Holberg, Ludvig Uddrag fra Værker i tolv bind 1: Natur- og folkeret

Bonamy, Pierre-Nicolas (1694-1770), fra 1727 Medlem af Académie des Inscriptions et Belles-Lettres og Byen Paris' officielle Historiker. - Ludovicus Reqvesensius (1526-1576), Filip den Andens Statholder i Nederlandene efter Hertugen af Alba. -Meursius, Johannes (1579-1639), hollandsk Historiker, fra 1625 Professor ved Sorø Akademi og kgl. dansk Historiograf; han udgav 1630-38 Historia Danica. - Friderici etc. »Kejser Frederik II's Forordninger, trykt i København«. Det er den danske Kong Frederik II's Søret, Jus navale (1572), som Det bodleianske Biblioteks Katalog (1674) har anbragt under Rubrikken for den tyske Kejser, Hohenstauferen Frederik II (121550). Holberg tager fejl af Værkets Titel. Om Biblioteket, se Note til S. 45. - Otto Thott (1703-1785), Statsmand og Bogsamler. Hans Haandskriftsamling (4154 Bind) og 60.000 Bind af hans vældige Bogsamling indgik ved hans Død i Det kgl. Bibliotek.