S. 235.

Eksperimentalfysik, hvor Vægten lægges paa Forsøg.

S. 237.

Let raadner etc., efter Ovid, Ex Ponto l, 5, 5.

S. 238.

compelle intrare, nød dem til at gaa ind (Vulgata, LukasEvangeliet 14, 23).

S. 241.

lukrativ, indbringende.

S. 242.

antichambrere, vente i Forværelse.

S. 243.

Cato, Citatet stammer fra Gellius 11, 2, 6. - Skønt etc., efter Juvenal, Satire 10, 22.

S. 244.

Catilina, Lucullus og Apicius, Oldtidsromere med Ry for Ødselhed og Fraadseri.

S. 245.

Ceres og Bacchus, de romerske Guder for Kornavl og Vin. - gør Samfundet til sin Arving, om Holbergs testamentariske Bestemmelser, se Note til S. 313.

S. 246.

Kinabark, tørret Bark fra det i Andesbjergene hjemmehørende Kinatræ, anvendtes som Middel mod Feber.

S. 247.

Studering. Fra Holbergs egne Epigrammer l, 27, 8.

S. 248.

Sangviniker, egl. blodrig; Person med let bevægeligt Temperament.

S. 249.

et tidligere Brev, S. 65.

S. 251.

Amfibier, Dyr der kan leve baade i Vand og paa Land.

S. 255.

en Hertug, Hertugen af Marlborough, engelsk Feltherre og Statsmand (1650-1722).

S. 256.

Miton, John (1608-1674), hvis religiøse Dobbelt-Epos 305 »Paradise lost« og »Paradise regained« udkom 1667-71. - Pope, Alexander (1688-1744). Holberg tænker antagelig paa hans komiske Heltedigt »The Rape of the Lock« (1712-14).

S. 257.

Blackmore, Richard (1654-1729), engelsk Læge og Forfatter.- Newton; den store Fysiker døde 1727 og blev under store Æresbevisninger gravsat i Westminster Abbey. - Burnef, Gilbert, se Note til S. 210. Hans History of the Reformation of the Church of England udkom 1679-1714.

S. 259.

Jansenisterne, se Note til S. 135. - Koleriker, egl. galdesyg; hidsig, opfarende Person.

S. 261.

Gud skabte etc. Fra Holbergs egne Epigrammer 2, 161.

S. 262.

Lærenem etc., efter Manilius, Astronomica l, 95.

S. 263.

Digte etc., efter Juvenal, Satire l, 79.

S. 264.

De er et nøjsomt etc., efter Ovid, Metamorphoses 7, 655. -Tantalus, græsk Sagnkonge, der i Underverdenen til Straf for en Forbrydelse mod Guderne maatte staa i Vand til Halsen med Frugter hængende over Hovedet og pines af Tørst og Sult.

S. 265.

vælter etc., muligvis Sammenblanding af Ovid, Metamorphoses 7, 528 f. og Vergil, Georgica 2, 308 f.

S. 266.

de knap nok etc., efter Vergil, Æneiden 5, 790. - de to Gesandter, Hollændernes Fejltrin bestaar i, at de melder deres Ankomst, før de har indrettet sig og er parate til at tage imod. - de Witt, Johan (Jan) (1625-72), fremragende hollandsk Statsmand. - Waveren, Anthony van, hollandsk Diplomat (død 1659).

S. 267.

Karl den Anden (1660-1685) af Kongeslægten Stuart. Ved hans Tronbestigelse genindførtes Monarkiet efter 10 Aars republikansk Styre under Oliver Cromwell.

S. 268.

det fjerde Monarki. Man inddelte Verdenshistorien i 4 Monarkier: det assyriske, det persiske, det græske og det romerske, hvis Arvtager var Det hellige romerske Rige af tysk Nation. -Rigets Band, Fredløshedserklæring, udstedtes af Kejseren, i Reglen efter Samraad med Fyrsterne. Fra 1711 krævedes tillige Stændernes Samtykke.

S. 270.

Marinus, efter Martial 7, 87. - med Arsenik etc., efter Juvenal, Satire 6, 659.

S. 271.

Titus Livius (59 f. Kr.-17 e. Kr.), romersk Historiker. - Humaniora, de Videnskaber, der indgaar i den humanistiske Dannelse: Filosofi, Historie, Sprog- og Litteraturvidenskab.

S. 272.

Vaugelas, Claude Favre de (1585-1650), fransk Grammatiker. Oversættelsen af den romerske Historieskriver Quintus Curtius' Værk (1. Aarh. efter Kr.) udkom 1653; den havde været i Arbejde i 30 Aar. - Imens Barberen etc., efter Martial 7, 83. Om de nordiske Folk tør jeg ikke udtale mig, se dog Bind I, S. 28-39!

306

S. 273.

Mnemoteknik, Hukommelsesteknik, Indlæring ved Hjælp af særlige Kneb. - Tanken om Tusindaarsriget findes i Johannes'Aabenbaring 20, 1-6. Ved Kristi Genkomst skal de Troende først opstaa og herske med Kristus 1000 Aar paa Jorden, mens Satan er bundet. Derefter følger den sidste Kamp mellem Satan og Kirken, den alm. Opstandelse og den evige Dom. Forestillinger om Tusindaarsriget spillede en Rolle i Pietismen.

S. 275.

Ledere; hans Kritik af Torfæus, se Bind VIII, S. 89. - Huitfeldt, se Note til S. 183. - det Træ etc., efter Vergil, Georgica l, 191. - Tænk kun etc. Fra Holbergs egne Epigrammer 6, 53, 5-9.

S. 276.

Epigrammer, se Bind X, S. 7-11. - sammenlignede Levnedsbeskrivelser, »Heltes sammenlignede Historier« (1739) og »Heltinders sammenlignede Historier« (1745). Se Bind VIII, S. 175-280. - Den underjordiske Rejse, den latinske Roman om Niels Klim (1741).

S. 277.

Hippokrates, græsk Læge (460-o. 377 f. Kr.).

S. 278.

Hvor meget etc., efter Juvenal, Satire 3, 18-20.