Holberg, Ludvig Uddrag fra Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Hardouin, Jean (1686-1766), lærd Jesuit. Yndede at fremsætte paradoksale Anskuelser, f. Ex. at Oldtidsskrifterne for Størstedelen var falske og Oldtidens Historie fabrikeret i det 13. Aarh. - Victor, o. 555 Biskop i Tunnunum i Nordafrika, skrev et historisk Værk, der gik fra Verdens Skabelse til Aar 566. -Forfatteren af Tankens Frihed, Anthony Collins (1676-1729), engelsk Deist, udgav 1713 »A Discourse of Free-Thinking«, som Holberg læste i den franske Oversættelse, »Discours sur la liberté de penser«, 1714. Heri anføres, S. 133, paa Fransk, Biskop Victors Udsagn, og i Fodnote dertil den latinske Original, som Holberg citerer efter Hukommelsen. - Anastasios, byzantinsk Kejser 491-518. - Nestor, højt bedaget og vis græsk Sagnkonge. - Milon fra Kroton, o. 525 f. Kr., var Oldtidens 293 berømteste Atlet, om hvem en Mængde Anekdoter var i Omløb.