↩ I de to sidste Romancer hentes Stoffet paany fra Udlandet. »Sveitseren« behandler det hos Hauch ofte genkommende Motiv: Guldtørsten. For at vinde Guld træder den unge Sveitser i den franske Konges Tjeneste, trods Moderens Advarsel: fremmed Guld opvejer ikke Hjemjordens Muld. Moderen dør, Ungersvenden falder, først i Døden kommer han hjem. Som »Søstrene paa Kinnekullen« indeholder Digtet en Paavisning af, at den ydre Rigdom kun kan købes, ved at man mister Livslykken i Hjemstavnen. »Kanefarten«, et polsk Rejsebillede, hvis Versemaal stammer fra Oehlenschlägers »Kong Frode sidder ved Juletid«, dog uden dettes Gentagelse, er et Vidnesbyrd om, at Polen og dets Sønners Skæbne stadig XVII greb den gamle Digter om Hjærtet. En polsk Fange føres mod Øst ud i det ukendte: