Hauch, Carsten LÆNGSEL

LÆNGSEL. (Af Athene 1816.)

Om Dagen jeg søger dig fiern og nær,
Mens du flygter for mig,
Og Ønskerne vanke snart hist, snart her
For at fange dig.

Om Dagen jeg gaaer som en levende Drøm,
Saa sørgende mat,
Og Lyset mig synes en dunkel Strøm,
Saa sort som Nat.

Om Natten jeg sørger og drømmer ei meer,
Da skuer jeg dig,
Mens Maanen glimter, og Stiernen seer
Fra Himlen til mig.

Du kommer og sætter dig elskovsvarm
Paa mit Leie ned,
Du favner og trykker mig til din Barm
Og smiler derved.

196

Jeg vaagner og studser og skuer dig grandt,
»O Elskede, bliv!«
Og alle de Ord, som du talte, som svandt,
De vaagne til Liv.

Og alle de Kysse, der hvirvledes hen
I den dunkle Grav,
De stige som Aander nu op igien
Af Nattens Hav.

Og alle de Glæder, du deelte med mig,
Sig samle paa ny,
Og alle de Taarer, jeg fældte for dig,
For dit Kys bortflye.