KANEFARTEN. Et polsk Reisebillede.

✂ Nu Natten længes og Dagen er kort,
Og Somren er dragen til Syden bort.

✂ Og Droslen og Stæren fløi over Sø,
Hvis ei de var flygtet, da maatte de døe.

✂ Nu gjalder det høit i Vindens Horn,
Mens Sneen glimter bag Busk og Torn.

✂ Der kommer en Slæde, den glider forbi,
Mens Ulvene tude paa vilden Sti.

✂ 267 I Slæden sidder en fangen Mand,
Han ligner et Gjenfærd paa Gravens Rand.

✂ Han ligner et Gjenfærd, han ligner en Død,
Christ give, han hviled i Jordens Skjød.

✂ Men Vinden leger med Sneens Flokker,
Med Hestens Manke, med Fangens Lokker.

✂ Og Slæden glider saa let forbi
Foruden Bjælder paa vilden Sti.

✂ Den glider mod Øst paa sorte Gænger,
En liden Sky under Maanen hænger,

✂ Paa sorte Gænger i hviden Snee,
Den næste Dag var ei Spor at see.

✂ Og Granen sukked og spurgte Maanen,
Hvorhen han kjørte, men Maanen taug.